EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Stoffer, der nedbryder ozonlaget

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 1005/2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (ozonforordningen)

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

  • Den fastlægger reglerne for produktion, import, eksport, salg, brug, genvinding, genanvendelse, regenerering og destruktion af stoffer, der nedbryder ozonlaget.
  • Den indeholder oplysninger om rapporteringskrav og foranstaltninger for produkter og udstyr, som anvender disse stoffer.
  • Der er foretaget mindre ændringer af forordningen fire gange.

HOVEDPUNKTER

  • Som hovedregel er det forbudt at producere og sælge kontrollerede stoffer såsom haloner (til brandslukning), methylbromid (til skadedyrsbekæmpelse) og hydrochlorfluorcarboner (som anvendes i køleskabe og luftkonditioneringsanlæg), for hvilke fremstilling eller anvendelse er reguleret.
  • Visse undtagelser er tilladt med meget tydelige betingelser, f.eks. hvis de anvendes som råvarer*, proceshjælpestoffer* og til laboratorie- og analysebrug.
  • Brug af methylbromid har været forbudt siden marts 2010 undtagen under karantæne i nødsituationer med henblik på at forebygge spredning af sygdomme eller skadedyr. Kommissionen skal i hvert tilfælde give en midlertidig tilladelse.
  • Brandslukningssystemer og brandslukkere, der indeholder haloner, kan anvendes under visse omstændigheder. Der findes stadig flere alternative stoffer, og forordning (EU) nr. 744/2010 indeholder detaljerede oplysninger om udløbsdatoer. Disse spænder fra 2013-2040 afhængigt af brugen af halon.
  • Import og eksport af kontrollerede stoffer og produkter, som indeholder disse, er grundlæggende forbudt. I de tilfælde, hvor det er tilladt, er der et licenssystem. I 2013 gjorde Kommissionen dette mere fleksibelt, hvad angår brug af haloner i flyvemaskiner.
  • Der skal forefindes genvindingsanlæg med henblik på at ødelægge, genanvende eller regenerere kontrollerede stoffer, som anvendes i køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeanlæg, brandslukkere og brandsikringssystemer samt udstyr, der indeholder opløsningsmidler.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Det trådte i kraft den 1. januar 2010.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Råvare: ethvert kontrolleret stof eller nyt stof, der omdannes kemisk i en proces, hvor stoffets oprindelige sammensætning ændres fuldstændigt, og hvis emissioner er ubetydelige.
Proceshjælpestoffer: kontrollerede stoffer anvendt som kemiske proceshjælpestoffer til de i bilag III opførte anvendelser.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 af 16. september 2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EUT L 286 af 31.10.2009, s. 1-30).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 1005/2009 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 12.02.2021

Top