Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Henstillinger om den økonomiske politik i euroområdet for 2016-2017

Legal status of the document This summary has been archived and will not be updated, because the summarised document is no longer in force or does not reflect the current situation.

Henstillinger om den økonomiske politik i euroområdet for 2016-2017

 

RESUMÉ AF:

Rådets henstilling til medlemmerne i euroområdet om foranstaltninger vedrørende økonomisk politik, der skal træffes på egen hånd og i fællesskab

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE HENSTILLING?

Den henstiller, hvordan landene i euroområdet på egen hånd og i fællesskab fører den økonomiske politik i løbet af de kommende 12 måneder.

HOVEDPUNKTER

Henstillingen fastslår, at eurolandene skal:

  • føre politikker, som:
  • gennemføre reformer, som kombinerer:
    • fleksible og pålidelige ansættelseskontrakter
    • omfattende programmer for livslang læring
    • virkningsfulde politikker til at hjælpe arbejdsløse med at finde et job
    • passende og bæredygtige sociale beskyttelsesordninger
    • åbne og konkurrenceprægede produkt- og tjenestemarkeder
    • reduktion af skattetrykket på arbejde, især for de lavtlønnede
  • føre finanspolitikker, som er i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten, særligt for at:
    • sigte efter en stort set neutral balance mellem skatter og offentlige udgifter for 2016 (»stort set neutral samlet finanspolitisk kurs«), hvilket forekommer hensigtsmæssigt
    • reducere den offentlige gæld for 2017
    • tilpasse indsatserne til situationen i de enkelte eurolande
    • revidere den forventede og ønskede indvirkning på den fremtidige økonomi i euroområdet fra beskatning og offentlige udgifter (»den finanspolitiske kurs«)
  • give mulighed for en gradvis nedbringelse af banklån, som er eller er tæt ved at være misligholdte (»misligholdte lån«) og forbedre konkursprocedurer for virksomheder og husholdninger
  • fortsætte arbejdet med at gennemføre den økonomiske og monetære union
  • EU-landene, især dem med store private og udenlandske gældsbyrder, bør gennemføre reformer for at øge produktiviteten, fremme jobskabelsen, forbedre konkurrenceevnen og skabe bedre rammevilkår for erhvervslivet
  • EU-lande med store overskud på de løbende poster bør fokusere på strukturreformer for at styrke deres indenlandske efterspørgsel og vækst.

BAGGRUND

Henstillinger om den økonomiske politik er en del af EU’s årlige cyklus af retningslinjer for og overvågning af den økonomiske politik, som kaldes det europæiske semester.

I marts 2016 blev henstillingerne for økonomisk politik i euroområdet for første gang vedtaget før henstillingerne tilpasset de enkelte lande i euroområdet. Formålet med dette er bedre at afspejle de samlede udfordringer i euroområdet inden for de specifikke nationale rapporter.

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Rådets henstilling af 8. marts 2016 om den økonomiske politik i euroområdet (EUT C 96 af 11.3.2016, s. 1-3)

seneste ajourføring 02.08.2016

Top