Direktiv 2012/34/EU har til formål at tydeliggøre de juridiske regler, der gælder for Den Europæiske Unions (EU) jernbanesektor, med henblik på at:

forbedre kvaliteten gennem øget konkurrence
styrke markedsovervågningen
forbedre investeringsvilkårene.

Direktivet samler og ophæver de tre direktiver fra den første jernbanepakke fra 2001. Disse direktiver vedrører:

udviklingen af EU’s jernbaner (direktiv 2001/12/EF)
udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder (direktiv 2001/13/EF) og
forvaltningen af jernbaneinfrastrukturen (direktiv 2001/14/EF).

Direktiv (EU) 2016/2370, som ændrede direktiv 2012/34/EU hvad angår åbning af markedet for national passagerbefordring og forvaltning af jernbaneinfrastruktur.

HOVEDPUNKTER

Bedre kvalitet gennem konkurrence

Direktiv 2012/34/EU:

tillader større gennemsigtighed, hvad angår adgangsbetingelserne til jernbanemarkedet
forbedrer adgangen for operatører til jernbanerelaterede tjenester såsom:
- jernbanestationer
- godsterminaler og
- vedligeholdelsesfaciliteter.

Infrastrukturforvaltere¹

Når infrastrukturen drives af en jernbanevirksomhed, der har en historisk dominerende stilling på markedet, skal den:
- være uafhængig for så vidt angår organisation og beslutningstagning og
- have særskilte regnskabssystemer.
Forudsat at der er etableret passende tiltag i forhold til at sikre infrastrukturforvalterens uafhængighed med hensyn til væsentlige funktioner², trafikstyring og vedligeholdelsesplanlægning, kan medlemsstater vælge imellem forskellige organisationsmodeller. Disse modeller varierer fra fuld strukturel adskillelse til vertikal integration.
Der er detaljerede regler vedrørende økonomisk gennemsigtighed for lån, udbytte til ejerne af jernbaneselskaber og finansielle strømme til vertikalt integrerede virksomheder. Disse regler er lavet for at forhindre konkurrenceforvridning, navnlig risikoen for krydssubsidiering i integrerede strukturer.

Indenlandsk passagertransport

Medlemsstaterne skal sikre, at alle jernbaneselskaber har lige adgang til spor og stationer. De kan imidlertid begrænse retten til adgang til passagertransport mellem et bestemt afgangs- og bestemmelsessted, når en eller flere kontrakter om offentlig tjeneste omfatter samme rute. Det gælder også, når en eller flere kontrakter om offentlig tjeneste omfatter en alternativ rute, i de tilfælde hvor udøvelsen af denne ret vil skabe ubalance i den økonomiske ligevægt i den eller de pågældende kontrakter om offentlig tjeneste.

Tilsyn

Direktiv 2012/34/EU styrker uafhængigheden af de nationale tilsynsorganer, der fører tilsyn med de nationale jernbanemarkeder. Disse organer kan pålægge bøder i tilfælde af uhensigtsmæssig adfærd og kan gennemføre revisioner. Tilsynskontrollen styrkes ved hjælp af tæt samarbejde mellem tilsynsorganerne og de nationale myndigheder med ansvar for jernbanesikkerhed og -licenser.
Tilsynsorganerne har bemyndigelse til at overvåge:
- trafikstyringen
- fornyelsesplanlægningen og
- planlagte og uplanlagte vedligeholdelsesarbejder.

Finansiering af jernbaner

De kompetente offentlige myndigheder skal udarbejde langsigtede investeringsstrategier for at sikre mere stabile rammer for infrastrukturforvalteren (i forbindelse med investeringsbeslutninger og planlægningen af arbejder) samt øget sikkerhed for investorer med henblik på at tilskynde selskaber til at investere i modernisering af infrastrukturen. Disse strategier bør dække en periode på mindst 5 år og bør kunne fornys.

Vedtagelse af gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter

Europa-Kommissionen har vedtaget en række gennemførelsesretsakter, der supplerer direktiv 2012/34/EU og omhandler følgende.

De nærmere detaljer vedrørende proceduren og de kriterier, der skal følges ved fastlæggelse af, om der vil opstå en ubalance i den økonomiske ligevægt i en kontrakt om offentlig tjeneste ved oprettelsen af en ny jernbanepassagerrute, uanset om den er indenlandsk eller international (gennemførelsesforordning (EU) 2018/1795).
Krav til ansøgere om jernbaneinfrastrukturkapacitet (gennemførelsesforordning (EU) 2015/10).
Visse aspekter af proceduren for udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder (gennemførelsesforordning (EU) 2015/171).
Beregning af direkte omkostninger ved brug af jernbaneinfrastruktur (gennemførelsesforordning (EU) 2015/909).
Medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser inden for rammerne af overvågningen af jernbanemarkedet (gennemførelsesforordning (EU) 2015/1100).
Procedurer og kriterier vedrørende rammeaftaler for tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (gennemførelsesforordning (EU) 2016/545).
Adgang til servicefaciliteter og jernbanerelaterede tjenesteydelser (gennemførelsesforordning (EU) 2017/2177).

I 2017 vedtog Kommissionen delegeret afgørelse (EU) 2017/2075, der erstattede bilag VII til direktiv 2012/34/EU. Den omhandler planen for tildelingsprocessen vedrørende jernbaneinfrastrukturkapacitet.

HVORNÅR GÆLDER BESTEMMELSERNE FRA?

Direktiv 2012/34/EF skulle gennemført i national lovgivning inden den 16. juni 2015. Reglerne i direktivet skal anvendes fra denne dato.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

Jernbanepakker (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

Infrastrukturforvalter. Ethvert organ eller enhver virksomhed, der er ansvarlig for drift, vedligeholdelse og fornyelse af jernbaneinfrastruktur på et net samt for deltagelse i dets udvikling som fastsat af en medlemsstat i forbindelse med landets overordnede politik for udvikling og finansiering af infrastrukturen.
Væsentlige funktioner. Beslutningstagning vedrørende: kanaltildeling, herunder både fastlæggelse og vurdering af, hvad der står til rådighed, samt tildeling af individuelle kanaler, samt infrastrukturafgifter, herunder fastlæggelse og opkrævning af afgifter.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 32-77).

Efterfølgende ændringer til direktiv 2012/34/EU er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.