Tv-radiospredningsvirksomhed: Direktivet "Fjernsyn uden grænser"

Direktivet om "fjernsyn uden grænser" er en hjørnesten i EU's av-politik. Det tager udgangspunkt i to grundprincipper, den frie udveksling af europæiske fjernsynsprogrammer i det indre marked og forpligtelsen for tv-stationerne til, i det omfang det er muligt, at reservere over halvdelen af deres sendetid til europæiske produktioner ("distributionskvoter").

Direktivet har ligeledes til formål at opretholde visse vigtige samfundsmæssige hensyn, f.eks. kulturel mangfoldighed, beskyttelse af mindreårige og retten til berigtigelse.

I december 2005 forelagde Kommissionen et forslag til revision af direktivet om fjernsyn uden grænser.

DOKUMENT

Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

DIREKTIV 89/552/EØF, "FJERNSYN UDEN GRÆNSER"

Formålet med direktivet er at sikre fri udveksling af tv- og radiospredningstjenester i det indre marked og samtidig opretholde visse vigtige målsætninger vedrørende det offentliges interesser, f.eks. kulturel mangfoldighed, retten til berigtigelse, beskyttelse af forbrugerne og af mindreårige. Det er ligeledes direktivets formål at fremme distribution og produktion af europæiske audiovisuelle værker ved især at sikre disse størstedelen af tv-kanalernes programflade.

Alment princip

Direktivet fastlægger princippet om, at medlemsstaterne skal sikre modtagefrihed og ikke må hindre retransmission på deres område af fjernsynsudsendelser fra andre medlemsstater. De kan imidlertid suspendere retransmission af fjernsynsudsendelser, hvis direktivets bestemmelser om beskyttelse af mindreårige overtrædes.

Distributions- og produktionskvoter

For at fremme distribution og produktion af europæiske fjernsynsprogrammer skal medlemsstaterne, når det er muligt, drage omsorg for, at tv- og radiospredningsorganerne afsætter størstedelen af den sendetid, der ikke består af nyheder, sportsbegivenheder og underholdningsudsendelser med konkurrencepræget islæt, reklame, tekst-tv og teleshopping, til europæiske produktioner (artikel 4).

Tv- og radiospredningsorganerne skal i øvrigt afsætte mindst 10 % af deres sendetid eller mindst 10 % af deres programbudget til europæiske programmer, der er fremstillet af producenter, som er uafhængige af disse organer (artikel 5).

Kommissionen skal overvåge, at disse to bestemmelser overholdes. I denne forbindelse er medlemsstaterne forpligtet til hvert andet år at sende Kommissionen en rapport med bl.a. en statistisk oversigt over den andel af sendetiden, der er omhandlet i artikel 4 og artikel 5.

Det tillades på visse betingelser medlemsstaterne at fastsætte strengere regler af sprogpolitiske hensyn.

Fjernsynsreklame og sponsorering

Bestemmelserne vedrørende reklame omhandler:

• varighed: højst 15 % af den daglige sendetid og højst 20 % inden for en given periode på 1 time
• nærmere regler for afbrydelse af programmerne
• etiske betragtninger (navnlig beskyttelse af mindreårige)
• opfyldelse af visse kriterier vedrørende reklame for alkoholholdige drikkevarer.

Fjernsynsreklamer for tobaksvarer og lægemidler, der er receptpligtige, er forbudt.

Sponsorering af fjernsynsprogrammer er tilladt på betingelse af, at visse regler overholdes. Sponsoreringen må ikke berøre tv- og radiospredningsorganets redaktionelle uafhængighed. Desuden må sponsorerede udsendelser ikke tilskynde til køb af sponsorens produkter eller tjenesteydelser. Endelig må nyhedsudsendelser og politisk orienterende udsendelser ikke sponsoreres.

Beskyttelse af mindreårige

Programmer med pornografisk eller ekstremt voldeligt indhold er forbudt. Dette forbud gælder også programmer, som kan skade mindreårige, medmindre det ved valget af sendetidspunkt eller ved tekniske beskyttelsesforanstaltninger sikres, at mindreårige ikke ser eller hører udsendelserne.

Ret til berigtigelse

Der gives ret til berigtigelse i tilfælde, hvor en persons retmæssige interesser er blevet krænket ved en ukorrekt påstand i et tv-program. Denne ret gælder over for alle tv- og radiospredningsorganer under en medlemsstats myndighed.

ÆNDRET DIREKTIV AF 1997

I juni 1997 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet en revideret udgave af direktivet om fjernsyn uden grænser med det formål at øge retssikkerheden samt ajourføre de indledende bestemmelser. De vigtigste elementer i denne ændring vedrører følgende punkter:

• Princippet om retlig kompetence: Det bestemmes, hvilken medlemsstat der har jurisdiktion over tv- og radiospredningsorganerne, ud fra det sted, hvor hovedkontoret er beliggende, eller det sted, hvor beslutningerne vedrørende programlægningspolitikken træffes.
• Begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse (ikke mindst idrætsarrangementer): I det reviderede direktiv fastsættes betingelserne for, at offentligheden kan få fri adgang til retransmissioner af begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse. For at opfylde dette mål kan hver medlemsstat udarbejde en liste over begivenheder, der skal udsendes ukodet, også selv om eneretten er erhvervet af betalings-tv-kanaler.
• Teleshopping: Teleshopping er underlagt de fleste af reglerne om fjernsynsreklamer. Teleshoppingblokke, der udsendes af en generel kanal, skal have en varighed på mindst 15 minutter og skal utvetydigt angives som sådanne. Der må højst udsendes 8 blokke pr. dag og deres samlede varighed må ikke overstige tre timer pr. dag.
• Beskyttelse af mindreårige: Der lægges i det reviderede direktiv større vægt på beskyttelse af mindreårige. Det fastsættes især, at medlemsstaterne skal sikre, at der forud for programmer, der kan skade mindreåriges udvikling, og som udsendes i ukodet form, gives en akustisk advarsel, eller at de er markeret med et visuelt symbol.

ÆNDRINGER UNDER FORBEREDELSE

Direktivet om fjernsyn uden grænser har siden 2001 været genstand for en nyvurdering (EN), der har omfattet forskellige faser.

Fjerde beretning om gennemførelsen af direktivet om fjernsyn uden grænser

Ajourføringen af reglerne for audiovisuelle indholdstjenester indledtes for alvor med den fjerde beretning om gennemførelsen af direktivet om fjernsyn uden grænser (KOM (2002) 778 endelig). Heri analyseres de vigtigste ting, der er sket i forbindelse med anvendelsen af direktivet i 2001 og 2002. Helt generelt konkluderer beretningen, at direktivet om fjernsyn uden grænser er gennemført på en tilfredsstillende måde.

Beretningen ledsages af et arbejdsprogram, der indeholder en liste over specifikke temaer, der skal undersøges nærmere, og som i løbet af 2003 var genstand for en omfattende offentlig høring i medlemsstaterne og kandidatlandene.

Offentlig høring i 2003

Den offentlige høring var koncentreret om bestemte temaer, bl.a. kulturel mangfoldighed, den europæiske av-industris konkurrenceevne, reglerne for reklame, beskyttelse af mindreårige og den offentlige orden.

Kommissionen modtog et betydeligt antal høringssvar. Hovedparten af respondenterne anerkendte, at direktivet var et fleksibelt og nyttigt reguleringsredskab for medlemsstaterne, og at det havde haft en positiv virkning på den frie udveksling af fjernsynstjenester inden for EU. Imidlertid fremgik det også, at det er nødvendigt at undersøge visse aspekter nærmere, navnlig forskellene mellem medlemsstaternes lovgivning, nye reklameteknikker og beskyttelsen af mindreårige i internetverdenen.

Meddelelse om den fremtidige europæiske lovgivningspolitik på det audiovisuelle område

I december 2003 offentliggjorde Kommissionen konklusionerne af den offentlige høring i en meddelelse med titlen Den fremtidige europæiske lovgivningspolitik på det audiovisuelle område.

Hvad angår nyvurderingen foreslog Kommissionen en strategi i to faser:

• på kort sigt: offentliggørelse af en meddelelse om fortolkning af de bestemmelser i direktivet om fjernsyn uden grænser, der vedrører tv-reklamer, og af en ajourføring af henstillingen om beskyttelse af mindreårige (esdeenfr)
• på mellemlang sigt: mere indgående drøftelser af en række spørgsmål. Her har Kommissionen ladet sig vejlede af eksperter og uafhængige undersøgelser (EN).

Ekspertgrupper og uafhængige undersøgelser

Ekspertgrupperne mødtes i 2004 og 2005. De drøftede følgende spørgsmål:

• anvendelsesområdet for den fremtidige lovgivning om audiovisuelt indhold
• fastlæggelse af juridisk kompetence
• regulering af reklamer
• retten til information
• fremme af europæisk indhold.

Sideløbende hermed blev der gennemført en række undersøgelser vedrørende:

• konsekvensen af udviklingen af ny reklameteknikker [PDF] (DE) (EN) (FR)
• virkningen af foranstaltningerne til fremme af distribution og produktion af fjernsynsprogrammer i henhold til direktivet om fjernsyn uden grænser
• samreguleringstiltag i mediesektoren
• regulering af interaktivt fjernsyn.

Mod ny EU-lovgivning for audiovisuelt indhold

I december 2007 fremlagde Kommissionen en revision af direktivet om fjernsyn uden grænser. Hovedformålet med direktivet er at ajourføre de eksisterende regler for at tage hensyn til den teknologiske og forretningsmæssige udvikling i den europæiske av-sektor.

Desuden er det målet at forenkle og smidiggøre de gældende regler, særlig hvad angår reklamer. Direktivet opererer endvidere med en skelnen mellem "lineære" tjenester (traditionelt fjernsyn, internet, mobiltelefoni) og "ikke-lineære" tjenester (selvvalgstjenester, dvs. fjernsyn og information på bestilling).

TILHØRENDE DOKUMENTER

BERETNINGER OM DIREKTIVETS GENNEMFØRELSE

Europa-Kommissionen forelægger hvert andet år en beretning om gennemførelsen af direktivet om fjernsyn uden grænser.

Femte beretning KOM (2006) 49 endelig [Ikke offentliggjort i EUT]

Fjerde beretning KOM(2002) 778 endelig [Ikke offentliggjort i EUT]

Tredje beretning KOM(2001) 9 endelig [Ikke offentliggjort i EUT]Anden beretning KOM(1997) 523 endelig - [Ikke offentliggjort i EUT]Første beretning KOM(1995) 86 endelig [Ikke offentliggjort i EUT]

BERETNINGER OM ANVENDELSEN AF ARTIKEL 4 OG 5 (DISTRIBUTIONS- OG PRODUKTIONSKVOTER)

Medlemsstaterne skal hvert andet år indsende til Kommissionen en beretning om anvendelsen af direktivets artikel 4 og 5. På grundlag af disse nationale beretninger udarbejder Kommissionen en sammenfattende beretning, hvoraf det fremgår, om medlemsstaterne til fulde har anvendt bestemmelserne i artikel 4 og 5.

Syvende meddelelse, af 14. august 2006, om anvendelsen af artikel 4 og 5 i direktiv 89/552/EØF, "fjernsyn uden grænser", senest ændret ved direktiv 97/36/EF, i tidsrummet 2003-2004 [KOM(2006) 459 endelig - Ikke offentliggjort i EUT].

Den gennemsnitlige sendetid der afsættes til europæiske programmer af de europæiske tv-selskaber var i 2003 ca. 65 % og i 2004 ca. 63 %. Der er således for første gang tale om et let fald i sendetiden for europæiske programmer på EU-plan.

Denne udvikling skal ses på baggrund af to vigtige forhold:

• For første gang omfatter tallene for 2004 data fra de ti nye medlemsstater, hvor hverken tv-selskaberne eller myndighederne havde nogen erfaring med at anvende artikel 4.
• Beregningsmetoden er ændret, således at de europæiske programmers gennemsnitlige andel af sendetiden også omfatter data for sekundære kanaler, hvis seerandel ligger under 3 %.

Kommission understreger derfor, at udsendelsen af europæiske programmer, selv om tendensen på kort sigt er svagt nedadgående, på EU-plan har stabiliseret sig et stykke over 60 % af den samlede sendetid.

Hvad angår andelen af programmer fra uafhængige producenter, ses en mærkbar stigning i sendetiden på samtlige europæiske kanaler i referenceperioden (ca. 31,5 %). Hvis man imidlertid ser på udviklingen på mellemlangt sigt, konstateres en tydelig nedadgående tendens for denne type programmer. Derimod er det gennemsnitlige antal udsendelser af nye europæiske programmer fra uafhængige producenter stigende.

Sjette meddelelse, af 28 juli 2004, om anvendelsen af artikel 4 og 5 i direktiv 89/552/EØF "Fjernsyn uden grænser", ændret ved direktiv 97/36/EF, i perioden 2001-2002 [KOM(2004) 524 - Ikke offentliggjort i EUT] Kommissionen redegør i denne beretning for en meget positiv situation med hensyn til anvendelsen af direktivets artikel 4 og 5. Beretningen viser nemlig, at den gennemsnitlige sendetid for europæiske værker nåede op på næsten 67 % i 2001 og på 66 % i 2002, hvilket er langt over den tærskel på 50 %, der kræves i henhold til direktivet. Produktionen af europæiske værker fra uafhængige producenter har stabiliseret sig på et niveau, der svarer til en tredjedel af den samlede tilladte sendetid, eller sagt på en anden måde, 50 % af det samlede antal europæiske værker (fra uafhængige producenter og andre). Denne andel er langt over de 10 %, der er fastsat i direktivet.

Femte meddelelse KOM(2002) 612 endelig - [Ikke offentliggjort i EUT]

Perioden 1999-2000

Fjerde meddelelse KOM(2000) 442 (01) - [Ikke offentliggjort i EUT]

Perioden 1997-1998.

Tredje meddelelse KOM (98) 199 endelig - [Ikke offentliggjort i EUT] Perioden 1995 -1996.

Anden meddelelse KOM (96) 302 endelig - [Ikke offentliggjort i EUT]

Perioden 1993 -1994.

Meddelelse KOM (94) 57 endelig - [Ikke offentliggjort i EUT]

Perioden 1991 - 1992.

See also

Yderligere oplysninger findes på Europa-Kommissionens netsted om politikken for audiovisuelle medier (EN)

Seneste ajourføring: 09.09.2008