Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Straffesager — retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte for forbrydelser

Straffesager — retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte for forbrydelser

RESUMÉ AF:

Direktiv (EU) 2016/800 om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

  • Det fastlægger retssikkerhedsgarantier1 for børn2, der er mistænkte eller tiltalte for en forbrydelse. Garantierne supplerer dem, der gælder for mistænkte eller tiltalte voksne.
  • Det er den femte i en række foranstaltninger, som skal etablere minimumsregler for proceduremæssige rettigheder i hele Den Europæiske Union (EU) i overensstemmelse med køreplanen fra 2009.

HOVEDPUNKTER

De vigtigste elementer i direktivet er, at børn har ret til adgang til advokatbistand og ret til advokatbistand. Advokatbistand er obligatorisk, når et barn stilles for en domstol med henblik på at træffe afgørelse om tilbageholdelse forud for hovedhandlingen og under tilbageholdelse. Et barn, som ikke har haft advokatbistand under retsmøder, kan ikke idømmes fængsel.

EU-landene skal også sikre, at frihedsberøvelse, og især tilbageholdelse, kun pålægges børn som sidste udvej og i det kortest mulige tidsrum. Tilbageholdte børn skal holdes adskilt fra voksne, medmindre det ikke anses for at være i barnets tarv.

Direktivet omfatter også andre garantier, som f.eks. retten til:

  • straks at blive oplyst om sine rettigheder om de generelle aspekter af sagens forløb;
  • at få forældre eller en anden relevant voksen underrettet;
  • at blive ledsaget af forældre eller en anden relevant voksen under retsmøder og andre stadier af sagen;
  • en individuel vurdering af kvalificeret personale;
  • en lægeundersøgelse, hvis barnet er frihedsberøvet;
  • beskyttelse af privatlivets fred under straffesager;
  • at være til stede under retssagen;
  • effektive retsmidler3.

Dommere, anklagere og andre fagpersoner, som beskæftiger sig med straffesager, der involverer børn, skal have særlige kompetencer eller adgang til særlig videreuddannelse.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den . EU-landene skal indarbejde det i den nationale lovgivning inden den .

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

* VIGTIGE BEGREBER

  1. Retssikkerhedsgarantier: i dette tilfælde garantier, der sikrer, at børn får de nødvendige oplysninger til at kunne forstå, hvordan retssagen fungerer, og deres juridiske rettigheder.
  2. Børn: personer under 18 år.
  3. Effektive retsmidler: de midler, med hvilke en domstol håndhæver en rettighed, pålægger en sanktion eller udsteder en anden kendelse for at idømme sin dom.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/800 af om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager (EUT L 132 af , s. 1-20)

seneste ajourføring

Top