Samarbejde mellem nationale myndigheder om lovgivning om forbrugerbeskyttelse

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

Forordningen dækker 26 EU-love, der beskytter forbrugernes interesser, som det fremgår af bilaget til forordningen (der kan blive tilføjet nye i fremtiden for at udvide forordningens anvendelsesområde til nye lovgivningsområder), og den gælder i alle tilfælde af overtrædelser af disse love.

Disse overtrædelser kan være:

• overtrædelser inden for EU: hvor forbrugerne lever i et andet EU-land end det, hvor:
  • overtrædelsen fandt sted
  • den ansvarlige erhvervsdrivende er etableret, eller
  • det relevante bevismateriale eller de relevante aktiver befinder sig
• udbredte overtrædelser: enhver handling eller undladelse, der er i strid med EU’s lovgivning om forbrugerbeskyttelse, og som har skadet eller må antages at kunne skade de kollektive interesser for forbrugere i mindst to EU-lande, hvor:
  • den har sin oprindelse eller har fundet sted
  • den ansvarlige erhvervsdrivende er etableret
  • bevismaterialet eller den involverede erhvervsdrivendes aktiver befinder sig, eller
• enhver handling eller undladelse, der er i strid med EU-retlige regler, som beskytter forbrugernes interesser, og som skader eller må antages at kunne skade forbrugernes kollektive interesser, og som har fælles træk, herunder:
  • samme ulovlige praksis
  • samme interesse, som er overtrådt, og
  • som begås samtidigt
  • af den samme erhvervsdrivende i mindst tre EU-lande

• udbredt overtrædelse med EU-dimension: De påvirkede forbrugere har bopæl i mindst to tredjedele af EU-landene, der tilsammen tegner sig for mindst to tredjedele af EU’s befolkning.

Overtrædelsen kan være en handling eller undladelse, og den kan være ophørt, før håndhævelse begynder eller er afsluttet.

Kompetente myndigheder

Alle EU-lande skal udpege og sørge for ressourcer til:

• et centralt forbindelseskontor, der er ansvarligt for koordinering af undersøgelses- og håndhævelsesaktiviteter og for at sikre effektivt samarbejde
• en eller flere kompetente myndigheder, der er ansvarlige for anvendelsen af denne forordning.

EU-landene kan også inddrage udpegede organer, når dette er nødvendigt, for at indsamle oplysninger om en overtrædelse eller til at træffe håndhævelsesforanstaltninger i henhold til visse betingelser i forordningen.

Forordningen opstiller de kompetente myndigheders minimumsundersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser, herunder beføjelser til at opnå tilsagn fra den erhvervsdrivende om at afhjælpe overtrædelsen eller andre misligholdelsesbeføjelser til de berørte forbrugere.

Desuden vil myndighederne også kunne:

• anmode om oplysninger fra domæneregistratorer og banker for at undersøge den ansvarlige erhvervsdrivendes identitet
• foretage testkøb (»mystery shopping«) for at kontrollere geografisk diskrimination eller eftersalgsbetingelser (f.eks. retten til at ophæve et køb) og
• om nødvendigt beordre fjernelse af onlineindhold.

Gensidig bistand

For overtrædelser inden for EU fastlægger forordningen proceduren for anmodninger om oplysninger og håndhævelsesforanstaltninger fra et EU-land til et andet.

Myndighederne skal svare på anmodninger om oplysninger inden for 30 dage, medmindre andet er aftalt, og skal anvende passende håndhævelsesforanstaltninger uden ugrundet ophold og normalt inden seks måneder. Forordningen omfatter også betingelserne for afvisning af en sådan anmodning.

Koordinerede tiltag

Er der en begrundet mistanke om en udbredt overtrædelse, skal de ansvarlige myndigheder varsle Kommissionen, de øvrige kompetente myndigheder samt de centrale forbindelseskontorer uden ugrundet ophold og iværksætte, hvis dette er aftalt, et koordineret tiltag med en udpeget koordinator.

Kommissionen skal rapportere alle formodede overtrædelser, den har fået kendskab til, til de nationale myndigheder. Hvis der er mistanke om en udbredt overtrædelse på EU-plan, skal de nationale myndigheder gennemføre passende undersøgelser og iværksætte et koordineret tiltag, hvis sådanne undersøgelser bekræfter, at en overtrædelse muligvis finder sted. Koordinerede tiltag, der er rettet mod udbredte overtrædelser med EU-dimension, skal altid koordineres af Kommissionen.

EU-landene kan afvise at deltage i et koordineret tiltag, hvis der for eksempel allerede er indledt strafferetlige undersøgelser, eller hvis en undersøgelse har vist, at de aktuelle eller potentielle virkninger af de påståede overtrædelser er ubetydelige i det pågældende land.

Aktiviteter på EU-plan

Forordningen indfører et nyt varslingssystem på EU-plan, så nye trusler opdages hurtigere. Dette nye varslingssystem kombinerer det eksisterende system i henhold til forordningen om samarbejde om forbrugerbeskyttelse (forordning (EF) nr. 2006/2004) med en øget udveksling af relevante og nødvendige oplysninger.

Desuden kan visse eksterne organer (såsom forbruger- og handelsorganisationer, Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre samt udpegede organer, der har fået disse beføjelser af EU-landene eller Kommissionen) også sende varslinger (»eksterne varslinger«). Dette vil øge interessenternes rolle i forbindelse med håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse.

Myndighederne kan også beslutte at gennemføre kontrolaktioner¹ for at opdage overtrædelser. Disse skal dog normalt koordineres af Kommissionen.

Databeskyttelse

Kompetente myndigheder kan direkte kræve relevante data fra tredjeparter i henhold til direktiv 2000/31/EF (»Direktivet om elektronisk handel«) og i overensstemmelse med lovgivning om beskyttelse af personoplysninger (forordning (EF) nr. 45/2001 om Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, forordning (EU) 2016/679 — generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) samt direktiv (EU) 2016/680 — Beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politiets eller strafferetlige myndigheders behandling heraf).