Scegli le funzioni sperimentali da provare

Questo documento è un estratto del sito web EUR-Lex.

Informationsdeling om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i Den Europæiske Union

Stato giuridico del documento Questa sintesi è stata archiviata e non sarà aggiornata perché il documento sintetizzato non è più in vigore o non rispecchia la situazione attuale.

Informationsdeling om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i Den Europæiske Union

Lovgivningen fastlægger regler for, hvordan EU-medlemslande skal give Kommissionen data og oplysninger om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i EU inden for en lang række energisektorer.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 256/2014 af 26. februar 2014 om indberetning til Kommissionen om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i Den Europæiske Union, om erstatning af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 617/2010 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 736/96.

RESUMÉ

Fra den 1. januar 2015 og derefter hvert andet år skal EU-medlemslandene give Europa-Kommissionen meddelelse om investeringsprojekter i energiinfrastruktur inden for følgende sektorer:

olie

naturgas

elektricitet, (herunder elektricitet fra vedvarende energikilder, elektricitet fra sten- og brunkul og kombineret produktion af elektricitet og nyttevarme)

produktion af biobrændstoffer

opsamling, transport og oplagring af CO2 produceret af disse sektorer.

Forordningen vil komme til at gælde for investeringsprojekter af de typer, der er anført i et bilag, hvor anlægs- eller nedlæggelsesarbejdet er påbegyndt, eller hvor der er truffet en endelig beslutning om investering.

Oplysningerne vil hjælpe Kommissionen med at få et samlet billede af udviklingen i investeringerne i energiinfrastruktur i EU. Tilgængeligheden af regelmæssig og ajourførte data og oplysninger gør det muligt for Kommissionen at foretage sammenligninger og evalueringer eller at foreslå relevante foranstaltninger.

I henhold til artikel 5 vil den type information, der vil blive delt med Kommissionen, være:

omfanget af den kapacitet, der er planlagt eller under anlæg

type og vigtigste kendetegn for infrastruktur eller kapacitet, der er planlagt eller under anlæg, herunder i givet fald placering af grænseoverskridende transmissionsprojekter

forventet idriftsættelsesår

benyttet type energikilde

anlæg, der kan håndtere forsyningssikkerhedskriser, f.eks. udstyr, der tillader vending af strømningsretningen eller brændselsskift, og

udstyr til CO2-opsamling eller eftermontering til CO2-opsamling og -lagring.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EU) nr. 256/2014

9.4.2014

-

EUT L 84 af 20.3.2014

Seneste ajourføring: 08.08.2014

In alto