EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Reduktion af forbruget af letvægtsplastbæreposer i EU

Reduktion af forbruget af letvægtsplastbæreposer i EU

Den eksisterende EU-lovgivning om emballageaffald indeholder ikke specifikke foranstaltninger vedrørende letvægtsplastbæreposer. Disse kan have en skadelig virkning på miljøet, og det er nødvendigt at reducere forbruget af dem.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/720 af 29. april 2015 om ændring af direktiv 94/62/EF med henblik på at mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer

RESUMÉ

Den eksisterende EU-lovgivning om emballageaffald indeholder ikke specifikke foranstaltninger vedrørende letvægtsplastbæreposer. Disse kan have en skadelig virkning på miljøet, og det er nødvendigt at reducere forbruget af dem.

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det ændrer direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald. Det fastlægger metoder og målsætninger for reduktion af letvægtsplastbæreposer, herunder indførelse af afgifter eller fastsættelse af nationale maksimale forbrugsmål.

HOVEDPUNKTER

EU-landene skal træffe foranstaltninger for at reducere forbruget af letvægtsplastbæreposer*. Det kan omfatte nationale reduktionsmål, begrænsninger i brugen eller finansielle foranstaltninger såsom at tage betaling for dem.

Foranstaltningerne skal omfatte en eller begge af følgende:

  • 1.
    definition af et maksimalt årligt forbrug på:
    • 90 letvægtsplastbæreposer pr. person ved udgangen af 2019 (en reduktion på 50 % i forhold til 2010) og
    • 40 letvægtsplastbæreposer pr. person ved udgangen af 2025 (en reduktion på 80 % i forhold til 2010)
  • 2.

    sikring af, at letvægtsplastbæreposer ved udgangen af 2018 ikke udleveres gratis til forbrugere på salgsstedet for varer eller produkter.

Meget lette plastbæreposer* kan udelukkes fra begge ovennævnte foranstaltninger.

Fra den 27. maj 2018 skal EU-landene indberette det årlige forbrug af letvægtsplastbæreposer til Europa-Kommissionen.

Senest i maj 2017 udarbejder Kommissionen specifikationer for etiketter eller identifikationsmærker for bionedbrydelige og komposterbare plastbæreposer. Disse skal anvendes senest 18 måneder efter vedtagelsen.

EU’s regeringer og Kommissionen vil tilskynde til offentlige oplysnings- og opmærksomhedskampagner, særligt i de 12 måneder efter den 27. november 2016.

VIGTIGE BEGREBER

* Letvægtsplastbærepose: vægtykkelse på mindre end 50 mikron.

* Meget let plastbærepose: vægtykkelse på mindre end 15 mikron. De anvendes af hygiejnehensyn eller som primæremballage til fødevarer i løs vægt, når anvendelse heraf bidrager til at forebygge spild.

BAGGRUND

Letvægtsplastbæreposer er en stor kilde til henkastet affald, er skadelige for miljøet og er en ineffektiv brug af ressourcer. Nogle EU-lande har formået at formindske forbruget betydeligt: i de syv lande, der har nået de bedste resultater, er forbrugsniveauerne en femtedel af EU-gennemsnittet.

For yderligere oplysninger henvises til emballage og emballageaffald på Europa-Kommissionens websted.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv (EU) 2015/720

26.5.2015

27.11.2016

EUT L 115, 6.5.2015, s. 11-15

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (EUT L 365, 31.12.1994, s. 10-23). Se den konsoliderede version.

seneste ajourføring 24.09.2015

Top