Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EU’s budget 2020: 168,7 mia. EUR

Legal status of the document This summary has been archived and will not be updated, because the summarised document is no longer in force or does not reflect the current situation.

EU’s budget 2020: 168,7 mia. EUR

 

RESUMÉ AF:

Endelig vedtagelse (EU, Euratom) 2020/227 af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE RETSAKT?

Det er den tekst, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og EU-Rådet om vedtagelse af EU’s budget for 2020.

Budgettet:

  • bidrager til at omsætte EU’s politiske prioriteter til virkelighed
  • fastsætter og godkender EU’s og Det Europæiske Atomenergiselskabs samlede årlige indtægter og udgifter
  • udpeger særligt prioriterede udgiftsområder.

For 2020 omfatter de prioriterede områder af betydning for borgere:

  • klimaændringer
  • beskæftigelse
  • unge mennesker
  • sikkerhed og solidaritet i EU.

HOVEDPUNKTER

I 2020 omfatter EU’s budget forpligtelsesbevillinger* for 168,689 mia. EUR og 153,566 mia. EUR i betalingsbevillinger*.

De primære udgiftsområder er:

 

Forpligtelsesbevillinger (i millioner EUR)

Betalingsbevillinger (i millioner EUR)

Konkurrenceevne, til vækst og beskæftigelse (forskning, innovation, uddannelse, små - og mellemstore virksomheder osv.)

25.285

22.308

Økonomisk, social og territorial samhørighed (struktur- og investeringsfondene osv.)

58.646

50.046

Bæredygtig vækst, naturressourcer (landbrugspolitik, fiskeripolitik, politik for udvikling af landdistrikter, miljøpolitik osv.)

59.907

57.904

heraf: Direkte finansiel støtte til landmænd og markedsinterventionstiltag

43.410

43.380

Sikkerhed og medborgerskab (grænsekontrol, asylpolitik, bekæmpelse af terrorisme osv.)

3.729

3.685

Et Globalt Europa (udviklingsbistand uden for EU, humanitær bistand osv.)

10.262

8.929

Administrative udgifter (personalelønninger, pensioner og driftsomkostninger)

10.272

10.275

Særlige instrumenter

588

419

  • Selvom Storbritannien udtræder af EU den 31. januar 2020, fortsætter landet med at bidrage til og deltage i gennemførelsen af budgettet indtil udgangen af 2020, som var det en EU-medlemsstat.

HVORNÅR GÆLDER RETSAKTEN FRA?

Den trådte i kraft den 1. januar 2020.

BAGGRUND

  • Budgettet er primært et investeringsbudget, der sikrer finansieringen af alle EU’s politikker, aktiviteter, institutioner og agenturer. Det repræsenterer ca. 1 % af EU-landenes bruttonationalindkomst og ca. 2 % af EU’s offentlige udgifter. Formålet med det er at supplere nationale budgetter og gennemføre prioriteter, som alle EU’s regeringer er blevet enige om.
  • EU’s budget for 2020 er det sidste i den nuværende flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020.
  • Den 5. juni 2019 foreslog Europa-Kommissionen et udkast til EU’s budget for 2020 med forpligtelser for 168,3 mia. EUR (en stigning på 1,3 % for 2019) og 153,6 mia. EUR i betalinger (+ 3,5 %). Rådet reducerede budgetbeløbet en smule, hvorimod Europa-Parlamentet øgede det. 18. november 2019 indgik de tre institutioner en aftale ved en forligsprocedure*. EU’s budget for 2020 blev formelt godkendt af Rådet den 26. november 2019 og vedtaget af Europa-Parlamentet den 27. november 2019.

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Forpligtelser: reservation af beløb til dækning af efterfølgende udgifter. Det er de samlede udgifter til juridiske forpligtelser (kontrakter, tilskudsaftaler/-afgørelser) om at yde finansiering i et bestemt år, forudsat at visse betingelser er opfyldt.
Betalingsbevillinger: kontante udbetalinger eller bankoverførsler til støttemodtagere i løbet af budgetåret.
Forligsprocedure: forhandlinger mellem Rådet (EU’s regeringer), Europa-Parlamentet og Kommissionen (der agerer som ærlig mægler) om vedtagelse af det endelige budget.

HOVEDDOKUMENT

Endelig vedtagelse (EU, Euratom) 2020/227 af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020 (EUT L 57 af 27.2.2020, s. 1-2384).

seneste ajourføring 26.02.2020

Top