Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Sikker og konkurrencedygtig energi til overkommelige priser

Sikker og konkurrencedygtig energi til overkommelige priser

De globale udfordringer, som energisystemet i Den Europæiske Union (EU) står over for, kræver, at EU-landene går sammen og samarbejder om at sikre forbrugerne sikker og bæredygtig energi til overkommelige priser.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank: En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik (COM(2015) 80 final af 25. februar 2015).

RESUMÉ

De globale udfordringer, som energisystemet i Den Europæiske Union (EU) står over for, kræver, at EU-landene går sammen og samarbejder om at sikre forbrugerne sikker og bæredygtig energi til overkommelige priser.

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE MEDDELELSE?

Den fastlægger strategien bag EU’s foreslåede energiunionspakke. Fordi energi i EU er reguleret på nationalt plan, er formålet med energiunionen at omlægge EU’s energisystem, der for øjeblikket består af 28 nationale rammer, til én ramme, der omfatter hele EU.

HOVEDPUNKTER

Meddelelsen fastsætter fem centrale dimensioner, der understøtter energiunionens strategi om at gøre energi mere sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig.

Forsyningssikkerhed

For at sikre forsyningssikkerhed af energi skal EU:

  • diversificere energikilderne, herunder bruge sine egne kilder mere effektivt
  • arbejde tæt sammen med sine naboer (herunder otte ikke-EU-lande, der er medlemmer af Energifællesskabet) i perioder med mangel på energi eller krisetider
  • oprette et organ med ansvar for fælles indkøb af gas i krisetider.

Reduktion af emissioner

EU’s energimål for 2030 omfatter en reduktion på 40 % af drivhusgasemissioner sammenlignet med 1990. Nødvendige tiltag for at nå disse mål omfatter:

  • en gennemgang af EU’s emissionshandelssystem (ETS) og opfordring til at investere i nye teknologier og infrastruktur
  • at blive verdensførende inden for vedvarende energi, såsom sol- og vindenergi.

Et fuldt ud integreret indre energimarked

Et fuldt ud integreret indre energimarked opnås ved hjælp af:

  • flere sammenkoblinger mellem EU-landene for at fremme hurtig og gratis strøm af energi
  • mere arbejde på og vedligeholdelse af afgørende infrastruktur
  • større konkurrence mellem leverandører, hvilket bør bane vejen for lavere priser.

Energieffektivitet

EU mener, at lavere energiforbrug vil reducere importen af energi og forurening og øge fastholdelsen af hjemlige energikilder. Meddelelsen understreger især behovet for større investeringer og øget opmærksomhed på potentialet inden for energibesparelser i bygge- og transport-sektoren.

Forskning og innovation

EU forudser gennembrud i lavemissionsteknologier. De skal opnås igennem koordination af forsknings- og finansieringsprojekter i partnerskab med den private sektor.

For yderligere oplysninger henvises til energiunionen på Europa-Kommissionens websted.

seneste ajourføring 26.08.2015

Top