EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Principperne for SOLVIT, problemløsningsnettet for borgere og virksomheder

Principperne for SOLVIT, problemløsningsnettet for borgere og virksomheder

SOLVIT-nettet søger at finde løsninger på klager fra EU-borgere og virksomheder, der har mistanke om, at en offentlig myndighed har krænket deres EU-rettigheder.

DOKUMENT

Kommissionens henstilling 2013/461/EU af 17. september 2013 om principperne for SOLVIT. EUT L 249 af 19.9.2013.

RESUMÉ

Kommissionens henstilling fastlægger reglerne for samarbejdet mellem SOLVIT-centrene.

Alle EU-medlemsstater samt Island og Liechtenstein og Norge har oprettet nationale SOLVIT-centre, hvor de fleste ligger i de respektive statsministerier, udenrigs- eller økonomiministerier.

Centrene samarbejder direkte via en onlinedatabase om at finde en pragmatisk løsning på de problemer, borgere eller virksomheder indsender, inden for ti uger. Kommissionen har ansvaret for at lette anvendelsen og koordineringen af SOLVIT-nettet.

Tjenesten er gratis, og løsningerne er ikke bindende, eftersom det er et uformelt net.

Følgende forhold skal være til stede, for at SOLVIT kan gribe ind:

  • en overtrædelse af EU-lovgivningen
  • en overtrædelse begået af en offentlig myndighed
  • en grænseoverskridende sag.

Klageren må ikke have indledt formelle procedurer, da dette forhindrer muligheden for at finde en uformel løsning på problemet.

SOLVIT behandler problemer inden for områder som social sikring, bopælsret, fri bevægelighed for tjenesteydelser og varer, anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, beskatning og registrering af køretøjer.

Følgende er et kort resumé af nogle eksempler på de tjenesteydelser, som henstillingen foreslår, at SOLVIT-centrene skal tilbyde (bemærk: De læsere, der ønsker en fuldstændig forståelse af principperne, bør læse hele henstillingen):

  • SOLVIT-centre bør være tilgængelige via telefon eller e-mail og bør besvare henvendelser hurtigt.
  • Klageren bør inden for én uge modtage en første reaktion på sit problem.
  • Inden for én måned efter denne første vurdering og under forudsætning af, at sagsmappen er komplet, bør klageren modtage en bekræftelse på, om vedkommendes sag er åbnet som en SOLVIT-sag.
  • Når et problem ikke kan behandles som en SOLVIT-sag, bør klageren få forklaret hvorfor og oplyses om andre muligheder, der kan hjælpe vedkommende med at få løst problemet.
  • Senest ti uger fra datoen, hvor sagen blev åbnet, bør klageren få en løsning på sit problem, hvilket kan omfatte en præcisering af den relevante EU-lovgivning.

SOLVIT-nettets synlighed

Henstillingen foreslår, at EU-landene sørger for, at der findes brugervenlige oplysninger og let adgang til SOLVIT’s tjenester, især på alle offentlige instansers relevante websteder. Den opfordrer desuden EU-landene til at gennemføre aktiviteter for at øge kendskabet til SOLVIT.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelse

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Henstilling 2013/461/EU

-

-

EUT L 249 af 19.9.2013

Seneste ajourføring: 22.04.2014

Top