Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014L0089

Maritim fysisk planlægning for bæredygtig udvikling og vækst i Europas maritime områder

Maritim fysisk planlægning for bæredygtig udvikling og vækst i Europas maritime områder

RESUMÉ AF:

Direktiv 2014/89/EU om rammerne for maritim fysisk planlægning

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Direktivet fastsætter EU-landenes fælles tilgang til planlægningen af maritime områder. Det giver hvert EU-land mulighed for at planlægge deres egne maritime aktiviteter, men planlægningsprocessen - uanset om det er på nationalt, regionalt eller lokalt plan - er nu mere kompatibel over hele EU takket være indførslen af en fælles tidsramme og fælles mindstekrav. Den nye ramme søger at fremme bæredygtig:

  • vækst af de maritime økonomier, der er kendt som EU’s blå økonomi
  • udvikling af maritime områder
  • udnyttelse af havressourcerne.

HOVEDPUNKTER

De maritime områder står over for mange konkurrerende efterspørgsler efter brugen og udviklingen af dem, såsom turisme, fiskeri og akvakultur, indvinding af råstoffer, søfart, maritime beskyttede områder osv. De står også over for fælles udfordringer, såsom sårbare økosystemer, konsekvenserne af klimaforandringer og forurening.

Maritim fysisk planlægning søger at gøre offentlige myndigheder i stand til at organisere menneskelige aktiviteter i maritime områder for at nå flere økologiske, økonomiske og sociale mål.

Fysiske planer for det maritime rum

Direktivet kræver, at EU-landene udarbejder fysiske planer for det maritime rum senest den . De bør kortlægge menneskelige aktiviteter i landenes havområder og udpege den mest effektive fremtidige fysiske udvikling.

Kortene skal tage højde for samspillet mellem land og hav samt miljømæssige, økonomiske, sociale aspekter samt sikkerhedsaspekter. EU-landene skal sikre, at de benytter de bedst tilgængelige økonomiske, sociale og miljømæssige data.

Offentligheden og interessenter (såsom elforsyningsselskaber og tjenesteudbydere af transportydelser, miljøgrupper osv.) skal inddrages i processen.

Samarbejde med andre EU-lande og ikke-EU-lande

EU-lande, der grænser op til de samme havområder, skal desuden samarbejde for at sikre, at fysiske planer for det maritime rum er sammenhængende og koordinerede for hele den berørte havregion. De steder, hvor EU-lande deler søgrænser med ikke-EU-lande, skal de også forsøge at samarbejde.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den , og det skulle indarbejdes i EU-landenes lovgivninger inden den .

BAGGRUND

Med sin Europa 2020-strategi søger EU at opnå en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi inden 2020. Dette direktiv spiller en central rolle i EU’s ambition om at udvikle Europas blå økonomi.

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af om rammerne for maritim fysisk planlægning (EUT L 257 af , s. 135-145)

seneste ajourføring

Op