EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (2014-2024)

Legal status of the document This summary has been archived and will not be updated. See 'EU-programmer — organer' for an updated information about the subject.

Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (2014-2024)

Det Europæiske Forskningsråd (EFR) fokuserer på forskning i nye og spirende områder, der nogle gange refereres til som frontlinjeforskning. Forskningen kan være tværfaglig og omfatte utraditionelle tilgange. Kommissionens gennemførelsesafgørelse opretter Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd, der gennemfører EFR's program.

DOKUMENT

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/779/EU af 17. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd og om ophævelse af afgørelse 2008/37/EF.

RESUMÉ

Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA) er det agentur, der varetager Det Europæiske Forskningsråds (ERF) aktiviteter.

ERF fungerer som et selvstændig videnskabsbaseret støtteorgan og fremmer frontlinjeforskning i verdensklasse. Det sker ved, at organet yder konkurrencedygtig støtte til videnskabelig ekspertise på de nyeste og mest udfordrende forskningsområder, der er inden for Horisont 2020's anvendelsesområde.

ERCEA har fået ansvaret for:

  • at administrere aktiviteterne under EFR's specifikke mål om at styrke den frontlinjeforskning, der falder inden for del I videnskabelig topkvalitet i rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020) i Horisont 2020
  • de resterende dele af særprogrammet Idéer, der fandt sted under aktiviteterne i det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013).

Struktur

ERF består af et uafhængigt videnskabeligt råd og en specifik struktur for gennemførelsen i form af Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd.

Flagskib i Horisont 2020

EFR's program er et centralt element af Horisont 2020, EU's rammeprogram for forskning og udvikling 2014-2020. Programmet sigter på grundlæggende fremskridt inden for og ud over vidensgrænsen. Ved hjælp af EFR-tilskud sigter EU på at skabe nye og uforudsigelige videnskabelige og teknologiske opdagelser, der skal danne grundlag for fremtidens nyskabelser.

Potentielle støttemodtagere

EFR-handlinger er åbne for forskere uanset nationalitet, der er på forskellige stadier i deres karrierer, og som ønsker at udføre deres forskningsaktiviteter i et hvilket som helst EU-land eller et associeret land (lande, der har indgået aftaler med EU). EFR's primære forskere behøver ikke at være baseret i Europa på fuld tid. Dette sikrer, at Den Europæiske Union (EU), udover at støtte Europas bedste forskeres arbejde, også søger at tiltrække talentfulde forskere uden for EU.

Programmets gennemførelse

Til forskel fra andre programmer inden for Horisont 2020, er det EFR's Videnskabelige Råd, der fastlægger den overordnede videnskabelige strategi, og som har bemyndigelse til at træffe beslutninger om, hvilken type forskning der skal støttes.

ERCEA har dokumenteret erfaring i at forvalte lignende EFR-aktiviteter under det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013). Som det fremgår af den eksterne evaluering samt den cost-benefit-analyse, som Europa-Kommissionen foretog, vil ERCEA sikre programforvaltning af høj kvalitet for EFR's aktiviteter under Horisont 2020.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Afgørelse 2013/779/EU

21.12.2013

1.1.2014

EUT L 346 af 20.12.2013, s. 58-60

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens afgørelse C(2013)8915 af 12. december 2013 om oprettelse af Det Europæiske Forskningsråd (Den Europæiske Unions Tidende C 373 af 20.12.2013, s. 23-26).

Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (Den Europæiske Unions Tidende L 11 af 16.1.2003, s. 1-8).

Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (Den Europæiske Unions Tidende L 297 af 22.9.2004, s. 6-16).

06.11.2014

Top