Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Demografiske statistikker

Demografiske statistikker

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) nr. 1260/2013 om demografiske statistikker

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

  • Formålet med den er at regulere harmoniseringen og leveringen af befolkningsdata og data om vitale hændelser (dvs. fødsler og dødsfald), der vedrører befolkningen.
  • Den fastlægger fælles definitioner, hvilke emner der er omfattet, kendetegn for oplysninger, der kræves, dækning, kvalitetskriterier samt indberetningsfrister og resultater. EU-landene indsamler imidlertid dataene ved hjælp af deres egne nationale kilder og fremgangsmåder.

HOVEDPUNKTER

Hvorfor er disse statistikker vigtige?

  • 1.

    Befolkningsskøn af høj kvalitet er altafgørende for EU’s demokratiske procesDe er f.eks. vigtige for beregningerne af vægtningen af stemmerne i forbindelse med afstemninger med kvalificeret flertal i Rådet. Siden den 1. november 2014 defineres et kvalificeret flertal som mindst 55 % af Rådets medlemmer, der omfatter mindst femten af disse og repræsenterer lande med tilsammen mindst 65 % af Unionens befolkning (»dobbelt flertal«).

  • 2.

    Den langsigtede vurdering af holdbarheden af de offentlige finanser i EU-landene foretages blandt andet på grundlag af Eurostats befolkningsfremskrivningerDisse kræver til gengæld aktuelle, præcise, pålidelige og ensartede tidsserier om befolkning, fødsler og dødsfald sammen med underbyggede antagelser vedrørende den fremtidige udvikling i fertilitet, forventet levetid og migrationsstrømme.

  • 3.

    Fremskridtene for EU’s strategi for bæredygtig udvikling vurderes ved hjælp af Eurostats overvågningsrapport, som anvender tidsserier om ældrebyrden, fertilitetsrater og forventet levetid i EU.

  • 4.

    Udviklingen i forhold til at opnå økonomisk, social og territorial samhørighed vurderes på baggrund af regionale demografiske data.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 205/2014 fastlægger ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1260/2013 for så vidt angår opdelinger (dvs. disaggregering) af data, frister og datarevisioner.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den har været gældende siden den 30. december 2013.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1260/2013 af 20. november 2013 om europæiske demografiske statistikker (EUT L 330 af 10.12.2013, s. 39-43)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 205/2014 af 4. marts 2014 om ensartede betingelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1260/2013 om europæiske demografiske statistikker for så vidt angår opdelinger af data, frister og datarevisioner (EUT L 65 af 5.3.2014, s. 10-26)

seneste ajourføring 03.08.2016

Top