Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Ulovlige våben og ammunition — global rapporteringsmekanisme

Ulovlige våben og ammunition — global rapporteringsmekanisme

RESUMÉ AF:

Fælles holdning 2008/944/FUSP om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr

Afgørelse (FUSP) 2015/1908 til støtte for en global rapporteringsmekanisme vedrørende ulovlige håndvåben og lette våben og andre ulovlige konventionelle våben og ammunition hertil for at mindske risikoen for ulovlig handel hermed (»iTrace II«)

Afgørelse (FUSP) 2017/2283 til støtte for en global rapporteringsmekanisme vedrørende ulovlige håndvåben og lette våben og andre ulovlige konventionelle våben og ammunition hertil for at mindske risikoen for ulovlig handel hermed (»iTrace III«)

Afgørelse (FUSP) 2019/2191 til støtte for en global rapporteringsmekanisme vedrørende ulovlige konventionelle våben og ammunition hertil for at mindske risikoen for omledning og ulovlig overførsel heraf (»iTrace IV«)

Afgørelse (FUSP) 2023/387 til støtte for en global rapporteringsmekanisme vedrørende ulovlige konventionelle våben og ammunition hertil for at mindske risikoen for omledning og ulovlig overførsel heraf (iTrace V)

HVAD ER FORMÅLET MED DEN FÆLLES HOLDNING OG AFGØRELSERNE?

  • Den fælles holdning fastsætter Den Europæiske Unions (EU) regler om kontrol med eksport af produkter fra militærteknologi og -udstyr.
  • Afgørelserne fornyer EU’s finansiering af iTrace, et brugervenligt globalt informationsstyringssystem for omledte eller handlede håndvåben og lette våben1 (SALW) samt ammunition.

HOVEDPUNKTER

Eksport af militærteknologi og -udstyr

Den fælles holdning fra 2008 fastsætter otte kriterier for vurdering af ansøgninger om eksport af militærteknologi og -udstyr, der er opført på EU’s fælles liste over militært udstyr.

Håndvåben og lette våben

  • Ulovlig overførsel af håndvåben og lette våben er med til at forværre terrorisme og organiseret kriminalitet og er en vigtig faktor i forbindelse med udløsning og spredning af konflikter, ligesom det bidrager til sammenbruddet af regeringer.
  • EU har støttet iTrace i at overvåge bevægelsen af ulovlige håndvåben og lette våben, som er en integreret del af disse problemer.

iTrace

iTrace V

  • iTrace V-projektet er blevet tildelt 6,2 mio. EUR fra EU’s budget. CAR og det tyske udenrigsministerium dækker de yderligere omkostninger.
  • Den politiske dialog har flere mål, herunder:
    • fortsat vedligeholdelse og styrkelse af iTrace med henblik på at stille relevante oplysninger til rådighed for politiske beslutningstagere, eksperter i kontrol med våben og myndigheder, der beskæftiger sig med kontrol med eksport af våben, så de kan udvikle effektive, evidensbaserede strategier og projekter til bekæmpelse af spredningen af ulovlige håndvåben og lette våben
    • uddannelse og vejledning af nationale myndigheder i konfliktramte lande i at udvikle en bæredygtig national kapacitet til at identificere og spore ulovlige konventionelle våben og fremme af et kontinuerligt samarbejde med iTrace-projektet
    • hyppigere og længerevarende feltforskning inden for håndvåben og lette våben, der er i omløb i konfliktramte lande
    • skræddersyet støtte til EU-medlemsstaternes myndigheder med ansvar for kontrol med våbeneksport og politiske beslutningstagere inden for våbenkontrol
    • øget bevidstheden om resultaterne af projektet
    • tilvejebringelse af rapporter om nøglepolitikspørgsmål, der bygger på data fra feltundersøgelser og lægges i iTrace-systemet, om særlige områder, som kræver international opmærksomhed
    • fortsat sporing af konventionelle våben og ammunition hertil (med samarbejde fra medlemsstaterne og ikke-EU-lande) for at finde ud af, hvordan de ender i hænderne på uautoriserede brugere.

HVORNÅR GÆLDER DEN FÆLLES HOLDNING OG AFGØRELSERNE FRA?

  • Den fælles holdning trådte i kraft den .
  • Afgørelse (FUSP) 2015/1908 om iTrace II trådte i kraft den .
  • Afgørelse (FUSP) 2017/2283 om iTrace III trådte i kraft den .
  • Afgørelse (FUSP) 2019/2191 om iTrace IV trådte i kraft den .
  • Afgørelse (FUSP) 2023/387 om iTrace V trådte i kraft den .

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

  1. Håndvåben og lette våben. Ethvert bærbart dødbringende våben. Håndvåben omfatter håndskydevåben, haglgeværer, geværer og lette maskinpistoler. Lette våben omfatter kraftige maskingeværer, granatkastere og panserværnskanoner.

HOVEDDOKUMENTER

Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr (EUT L 335 af , s. 99-103).

Efterfølgende ændringer til fælles holdning 2008/944/FUSP er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1908 af til støtte for en global rapporteringsmekanisme vedrørende ulovlige håndvåben og lette våben og andre ulovlige konventionelle våben og ammunition hertil for at mindske risikoen for ulovlig handel hermed (»iTrace II«) (EUT L 278 af , s. 15-25).

Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2283 af til støtte for en global rapporteringsmekanisme vedrørende ulovlige håndvåben og lette våben og andre ulovlige konventionelle våben og ammunition hertil for at mindske risikoen for ulovlig handel hermed (»iTrace III«) (EUT L 328 af , s. 20-31).

Rådets afgørelse (FUSP) 2019/2191 af 2019 til støtte for en global rapporteringsmekanisme vedrørende ulovlige konventionelle våben og ammunition hertil for at mindske risikoen for omledning og ulovlig overførsel heraf (»iTrace IV«) (EUT L 330 af , s. 53-70).

Rådets afgørelse (FUSP) 2023/387 af til støtte for en global rapporteringsmekanisme vedrørende ulovlige konventionelle våben og ammunition hertil for at mindske risikoen for omledning og ulovlig overførsel heraf (»iTrace V«) (EUT L 53 af , s. 19-36).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring

Top