Regler for grænsepassage i EU

HOVEDPUNKTER

Kodeksen fastlægger regler for:

• ind- og udrejsekontrol af personer ved EU’s ydre grænser
• indrejsebetingelser
• betingelser for midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved Schengenområdets indre grænser (et grænsefrit område bestående af 25 EU-medlemsstater samt Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz) i tilfælde af en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed.

Hvem gælder kodeksen for?

Schengengrænsekodeksen fastlægger de regler, som gælder for enhver, der passerer Schengenområdets ydre grænser. Cypern er endnu ikke fuldt medlem af Schengenområdet, men skal følge reglerne vedrørende kontrol ved de ydre grænser. Bulgarien og Rumænien tiltrådte Schengenområdet den 31. marts 2024 for så vidt angår deres luft- og søgrænser, selvom der fortsat er grænsekontrol ved de to landes landgrænser.

Ydre grænser

Når statsborgere fra ikke-EU-lande, som ikke har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-lovgivningen, passerer de ydre grænser, underkastes de grundige kontroller i henhold til indrejsebetingelserne for det pågældende land, herunder systematiske forespørgsler i relevante databaser såsom Schengeninformationssystemet (SIS) og bekræftelse i visuminformationssystemet (VIS), hvis personen er visumpligtig.

For påtænkte ophold på et Schengenlands område i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage skal statsborgere fra ikke-EU-lande:

• være i besiddelse af et gyldigt rejsedokument eller visum, hvis det kræves
• dokumentere formålet med og betingelserne for det påtænkte ophold og bevise, at de har de fornødne subsistensmidler
• ikke være indberettet i SIS som uønskede
• ikke kunne anses for at udgøre en trussel mod EU-medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed, folkesundhed eller internationale forbindelser.

Tredjelandsstatsborgere (borgere fra ikke-Schengen-lande eller ikke-EU-lande), som ikke har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-lovgivning, kan kun nægtes indrejse ved en begrundet afgørelse truffet af en bemyndiget myndighed og med angivelse af de præcise grunde til nægtelsen af indrejse. Afgørelsen kan påklages.

Regler for lokal grænsetrafik ved de ydre landgrænser

Forordning (EF) nr. 1931/2006 fastlægger en lokal grænseordning ved EU’s ydre landgrænser og indfører en tilladelse til lokal grænsetrafik med henblik på statsborgere i tilgrænsende ikke-EU-lande med bopæl i grænseområder.

Indre grænser

I området uden grænsekontrol ved de indre grænser (Schengenområdet undtaget Bulgarien, Cypern og Rumænien) kan alle personer uanset statsborgerskab krydse de indre grænser uden at blive omfattet af grænsekontrol. Ikke desto mindre må de nationale politimyndigheder udføre politikontrol, herunder i grænseområdet, som er underlagt bestemte regler og begrænsninger.

Lande, der er med i området uden grænsekontrol ved de indre grænser, skal fjerne alle hindringer for en smidig afvikling af vejtrafikken ved overgangsstederne, navnlig enhver hastighedsbegrænsning, der ikke udelukkende er fastsat af hensyn til trafiksikkerheden eller overvågningsteknologier, der anvendes til at håndtere trusler mod den offentlige sikkerhed eller den offentlige orden.

Midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser

Ændringsforordning (EU) 2024/1717 fastsætter betingelserne for genindførelse og forlængelse af kontrol ved de indre grænser. Hvis der i et område uden grænsekontrol er en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed i en medlemsstat, kan denne medlemsstat kun som en sidste udvej genindføre grænsekontrol i ekstraordinære situationer. En sådan alvorlig trussel kunne opstå på grund af:

• terrorhandlinger eller -trusler eller som følge af trusler vedrørende organiseret kriminalitet
• store folkesundhedsmæssige krisesituationer
• en ekstraordinær situation, der er kendetegnet ved pludselig stor uautoriseret rejseaktivitet for ikke-EU-borgere mellem medlemsstaterne, og som lægger et stort pres på de samlede ressourcer og kapaciteter hos velforberedte kompetente myndigheder, og som sandsynligvis vil bringe området uden indre grænsekontrol i fare, som det fremgår af en informationsanalyse og alle tilgængelige data, herunder fra relevante EU-agenturer
• store eller højprofilerede internationale begivenheder.

Medlemsstaterne kan forlænge kontrollen ved de indre grænser på grundlag af sikkerhedsrisici eller migrationsstrømme i en periode på seks måneder. De kan forny genindførelsen med perioder på seks måneder til højst to år. De skal underrette om enhver genindførelse og forklare nødvendigheden og proportionaliteten af beslutningen om at genindføre kontrol ved de indre grænser. Når en genindførsel er planlagt til at vare 12 måneder, skal Europa-Kommissionen afgive en udtalelse om, hvorvidt foranstaltningerne er proportionelle og nødvendige. I tilfælde af en afgørende ekstraordinær situation og vedvarende trussel kan medlemsstaterne undtagelsesvis forny deres kontrol ved grænserne ud over denne periode på to år, dog højst to gange seks måneder.

Hvis Kommissionen konstaterer, at der er en stor folkesundhedsmæssig krisesituation, som påvirker flere medlemsstater, og som bringer den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser i fare, kan den foreslå, at Rådet for Den Europæiske Union vedtager en gennemførelsesafgørelse, der tillader medlemsstaterne at genindføre grænsekontrol, herunder eventuelle hensigtsmæssige afbødende foranstaltninger, der skal indføres på nationalt plan og på EU-plan, hvis de tilgængelige foranstaltninger (i artikel 21a og 23 i forordning (EU) 2024/1717) ikke er tilstrækkelige til at håndtere den store folkesundhedsmæssige krisesituation.

Hvis Kommissionen konstaterer, at der er ekstraordinære omstændigheder, der bringer den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser i fare som følge af vedvarende alvorlige mangler i forbindelse med kontrol ved de ydre grænser, for så vidt disse omstændigheder udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, kan den foreslå Rådet at vedtage en henstilling om, at en eller flere medlemsstater beslutter at genindføre grænsekontrol ved alle eller bestemte dele af deres indre grænser.

Schengenevalueringsmekanisme

Hver medlemsstats gennemførelse af forordning (EU) 2016/399 gennemgås mindst hvert femte år ved hjælp af en evalueringsmekanisme¹ i overensstemmelse med reglerne i forordning (EU) 2022/922 (se resumé).

Systematisk kontrol i relevante databaser ved de ydre grænser

Siden april 2017 har der været systematisk kontrol i relevante databaser af statsborgere fra EU/EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)/Schweiz ved Schengenområdets ydre grænser ud over den kontrol, der allerede udføres af ikke-EU-borgere.

Disse regler blev indført som følge af de terrorangreb, der har ramt en række medlemsstater de senere år, og de har især til formål at imødekomme truslen i forbindelse med, at fremmedkrigere, der er født i EU, rejser ind i eller ud af EU. Kontrollen foretages både ved ind- og udrejse ved de ydre grænser. Kontrollen foregår ved opslag i databaser såsom SIS og Interpols database over stjålne og bortkomne rejsedokumenter.

Ind- og udrejsesystem

Forordning (EU) 2016/399 tager højde for vedtagelsen af forordning (EU) 2017/2226 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger (ind- og udrejsesystemet EES) vedrørende ikke-EU-borgere på kortvarigt ophold, når den træder i kraft. Den nuværende stempling af rejsedokumentet ved ind- og udrejse erstattes af den elektroniske registrering af ind- og udrejse direkte i ind- og udrejsesystemet. Brugen af automatiske grænsekontrolsystemer for personer, der skal registreres i ind- og udrejsesystemet, er blevet integreret. Schengenlandene har også mulighed for at etablere nationale lempelsesprogrammer, hvorunder ikke-EU-borgere, der er blevet kontrolleret på forhånd, ved indrejse kan undtages fra dele af grænsekontrollen. Disse nye regler træder i kraft på datoen for ind- og udrejsesystemets ikrafttræden.

Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed har allerede ansvar for driften af EU’s tre it-systemer, der er vigtige for at sikre Schengenområdet og grænsekontrollen. Der er tale om følgende:

• Eurodac (et europæisk system til sammenligning af asylansøgeres fingeraftryk)
• SIS
• visuminformationssystemet.

I henhold til forordning (EU) 2017/2226 blev agenturet tildelt en yderligere opgave med at udvikle ind- og udrejsesystemet samt sikre en effektiv drift heraf.