Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Sort arbejde — samarbejde mellem EU-landene

Legal status of the document This summary has been archived and will not be updated. See 'Europæisk arbejdsmarkedsmyndighed' for an updated information about the subject.

Sort arbejde — samarbejde mellem EU-landene

 

RESUMÉ AF:

Afgørelse (EU) 2016/344 om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med imødegåelse af sort arbejde

HVAD ER FORMÅLET MED AFGØRELSEN?

  • Den opretter en platform eller forum på EU-plan, hvor repræsentanter fra alle EU-lande mødes og:
    • udveksler information og bedste praksis
    • udvikler viden og kapacitet
    • engagerer sig i tættere grænseoverskridende samarbejde for at kunne bekæmpe sort arbejde* mere effektivt.

HOVEDPUNKTER

  • Platformen har som mål at:
    • reducere mængden af sort arbejde
    • forbedre arbejdsvilkårene
    • fremme integration på arbejdsmarkedet samt social inklusion
    • forbedre håndhævelse af lovgivningen på disse områder
    • tilskynde til skabelse af lovlig beskæftigelse
    • bidrage til strukturreformer inden for området sort arbejde.
  • Platformen støtter samarbejde mellem EU-lande gennem:
    • udveksling af bedste praksis og information
    • udvikling af ekspertise og analyse
    • fremme af innovative metoder til effektivt grænseoverskridende samarbejde
    • fremme af bredere forståelse af problemstillinger vedrørende sort arbejde.
  • Platformens aktiviteter omfatter:
    • udvikling af fælles definitioner, fælles begreber, komparative analyser, dataindsamling og brug af peer reviews
    • analyse af forskellige politikker, forebyggende foranstaltninger og sanktioner
    • etablering af en vidensbank til deling af oplysninger og erfaringer
    • udarbejdelse af retningslinjer for håndhævelse, håndbøger for god praksis og fælles principper for tilsyn
    • støtte til udveksling af nationale embedsmænd og fælles aktiviteter
    • undersøgelse af mulighederne for hurtig informationsudveksling og forbedret dataudveksling
    • udvikling af uddannelseskapacitet
    • øgning af bevidstheden om problemet med sort arbejde gennem europæiske kampagner og samordnede strategier på regionalt plan eller EU-plan.
  • Platformen arbejder tæt sammen med andre EU-ekspertgrupper og udvalg, der er involveret i at bekæmpe sort arbejde.
  • Platformen omfatter repræsentanter for hvert EU-land, for Europa-Kommissionen og for både arbejdsgivere og arbejdstagere.
  • Repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, særligt i sektorer med en høj forekomst af sort arbejde, relevante EU-organer og internationale organer såsom Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur samt ikke-EU-lande (Island, Liechtenstein og Norge) kan deltage som observatører.
  • Platformen holder mindst to møder om året og ledes af Kommissionen.
  • Deltagelse i platformen påvirker ikke EU-landenes andre nationale og internationale bestræbelser på at bekæmpe sort arbejde.
  • Kommissionen vil aflægge rapport om platformens aktiviteter senest den 13. marts 2020. Den vil komme med anbefalinger til ændringer af aktiviteternes omfang.

HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSEN FRA?

Den trådte i kraft den 12. marts 2016.

BAGGRUND

  • Sort arbejde er særligt udbredt i sektorer såsom byggeri, reparation, havearbejde, rengøring, børnepasning, restaurationsvirksomhed og hoteller.
  • Det skader EU's økonomi, fører til illoyal konkurrence og underminerer den sociale og arbejdsmæssige beskyttelse af arbejdstagerne.
  • Nationale myndigheder har hovedansvaret for at bekæmpe sort arbejde: enten ved afskrækkelse (strengere sanktioner, mere effektive inspektioner) eller ved forebyggelse (skatteincitamenter eller amnesti).

* VIGTIGE BEGREBER

Sort arbejde: Enhver lønnet aktivitet, som i sig selv er lovlig, men som ikke registreres hos de offentlige myndigheder

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2016/344 af 9 marts 2016 om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med imødegåelse af sort arbejde (EUT L 65 af 11.3.2016, s. 12-20)

seneste ajourføring 12.12.2016

Top