Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
godkendende myndigheder, som attesterer, at en given køretøjstype opfylder de relevante administrative og tekniske krav i henhold til loven
markedsovervågningsmyndigheder, som sikrer, at køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder på markedet overholder loven og ikke bringer sundhed, sikkerhed eller noget andet aspekt af beskyttelsen af almene samfundshensyn i fare.
Typegodkendelse
Der er fastsat krav til typegodkendelse for de involverede (køretøjs-)fabrikanter, godkendende myndigheder og udbydere af tekniske ydelser (f.eks. kontrolorganer). En køretøjstype kan sælges på EU-markedet, når et køretøj overholder et sæt omfattende krav.
Fabrikanten skal levere en overensstemmelsesattest med hvert køretøj. Denne attest giver ejeren mulighed for at registrere køretøjet.
Krav til funktionel sikkerhed
Forordningen fastsætter sikkerhedskrav såsom følgende:
Nye motorcykler på mere end 125 cm3 skal være udstyret med et blokeringsfrit bremsesystem.
2-hjulede motorcykler under 125 cm3 skal være udstyret med et blokeringsfrit bremsesystem, et kombineret bremsesystem eller begge; beslutningen er fabrikantens
For bedre synlighed:
fra juli 2014 skal alle nye typer af køretøjer i klasse L være udstyret med en mekanisme, som automatisk tænder lygterne
fra den skal alle eksisterende typer af disse køretøjer også overholde reglerne
Det er obligatorisk at montere et differentiale (som giver mulighed for, at hjul på den samme aksel kan rotere med forskellig hastighed) på quads og andre typer af 3- og 4-hjulede køretøjer i klasse L for at sikre, at de kan dreje sikkert om hjørner.
Krav til miljøegenskaber
For at opnå typegodkendelse skal et køretøj i klasse L bestå af 8 forskellige typer test af for eksempel fordampningsemission (brændstofdampe), forureningsbegrænsende anordninger, energieffektivitet og lyd.
Forordningen fastsætter miljøkrav i 2 trin, hvad angår emissionsreduktioner. Det første trin (Euro 4) er obligatorisk for nye typer af køretøjer fra den . Det andet trin (Euro 5) trådte i kraft i 2020 og lader fabrikanter og leverandører planlægge på mellemlang sigt.
Forpligtelser for fabrikanter, deres repræsentanter, importører og distributører
Forordningen fastlægger forpligtelserne for alle, der er omfattet af forsyningskæden:
i tilfælde hvor et køretøj udgør en alvorlig risiko for brugerne eller miljøet, skal fabrikanten eller andre parter i forsyningskæden træffe effektive beskyttelsesforanstaltninger, herunder tilbagekaldelse af køretøjer, hvis det bliver nødvendigt
fabrikanten skal give ubegrænset adgang til egendiagnosesystemer via et standardiseret stik samt til reparations- og vedligeholdelsesinformationer for køretøjet via hjemmesider til autoriserede forhandlere og reparatører samt til uafhængige aktører. Dette gælder ikke køretøjer i »små serier«.
Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter
Europa-Kommissionen har vedtaget delegerede retsakter, der supplerer forordning (EU) nr. 168/2013:
Delegeret forordning (EU) nr. 3/2014 fastsætter de detaljerede tekniske krav og prøvningsprocedurer vedrørende funktionel sikkerhed i forbindelse med godkendelse og markedsovervågning af køretøjer af klasse L samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer. Den blev ændret af delegeret forordning (EU) 2016/1824 som tilpasning til den tekniske udvikling.
Delegeret forordning (EU) nr. 134/2014 om krav til miljøpræstationer og fremdriftsydelse og ændring af bilag V til forordning (EU) nr. 168/2013. Denne forordning er blevet ændret af delegeret forordning (EU) 2016/1824 og af delegeret forordning (EU) 2018/295 for at forbedre de tekniske krav og prøvningsprocedurerne og tilpasse dem til de tekniske fremskridt.
Kommissionen vedtog desuden gennemførelsesforordning (EU) nr. 901/2014 om de administrative bestemmelser for godkendelse og markedsovervågning af to- eller trehjulede køretøjer samt quadricykler. Denne gennemførelsesretsakt er siden blevet ændret af gennemførelsesforordning (EU) 2016/1825 og gennemførelsesforordning (EU) 2020/239.
Ophævelse af tidligere lovgivning
Forordning (EU) nr. 168/2013 ophæver og erstatter direktiv 2002/24/EF fra den .
Køretøjer i klasse L: en række lette motordrevne køretøjer som f.eks. cykler med motor, 2- og 3-hjulede knallerter, motorcykler (med og uden sidevogn), tricykler og quadricykler.
HOVEDDOKUMENT
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 60 af , s. 52-128).
Efterfølgende ændringer af forordning (EU) nr. 168/2013 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
TILHØRENDE DOKUMENTER
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 901/2014 af om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 for så vidt angår de administrative bestemmelser for godkendelse og markedsovervågning af to- eller trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 249 af , s. 1-202).
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 134/2014 af om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 for så vidt angår krav til miljøpræstationer og fremdriftsydelse og ændring af bilag V hertil (EUT L 53 af , s. 1-10).
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 44/2014 af om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 for så vidt angår køretøjskonstruktion og generelle krav for godkendelse af to- eller trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 25 af , s. 1-102).
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 3/2014 af om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 om krav vedrørende køretøjers funktionelle sikkerhed med henblik på typegodkendelse af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 7 af , s. 1-12).