(1)

Den 24. september 2020 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til Unionen af optiske fiberkabler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet af Europacable (»klageren«) på vegne af producenter i Unionen. Klageren tegnede sig for mere end 25 % af den samlede produktion i Unionen af optiske fiberkabler. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Den 21. december 2020 indledte Kommissionen en antisubsidieundersøgelse vedrørende importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Folkerepublikken Kina og indledte en særskilt undersøgelse. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (3).

(4)

Efter en anmodning fra klageren, som blev understøttet af de krævede beviser den 17. december 2020, gjorde Kommissionen importen af den pågældende vare til genstand for registrering i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/548 af 29. marts 2021 (»forordningen om registrering«) (4).

(5)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen udtrykkeligt klageren, kendte EU-producenter, kendte sammenslutninger af EU-producenter, kendte eksporterende producenter, de kinesiske myndigheder, kendte importører, kendte forhandlere og brugere om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(6)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Der blev afholdt høringer med klageren og med en stikprøveudtaget importør (Cable 77 Danmark ApS (»Cable 77«)).

(7)

Kommissionen modtog bemærkninger til indledningen fra den kinesiske regering (»GOC«), China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products (»CCCME«), klageren, og en importør (Connect Com GmbH (»Connect Com«).

(8)

Connect Com hævdede, at der var behov for yderligere oplysninger og præciseringer vedrørende klagen. Den hævdede navnlig, at forværringen af EU-erhvervsgrenens markedssituation ikke skyldtes de gunstige priser på importen fra Folkerepublikken Kina, men de forholdsvis høje interne afregningspriser for koncerninterne transaktioner. Connect Com hævdede også, at listen over EU-producenter i klagen var ufuldstændig. Da disse bemærkninger vedrører sagens realitet snarere end indledningen af proceduren, behandles de nedenfor i betragtning 415 og i betragtning 539-541.

(9)

Med hensyn til de materielle betingelser for indledningen af undersøgelsen hævdede CCCME, at klageren foretog en ufuldstændig skadesvurdering i klagen, da klageren ikke fremlagde tal for seks ud af de femten skadesindikatorer, der er nævnt i artikel 3.4 i WTO's antidumpingaftale (»antidumpingaftalen«) (navnlig: produktivitet, investeringsafkast, likviditet, lønninger, vækst og evnen til at rejse kapital eller investeringer). Desuden hævdede CCCME, at klageren ikke fremlagde pålidelige/sammenlignelige oplysninger om salgspriser.

(10)

Kommissionen minder om, at den gældende retlige standard for indledning af en antidumpingundersøgelse er artikel 5.2 i antidumpingaftalen, mens antidumpingaftalens artikel 3.4 udgør standarden for den undersøgelse, der foretages af den undersøgende myndighed, i dette tilfælde Kommissionen, hvilket klageren allerede havde bemærket i sit svar på bemærkningerne fra GOC og CCCME. Klageren skulle derfor opfylde kravene i antidumpingaftalens artikel 5.2, som afspejles i grundforordningens artikel 5, stk. 2. Som CCCME bemærkede, henviser antidumpingaftalens artikel 5.2 ganske rigtigt til antidumpingaftalens artikel 3.4, og grundforordningens artikel 5, stk. 2, henviser til grundforordningens artikel 3, stk. 5, men kun som et ikke-udtømmende eksempel i begge tilfælde (»såsom de i artikel 3, stk. 2 og 4, anførte [faktorer og forhold]« og »såsom de i artikel 3, stk. 3 og 5, anførte [faktorer og forhold]«) (5). Antidumpingaftalens artikel 5.2 og grundforordningens artikel 5, stk. 2, fastsætter, at en klage skal indeholde dokumentation for: a) dumping b) skade og c) en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den påståede skade. I EU's retspraksis præciseres det, at »mængden og kvaliteten af de oplysninger, som klageren fremlægger, ikke nødvendigvis skal være på det niveau, der er nødvendigt for en foreløbig eller endelig afgørelse af, om der foreligger dumping, skade eller årsagssammenhæng« (6). Som følge heraf kan »beviser, som i mængde eller kvalitet ikke er tilstrækkelige til at begrunde en foreløbig eller endelig konstatering af dumping, skade eller årsagssammenhæng, ikke desto mindre være tilstrækkelige til at begrunde indledningen af en undersøgelse« (7).

(11)

Som svar på påstanden om, at klageren ikke fremlagde pålidelige/sammenlignelige oplysninger om salgspriser, fandt Kommissionen, at den udgave af klagen, der var til rådighed for interesserede parter, indeholdt alle de væsentlige beviser og ikkefortrolige sammendrag af data, der var fremlagt og indrømmet fortrolig behandling, for at interesserede parter kunne udøve deres ret til forsvar under hele proceduren.

(12)

Grundforordningens artikel 19 og antidumpingaftalens artikel 6.5, giver mulighed for beskyttelse af fortrolige oplysninger, såfremt fremlæggelsen heraf ville give en konkurrent en væsentlig konkurrencemæssig fordel eller være til betydelig skade for den, der afgiver oplysningerne, eller for den, fra hvem den pågældende modtog oplysningerne.

(13)

Kommissionen vurderede og accepterede, at oplysninger om salgspriser faldt ind under disse kategorier. Under alle omstændigheder fremlagde klagerne et meningsfuldt sammendrag af oplysningerne i de begrænsede bilag til klagen, således at interesserede parter kan få en »rimelig forståelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold«, jf. grundforordningens artikel 19, stk. 2. Klagerne sammenfattede oplysningerne om salgspriser tilstrækkeligt, uden at afsløre følsomme virksomhedsspecifikke oplysninger, i bl.a. klagens bilag 44b og 67.

(14)

CCCME fremførte også, at der ikke var påvist skade i klagen, eftersom EU-erhvervsgrenen havde øget sin produktion, og det lille fald i produktionskapaciteten, som skyldtes EU-erhvervsgrenens manglende evne til at dække hele det nyudviklede forbrug i Europa, er ikke i sig selv en indikator for væsentlig skade. Salgsmængderne steg også, mens EU-erhvervsgrenen fortsat har en markedsandel på næsten 80 %, og rentabilitetsudviklingen er uklar og er ikke tegn på skade. I den forbindelse svarede klageren, at stigningen i EU-forbruget var til fordel for importen fra Kina, at den resterende markedsandel ikke var relevant for vurderingen af skaden, og at virkningerne af de kinesiske producenters udbud vil vise sig med en vis forskydelse. CCCME svarede, at data vedrørende forbrug, produktion og produktionskapacitet viser, at EU-erhvervsgrenen var i stand til at dække størstedelen af stigningen i EU-forbruget og samtidig udvide sin aktivitet.

(15)

CCCME hævdede desuden, at klagen ikke indeholdt beviser for en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og skaden. For det første hævdede CCCME, at der ikke var nogen sammenhæng mellem importen fra Kina og udviklingen i EU-erhvervsgrenen. CCCME fremførte eksempelvis, at EU-erhvervsgrenen, midt i den største stigning i importmængden fra Kina i 2017-2018, havde den største stigning i rentabiliteten. For det andet steg importen fra tredjelande mellem 2018 og 2019 i modsætning til importen fra Kina, og virkningerne af den pågældende import kan derfor ikke tilskrives Kina, og hvis der er tale om skade, er dette en selvforskyldt skade på grund af EU-erhvervsgrenens langsomme reaktion på markedsbevægelserne. Klageren reagerede på denne påstand fra CCCME og fremførte, at der kan påvises en årsagssammenhæng, eftersom skaden fandt sted samtidig med stigningen i importen fra Kina, og at importen fra tredjelande ikke blev taget i betragtning, fordi den enten var under minimalniveauet eller ikke viste tegn på skadevoldende dumping. CCCME mindede om, at EU-erhvervsgrenen, midt i den største stigning i importmængden fra Kina i 2017-2018, havde haft den største stigning i rentabiliteten, og at der ikke var nogen sammenhæng mellem stigningen i importen fra Kina og EU-erhvervsgrenens faldende salgsmængder. Med hensyn til importen fra tredjelande bemærkede CCCME, at den samlede import fra tredjelande steg, mens importen fra Kina faldt mellem 2018 og 2019. Endelig bemærkede CCCME, at klageren ikke anfægtede argumenterne om, at næsten alle skadesindikatorer i klagen udviste positive tendenser, og at den påståede skade i det mindste til en vis grad var selvforskyldt.

(16)

Desuden fremførte CCCME, at de importoplysninger, som klageren havde fremlagt, var overdrevne, fordi de var baseret på en forkert antagelse med hensyn til mængde, hvilket ville have ført til en fordrejet stigning i importen. Navnlig ville importen fra Kina være faldet i 2019 i stedet for at være steget. Desuden var underbudsberegningerne i klagen forkerte, fordi de kun henviste til en enkelt eksportør i et specifikt udbud. I den forbindelse svarede klageren, at der burde anvendes en længere periode for at se stigningen i importmængden, som CCCME ikke benægtede og som blev bekræftet af tredjepartsdata fra markedsoplysninger (CRU), og at beregningerne ikke var ukorrekte, fordi klageren var forpligtet til kun at fremlægge rimeligt tilgængelige oplysninger, som omfattede oplysninger fra flere producenter i Unionen og i Kina. CCCME svarede, at det var klagerens pligt at underbygge sine påstande og fremlægge dokumentation for importdata, og at markedsoplysningerne (CRU) vedrørte optiske fibre og ikke optiske fiberkabler. For så vidt angår underbuds- og målprisunderbudsberegninger gentog CCCME, at de ikke overholdt standarden for at udgøre tilstrækkelige beviser, og at klageren i forbindelse med væsentlige beregninger kun henviste til én kinesisk producents priser (f.eks. eksportprisen i fri omsætning, der blev anvendt til beregning af skadesmargenen for første halvår 2019, og den eksportpris, der blev anvendt til produktionsomkostningerne med henblik på målprisunderbudsmargenen for andet halvår 2019).

(17)

Kommissionen finder, at ingen af CCCME's påstande afkræftede konklusionen om, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en antidumpingprocedure. Klagen indeholdt tilstrækkelige beviser for, at dumpingimporten havde en væsentlig skadevoldende virkning på EU-erhvervsgrenens situation. Den specifikke skadesanalyse i klagen viser en øget indtrængning på EU-markedet (både i absolutte og i relative tal) af importen fra Kina til priser, der i væsentlig grad underbød EU-erhvervsgrenens egne priser. Dette synes at have haft en væsentlig skadevoldende virkning på EU-erhvervsgrenens situation, hvilket f.eks. fremgår af fald i salg og markedsandel eller en forværring af de finansielle resultater.

(18)

Kommissionen var ikke enig i, at underbuds- og målprisunderbudsberegningerne i klagen ikke var korrekte. Metoden er forklaret i klagen i afsnit 8.1.2 og de deri nævnte bilag, som indeholder særskilte underbuds- og målprisunderbudsberegninger for hver repræsentativ varetype. I den indledende fase accepterede Kommissionen de beviser for underbud og målprisunderbud, som ansøgerne havde fremlagt, og anså dem for tilstrækkelige beviser til at indlede undersøgelsen.

(19)

Med hensyn til tilstrækkelige beviser for en årsagssammenhæng skal følgende bemærkes. For det første forværredes EU-erhvervsgrenens situation samtidig med stigningen i dumpingimporten til priser, der lå betydeligt under EU-erhvervsgrenens priser. Dette viser tydeligt, at der er en årsagssammenhæng. For det andet, for så vidt angår andre faktorer såsom importen fra tredjelande, kan deres indvirkning ikke i sig selv medføre en forværring af EU-erhvervsgrenens situation, mens analysen af klagen ikke viste tegn på selvforskyldt skade.

(20)

Under en høring, der fandt sted efter, at det var blevet besluttet ikke at indføre midlertidige foranstaltninger, fremsatte CCCME en række bemærkninger vedrørende analysen af skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser, der var indeholdt i klagen. Kommissionen finder, at disse bemærkninger vedrørende klagen ikke kan godtages, da de blev fremsat på dette meget sene tidspunkt i undersøgelsen efter den frist, der er fastsat i punkt 5.2 i indledningsmeddelelsen. Under alle omstændigheder er de fleste af disse bemærkninger gentagelser af argumenter, der allerede er blevet fremført og behandlet i dette afsnit, og de viser ikke, at der manglede tilstrækkelige beviser, da Kommissionen besluttede at indlede denne undersøgelse. For så vidt angår de nye elementer, der er fremlagt, minder Kommissionen ud over den frist, der er fastsat i punkt 5.2 i indledningsmeddelelsen, om, at denne fase af undersøgelsen ligger langt ud over fristerne for indgivelse af nye oplysninger, jf. punkt 7 i indledningsmeddelelsen.

(21)

Connect Com hævdede i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger, at oplysningerne i klagen viste tendenser, der ikke berettiger indførelsen af antidumpingtold. Connect Com anmodede også om fremlæggelse af de fortrolige oplysninger i punkt 105 og 109 i klagen vedrørende visse EU-producenters fortjeneste og de udbud, som de tabte til de kinesiske producenter.

(22)

Kommissionen mindede i den forbindelse om, at interesserede parter i henhold til punkt 5.2 i indledningsmeddelelsen havde mulighed for at fremsætte bemærkninger til klagen og alle aspekter vedrørende indledningen af undersøgelsen senest 37 dage efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Disse bemærkninger kan derfor ikke tages i betragtning efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Under alle omstændigheder er de oplysninger, som Connect Com har anmodet om, fortrolige og kan ikke videregives til andre interesserede parter.

(23)

På grundlag af ovenstående bekræftede Kommissionen, at klageren havde fremlagt tilstrækkelige beviser for dumping, skade og årsagssammenhæng og dermed opfyldte kravene i antidumpingaftalens artikel 5.2 og grundforordningens artikel 5, stk. 2. Kommissionen opfyldte derfor alle de lovbestemte betingelser for at indlede proceduren.

(24)

Kommissionen tog alle de øvrige relevante bemærkninger i betragtning og behandlede dem i afsnittene nedenfor.

(25)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(26)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af produktions- og salgsmængden af samme vare i Unionen i undersøgelsesperioden. Stikprøven bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for 52 % af EU-produktionen i undersøgelsesperioden og blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenen. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget bemærkninger, og stikprøven blev derfor bekræftet.

(27)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(28)

Fem ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Efter at have analyseret oplysningerne fra importørerne i forbindelse med stikprøveudtagningen besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig, og anmodede alle samarbejdsvillige importører om at indsende deres besvarelser af spørgeskemaet.

(29)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Folkerepublikken Kinas faste repræsentation om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(30)

Tredive eksporterende producenter i det pågældende land afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af to grupper af eksporterende producenter ud fra den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. De stikprøveudtagne grupper af eksporterende producenter tegnede sig for mere end 40 % af den eksport, der blev indberettet af eksporterende producenter af optiske fiberkabler fra Kina til Unionen i undersøgelsesperioden.

(31)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte, berørte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven.

(32)

Der blev modtaget bemærkninger til udtagningen af stikprøven fra en eksporterende producent, der ikke indgik i stikprøven, Yangtze Optical Fibre and Cable Joint Stock Limited Company (»YOFC«), og Folkerepublikken Kinas faste repræsentation ved Den Europæiske Union.

(33)

YOFC og Folkerepublikken Kinas faste repræsentation ved Den Europæiske Union fremførte, at i betragtning af det store antal samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede de to stikprøveudtagne virksomheder sig for en lav andel af eksportmængden til Unionen, som ikke var repræsentativ for de kinesiske eksportører. Det blev desuden påstået, at en stikprøve på tre virksomheder bedre kunne undgå den situation, at stikprøven som følge af ændringer i de stikprøveudtagne virksomheder kunne reduceres til én virksomhed. Folkerepublikken Kinas faste repræsentation ved Den Europæiske Union henviste i denne forbindelse til antidumpingundersøgelsen vedrørende importen af hjul af stål fra Kina (8), hvori det hævdedes, at de øvrige samarbejdsvillige eksportørers rettigheder blev forringet, da stikprøven bestående af to eksporterende producenter blev reduceret til én, efter at en stikprøveudtagen eksporterende producent på et senere tidspunkt besluttede ikke at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. Det blev endvidere anført, at Kommissionens praksis i tidligere antidumpingundersøgelser var at udtage mindst tre virksomheder til stikprøven. Endelig blev det hævdet, at en stikprøve på tre virksomheder ville være mere hensigtsmæssig i betragtning af, at eksportørerne kan have forskellige salgskanaler, varetyper og kunder og forskellige konkurrenceforhold.

(34)

I henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 1, baseredes stikprøveudtagningen på den største repræsentative produktions-, salgs- eller eksportmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. De stikprøveudtagne grupper af eksporterende producenter tegnede sig, jf. betragtning 30, for 40 % af den indberettede eksport fra Kina til Unionen i undersøgelsesperioden, hvilket blev betragtet som repræsentativt. Kommissionen fandt, at den udtagne stikprøve indeholdt den største importmængde, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I denne forbindelse omfatter de to stikprøveudtagne grupper af eksporterende producenter et stort antal enheder (fem produktionsenheder og syv salgsenheder) og mindst fire eksporterende producenter med forskellige salgskanaler og kunder samt et stort antal varer. Hvorvidt en stikprøveudtaget virksomhed vil samarbejde eller ej efter at være blevet udtaget til stikprøven er desuden en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for, at en eksporterende producent kan komme i betragtning ved udtagelsen af en stikprøve i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 1. Med hensyn til Kommissionens påståede praksis med at udtage en stikprøve på mindst tre virksomheder skal det bemærkes, at stikprøveudtagningen, som forklaret ovenfor, blev baseret på den største repræsentative produktions-, salgs- eller eksportmængde, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed i dette tilfælde. Påstanden om forskelle i konkurrencesituationen blev afvist, da parterne ikke forklarede, hvordan dette ville rejse tvivl om stikprøvens repræsentativitet, og hvordan en tredje virksomhed i stikprøven ville afhjælpe eventuelle forskelle i konkurrencen.

(35)

YOFC anførte, at det ikke ville være byrdefuldt for Kommissionen at medtage YOFC i stikprøven, da Kommissionen på grund af covid-19-pandemien ikke foretager kontrolbesøg på stedet.

(36)

Kommissionens tjenestegrene har ikke foretaget kontrolbesøg på stedet i dette tilfælde, men har foretaget krydstjek af spørgeskemabesvarelserne uden kontrolbesøg. Krydstjek uden kontrolbesøg betyder ikke, at Kommissionen sparede tid i løbet af undersøgelsen. Det er snarere omvendt, da der er brug for mere tid til at forberede kontrollen af oplysningerne fra virksomhederne, når de udføres uden kontrolbesøg. Påstanden blev derfor afvist.

(37)

YOFC hævdede også, at virksomheden burde indgå i stikprøven, da den er en erfaren producent, der eksporterer optiske fiberkabler af høj kvalitet til Unionen, og dens fremstillingsproces adskiller sig fra andre kinesiske producenters (den er vertikalt integreret, anvender europæisk teknologi til fremstilling af optiske fiberkabler, har avancerede teknologier, er den eneste nationale intelligente produktions- og demonstrationsenhed i Kina og har opnået høj automatisering i produktionen af optiske fibre). Den hævdede endvidere, at virksomhedens eksportmængde til Unionen i undersøgelsesperioden var forholdsvis stor. YOFC fremførte derudover, at en af de stikprøveudtagne EU-producenter indirekte ejer aktier i YOFC og i to af de pågældende forretningsmæssigt forbundne virksomheder i YOFC, og at inddragelsen af YOFC i stikprøven derfor ville gøre det muligt for Kommissionen at få et mere omfattende kendskab til industriens struktur. Det blev også påstået, at nogle af YOFC's kunder i Unionen også samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen som ikke forretningsmæssigt forbundne importører, og derfor kunne medtagelsen af YOFC i stikprøven hjælpe Kommissionen med at undersøge en komplet salgskæde fra Kina til EU-markedet.

(38)

Som forklaret ovenfor blev stikprøven af eksporterende producenter udtaget på grundlag af den største procentdel af eksportmængden fra det pågældende land, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. YOFC var ikke blandt de to største eksporterende producenter, som blev udtaget, og blev derfor ikke medtaget i stikprøven. De to stikprøveudtagne grupper af eksporterende producenter er under alle omstændigheder store erfarne grupper af virksomheder, der fremstiller og sælger optiske fiberkabler af høj kvalitet til Unionen, og omfatter også vertikalt integrerede enheder. Desuden er der ingen oplysninger i sagsakterne, der tyder på, at den teknologi, der anvendes af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, ville være mindre avanceret end andre kinesiske eksporterende producenters teknologi. YOFC har ikke fremlagt dokumentation, der modsiger denne kendsgerning. Desuden er hverken det forhold, at en stikprøveudtaget EU-producent ejer aktier i en eksporterende producent, eller at de eksporterende producenters kunder samarbejder i forbindelse med undersøgelsen, relevant for udtagelsen af stikprøven af eksporterende producenter. Disse påstande blev derfor afvist.

(39)

Otte af de kinesiske eksporterende producenter, der besvarede stikprøveskemaet, meddelte Kommissionen, at de agtede at anmode om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3. Kommissionen gjorde spørgeskemaet tilgængeligt online på dagen for indledningen af undersøgelsen. Kommissionen underrettede desuden de eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, om, at de var forpligtet til at afgive en spørgeskemabesvarelse, hvis de ønskede at blive undersøgt individuelt. To virksomheder indsendte en spørgeskemabesvarelse.

(40)

På grund af undersøgelsens kompleksitet og de stikprøveudtagne eksporterende producenters komplekse struktur besluttede Kommissionen ikke at indrømme individuel undersøgelse, da det ville have været urimeligt byrdefuldt og kunne have hindret Kommissionen i at afslutte undersøgelsen inden for de lovbestemte frister.

(41)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«). Spørgeskemaerne til EU-producenter, importører, brugere og eksporterende producenter i Kina blev gjort tilgængelige online (9) på dagen for indledningen af undersøgelsen.

(42)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. På grund af udbruddet af covid-19-pandemien og de deraf følgende foranstaltninger, der blev truffet for at håndtere udbruddet (»covid-19-meddelelsen«) (10), var Kommissionen imidlertid ikke i stand til at aflægge kontrolbesøg hos de stikprøveudtagne virksomheder og samarbejdsvillige brugere. Kommissionen har i stedet foretaget krydstjek uden at aflægge kontrolbesøg af de oplysninger, som følgende virksomheder indgav, via videokonference:

EU-producenter:

Importører:

Brugere:

Eksporterende producenter i Kina:

FTT-gruppen:

ZTT-gruppen:

Forretningsmæssigt forbundet forhandler i Kina:

Forretningsmæssigt forbundet forhandler i Hongkong

Forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen:

(43)

I betragtning af sagens tekniske kompleksitet besluttede Kommissionen ikke at indføre midlertidige foranstaltninger og at fortsætte undersøgelsen for at indsamle yderligere oplysninger.

(44)

Den 23. april 2021 underrettede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a, stk. 2, medlemsstaterne og alle interesserede parter om, at der ikke ville blive indført midlertidig told på importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Kina, og at undersøgelsen ville fortsætte.

(45)

Efter offentliggørelsen af Kommissionens hensigt om ikke at indføre midlertidige foranstaltninger blev der modtaget bemærkninger og anmodninger om præcisering fra Cable 77, Eku Kabel, Infraconcept og Comel.

(46)

De parter, der anmodede herom, fik mulighed for at blive hørt. Der blev afholdt en høring med Cable 77 og CCCME.

(47)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. I den forbindelse sendte Kommissionen en yderligere anmodning om oplysninger til de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, til de stikprøveudtagne eksporterende producenter og til de stikprøveudtagne EU-producenter, herunder, men ikke begrænset til, salgsoplysninger på grundlag af grupper af varekontrolnumre, investeringer og udbud. Svarene blev kontrolleret af Kommissionen i en yderligere runde af krydstjek uden kontrolbesøg.

(48)

Officielle importstatistikker indberettes i kilogram, og KN-kode 8544 70 00 indeholder andre varer end den pågældende vare. For at få et mere præcist billede af importen af den pågældende vare undersøgte Kommissionen nøje detaljerede oplysninger fra de nationale toldmyndigheder om alle de enkelte importtransaktioner i perioden 2017-UP, som blev indberettet af importørerne i deres toldangivelser og behandlet af førnævnte myndigheder. Oplysningerne vedrørte importen til 9 medlemsstater (Bulgarien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Nederlandene, Portugal, Rumænien og Spanien) og blev anset for at være repræsentative, da de tegnede sig for 79 % af importen i den betragtede periode. En nærmere analyse på dette grundlag førte til nedenstående konklusioner.

(49)

Den 30. juni 2021 orienterede Kommissionen samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for hensigten om at indføre en endelig antidumpingtold på importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Kina (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. Kommissionen modtog bemærkninger fra GOC, CCCME, de to stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter, alle samarbejdsvillige ikke forretningsmæssigt forbundne importører og klageren. Ud fra disse bemærkninger ændrede Kommissionen nogle af de betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at indføre en endelig antidumpingtold, og underrettede alle interesserede parter herom (»den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger«) den 2. september 2021.

(50)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger og den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger fik interesserede parter mulighed for at blive hørt i henhold til bestemmelserne i punkt 5.7 i indledningsmeddelelsen. Der blev afholdt høringer med de to stikprøveudtagne eksporterende producenter, CCCME og en importør (Cable77).

(51)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2017 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(52)

Den pågældende vare er singlemode optiske fiberkabler, bestående af en eller flere individuelt overtrukne fibre, med beskyttelseskappe, også samlet med elektriske ledere, med oprindelse i Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8544 70 00 (Taric-kode 8544700010) (»den pågældende vare«).

(53)

Følgende varer er udelukket:

(54)

Optiske fiberkabler anvendes som et optisk transmissionsmedium i telekommunikationsnet i fjern-, metro- og accessnet.

(55)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(56)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(57)

ZTT-gruppen anmodede om, at kabler til optisk jordkabel (»OPGW«) og kabler med optisk faseleder (»OPPC«) blev udelukket fra undersøgelsen. Den fremførte, at selv om disse kabler faldt ind under varedefinitionen, havde de andre fysiske egenskaber og anvendelsesformål (dvs. eltransmission), var underlagt andre tekniske standarder, blev fremstillet ved hjælp af andre råmaterialer og i henhold til andre produktionsprocesser og solgtes på særskilte markeder. Det blev desuden påstået, at OPGW-kabler og OPPC-kabler kun udgjorde en lille del af salget til Unionen. ZTT-gruppen anmodede også om, at der blev taget hensyn til disse varers særlige egenskaber, endelige anvendelsesformål eller markedssegment i undersøgelsen i tilfælde af, at Kommissionen ville konkludere, at OPGW- og OPPC-kabler faldt ind under varedækningen i undersøgelsen.

(58)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog ZTT-gruppen sine påstande om at udelukke OPGW-kabler og OPPC-kabler fra undersøgelsen og hævdede, at de stikprøveudtagne EU-producenter ikke solgte de varetyper, som ZTT-gruppen solgte i undersøgelsesperioden.

(59)

OPGW- og OPPC-kabler anvendes til datatransmission og har de samme grundlæggende egenskaber som andre optiske fiberkabler: i) de omfatter optiske fibre ii) diameteren af den overtrukne optiske fiber er inden for samme interval iii) antallet af fibre er også inden for samme interval iv) antallet af fibre pr. modul er også det samme og v) konstruktionen af kabelkernen er den samme. Det forhold, at OPGW- og OPPC-kabler overfører strøm og har visse funktioner (såsom elektriske funktioner, ingen krav til flammebestandighed, krav om høj trækstyrke osv.), ændrer ikke ved dette forhold.

(60)

Desuden er alle kabeltyper i et vist omfang underlagt forskellige tekniske specifikationer og standarder. Med hensyn til råmaterialerne er den omstændighed, at et materiale, der anvendes til en komponent i optiske fiberkabler, kan være forskelligt fra en type kabel til en anden, irrelevant: alle typer optiske fiberkabler fremstilles ved hjælp af optiske fibre. Med hensyn til fremstillingsprocesserne viste undersøgelsen, at visse særligt beskyttede udformninger af optiske standardkabler havde et lag ståltråd omkring deres kappe, og disse kabler blev fremstillet på samme maskiner som OPGW-maskiner. Desuden fandt fremstillingen af armeringen af OPGW- og OPPC-kabler kun sted på ét trin i fremstillingen af disse kabler, og dette berettigede ikke, at de blev udelukket fra varedækningen i undersøgelsen. Desuden er det forhold, at salget af OPGW og OPPC-kabler udgjorde en mindre del af salget til Unionen i undersøgelsesperioden, irrelevant for vurderingen af påstanden. Det forhold, at de stikprøveudtagne EU-producenter ikke sælger de specifikke varekontrolnumre, som ZTT-gruppen solgte i UP, ændrer endelig ikke ved, at EU-erhvervsgrenen fremstiller OPGW-kabler og OPPC-kabler, som konkurrerer med de kinesiske eksportørers varer.

(61)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at OPGW og OPPC skal betragtes som optiske fiberkabler, der har de samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber som de andre optiske fiberkabler, der er omfattet af definitionen af den pågældende vare, og at der derfor ikke var behov for en særskilt analyse af disse varer. OPGW- og OPPC-kabler er nemlig optiske fiberkabler, da de omfatter optiske fibre, og konstruktionen af kabelkernen er den samme, og de er beregnet til at blive anvendt til datatransmission. Desuden identificerer de varekontrolnumre, som Kommissionen anvender til beregning af dumping- og skadesmargenerne, OPGW- og OPPC-kabler korrekt og giver i tilstrækkelig grad Kommissionen mulighed for at foretage en rimelig prissammenligning mellem EU-producenter og kinesiske producenter. Påstanden blev derfor afvist.

(62)

ZTT-gruppen foreslog også fire metoder til at håndtere og undgå eventuelle problemer med omgåelse i tilfælde af, at OPGW- og OPPC-kabler blev udelukket fra undersøgelsens varedækning, såsom i) visuel kontrol og dokumentkontrol foretaget af toldembedsmænd, ii) certificeringsordning, iii) toldprocedure for kontrol af den endelige anvendelse og iv) overvågningssystem. Da det blev konkluderet, at OPGW og OPPC er omfattet af undersøgelsen, var det ikke nødvendigt at behandle de foreslåede metoder til forebyggelse af omgåelse.

(63)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen var tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(64)

For at indsamle de nødvendige data med henblik på en mulig anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen derfor i indledningsmeddelelsen alle kinesiske eksporterende producenter til at fremlægge oplysninger om de input, der anvendes til fremstilling af optiske fiberkabler. Femogtyve kinesiske eksporterende producenter afgav de relevante oplysninger.

(65)

Kommissionen sendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for 37 dage. GOC indgav ikke de ønskede oplysninger. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina.

(66)

Der blev modtaget bemærkninger fra GOC og CCCME om anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for fristen.

(67)

»Den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(68)

I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), hedder det imidlertid: »Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«.

(69)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, var hensigtsmæssig på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's manglende samarbejdsvilje, jf. betragtning 65.

(70)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastslår, at »væsentlige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:

(71)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), skal der ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra a), bl.a. tages hensyn til den ikkeudtømmende liste over elementer i foregående bestemmelse. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), skal der ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, tages hensyn til mulig påvirkning af et eller flere af disse forhold på priserne på og omkostningerne ved den pågældende vare i eksportlandet. Da denne liste ikke er kumulativ, er det dog ikke alle elementer, der skal tages hensyn til for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise forekomsten af et eller flere forhold fra listen. Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger som omhandlet i artikel 2, stk. 6a, litra a), skal dog træffes på grundlag af alle de foreliggende beviser. Den samlede vurdering af forekomsten af fordrejninger kan også tage hensyn til den generelle baggrund og situation i eksportlandet, navnlig hvis de grundlæggende forhold i eksportlandets økonomiske og administrative struktur giver regeringen betydelige beføjelser til at gribe ind i økonomien på en sådan måde, at priser og omkostninger ikke er et resultat af markedskræfternes frie udvikling.

(72)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), fastslår, at »[h]vis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor«.

(73)

I henhold til denne bestemmelse har Kommissionen udsendt en landerapport om Kina (»rapporten«) (11), der indeholder oplysninger om væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger af mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jordarealer, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) samt af specifikke sektorer (f.eks. kemikalier). Rapporten blev føjet til sagsakterne i den indledende fase. Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, kommentere eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne, som rapporten var en integrerende del af på indledningsstadiet.

(74)

Klagen indeholdt yderligere dokumentation for væsentlige fordrejninger i sektoren for optiske fiberkabler, jf. artikel 2, stk. 6a, litra b), som supplement til rapporten. Klageren fremlagde beviser for, at produktionen og salget af den pågældende vare (i det mindste potentielt) påvirkes af de fordrejninger, der er nævnt i rapporten, navnlig en høj grad af statslig indgriben i værdikæden for optiske fiberkabler, dvs. i sektoren herfor og i de sektorer, der er forbundet med produktionen af optiske fiberkabler, navnlig inputsektorer og produktionsfaktorer.

(75)

Kommissionen undersøgte, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af den foreliggende dokumentation i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, som er baseret på offentligt tilgængelige kilder, navnlig kinesisk lovgivning, offentliggjorte officielle kinesiske politikdokumenter, rapporter offentliggjort af internationale organisationer og undersøgelser/artikler udarbejdet af anerkendte akademikere, der specifikt er nævnt i rapporten. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de væsentlige statslige indgreb i landets økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder også sektoren for den pågældende vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.

(76)

Det kinesiske økonomiske system er baseret på begrebet en »socialistisk markedsøkonomi«. Dette begreb er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det »socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. at ejendomsretten tilhører hele befolkningen samt arbejdernes kollektive ejerskab«. Den statsejede økonomi er »den nationale økonomis førende kraft«, og staten har mandat til »at sikre dens konsolidering og vækst« (12). Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en væsentlig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter. Den kinesiske formueret er et godt eksempel: Den henviser til socialismens indledende fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, hvor offentligt ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader disse at udvikle sig side om side med statsligt ejerskab (13).

(77)

I henhold til kinesisk lovgivning udvikles den socialistiske markedsøkonomi desuden under ledelse af det kinesiske kommunistparti (»CCP«). Strukturerne i den kinesiske stat og i CCP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle og personlige) og danner en overbygning, hvor CCP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden. Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik CCP en endnu mere fremtrædende rolle, fordi den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1. Efter det eksisterende første punktum i bestemmelsen: »[d]et socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system«, blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »[d]et, der mest kendetegner socialisme med kinesiske karakteristika, er Kinas Kommunistiske Partis lederskab« (14). Dette illustrerer den uanfægtede og stadig voksende kontrol, som CCP udøver over Kinas økonomiske system. Dette lederskab og denne kontrol er uløseligt forbundet med det kinesiske system og rækker langt videre end det, der normalt gør sig gældende i andre lande, hvor regeringer udøver generel makroøkonomisk kontrol inden for grænserne af de frie markedskræfter.

(78)

Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med CCP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked (15). De kinesiske myndigheder har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system samt andre måder, hvorpå staten handler på og påvirker markedet, f.eks. gennem offentlige investeringer og offentlige udbud.

(79)

For det første styres den kinesiske økonomis retning af et komplekst system med industriplanlægning, for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Disse planer omfatter tilsammen et vidtgående og komplekst netværk af sektorer og tværgående politikker og findes på alle forvaltningsniveauer. Planerne på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer normalt har noget bredere mål. I planerne præciseres også de midler, der skal støtte de relevante industrier/sektorer samt de tidsrammer, inden for hvilke målsætningerne skal nås. Nogle planer indeholder dog stadig eksplicitte mål for output, hvilket også var et fast element i tidligere planlægningscyklusser. I henhold til planerne udpeges individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og de tildeles specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.). Erhvervsdrivende, både private og statsejede, skal foretage en virkningsfuld tilpasning af deres forretningsaktiviteter til de faktiske forhold, der følger af planlægningssystemet. Dette skyldes ikke kun planernes bindende karakter, men også, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tvinger de erhvervsdrivende til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne (se også afsnit 3.1.1.5) (16).

(80)

For det andet domineres Kinas finansielle system af de statsejede forretningsbanker, for så vidt angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitiske mål i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (se også afsnit 3.1.1.8) (17). Det samme gælder for de øvrige dele af det kinesiske finansielle system, som f.eks. aktiemarkederne, obligationsmarkederne, private egenkapitalmarkeder osv. Desuden er disse dele af den finansielle sektor, bortset fra banksektoren, institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og CCP griber ind (18).

(81)

For det tredje er der gennem anvendelsen af en række statslige lovgivningsmæssige instrumenter mange muligheder for statslig indgriben i økonomien. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper på området. Det fastsættes specifikt i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet i henhold til statens politikker. Disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen (19). På investeringsområdet bevarer GOC ligeledes betydelig kontrol over og indflydelse på destinationen for og omfanget af både statslige og private investeringer. Screening af investeringer samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at støtte industripolitiske mål, såsom opretholdelse af den statslige kontrol med nøglesektorer eller styrkelse af indenlandsk industri (20).

(82)

Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange statslige indgreb. Sådanne betydelige statslige indgreb er i strid med markedskræfternes frie spil og resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (21).

(83)

I Kina udgør virksomheder, der opererer under statens ejerskab, kontrol og politiske tilsyn eller politiske vejledning, en væsentlig del af økonomien.

(84)

GOC og CCP opretholder strukturer, der sikrer deres fortsatte indflydelse på virksomheder og navnlig statsejede virksomheder. Ikke nok med, at staten (og i mange henseender også CCP) aktivt udformer og fører tilsyn med gennemførelsen af generelle økonomiske politikker i de enkelte statsejede virksomheder, den forbeholder sig også ret til at deltage i de statsejede virksomheders operationelle beslutningstagning. Dette sker typisk gennem en rotation af ledere mellem offentlige myndigheder og statsejede virksomheder, gennem partimedlemmers deltagelse i statsejede virksomheders forvaltningsorganer og gennem particellers tilstedeværelse i virksomheder (se også afsnit 3.1.1.4.) samt gennem udformningen af selskabsstrukturen i sektoren for statsejede virksomheder (22). Til gengæld nyder statsejede virksomheder godt af en særlig status i den kinesiske økonomi, hvilket medfører en række økonomiske fordele, navnlig beskyttelse mod konkurrence og præferenceadgang til relevant input, herunder finansiering (23). De elementer, der tyder på, at der udøves offentlig kontrol med eller indflydelse på virksomheder i sektoren for optiske fiberkabler, uddybes i afsnit 3.1.1.4 og 3.1.1.5.

(85)

Specifikt i værdikæden for optiske fiberkabler ejer GOC's kapitalandele i mange virksomheder, hvoraf den også kontrollerer et vist antal.

(86)

Kommissionen konstaterede, at mindst én større producent af optiske fiberkabler — FiberHome Telecommunication Technologies Co., Ltd (FTT) (24) — indrømmede at være fuldt ud kontrolleret af tilsyns- og administrationskommissionen for statsejede aktiver (SASAC) (25), derfor af en statslig enhed. FTT kontrolleres af staten, men har også majoritetsejerskab over andre producenter af optiske fiberkabler, såsom Changchun FiberHome Technologies, Chengdu Datang Cable, FiberHome Marine Network Equipment, Xinjiang FiberHome Optical Communications. Det blev konkluderet, at en anden producent af optiske fiberkabler — Nanjing Wasin Fujikura Optical Communication — også kontrolleres af FTT og dermed også kontrolleres af staten.

(87)

Ud over de direkte kontrollerede statsejede virksomheder har GOC også indflydelse på de privatejede virksomheder i Kina. Som bekræftet af en af de stikprøveudtagne eksporterende producenter i løbet af undersøgelsen blev det også fastslået, at staten direkte eller indirekte (f.eks. gennem forskellige statslige enheder såsom: Bank of China, Industrial and Commercial Bank of China, Agricultural Bank of China, China Development Bank, Changshu City Development Investment Co. eller Shanghai Financial Development Investment Fund) har andele i en række virksomheder, der producerer optiske fiberkabler. Det er værd at bemærke, at Yangtze Optical Fiber and Cable (YOFC) skiller sig ud blandt sidstnævnte, da 39 % af virksomheden ejes af statskontrollerede investorer (26). Denne virksomhed er en stor indenlandsk producent og også en stor eksportør til Unionen af den pågældende vare.

(88)

Med hensyn til privatejede producenter af optiske fiberkabler fastslog Kommissionen også, at de kontrollerende (private) aktionærer i mindst to af dem — Jiangsu Zhongtian Technology (ZTT) (27) og Hengtong-gruppen — var CCP-tilknyttede og beklædte partistillinger (se betragtning 104).

(89)

Hvad angår leverandørerne af input til fremstilling af optiske fiberkabler, er et af råmaterialerne til fremstilling af optiske fiberkabler aramidtråd. Med hensyn til sidstnævnte fandt Kommissionen også betydelig statslig indgriben i aramidsektoren. Virksomheden Yantai Tayho Advanced Materials (YTAM) er en af de vigtigste producenter af aramidfibre i Kina (28). YTAM's kontrollerende aktionær er Yantai Guofeng Investment Holdings Group (29), som ejes fuldt ud af Yantai SASAC (30), hvilket giver de statslige myndigheder fuld kontrol over YTAM. Andre bemærkelsesværdige producenter af aramidfibre i Kina er Sinopec Yizheng Chemical Fibre Company (31) (datterselskab af den statsejede Sinopec Group (32)) eller den statsejede virksomhed Sinochem (33).

(90)

Produktionen af optiske fiberkabler omfatter også anvendelse af kemiske input som f.eks.: polyethylen med lav, middelhøj eller høj densitet eller polybutylenterephthalat. Disse stoffer er kemiske forbindelser, som fremstilles ved kemiske processer. Der anvendes også forskellige kemiske forbindelser til fremstilling af den præform, der ligger til grund for den optiske fiber. Producenter af disse input kan derfor også betragtes som aktive deltagere i den kinesiske kemiske sektor. Med hensyn til den pågældende sektor fandt Kommissionen, at statsejede virksomheder ifølge nationale statistikker tegnede sig for 52 % af de kemiske virksomheders samlede aktiver i 2015 (34). Statsejede virksomheder, navnlig store centrale virksomheder, har traditionelt spillet en dominerende rolle i Kinas kemiske industri på grund af deres oligopolstilling inden for leverandør- og råmaterialeindustrien, let adgang til statsligt tildelte ressourcer (pengemidler, lån, jord osv.) og stor indflydelse på regeringens beslutningstagning. I den forbindelse konstaterede Kommissionen specifikt, at visse centrale producenter af polyethylen med høj densitet i Kina, såsom PetroChina, Sinopec Maoming Petrochemical Corporation og China National Offshore Oil Corporation (35), er statsejede virksomheder.

(91)

Desuden anvendes visse råmaterialer af stål til fremstilling af optiske fiberkabler, f.eks. visse typer ståltråd eller bånd. I den forbindelse er der i stålsektoren fortsat en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side. Mens den nominelle andel af statsejede og privatejede virksomheder anslås til at være næsten lige stor, er fire ud af de fem kinesiske stålproducenter, der ligger i top 10 over verdens største stålproducenter, dog statsejede virksomheder (36). Mens de ti største producenter kun tegnede sig for omkring 36 % af industriens samlede output i 2016, har GOC samtidig et mål om at konsolidere 60-70 % af jern- og stålproduktionen hos omkring ti store virksomheder inden 2025 (37). Denne hensigt blev gentaget i april 2019 af GOC, som bebudede udsendelsen af retningslinjer vedrørende en konsolidering af stålindustrien (38). En sådan konsolidering kan medføre tvungne fusioner mellem rentable, private virksomheder og underpræsterende statsejede virksomheder (39). Et eksempel på en nylig fusion er stålproducenterne Baosteel Group Corp. og Wuhan Iron & Steel Group Corp. i 2016, der har skabt verdens næststørste stålproducent (40). De største producenter af rustfrit stål er statsejede, f.eks. Tisco, Baosteel, Ansteel Lianzhong, Jiujuan Iron and Steel og Tangshan.

(92)

Med den betydelige statslige indgriben i inputsektorerne på markedet for optiske fiberkabler (f.eks. i stålsektoren, i de kemiske værdikæder eller gennem statslig kontrol med visse førende aramidproducerende virksomheder), kombineret med det forhold, at visse producenter af optiske fiberkabler — som konstateret af Kommissionen — kontrolleres eller ejes direkte eller indirekte af staten eller er underlagt indflydelse fra statens side (f.eks. gennem CCP's tilstedeværelse i virksomhederne), er afhængige af dens støtte og i visse tilfælde gennemfører CCP's ideologi, hindres både privatejede og statsejede producenter af optiske fiberkabler i at operere på markedsvilkår. Både offentlige og privatejede virksomheder, der er aktive inden for produktionen af optiske fiberkabler og af de input, der anvendes til fremstilling heraf, er også direkte eller indirekte underlagt politisk tilsyn og vejledning som beskrevet i afsnit 3.1.1.5.

(93)

Ud over at udøve kontrol med økonomien gennem ejerskab af statsejede virksomheder og andre værktøjer er GOC i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder i henhold til den kinesiske lovgivning kan anses for at afspejle de dermed forbundne ejendomsrettigheder (41), er CCP-cellerne i virksomheder, hvad enten det er statsejede eller private, en anden vigtig måde, hvorpå staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning (42)), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Tidligere er dette krav tilsyneladende ikke altid blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid mindst siden 2016 styrket sine krav om at kontrollere forretningsbeslutninger truffet i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det berettes også, at CCP udøver pres på private virksomheder for at få dem til at prioritere »patriotisme« og til at følge partidisciplinen (43). I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder (44). Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af optiske fiberkabler og leverandørerne af input hertil.

(94)

Derudover blev der den 15. september 2020 offentliggjort et dokument med titlen »General Office of CCP Central Committee's Guidelines on stepping up the United Front work in the private sector for the new era« (45), som yderligere udvidede partikomitéers rolle i private virksomheder. I retningslinjernes punkt II.4 hedder det: »[V]i må øge partiets overordnede kapacitet til lede Den Forenede Fronts arbejde i den private sektor, og effektivt optrappe arbejdet på dette område.« og i afsnit III.6 hedder det: »[V]i skal yderligere optrappe partiopbygningen i private virksomheder og sætte particeller i stand til effektivt at varetage deres rolle som fæstning og sætte partimedlemmer i stand til at varetage deres rolle som fortropper og pionerer.« Retningslinjerne lægger således vægt på den rolle, som CCP spiller i virksomheder og andre private sektorenheder, og på at forstærke denne rolle (46).

(95)

Følgende er eksempler på ovennævnte tendens i retning af en stigende grad af indgriben fra GOC's side i sektoren for optiske fiberkabler:

(96)

Som allerede påpeget ejes eller kontrolleres en række producenter af optiske fiberkabler af staten, hvilket giver sidstnævnte mulighed for frit at gribe ind i priser og omkostninger. Denne indgriben forværres også af CCP's stærke tilstedeværelse og indflydelse i disse virksomheder.

(97)

Kommissionen fandt f.eks., at China Information and Communication Technology Group, som den eksporterende producent AFT tilhører, på sit websted anfører følgende: »At følge partiets lederskab og styrke partiopbygningen er de statsejede virksomheders »rod« og »sjæl«. Siden oprettelsen af China Information and Communication Technology Group Co., Ltd. (China Information and Communication Technology Group Co., Ltd.) har gruppens partikomité fuldt ud gennemført ånden i den 18. nationale kongres, den 19. nationale kongres, partiets tidligere plenarforsamlinger og ånden i den nationale konference om partiopbygning i statsejede virksomheder og har sikret, at partiopbygningen og alle aspekter af virksomhedens arbejde følger Xi Jinpings socialistiske ideologi med kinesiske kendetegn i en ny æra. Fastlægge de »fire bevidstheder«, styrke de »fire tillider«, beslutsomt opnå de »to beskyttelser«, fuldt ud gennemføre de generelle krav til partiopbygning i den nye æra, være meget opmærksomme på partiledelsens vigtigste ansvarsområder og fuldt ud inddrage gruppens partikomité i virksomhedsledelsen for at udvise lederskab og »udstikke retningslinjer, sikre den overordnede ledelse og sikre gennemførelsen« og løbende fremme »dobbeltintegration og dobbelt fremme« af partiopbygning i produktions- og erhvervsarbejde« (47).

(98)

Kommissionen fastslog også, at partiopbygningsaktiviteter udvides til at omfatte hele industrizoner, som det fremgår af webstedet for Wuhan Eastlake High-Tech Development Zone: »Formidling af hele byens konference om partiopbygningsarbejde i statsejede virksomheder og det partiopbygningsarbejde, som distriktets partikomitésekretær har foretaget på græsrodsniveau, samt rapportering om ånden på den generelle konference: Den 7. maj 2019 blev den lokale konference til fremme af partiopbygningsarbejde i statsejede virksomheder i den højteknologiske zone Donghu afholdt i FiberHome Communications Group. Næsten 30 mennesker deltog i mødet, heriblandt vicedirektør for partiets arbejdskomité i organisationsafdelingen i Donghu High-tech Zone, Wan Ling og hans arbejdskammerater, samt de ansvarlige for forvaltning og ledelse af partiopbygningsarbejde i statsejede virksomheder, som ledes centralt af distriktet og under direkte ledelse af distriktet« (48). Donghu High-tech Zone (eller Wuhan East Lake High-Tech Development Zone) omtales ofte som »Optics Valley« (49) på grund af dens fokus på optoelektronik, herunder optiske fiberkabler.

(99)

Det skal bemærkes, at aktiviteterne i foregående betragtning involverer FiberHome Group, der er moderselskab for FTT. Virksomhedens websted nævner »støtte til regeringens politikker« som et af nøgleelementerne i dens forbindelser med den GOC (50). I forbindelse med virksomhedens partiopbygningsaktiviteter fremstilles FiberHome desuden som model for andre virksomheder: »Den 17. maj afholdt Optics Valley Construction Company et studiebesøg for ledere og ansatte i Fiberhome Technology Group, hvor de besøgte udstillingen om videnskabelige og teknologiske resultater, lyttede til ekspertforedrag, fulgte generalsekretær Xi Jinpings inspektionstur, reflekterede over ånden i generalsekretær Xi Jinpings vigtige tale under hans inspektion af Hubei […] Kammerat Hua Xiaodong, leder af direktøren for Fiberhome Communications' kontor, fokuserede på Fiberhome Technology Group's partiopbygningsarbejde på græsrodsniveau, innovative partiopbygningsaktiviteter og resultater af onlinepartiopbygning. Virksomhedens administrerende direktør, kammerat Zhou Aiqiang, fremhævede, at virksomhedens ledere og ansatte skal kombinere studier og gennemførelse af ånden i generalsekretær Xi Jinpings vigtigste taler med ånden i den højteknologiske zone til fremme af iværksættelsen af Optics Valleys udvikling af høj kvalitet. (51)« Som det fremgår af dette uddrag skal partiopbygningsaktiviteterne efter planen hænge nøje sammen med den erhvervsmæssige udvikling i Optics Valley.

(100)

Som anført i betragtning 94 udvider GOC også yderligere CCP's rolle i den private sektor og øger derved yderligere sin kapacitet til at kontrollere og gribe ind i private virksomheders beslutninger og aktiviteter. Kommissionen fandt omfattende beviser for sidstnævnte form for indgriben i forbindelse med privatejede producenter af optiske fiberkabler.

(101)

Virksomheden ZTT bryster sig af CCP's og myndighedernes interesse i virksomheden: »ZTT har tiltrukket kommunistpartiets og statsledernes opmærksomhed på grund af virksomhedens tværgående udvikling. Lederne på centralt niveau, provinsniveau og kommunalt niveau har inspiceret og givet ZTT tilskyndelser og opmuntringer« (52). Desuden findes der på virksomhedens websted referater af dens partiopbygningsaktiviteter og -resultater samt af dialoger med CCP og myndighederne i den forbindelse. Virksomheden beskriver f.eks. en inspektion af virksomhedens partiopbygningsarbejde foretaget af parti- og regeringsledere på provins- og kommuneplan: »Xue Jiping [sekretær for partikomitéen og formand for ZTT] udtalte, at Zhongtian Technology er en vigtig fremstillingsvirksomhed i Nantong, og at nutidens udvikling er uløseligt forbundet med opmærksomhed og støtte fra partikomitéer og regeringsledere på alle niveauer, samt at Zhongtian Technology Group's partikomité under ledelse af den overordnede partiorganisation omhyggeligt har skabt grobund for gensidig fremme, fælles fremskridt og en win-win-situation for partiopbygning samtidig med virksomhedsudvikling. Han fremhævede de to specifikke praksisser, som Zhongtian Technology sammenfattede og dannede under partiets ledelse. Den første er arbejdssystemet for de åndeligt fremskredne hjemlige ingeniører. [...] Den anden er den avancerede database over intellektuel ejendomsret, som fremmer virksomhedens centrale konkurrenceevne ved at involvere partimedlemmernes nøgleinitiativer, til fulde forvandle fordelene ved partiopbygning til udviklingsfordele og forvandle partiets og massernes visdom til udviklingseffektivitet (53).« Virksomheden fremhæver også de fremtrædende partirelaterede aktiviteter og betydningen af deres integration i virksomhedens drift: Partiudvalget i Jiangsu Zhongtian Technology Co., Ltd. blev tildelt ærestitlen »Advanced Grassroot Party Organisation of Jiangsu Province« og blev den eneste virksomhed i Nantong-området, der modtog dette æresbevis. Zhongtian Technology Committee har i de seneste år under ledelse af Xue Jiping, et nationalt forbillede af en arbejder, partisekretær og bestyrelsesformand, altid tilsluttet sig den vejledende ideologi om at »fokusere på partiopbygning i forbindelse med udvikling og fremme udvikling gennem partiopbygning« og aktivt udforsket standardiserede og integrerede modeller for partiopbygning med fokus på integration af partiopbygningsarbejde med virksomhedsproduktion og erhvervsliv, detaljeret ledelse og kulturudvikling« (54).

(102)

Kommissionen drog også konklusioner om CCP' indflydelse på en anden producent af optiske fiberkabler med en betydelig indenlandsk produktion og eksport af den pågældende vare til Unionen, nemlig Hengtong Group. Virksomheden har, selv om den er privatejet, offentliggjort optegnelser om CCP's, CCP-medlemskabets og partikomitéernes rolle og indflydelse i virksomheden samt om, hvordan virksomheden tilslutter sig statslige strategier i forbindelse med sine aktiviteter: »Uden reformen og åbningspolitikken ville Hengtong ikke eksistere i dag; hvad angår Hengtongs fremtidige udvikling, skal dette foregå under partiets banner i virksomheden. Cui Genliang, sekretær for partikomitéen og bestyrelsesformand i Hengtong Group, udtalte, at Hengtong Group's partikomité aldrig har glemt sin oprindelige hensigt, altid har mindet om sin mission og vil fortsætte med at skabe den »røde motor« i partiopbygningen, sætte gang i en ny runde af virksomhedens udvikling og bestræbe sig på at besvare spørgeskemaet i forbindelse med en æra med udvikling af høj kvalitet. [...] Gennem systemet »én person til to stillinger«, der gør det muligt for den samme person at være partisekretær og virksomhedsleder, er stillingerne som de nuværende 32 partiafdelingssekretærer i Hengtong Group i øjeblikket alle beklædt af de enkelte virksomheders administrerende direktører, og effektiviteten af partiopbygningsarbejdet indgår i den samlede vurdering af datterselskaber. [...] [Hengtong] Group's partikomité afholder et seminar om partiopbygning hvert andet år for at formulere gruppens arbejdsplan for partiopbygningen som en »foreskrevet foranstaltning« til det årlige arbejde i de enkelte partiafdelinger, mens hver partiafdeling vælger en innovativ »valgfri foranstaltning«, for at fremme virksomhedsafdelingen med henblik på at forstå fæstningsmålet og oprette en gruppes »indsatsgruppe« for partiopbygning for at sikre, at partimedlemmer blandt personalet fokuserer på bannerlignende æresbevisninger, at skabe gruppens »særlige indsats« for partiopbygning og skabe et paradigme for gruppens partiopbygning med henblik på »strategiske partikomitéer, fæstningsafdelinger i partiet og bannerførende partimedlemmer [...] Virksomhedens udvikling er uløseligt forbundet med korrekt partilederskab. Vi skal altid være taknemmelige og tage ansvar, samtidig med at vi stadig er baseret på fællesskab.« Hengtong Group's partikomité har med stor ansvarsfølelse nøje fulgt den nationale udviklingsstrategi og betragter partiopbygningsarbejde som et middel til at integrere virksomhedens udvikling i den nationale strategi og udnytte store muligheder for at blive større og stærkere (55).«

(103)

Kommissionen fastslog endvidere, at den privatejede virksomhed YOFC også er underlagt statens indflydelse, navnlig gennem CCP's rolle i virksomhedens drift. Virksomhedens websted giver en redegørelse for dette samspil, når den beskriver et arrangement, der har til formål at fejre 97-årsdagen for oprettelsen af CCP: »På mødet fremlagde kammerat Ma Jie, sekretær for partikomitéen og formand for YOFC, en vigtig rapport. Ma Jie opsummerede udførligt virksomhedens arbejde i forbindelse med partibygningen og vilkårene i den forbindelse i det forløbne år og fremlagde arbejdskrav for fremtiden. Han påpegede følgende: I det forløbne år har virksomhedens partikomité nøje undersøgt og gennemført ånden i Kinas Kommunistiske Partis 19. nationale kongres og fokuseret på den overordnede udvikling af YOFC under grundig ledelse af organisationer på højere niveau og i overensstemmelse med den generelle udbredelse af og kravene fra partiets arbejdsgruppe vedrørende det højteknologiske område i Donghu. [...] I rapporten analyserede Ma Jie også de udfordringer, som YOFC stod over for i 2018, og krævede, at alle partimedlemmer effektivt gennemfører virksomhedens fem strategiske foranstaltninger for at fremskynde virksomhedens omdannelse og udvikling. [...] Han anmodede om følgende: »[...] Inspireret af ånden i rapporten fra det kinesiske kommunistpartis 19. nationalkongres og med 30-årsdagen for YOFC som en mulighed vil vi komme med nye bidrag til virksomhedens helt nye fremtid, genskabe nye glorier« (56). Et år senere, i anledning af 98-året for CCP's oprettelse, rapporterede YOFC også, at »YOFC's partikomité i 2019 blev tildelt den ærefulde titel »Advanced Party Organisation« i den højteknologiske zone Donghu«. Under arrangementet opfordrede formanden og sekretær Ma Jie alle partimedlemmer til at holde det store banner for socialisme med kinesiske karakteristika højt og beslutsomt etablere de »fire selvbevidsthedsområder«, praktisere de »to hovedhjørnesten«, tage ved lære af eksemplet, anvende de avancerede eksempler som milepæle, udføre deres opgaver med omhu, overtage og videreføre den ældre generations pionerrolle og innovationsånd som revolutionære og avancerede rollemodeller, fuldt ud involvere græsrodspartiafdelinger som fæstninger i kampen og som pionerer og eksemplariske partimedlemmer, stræbe efter en fuld gennemførelse af YOFC's virksomhedsmål i 2019 og præsentere enestående resultater som en gave ved 98-årsdagen for grundlæggelsen af Kinas kommunistiske parti og ved 70-årsdagen for grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina! (57)«

(104)

CCP's strukturer overlapper også personligt med ledelsesorganet for en række førende producenter af optiske fiberkabler. Kommissionen konstaterede, at formanden for og den kontrollerende aktionær i ZTT, Xue Jiping, er medlem af og sekretær for partikomitéen (58). For så vidt angår FTT, en anden større producent af optiske fiberkabler, er formanden for bestyrelsen, Lu Guoqing, CCP-medlem (59), mens to andre topledere også udfylder poster som sekretær og vicesekretær for partikomitéen (60). Som det også fremgår af betragtning 102, er den kontrollerende aktionær i den privatejede producent af optiske fiberkabler Hengtong Group — Cui Genliang — ikke blot bestyrelsesformand, men også sekretær for partikomitéen. Han fungerede også som repræsentant i den 12. og 13. nationale folkekongres (61). Som anført i betragtning 103 beklæder formanden for YOFC's bestyrelse — Ma Jie — desuden stillingen som sekretær for partikomitéen og er medlem af CCP (62).

(105)

Statens tilstedeværelse og indgreb på finansmarkederne (se også afsnit 3.1.1.8) samt hvad angår leveringen af råmaterialer og input har endvidere en yderligere fordrejende virkning på markedet (63). Statens tilstedeværelse i virksomheder, herunder statsejede virksomheder, i sektoren for optiske fiberkabler og i andre berørte sektorer (såsom finanssektoren og sektorer for rå- og hjælpestoffer) gør det således muligt for GOC at gribe ind over for priser og omkostninger.

(106)

I hvilken retning den kinesiske økonomi bevæger sig, afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder skal fokusere på. Der findes relevante planer på alle forvaltningsniveauer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer. De mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på de tilsvarende lavere forvaltningsniveauer. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive tildelt i overensstemmelse med markedskræfterne (64).

(107)

Udstyr bestående af optiske fiberkabler betragtes af GOC som et nøgleprodukt, som det fremgår af offentlige politikdokumenter og -lister (65). En sådan kategorisering er af stor betydning, da den kvalificerer bestemte sektorer til at indgå i en række specifikke politikker og støtteforanstaltninger, der har til formål at fremme udviklingen i de enkelte sektorer (66). Da optiske fiberkabler er en central komponent i infrastrukturen til internettet, spiller de en afgørende rolle for udrulningen af optiske fibernet og bredbåndsinternet. Udviklingen af sidstnævnte i Kina styres og forvaltes af talrige planer, direktiver og andre dokumenter, der udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan, og som er indbyrdes forbundne. Eksempler på sådanne vigtige politikdokumenter på centralt plan omfatter: den 13. femårsplan for Folkerepublikken Kinas økonomiske og sociale udvikling (2016-2020) (67), og den ledsagende 13. femårsplan for strategiske vækstindustrier (SEI) (68), »Made in China 2025«-planen (69), »Internet Plus«-planen (70), »Broadband China«-strategien (71), vejledende udtalelser fra statsrådets administrationskontor om at fremskynde etableringen af et højhastighedsbredbåndsnet og om at fremme lavere takster for hurtigere internetforbindelse (72), eller den treårige handlingsplan for etablering af omfattende projekter med henblik på informationsinfrastruktur (73). På subcentralt niveau finder der pendanter til og opfølgning på disse centrale politiske bestemmelser, som f.eks. i Guangdong-provinsens handlingsplan for »Internet Plus« (2015-2020) (74). I denne forbindelse kan planlægningsdokumenter vedrørende andre sektorer, der er udstedt på subcentralt niveau, skabe en forbindelse til udviklingen af internettet med hensyn til politiske retningslinjer og navnlig gennemførelsen af »Internet Plus«-planen — som f.eks. i tilfældet med Hebei-provinsen 13. femårsplan for petrokemi (75).

(108)

Ovennævnte politikker har dannet grundlag for statens fokus på udvikling af optiske fibernet og infrastrukturer og på markedet for optiske fiberkabler og den tilhørende statsstøtte. Desuden har gennemførelsen af ovennævnte politikker også været tæt forbundet med og fremmet ved gennemførelsen af overordnede politikker, f.eks. udviklingen af informationsindustrien (relevant dokument: »Retningslinjer for udviklingen af informationsindustrien (Guide for the development of the Information Industry«) udarbejdet af Ministeriet for Industri og Informationsteknologi (MIIT) og NDRC) big data-industrien (relevant dokument: MIIT's udviklingsplan for big data-industrien (2016-2020) (Big Data Industry Development Plan (2016-2020)), cloudcomputing (relevant dokument »MIIT's treårshandlingsplan for udvikling af cloudcomputing (2017-2019)« (Three-year Action Plan for Cloud Computing Development (2017-2019) of the MIIT«) eller »tingenes internet« (relevant dokument: meddelelsen fra MIIT's generalsekretariat om omfattende fremme af opbygningen og udviklingen af det mobile tingenes internet) (Notice of the General Office of the MIIT on Comprehensively Promoting the Construction and Development of the Mobile Internet of Things) (76). Med andre ord skiller optiske fiberkabler sig ud som et produkt af afgørende betydning for GOC i opbygningen af netværk og infrastruktur, der støtter hele kategorier inden for centrale politikker vedrørende konnektivitet og digitale politikområder, der udvikles og overvåges af staten. På grundlag af de politikdokumenter, der er nævnt i betragtning 107 og 108, griber GOC ind for at gennemføre de relaterede politikker og griber ind i markedskræfternes frie spil i sektoren for optiske fiberkabler, navnlig ved at fremme og støtte sidstnævnte sektor på forskellige måder.

(109)

GOC styrer udviklingen af sektoren for optiske fiberkabler ud fra en bred vifte af politikværktøjer. Kommissionen fandt dokumentation for specifikke projekter og etablering af statslige vejledningsfonde og industrizoner, som afspejlede de offentlige myndigheders støtte til producenterne af optiske fiberkabler og deres værdikæde.

(110)

Et eksempel på lokale vejledningsfonde og lokale myndigheders foranstaltninger til støtte for sektoren for optiske fiberkabler gennem et kapacitetsopbygningsprojekt i Shandong-provinsen blev påvist af en deltagende virksomhed som følger: »Projektets fase I har en samlet investering på 1,8 mia. RMB og består i opførelsen af 6 tårne til trækning af optiske fibre og 12 produktionslinjer for optiske fibre, hvorved der opnås et gennembrud i industrien for optiske fibre i Shandong-provinsen. [...] Adgangen til offentlige equity-investeringsfonde har gjort det muligt for virksomheder at reducere finansieringsomkostningerne, forbedre deres finansielle soliditet og sikkerhedsgrad, har været retningsgivende for omdannelsen af forretningskoncepter og har sikret opgraderinger« (77). En anden kilde bekræfter, at projektets formål er at gennemføre overordnede statslige politikker som dem, der er nævnt i betragtning 106-108, som igen bygger på optiske fibre: »Udviklingen af internettet er uløseligt forbundet med værktøjer til højhastighedstransmission, og værktøjer til højhastighedstransmission er baseret på gode optiske fibre. Shandong Zhiguang Communication Technology Co., Ltd. er en højteknologisk virksomhed, der har til formål at gennemføre den strategiske foranstaltning »Made in China 2025«, den nationale strategi for informationsbaseret økonomisk udvikling samt behovet for nationale nøgleprojekter såsom »Big Data«, »Internet Plus« og »Digital China«. Optiske fibre, som er et materiale, som har et naturligt »gen« i videnskab og teknologi, har nu slået rod og er blomstret op i Zaozhuang City« (78).

(111)

Kommissionen fandt også et tilfælde af etablering af en kommunalt støttet fond i Suzhou by på op til 1 mia. RMB, som blev stillet til rådighed for at lette det økonomiske pres som følge af forretningsvanskeligheder hos en af producenterne af optiske fiberkabler — Tongding Interconnection Information. Formålet med fonden er også at gøre det lettere for virksomhederne at opnå børsnotering (79).

(112)

Som nævnt i betragtning 98 fandt Kommissionen desuden, at en af de GOC-støttede særlige industriudviklingszoner i Wuhan — East Lake New Technology Industry Development Zone — fungerede som et vigtigt produktionsgrundlag for optiske fiberkabler. Som en af statsrådets godkendte »nationale udviklingszoner for højteknologisk industri« og en »national zone til fremvisning af innovation« blev den Kinas første industribase for optoelektronik (også kaldet »China Optics Valley« — se betragtning 98). Producenter af optiske fiberkabler, der er aktive i zonen, har nydt godt af forskellige former for incitamenter og statsstøtte (80).

(113)

Blandt de instrumenter, hvorigennem GOC styrer udviklingen af sektoren for optiske fiberkabler, er der desuden direkte statslige subsidier. Årsrapporten for 2019 fra den eksporterende producent FTT bekræfter, at virksomheden havde 393,8 mio. RMB i udskudte indtægter i form af statslige subsidier og 45,8 mio. RMB i statslige subsidier som »andre indtægter« ved udgangen af 2019 (81). Årsrapporten for 2019 fra den eksporterende producent ZTT bekræfter, at virksomheden havde 150,3 mio. RMB i udskudte indtægter i form af statslige subsidier og 361,1 mio. RMB i statslige subsidier i forbindelse med virksomhedens daglige drift, ved udgangen af 2019 (82). Endvidere underbygger årsrapporten for 2019 fra Hengtong Group (en producent af optiske fiberkabler), at virksomhedens udskudte indtægter bestående af statslige subsidier beløb sig til 81,8 mio. RMB, og at subsidier angivet som værende forbundet med virksomhedens daglige drift beløb sig til 268,3 mio. RMB i 2019 (83).

(114)

For så vidt angår input, der anvendes i produktionen af optiske fiberkabler, fandt Kommissionen, at aramid, som er en kemisk fremstillet syntetisk fiber og anvendes som input i produktionen af optiske fiberkabler, — i lighed med optiske fibre (se betragtning 107) — af GOC kategoriseres som et nøgleprodukt i den vejledende fortegnelse over nøgleprodukter og -tjenester i strategiske vækstindustrier (84). Denne betegnelse har sat fokus på sidstnævnte råmateriale i flere af GOC's politikker. Som følge heraf indgår aramid i Kina i planlægningsdokumenter såsom gennemførelsesplanen for omstilling og opgradering af den kemiske fiberfremstillingsindustri (2017-2020) (gennemførelsesplanen), hvor aramid er et centralt fokusområde med hensyn til fremskyndelse af udviklingen (85). Det blev fastslået, at aramid også indgik i mindst ét yderligere planlægningsdokument — Hebei's plan for udvikling af industrien for nye materialer 2016, som pålagde relevante aktører at fremskynde udviklingen af aramidfibre gennem Handan National Torch-programmet (86).

(115)

Mere generelt er kemiske fibre underlagt statslig regulering og markedsforvaltningspolitikker, ikke kun centralt (f.eks. via gennemførelsesplanen), men også i henhold til subcentrale planlægningsdokumenter, såsom Zhejiang-provinsens handlingsplan for omfattende omstilling og opgradering af traditionelle fremstillingsindustrier — hvor kemiske fibre optræder som en af de 10 nøgleindustrier, der er underlagt specifik politisk styring (87), eller den 13. femårsplan for udvikling af den kemiske industri i Jiangsu-provinsen (2016-2020). I bestemmelserne i sidstnævnte femårsplan om nye kemiske materialer fokuseres der navnlig på at støtte udvikling og industrialisering af anvendelser i efterfølgende produktionsled med høj værditilvækst såsom »højtydende fibre«, som kan omfatte fibre, der anvendes til fremstilling af optiske fiberkabler. I denne henseende pålægges industrien i sidstnævnte plan også at reducere produktionsomkostningerne og »fjerne forsyningsflaskehalse med hensyn til vigtige støttematerialer« (88).

(116)

Med hensyn til et andet basisinput — polyethylen — er der bevis for, at staten styrer produktionen: Den nationale udviklings- og reformkommission (NDRC) har medtaget visse polyethylenproduktionsprocesser i sin »fortegnelse over retningslinjer for industriel omstrukturering«, hvor et underafsnit af den »begrænsede liste« omfatter petrokemikalier og navnlig omfatter »polyethylen eller polyvinylchlorid via acetylenproces med en årlig produktion på mindre end 200 000 ton« (89).

(117)

Generelt betragtes den kemiske industri, hvorfra producenter af optiske fiberkabler indkøber en række af deres input (se betragtning 90 og 114), af GOC som en vigtig sektor. Dette afspejles i de mange planer, direktiver og andre dokumenter, der direkte eller indirekte vedrører den kemiske sektor, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan. Disse dokumenter har til formål at forvalte en lang række aspekter af den kemiske sektors funktion generelt og påvirker således f.eks. de delsektorer, der producerer de forskellige kemiske forbindelser i forudgående produktionsled og anvendes til fremstilling af de kemiske råmaterialer, der anvendes i produktionen af optiske fiberkabler (f.eks. dem, der er nævnt i betragtning 90 og 114), navnlig med hensyn til udvikling af værdikæder, forsyningsmønstre, valg af teknologi, produktionslokalisering eller politisk støtte (90).

(118)

I forbindelse med glasfibre, som er et af inputtene, bekræftede Kommissionen specifikt også, at staten greb ind i den geografiske fordeling af glasfiberproduktionen ved hjælp af bestemmelserne i den 13. femårsplan for byggevareindustrien (2016-2020) (91), navnlig ved at pålægge, at produktionen skulle udvikles specifikt i Jiangxi-provinsen, og derved griber ind i de relevante økonomiske aktørers frie beslutningstagning.

(119)

Som det fremgår af rapporten, er elpriserne, som er en af faktorerne for produktionen af optiske fiberkabler, ikke markedsbaserede i Kina og påvirkes også af væsentlige fordrejninger (gennem central prisfastsættelse, prisdifferentiering og direkte elkøbspraksis) (92).

(120)

Denne inddragelse af regeringen og de lokale myndigheder i hele værdikæden for optiske fiberkabler har i det mindste potentielt en fordrejende virkning på priserne. Med ovennævnte midler er sektoren for optiske fiberkabler og de sektorer, der fremstiller råmaterialer, der anvendes til fremstilling af optiske fiberkabler, genstand for statslig indgriben, idet GOC styrer og kontrollerer næsten alle aspekter af udviklingen og funktionsmåden hvad angår værdikæden for optiske fiberkabler.

(121)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde offentlige politikmålsætninger, herunder producenter af optiske fiberkabler og af de input, som anvendes til fremstilling af optiske fiberkabler. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(122)

Ifølge oplysningerne i sagsakterne kan det kinesiske konkurssystem ikke i tilstrækkelig grad opfylde sine egne hovedmål, som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt hviler på principper, der ligner dem, som anvendes i tilsvarende lovgivning i andre lande end Kina, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse. Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hindring for indgivelse af konkursbegæringer. Staten spiller desuden fortsat en stærk og aktiv rolle i insolvensbehandlinger og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald (93).

(123)

Desuden er manglerne ved systemet for ejendomsret særlig tydelige i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina (94). Al jord ejes af den kinesiske stat (kollektivt ejet landbrugsjord og statsejet jord i byområder). Tildelingen afhænger fortsat udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jordarealer gratis eller til priser under markedsværdien (95). Myndighederne forfølger desuden ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når de tildeler jordarealer (96).

(124)

Producenter af optiske fiberkabler er som andre sektorer i den kinesiske økonomi omfattet af de almindelige regler i den kinesiske konkurs-, selskabs- og formueret. Dette medfører, at disse virksomheder også er underlagt fordrejninger ovenfra som følge af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten. Den nuværende undersøgelse har ikke bragt noget for dagen, der kan rejse tvivl om disse konklusioner. Kommissionen konkluderede således foreløbig, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, hvilket skaber fordrejninger, når den opretholder insolvente virksomheder, og når den tildeler brugsrettigheder til jord i Kina. På grundlag af de foreliggende oplysninger synes disse betragtninger også at være fuldt ud gældende i sektoren for optiske fiberkabler og i de sektorer, der fremstiller de råmaterialer, der anvendes til fremstilling af den pågældende vare.

(125)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var tale om diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og formueretten i sektoren for optiske fiberkabler og i de sektorer, der forarbejder de råmaterialer, der anvendes til produktionen af den pågældende vare.

(126)

Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke udvikles fuldt ud i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations (»ILO's«) væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger (97). I henhold til national lovgivning er kun én enkelt fagforening aktiv. Denne fagforening er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i kollektive overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder forbliver fortsat på et rudimentært niveau (98). Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af systemet til registrering af husstande, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område. Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har en lavere indkomst end indehavere af bopælsregistreringen (99). Disse forhold fører til en fordrejning af lønomkostningerne i Kina.

(127)

Der var ingen beviser for, at virksomheder, de producerer optiske fiberkabler eller de dermed forbundne input ikke ville være omfattet af det beskrevne kinesiske arbejdsretlige system. Sektoren for optiske fiberkabler påvirkes således af skævvridningen af lønomkostninger både direkte (ved fremstilling af den pågældende vare) og indirekte (når producenter af optiske fiberkabler har adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina).

(128)

Adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger.

(129)

For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved en stærk position for statsejede banker (100), som ved tildeling af adgang til finansiering tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I lighed med de ikkefinansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i de store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af CCP) (101), og i lighed med de ikkefinansielle statsejede virksomheder gennemfører bankerne regelmæssigt offentlige politikker, der er udformet af regeringen. Herved overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og på grundlag af statens industripolitikker (102). Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (103).

(130)

Selv om det anerkendes, at forskellige retlige bestemmelser henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og tilsynsregler, såsom behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder den omfattende dokumentation, inklusive resultaterne af undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter.

(131)

For eksempel har GOC for ganske nylig præciseret, at selv beslutninger i private forretningsbanker skal overvåges af CCP og være i overensstemmelse med de nationale politikker. Et af statens tre overordnede mål i forbindelse med bankstyring er nu at styrke partiets lederskab i bank- og forsikringssektoren, herunder i forbindelse med driftsmæssige og ledelsesmæssige spørgsmål i virksomheder (104). Desuden skal kriterierne for evaluering af forretningsbankernes resultater nu især tage hensyn til, hvordan enhederne »bidrager til de nationale udviklingsmål og realøkonomien«, og navnlig hvordan de »bidrager til strategiske industrier og vækstindustrier« (105).

(132)

Desuden er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for GOC og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen. Overslag tyder stærkt på, at de kinesiske kreditvurderinger systematisk svarer til lavere internationale kreditvurderinger (106).

(133)

Ovennævnte forhold forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (107). Dette resulterer i en forudindtagethed i forbindelse med udlån til statsejede virksomheder, store private virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne ved kapital ikke er ens for alle aktører på markedet.

(134)

For det andet er låneomkostninger blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til den overdrevne brug af kapitalinvesteringer med stadig lavere investeringsafkast. Dette illustreres gennem væksten i virksomhedernes gearing inden for den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at de mekanismer, der styrer banksystemet, ikke følger normale forretningsmæssige indstillinger.

(135)

For det tredje er prissignalerne stadig ikke drevet af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger, selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015. Andelen af udlån til eller under referencerenten udgjorde stadig mindst en tredjedel af alle udlån ved udgangen af 2018 (108). Officielle medier i Kina har for nylig meddelt, at CCP opfordrede til »retningslinjer for at bringe renten på lånemarkedet ned« (109). De kunstigt lave rentesatser medfører underprissætning og dermed den overdrevne anvendelse af kapital.

(136)

Den generelle kreditvækst i Kina er tegn på en forværring af effektiviteten af kapitaltildelingen, uden at der er tegn på en kreditstramning, som man ville forvente på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er misligholdte lån steget kraftigt i de seneste år. I en situation med stigende gældsrisiko har GOC valgt at undgå misligholdelse. Gældsproblemer er derfor blevet håndteret ved enten at optage nye lån, hvorved der oprettes såkaldte »zombie-virksomheder«, eller ved at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital) uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil.

(137)

På trods af de skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af betydelige fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne.

(138)

Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for optiske fiberkabler ville være undtaget fra den ovenfor beskrevne statslige indgriben i det finansielle system. Kommissionen har også fastslået, at førende producenter af optiske fiberkabler modtog statsstøtte (se betragtning 113). Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(139)

Kommissionen bemærkede, at de fordrejninger, der er beskrevet i rapporten, er karakteristiske for den kinesiske økonomi. De foreliggende oplysninger viser, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet i afsnit 3.1.1.2–3.1.1.5 samt i del A i rapporten, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af de produktionsfaktorer, der er anført i afsnit 3.1.1.6-3.1.1.8 og i del B i rapporten.

(140)

Kommissionen minder om, at der til produktionen af optiske fiberkabler er behov for en bred vifte af input. I den forbindelse indkøbte alle de stikprøveudtagne eksporterende producenter hovedparten af deres input i Kina. Når producenter af optiske fiberkabler køber/indgår aftale i Kina om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af input anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(141)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for optiske fiberkabler, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del A og B i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et input, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for input til input osv. Der blev ikke fremlagt korrekte og passende beviser eller argumenter for det modsatte i forbindelse med denne undersøgelse.

(142)

Analysen i afsnit 3.1.1.2-3.1.1.9, som omfatter en undersøgelse af al tilgængelig dokumentation vedrørende Kinas indgriben i landets økonomi i al almindelighed samt i sektoren for optiske fiberkabler inklusive den dermed forbundne værdikæde, viste, at priserne eller omkostningerne, for så vidt angår den pågældende vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejde fra GOC konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.

(143)

Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som drøftet i det følgende afsnit.

(144)

I løbet af undersøgelsen blev der modtaget bemærkninger fra CCCME, GOC og den eksporterende producent ZTT.

(145)

For det første fremførte CCCME, at artikel 2.2, i WTO's antidumpingaftale (antidumpingaftalen) ikke anerkender begrebet væsentlige fordrejninger, og at der ikke er nogen artikel i antidumpingaftalen, der tillader, at data fra et tredjeland, som ikke kan afspejle eksportlandets priser eller omkostningsniveau, kan anvendes til at fastsætte den normale værdi. Den normale værdi i antidumpingundersøgelser skal fastsættes på grundlag af salgspriserne eller omkostningerne hos virksomhederne i oprindelseslandet eller i det mindste på grundlag af priser eller omkostninger, der kan afspejle pris- eller omkostningsniveauet i oprindelseslandet. CCCME fandt i den forbindelse, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke var i overensstemmelse med antidumpingaftalen og ikke burde anvendes i dette tilfælde. Ifølge CCCME skal Unionens beregning af den beregnede normale værdi også være i overensstemmelse med antidumpingaftalens artikel 2.2.1.1 og appelorganets fortolkning heraf, jf. sagen EU – Biodiesel (Argentina) (DS473) (»EU-Biodiesel-sagen«). Væsentlige fordrejninger i eksportlandet bør enten falde ind under definitionen af salg, der ikke er i »normal handel« eller af »en særlig markedssituation«. Desuden fremførte CCCME, at i henhold til antidumpingaftalens artikel 2.2 kan den normale værdi kun beregnes, hvis der ikke forekommer noget salg i normal handel. Udtrykket »normal handel« kan fortolkes således, at det betegner regelmæssige salg og køb, der er karakteriseret ved sælgerens hensigt om at opnå en fortjeneste. Desuden fremgår det af antidumpingaftalens artikel 2.2.1, at salg af en vare kan anses for ikke at finde sted i normal handel og kun lades ude af betragtning, »hvis […] dette salg finder sted inden for en længere periode i betydelige mængder og til priser, som ikke giver mulighed for dækning af alle omkostninger«. CCCME hævdede på denne baggrund også, at klageren ikke havde bevist, at de påståede væsentlige fordrejninger falder ind under hverken kategorien salg »ikke i normal handel« eller en »særlig markedssituation«.

(146)

Kommissionen er af den holdning, at bestemmelserne i artikel 2, stk. 6a, er i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions WTO-forpligtelser og den retspraksis, som CCCME har henvist til. Kommissionen bemærker indledningsvis, at WTO-rapporten om EU – Biodiesel-sagen ikke vedrørte anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, men en specifik bestemmelse i grundforordningens artikel 2, stk. 5. Under alle omstændigheder giver WTO-lovgivningen som fortolket af WTO-panelet og appelorganet i EU-Biodiesel-sagen mulighed for at anvende data fra et tredjeland, efter behørig justering, når en sådan justering er nødvendig og begrundet. Væsentlige fordrejninger gør omkostninger og priser i eksportlandet uegnede til beregningen af den normale værdi. Under disse omstændigheder indeholder grundforordningens artikel 2, stk. 6a, regler for beregningen af produktions- og salgsomkostninger på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, herunder priser eller referenceværdier i et egnet repræsentativt land med samme udviklingsniveau som eksportlandet. Med hensyn til påstanden angående klageren vedrørte retsgrundlaget og de underliggende beviser i klagen betingelserne for at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Som anført i punkt 3 i indledningsmeddelelsen fandt Kommissionen, at klagen indeholdt tilstrækkelige beviser for væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e), til at indlede undersøgelsen på dette grundlag. Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, indeholder ingen yderligere beviskrav af den type, som blev påstået af denne part. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(147)

CCCME hævdede også, at klageren ikke har fremlagt tilstrækkelige beviser til at begrunde en konklusion om »væsentlige fordrejninger« i den kinesiske industri for optiske fiberkabler. Ifølge CCCME er rapporten kun en generel introduktion til visse kinesiske politikker, markedsvilkår og formodet statslig indgriben i visse sektorer, og klagen fremlagde ikke konkrete beviser for, hvordan regeringen faktisk griber ind i de daglige kommercielle aktiviteter hos virksomheder, der producerer optiske fiberkabler. CCCME henviste i denne forbindelse til afgørelsen fra WTO's appelorgan i sagen US – Countervailing Measures (DS437), hvori det hedder, at påstanden om, at der foreligger »væsentlige fordrejninger«, bør understøttes af tilstrækkelige beviser og ikke blot den formodede tilstedeværelse af statslig indgriben, og at en sådan analyse og fastlæggelse bør foretages fra sag til sag.

(148)

Ifølge CCCME var det klagerens og Kommissionens ansvar at fremlægge yderligere dokumentation, der i tilstrækkelig grad dokumenterer eksistensen af de påståede »væsentlige fordrejninger« i industrien for optiske fiberkabler. CCCME påstod, at Kommissionen er forpligtet til at analysere situationen for hver af de stikprøveudtagne kinesiske producenter og afgøre, om nogen af faktorerne for produktions- og salgsomkostninger er fordrejede for hver af dem. CCCME fandt også, at selv om Kommissionen i sidste ende besluttede at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og erstatte alle de data og omkostningsfaktorer, der blev anvendt til at beregne den normale værdi for alle virksomheder, med data fra et tredjeland, er det ifølge ordlyden i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, kun de produktions- og salgsomkostninger, der bevisligt er fordrejede, der bør erstattes af ikkefordrejede priser eller referenceværdier.

(149)

CCCME underbyggede yderligere denne påstand og anførte, at klageren og Kommissionen ikke havde bevist, at hjemmemarkedet for levering af alle råmaterialer til optiske fiberkabler var fordrejet, og at det derfor ikke var berettiget at erstatte omkostningerne ved alle råmaterialerne. Selv om klageren og Kommissionen ville have dokumentation for fordrejninger i sektorerne for visse råmaterialer, uden tilstrækkelig dokumentation for, at der også er fordrejninger i sektorerne for andre råmaterialer, bør datakilden for omkostningerne ved sidstnævnte også tages fra de samarbejdsvillige kinesiske producenters regnskaber.

(150)

CCCME fremførte også, at arbejdskraftomkostningerne i regnskaberne hos de kinesiske producenter af optiske fiberkabler ikke var fordrejede og derfor burde behandles som ikkefordrejede data i overensstemmelse med forordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), og anvendes til at beregne den normale værdi. CCCME hævdede i den forbindelse, at klageren ikke fremlagde tilstrækkelig dokumentation for, at disse omkostninger i den kinesiske sektor for optiske fiberkabler var fordrejede. Ifølge CCCME var det urimeligt og uretfærdigt at erstatte arbejdskraftomkostningerne med arbejdskraftomkostningerne i et tredjeland, fordi arbejdskraftomkostningerne påvirkes af en kombination af flere faktorer, og de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger varierer, selv mellem forskellige kinesiske producenter, og endnu mere mellem forskellige lande. CCCME tilføjede, at det repræsentative land, som Kommissionen skulle udvælge, var et af de 50 lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas, og at arbejdskraftomkostningerne i disse lande er meget forskellige. CCCME fremsatte lignende påstande med hensyn til energipriser.

(151)

Som svar på påstandene om tilstrækkelige beviser i den indledende fase minder Kommissionen om, at der i punkt 3 i indledningsmeddelelsen henvises til en række umiddelbare elementer på det kinesiske marked for optiske fiberkabler for at dokumentere, at markedet var påvirket af fordrejninger i hele værdikæden for optiske fiberkabler i Kina. Kommissionen mente derfor, at beviserne i indledningsmeddelelsen var tilstrækkelige til at berettige indledningen af en undersøgelse på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Selv om fastsættelsen af den faktiske forekomst af væsentlige fordrejninger og den konsekvente anvendelse af metoden omhandlet i artikel 2, stk. 6a, litra a), kun finder sted på tidspunktet for den midlertidige og/eller endelige fremlæggelse af oplysninger, indeholder artikel 2, stk. 6a, litra e), faktisk en forpligtelse til at indsamle de data, der er nødvendige for anvendelsen af denne metode, når undersøgelsen er blevet indledt på dette grundlag. I dette tilfælde anså Kommissionen de umiddelbare beviser, der var fremlagt af klageren, for de væsentlige fordrejninger for at være tilstrækkelig til at indlede undersøgelsen på dette grundlag. Dette blev tydeligt præciseret i indledningsmeddelelsens punkt 3 i overensstemmelse med forpligtelsen i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e). Kommissionen tog derfor de nødvendige skridt til at kunne anvende metoden i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, hvis det bekræftes, at der foreligger væsentlige fordrejninger i løbet af undersøgelsen. CCCME's påstand blev derfor afvist.

(152)

Med hensyn til påstanden om den generelle karakter af beviserne i rapporten, bemærkede Kommissionen, at forekomsten af væsentlige fordrejninger, der giver anledning til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke er knyttet til eksistensen af et specifikt sektorkapitel i rapporten eller til oplysninger vedrørende et specifikt marked, der dækker den pågældende vare, eller specifikke virksomheder. I rapporten beskrives forskellige typer af tværgående fordrejninger i Kina, som finder sted i hele den kinesiske økonomi og påvirker priserne og/eller råmaterialerne til og produktionsomkostningerne ved den pågældende vare. Desuden er rapporten ikke den eneste kilde til dokumentation, som Kommissionen anvender til sin afgørelse, da der findes yderligere undersøgelseselementer, der anvendes til dette formål.

(153)

Kommissionen minder desuden om, at sagen US – Countervailing Measures ikke vedrørte anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, som er det relevante retsgrundlag for fastsættelsen af den normale værdi i denne undersøgelse, og heller ikke vedrørte dumpingområdet som sådan. Tvisten vedrørte en anden faktisk situation og omhandlede fortolkningen af WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger og ikke antidumpingaftalen. Som forklaret ovenfor vedrørte de beviser, der blev fremlagt på indledningstidspunktet, under alle omstændigheder tydeligvis det kinesiske marked for optiske fiberkabler og dermed den pågældende vare i den foreliggende sag. Denne påstand blev derfor afvist.

(154)

Med hensyn til CCCME's påstand om erstatning af de kinesiske producenters produktions- og salgsomkostninger med data fra et tredjeland eller på individuelt grundlag bemærkede Kommissionen, at når det er fastslået, at det som følge af forekomsten af væsentlige fordrejninger i eksportlandet, jf. artikel 2, stk. 6a, litra b), ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i eksportlandet, kan Kommissionen beregne den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier i et egnet repræsentativt land for hver eksporterende producent, jf. artikel 2, stk. 6a, litra a). Artikel 2, stk. 6a, litra a), giver kun mulighed for at anvende omkostninger på hjemmemarkedet, hvis det med sikkerhed kan fastslås, at de ikke er fordrejede. Ingen af produktions- og salgsomkostningerne ved den pågældende vare kunne imidlertid betegnes som ikkefordrejede i lyset af de foreliggende oplysninger om de individuelle eksporterende producenters produktionsfaktorer. CCCME's påstand blev derfor afvist.

(155)

Med hensyn til påstandene om fordrejninger på råmateriale- og energimarkederne behandlede Kommissionen allerede oven for spørgsmålet om tilstrækkeligheden af beviserne i den indledende fase, som også omfatter påståede fordrejninger, der påvirker input. I løbet af undersøgelsen fastslog Kommissionen endvidere i afsnit 3.1.1.3-3.1.1.8, at markederne for råmaterialer, der anvendes af producenter af optiske fiberkabler i Kina, var genstand for talrige væsentlige fordrejninger, ikke kun specifikke fordrejninger, men også af tværgående karakter. Samme situation gjorde sig gældende for producenter af flere basisinput, der anvendes til fremstilling af råmaterialer til fremstilling af optiske fiberkabler osv. Kommissionen fandt derfor, at alle omkostninger ved råmaterialer, der anvendes i produktionen af optiske fiberkabler, herunder energi, i det mindste potentielt var fordrejede i Kina. Det forhold, at der, som CCCME hævder, er betydelige forskelle i energiomkostningerne mellem forskellige lande, ændrer ikke ved Kommissionens vurdering med hensyn til de energipriser, der fordrejes i Kina. I den henseende giver grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), kun mulighed for at anvende omkostninger på hjemmemarkedet for input, hvis det med sikkerhed kan fastslås, at de ikke er fordrejede. Nogle interesserede parter fremlagde oplysninger om omkostningerne ved input, men der var ingen oplysninger i sagsakterne, der kunne bekræfte, at prisen på eller omkostningerne ved et bestemt råmateriale, herunder energiomkostningerne, ikke ville være fordrejede. Derfor kunne der ikke anvendes omkostninger ved eller priser på input på hjemmemarkedet ved beregningen af den normale værdi, og påstanden blev afvist.

(156)

Med hensyn til påstanden om fordrejninger i forbindelse med lønomkostninger gentager Kommissionen sin forklaring fra ovenstående betragtninger med hensyn til tilstrækkeligheden af beviserne i den indledende fase. Selv om Kommissionen anerkender, at lønomkostningerne kan variere fra land til land eller endda mellem sektorer, konstaterede Kommissionen desuden som et resultat af sin undersøgelse, jf. afsnit 3.1.1.7, at arbejdsmarkedet i Kina blev påvirket af fordrejninger på landsplan. De problemer, der er forbundet med det kinesiske arbejdsmarked, herunder manglen på fagforeninger, der er uafhængige af regeringen, og begrænsningerne for arbejdskraftens mobilitet som følge af husstandsregistreringssystemet, har en fordrejende virkning på lønudviklingen i Kina for alle økonomiske aktører. Det forhold, at lønomkostningerne kan være forskellige i andre lande eller kan variere inden for Kina, ændrer ikke ved denne konklusion. Selv om grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), giver mulighed for at anvende omkostninger på hjemmemarkedet, herunder lønomkostninger, hvis det fastslås, at de ikke er fordrejede, er der i den forbindelse ingen beviser i sagsakterne, der viser, at de landsdækkende fordrejninger ikke finder anvendelse på producenter af optiske fiberkabler. Lønomkostningerne på hjemmemarkedet kunne således ikke anvendes ved beregningen af den normale værdi, og påstanden blev afvist.

(157)

CCCME anførte endvidere, at det var urimeligt at anvende SA&G og fortjeneste for virksomheder i et tredjeland til at beregne den normale værdi for kinesiske eksportører. Eftersom artikel 2, stk. 6a, litra b), henviser til »fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi«, bør virkningen af de påståede væsentlige fordrejninger ifølge CCCME ikke udvides til også at omfatte SA&G og fortjeneste. CCCME tilføjede, at der ikke var fremlagt dokumentation for, at det var uhensigtsmæssigt at anvende de kinesiske producenters SA&G og fortjeneste til at beregne den normale værdi. Desuden hævdede CCCME, at SA&G og fortjenesten for forskellige producenter i samme erhvervsgren (eller endog inden for samme gruppe) varierer betydeligt, og hvis producenten i det endeligt udvalgte repræsentative land har en relativt højere andel af SA&G og fortjeneste, vil der blive beregnet en højere normal værdi, hvilket er urimeligt. CCCME anfægtede også, at salgsindtægterne for den pågældende vare, for så vidt angår den foreslåede relevante virksomhed i Tyrkiet — Prysmian Kablo Ve Sistemleri AS — tegnede sig for mere end 89 % af virksomhedens samlede indtægter, mens de tilgængelige oplysninger om SA&G og fortjeneste vedrørte hele virksomheden i stedet for kun den pågældende vare. På denne baggrund mente CCCME ikke, at de oplysninger om SA&G og fortjeneste, som Kommissionen anvendte til at beregne den normale værdi, kunne betragtes som et »ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger og fortjeneste«, og i sidste ende bør SA&G og fortjenstmargenerne heller ikke erstattes af SA&G og fortjenstmargener for producenter i tredjelande.

(158)

Som svar herpå bemærkede Kommissionen, at når det er fastslået, at det som følge af forekomsten af væsentlige fordrejninger i eksportlandet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i eksportlandet, beregnes den normale værdi for hver eksporterende producent på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Kommissionen understreger, at artikel 2, stk. 6a, litra a), også specifikt forudsætter, at den beregnede normale værdi omfatter et rimeligt beløb til dækning af ikkefordrejede salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt til fortjeneste. Hvis Kommissionen i løbet af sin undersøgelse på grundlag af alle foreliggende oplysninger beviser, at der foreligger væsentlige fordrejninger, der påvirker den pågældende vare i eksportlandet, behøver den ikke at bevise, at disse eksporterende producenters faktiske SA&G-omkostninger rent faktisk ikke var fordrejede.

(159)

Med hensyn til påstanden om rimeligheden af at anvende SA&G-data fra en foreslået producent i et potentielt repræsentativt land, baserer Kommissionen sig i sit valg på kriterierne om nyere offentligt tilgængelige regnskaber og rentabilitet. I denne proces foretrækkes data, der stammer fra et potentielt repræsentativt land. I alle faser af denne vurdering har interesserede parter mulighed for at fremsætte bemærkninger til de efterfølgende foreslåede virksomhedsdata. I denne undersøgelse blev både de kriterier, der er nævnt i forbindelse med det endelige valg af virksomhedsdata, og analysen af bemærkninger til efterfølgende notater om produktionsfaktorer behørigt anvendt og gennemført. Påstanden blev derfor afvist.

(160)

Med hensyn til påstanden om den specifikke egnethed af oplysninger fra virksomheden Prysmian Kablo Ve Sistemleri AS på baggrund af andelen af virksomhedens salg af forskellige varer har Kommissionen behandlet spørgsmålet om hensigtsmæssigheden af virksomhedens finansielle oplysninger i betragtning 227, hvor den afviste CCCME's generelle påstand i denne henseende.

(161)

Med hensyn til støttepolitikker og finansielle subsidier til producenter af optiske fiberkabler, som der henvises til i klagen, anførte CCCME, at da denne industri er en højteknologisk industri, er det normalt at indføre politikker til fremme af udviklingen af denne industri normal, hvilket ikke kun finder sted i Kina, men også i andre lande, for hvilke der ikke er fremsat påstand om væsentlige fordrejninger. Ifølge CCCME havde det forhold, at virksomheder modtog subsidier, ingen forbindelse med metoden til beregning af dumpingmargenen, og subsidierne kunne ikke sidestilles med markedsfordrejninger og må ikke føre til urimelige priser.

(162)

Kommissionen minder om, at for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), analyseres den potentielle indvirkning af en eller flere af fordrejningerne i denne bestemmelse på priser og omkostninger i eksportlandet. Ud over at denne påstand er generel og ubegrundet, bemærker Kommissionen i den forbindelse for det første, at omkostningsstrukturen og prisdannelsesmekanismerne på andre markeder (herunder spørgsmål vedrørende finansiel støtte) under alle omstændigheder er irrelevante for denne undersøgelse, der vedrører forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina. For det andet er det i analysen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), afgørende at vurdere, om producenterne i det mindste potentielt har adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører offentlige politiske mål eller på anden måde ikke handler uafhængigt, eller om de modtager anden statslig finansiering, som griber ind i markedskræfterne og dermed påvirker deres indberettede priser eller omkostninger. Eftersom de kinesiske producenter af optiske fiberkabler og producenter af input er underlagt regeringens planer og direktiver, jf. afsnit 3.1.1.5, har de også adgang til finansiering gennem det kinesiske finansielle system, jf. afsnit 3.1.1.8. Kommissionen konstaterede også, at visse producenter af optiske fiberkabler rapporterede om subsidier i deres årsrapporter, jf. betragtning 113. Subsidier er blot et af de elementer, der sammen med alle andre relevante elementer i forbindelse med artikel 2, stk. 6a, litra b), muligvis påviser, at der forekommer væsentlige fordrejninger i eksportlandet, idet de udgør en anden form for statslig indgriben, der griber ind i de frie markedskræfter og påvirker priser eller omkostninger. Som følge heraf afviste Kommissionen CCCME's påstand.

(163)

Med hensyn til klagerens henvisninger til konklusionerne i undersøgelsen af stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten (110) (GFF) fremførte CCCME, at vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber og optiske fiberkabler var to forskellige varer og tilhørte forskellige varegrupper. Konklusionerne i denne undersøgelse har således ingen forbindelse til optiske fiberkabler og bør ikke betragtes som dokumentation for de væsentlige fordrejninger, der er fremsat påstand om i den foreliggende sag. Ifølge CCCME vedrørte den dokumentation, klageren fremlagde, ikke specifikt den erhvervsgren, der faktisk var genstand for undersøgelsen, og var derfor utilstrækkelig og irrelevant.

(164)

Kommissionens konklusioner i GFF-undersøgelsen, som der henvises til i klagen, er relevante for alle industrisektorer i Kina, i det mindste for så vidt angår de tværgående fordrejninger, der påvirker produktionsfaktorerne i alle sektorer eller fordrejningerne af det samfundsøkonomiske systems funktion i Kina. Desuden kan nogle af de specifikke politikker og planer, der dækker GFF-sektoren, også omfatte sektoren for optiske fiberkabler direkte eller indirekte, navnlig når de indgår i samme overordnede program eller politik vedrørende lignende sektorer. Kommissionen fandt, at de beviser, som klagen havde fremlagt, vedrørte og var relevante for sektoren for optiske fiberkabler og var tilstrækkelige til at indlede undersøgelsen i henhold til artikel 5, stk. 9, og artikel 2, stk. 6a, litra e). Under alle omstændigheder fastslog Kommissionen i denne undersøgelse og som nærmere beskrevet i afsnit 3.1.1.2-3.1.1.9, at der forekommer en række politikker og væsentlige fordrejninger, som berettiger anvendelsen af artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag. Påstanden blev derfor afvist.

(165)

Endelig anfægtede CCCME klagerens påstand om, at SASAC's rolle som »de facto controller« for en virksomhed udgør tilstrækkeligt bevis for, at der foreligger væsentlige fordrejninger. CCCME fremførte endvidere, at Kommissionen burde vurdere alle relevante faktorer i sin helhed for at kunne foretage en korrekt vurdering af, hvorvidt statens aktiepost giver anledning til statslig indgriben, som i væsentlig grad påvirker virksomhedernes kommercielle adfærd med hensyn til beslutningstagning, prisfastsættelse og tilrettelæggelse af produktionen. CCCME tilføjede, at denne form for indgriben er forbudt ved »Folkerepublikken Kinas lov om statsejede virksomheders aktiver«, hvor det i artikel 6 hedder, at »statsrådet og de lokale folkeregeringer i henhold til loven udfører funktioner som kapitalindskydere, på grundlag af principperne om adskillelse af regeringsorganer og virksomheder, adskillelse af administrative funktioner i offentlige anliggender og funktionerne som kapitalindskyder til statsejede aktiver, og ikke-indgriben i virksomhederes legitime og uafhængige forretningsaktiviteter«. I den forbindelse fremførte CCCME, at SASAC i sin rolle som indirekte aktionær i FTT kun varetager funktioner som kapitalindskyder, men ikke griber ind i virksomhedernes daglige drift. CCCME satte også spørgsmålstegn ved, hvordan virksomhedens forbindelser med SASAC på nogen måde kunne tyde på væsentlige fordrejninger. Endelig hævdede CCCME, at da klageren fremsatte ovennævnte påstand, blev der ikke taget hensyn til forbindelserne mellem EU-producenterne og en lang række eksportører i den forstand, at størstedelen af de EU-producenter, der deltager i og støtter klagen, har forretningsmæssigt forbundne virksomheder eller filialer i Kina og/eller selv importerer optiske fiberkabler fra Kina.

(166)

Som svar herpå bemærker Kommissionen indledningsvis, at CCCME's påstand fejlagtigt sammenblander to forskellige elementer i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), dvs. første og andet led. Endvidere ignorerer CCCME med sin påstand, at den nødvendige retlige standard i denne bestemmelse er den »potentielle« og ikke den faktiske virkning af disse elementer. Det første element vedrører virksomheder, »der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning«, og er ikke begrænset til rollen som »de facto controller«, som CCCME synes at antyde. Derimod vedrører artikel 2, stk. 6a), litra b), andet led, statslig tilstedeværelse, som muliggør »statslig indgriben med hensyn til priser eller omkostninger«. Der er tale om to forskellige elementer, som skal læses i sammenhæng med indledningen til artikel 2, stk. 6a), litra b), hvoraf det fremgår, at der skal tages hensyn til deres »mulige påvirkning« og ikke faktiske påvirkning. Analysen i afsnit 3.1.1.3 viser den kinesiske regerings ejerskab og kontrol i sektoren for optiske fiberkabler, herunder specifikt med hensyn til de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Analysen i afsnit 3.1.1.4 viser ligeledes, hvordan den kinesiske regering kan gribe ind i priserne eller omkostningerne i aktiviteterne i sektoren for optiske fiberkabler, herunder specifikt med hensyn til de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Denne påstand kan derfor allerede afvises på dette grundlag. I det væsentlige er en statslig enheds (såsom SASAC) med kontrollerende kapacitet i stand til i væsentlig grad at gribe ind på markedet, hvilket giver anledning til markedsfordrejninger som beskrevet i ovennævnte afsnit af denne forordning. Betegnelsen som værende blot »kapitalindskyder«, der ikke griber ind i den daglige drift på grundlag af den citerede artikel 6 i Kinas lov om statsejede virksomheders aktiver, ændrer ikke statens rolle via SASAC som omhandlet i artikel 2, stk. 6a, litra b), første led, og udelukker ikke denne mulighed i henhold til den relevante standard for »mulig påvirkning«, heller ikke, hvis den læses i sammenhæng med andre artikler i nævnte lov. Sidstnævnte udgør klare beviser for, hvordan staten sigter mod at påvirke økonomien gennem statskontrollerede virksomheder og gennem dens rolle i disse virksomheder (111). Navnlig med hensyn til rollen som »kapitalindskyder« bestemmer artikel 12 i nævnte lov, at »et organ, der varetager kapitalindskyderens funktioner på vegne af den pågældendes regering, nyder godt af udbyttet af aktiver, deltagelse i vigtig beslutningstagning, udvælgelse af ledere og andre kapitalindskyderes rettigheder til de statsejede virksomheder i henhold til loven« (112). »Kapitalindskyderens« sidstnævnte rettigheder bekræfter dens mulige indflydelse på driften af den kontrollerede virksomhed, i det mindste med hensyn til centrale retningslinjer for virksomhedens forretningsudvikling og strategiske virksomhedsbeslutninger, navnlig gennem udnævnelser af centrale ledere, der er involveret i beslutningstagningen, og som nødvendigvis spiller ind på den daglige drift, herunder med hensyn til priser og omkostninger. Sidst men ikke mindst fandt Kommissionen, uanset spørgsmålet om SASAC's kontrol, også rigelig dokumentation i afsnit 3.1.1.5-3.1.1.8 for forekomsten af væsentlige fordrejninger i sektoren for optiske fiberkabler, hvor f.eks. virksomheden FTT (og de øvrige producenter) opererer. Endelig er de med hensyn til forholdet mellem EU-producenterne og de kinesiske eksportører ikke relevante for vurderingen af SASAC's kontrollerende rolle i FTT i Kina, og de er under alle omstændigheder blevet analyseret indgående i betragtning 408-415 i denne forordning. CCCME's påstande blev derfor afvist.

(167)

GOC påstod, at artikel 2, stk. 6a, i EU's grundforordning ikke er i overensstemmelse med antidumpingaftalens artikel 2.2 og 2.2.1.1, og henviste til, at EU's omkostningsjusteringsmetode blev anset for at være uforenelig med WTO's appelorgans fortolkning i EU — Biodiesel-sagen og af panelet i sagen om EU — Cost adjustment (DS494).

(168)

Hvad angår GOC's argument vedrørende EU-Biodiesel-sagen, er Kommissionens synspunkter udtrykt i betragtning 146. I forbindelse med sagen om EU — Cost Adjustment minder Kommissionen om, at både Unionen og Rusland appellerede panelets konklusioner, som ikke er endelige og derfor ifølge WTO's faste praksis ikke har nogen retlig status i WTO-systemet, da de ikke er blevet vedtaget ved afgørelser truffet af WTO-medlemmerne. Under alle omstændigheder anså panelrapporten i denne tvist specifikt bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, for at falde uden for tvistens genstand. Påstanden blev derfor afvist.

(169)

GOC hævdede også med hensyn til rapporten, at Kommissionen kun havde udstedt rapporter af samme type om nogle få udvalgte lande, hvilket gav anledning til bekymring over brud på bestemmelserne om mestbegunstigelsesbehandling (MFN) og national behandling (NT). GOC anførte også, at der med hensyn til de tidligere undersøgelser af varer med oprindelse i Kina ikke blev foretaget nogen undersøgelse af, om der var markedsfordrejninger i EU-industrier og deres leverandørindustrier, eller af om de tredjepartsdata, der blev anvendt i proceduren, var påvirket af markedsfordrejninger. Den grundlæggende logik i hele undersøgelsessystemet, der er baseret på artikel 2, stk. 6a, kan derfor ikke være pålidelig, endsige rimelig. GOC hævdede endvidere, at der ikke findes noget universelt accepteret begreb for »markedsfordrejning« blandt økonomer, og at standarden for »væsentlig markedsfordrejning« i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke er fuldt ud påvist og mangler teoretisk støtte og international anerkendelse. Ifølge GOC bør de grundlæggende begreber og standarder for »marked«, »fordrejning« og »væsentlig« drøftes og defineres, og hvis der ikke opnås nogen endelig konklusion eller konsensus om sidstnævnte, er der heller ingen mulighed for præcist at definere »væsentlig markedsfordrejning«, og det er derfor absurd og uigennemførligt at fastsætte retlige bestemmelser eller internationale regler på dette grundlag. GOC bemærkede endelig, at det var umuligt for forskellige økonomier, der anvender markedsøkonomiske principper, at anvende identiske ordninger, idet hver økonomi muligvis havde institutionelle forskelle, og det logisk set var uholdbart at betragte forskellene i system eller arrangement som bevis for væsentlige markedsfordrejninger. Ifølge GOC kan sidstnævnte tilgang kun betragtes som diskriminerende og protektionistisk.

(170)

For så vidt angår GOC's påstand om overtrædelse af bestemmelserne om mestbegunstigelsesbehandling og national behandling minder Kommissionen om, at en landerapport i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), kun skal udarbejdes for et land, hvis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land. Efter ikrafttrædelsen af de nye bestemmelser i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i december 2017 havde Kommissionen sådanne indicier for væsentlige fordrejninger for Kina. Kommissionen offentliggjorde også en rapport om fordrejninger i Rusland i oktober 2020 (113) og udelukkede ikke, at andre rapporter kan følge. Desuden er rapporterne som nævnt ovenfor ikke obligatoriske i forbindelse med anvendelsen af artikel 2, stk. 6a. Artikel 2, stk. 6a, litra c), beskriver betingelserne for, at Kommissionen kan udarbejde landerapporter, og i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra d), er klagerne ikke forpligtet til at anvende rapporten, og eksistensen af en landerapport er i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra e) heller ikke en forudsætning for at indlede en undersøgelse i henhold til artikel 2, stk. 6a. I henhold til artikel 2, stk. 6a, litra e), er tilstrækkeligt bevis for væsentlige fordrejninger i et hvilket som helst land fremlagt af klagerne, og som opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 6a, litra b), nok til at indlede undersøgelsen på dette grundlag. Bestemmelserne om landespecifikke væsentlige fordrejninger finder derfor anvendelse på alle lande uden nogen sondring, uanset om der findes en landerapport. Følgelig er bestemmelserne om landespecifikke fordrejninger ikke i strid med bestemmelserne om mestbegunstigelsesbehandling. Med hensyn til de påståede fordrejninger i Unionen bemærker Kommissionen, at ud over at GOC's påstand er generel og fuldstændig ubegrundet, er fordrejninger, der forekommer i Unionen og påvirker EU-virksomheder, ikke genstand for analysen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, som vedrører eksportlandet. Dette begreb er derfor juridisk irrelevant for EU-erhvervsgrenen i den specifikke sammenhæng med antidumpingundersøgelser. Med hensyn til påstanden vedrørende forskellige lande, der har forskellige markedsøkonomiske ordninger, finder bestemmelserne i artikel 2, stk. 6a, kun anvendelse, hvis der er væsentlige fordrejninger i eksportlandet, hvor der er en betydelig statslig indgriben i omkostninger og priser, og de finder derfor ikke anvendelse på de forskellige markedsøkonomiers forskellige ordninger, så længe der ikke er nogen væsentlig statslig indgriben i markedskræfternes spil. På baggrund af det foregående afviste Kommissionen disse påstande.

(171)

Hvad angår den påstand, som GOC fremsatte i den indledende fase om, at det ikke blev undersøgt, om tredjepartsdata, der blev anvendt i Kommissionens procedurer, var påvirket af markedsfordrejninger, minder Kommissionen om, at den i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra a), kun beregner den normale værdi på grundlag af andre data end priser og omkostninger på hjemmemarkedet i eksportlandet, hvis den fastslår, at sådanne data er de mest hensigtsmæssige til at afspejle ikkefordrejede priser og omkostninger. I denne proces er Kommissionen forpligtet til kun at anvende ikkefordrejede data. I den forbindelse opfordres interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til de foreslåede kilder til fastsættelse af den normale værdi i de tidlige faser af undersøgelsen. Kommissionens endelige beslutning om, hvilke ikkefordrejede data der skal anvendes til at beregne den normale værdi, tager fuldt ud hensyn til disse bemærkninger.

(172)

Med hensyn til GOC's bemærkning om begrebet »væsentlig markedsfordrejning« bemærker Kommissionen, at denne påstand er generel og teoretisk, og den angiver ikke, hvorfor og hvordan begrebet i grundforordningen på en eller anden måde ville være mangelfuldt. Kommissionen minder endvidere om, at den i forbindelse med den procedure, der førte til vedtagelsen af lovgivningsforslaget, offentliggjorde en konsekvensanalyse, som også indeholdt nærmere oplysninger om begrebet væsentlige fordrejninger og de anvendte kriterier, efterfulgt af en offentlig høring og en interessentkonference. GOC bidrog også aktivt til denne proces og deltog i interessentkonferencen. Resultatet af denne høringsproces blev fuldt ud taget i betragtning i den procedure, der førte til vedtagelsen af lovgivningsforslaget, og yderligere i den lovgivningsproces, der førte til vedtagelsen af denne bestemmelse. Artikel 2, stk. 6a, definerer klart begrebet »væsentlige fordrejninger« med henblik på anvendelsen af EU's grundforordning. Desuden præciseres det i artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilke elementer der sammen med deres mulige påvirkning vil blive taget i betragtning ved vurderingen af, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Forskelle i de økonomiske systemer spiller ikke nogen rolle i denne vurdering, da vurderingen kun kan anvendes i forhold til det land, der eksporterer den pågældende vare. Med hensyn til påstanden om diskrimination bemærker Kommissionen, at grundforordningen og navnlig artikel 2, stk. 6a, ikke finder anvendelse på bestemte lande og heller ikke diskriminerer mellem lande. Den finder kun anvendelse, når der i løbet af en undersøgelse fremsættes påstande om, at der foreligger væsentlige fordrejninger i det eksportland (hvilket som helst land), der er berørt af disse procedurer, på grundlag af beviserne i sagsakterne. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(173)

Desuden fremførte GOC, at den rapport, som Kommissionens tjenestegrene havde udarbejdet, var behæftet med væsentlige mangler både med hensyn til de faktiske og retlige forhold. Ifølge GOC er klagen baseret på fejlagtige konklusioner fra rapporten samt fra tidligere undersøgelser, idet sidstnævnte er blevet nye beviser, som klageren har anvendt i den aktuelle undersøgelse. GOC påstod, at Kommissionen på samme måde har afveget fra undersøgelsesmyndighedens neutrale position og opfordrer EU-erhvervsgrenen til at fremsætte beskyldninger om væsentlige markedsfordrejninger i Kina i klagen, hvilket er i strid med den mest grundlæggende juridiske ånd om rimelighed og retfærdighed. Den fremlagte dokumentation er ifølge GOC utilstrækkelig, da den ikke vedrører markedssituationen for den pågældende vare, og da klageren ikke har fremlagt nogen anden rapport eller dokumentation for fordrejningen af det kinesiske marked for de pågældende varer. Desuden var hverken klageren eller Kommissionen i stand til at bevise nøjagtigt, hvordan GOC's politikker og foranstaltninger har påvirket prismekanismen på en bestemt industris marked i Kina.

(174)

Hvad angår GOC's påstand om mangler og fejlagtige konklusioner i rapporten bemærker Kommissionen, at denne rapport er et omfattende dokument baseret på udførligt og objektivt bevismateriale, herunder lovgivning, forordninger og andre officielle politikdokumenter offentliggjort af GOC, tredjepartsrapporter fra internationale organisationer, akademiske studier og artikler fra forskere og andre pålidelige uafhængige kilder. Rapporten har været offentliggjort siden december 2017, således at alle interesserede parter ville have rig lejlighed til at tilbagevise, supplere eller fremsætte bemærkninger til den og de beviser, den er baseret på. Samtidig med at GOC henviser til rapportens mangler rent generelt og abstrakt, har den afstået fra nogensinde at give nogen form for modbevis for indholdet af og dokumentationen i rapporten. Klagere kan basere sig på beviser og undersøgelsesresultater fra tidligere undersøgelser, i det omfang de er relevante, og deres lovlighed ikke er blevet tilsidesat af en retslig myndighed. Artikel 2, stk. 6a, sikrer, at procedurerne er neutrale og upartiske, og at alle parters ret til forsvar respekteres under hele undersøgelsen. Kommissionen bemærker, at klagernes mulighed for at fremsætte påstande og beviser om mulige fordrejninger af priser og omkostninger i lande, hvor der muligvis forekommer væsentlige fordrejninger fra statens side, ikke kan fortolkes som en urimelig og uretfærdig praksis, der tilskynder til at fremsætte sådanne påstande. Med hensyn til GOC's bemærkning om utilstrækkelige beviser i den indledende fase minder Kommissionen om, at Kommissionen i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra e), kan indlede undersøgelsen på dette grundlag, hvis den vurderer, at den dokumentation, som klageren har fremlagt for de væsentlige fordrejninger, er tilstrækkelig. Fastlæggelsen af den faktiske eksistens og påvirkning af væsentlige fordrejninger og den deraf følgende anvendelse af den metode, der er foreskrevet i artikel 2, stk. 6a, litra a), finder imidlertid sted på tidspunktet for den foreløbige og/eller endelige fremlæggelse af oplysninger som følge af en undersøgelse. Eksistensen og påvirkningen af de væsentlige fordrejninger bekræftes ikke i den indledende fase, som påstået af GOC, men først ved en tilbundsgående undersøgelse. Påstanden blev derfor afvist.

(175)

Vedrørende henvisningerne i klagen til subsidier ydet af Kina bemærkede GOC, at Unionen ydede mange subsidier, hvilket kunne tyde på, at dens marked var fordrejet, og klageren har ikke bevist, at subsidierne faktisk var en statslig indgriben, der havde en betydelig indvirkning på markedet eller havde en fordrejende virkning på prisen på eller omkostningerne ved de pågældende varer. GOC påpegede, at der i henhold til artikel 32.1 i WTO's antisubsidieaftale ikke kunne træffes specifikke foranstaltninger mod subsidier fra et andet medlem, undtagen i overensstemmelse med bestemmelserne i GATT 1994.

(176)

Som forklaret af Kommissionen i betragtning 162 er påstanden om, at Unionen yder subsidier, som under alle omstændigheder er fuldstændig ubegrundet, uden relevans for vurderingen af fordrejninger i eksportlandet i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra b). Som det fremgår af samme betragtning, skal subsidier betragtes som et af de interventionsmidler, hvorigennem staten gennemfører specifikke konkurrencefordrejende offentlige politikker, og det er derfor ikke nødvendigt at fastslå deres specifikke virkning. Under alle omstændigheder bekræftes eksistensen og virkningen af væsentlige fordrejninger ikke i den indledende fase, men først efter en tilbundsgående undersøgelse, jf. betragtning 174. Hvad endelig angår anvendelsen af artikel 32.1 i WTO's antisubsidieaftale, vedrører den nuværende undersøgelse og metoden i artikel 2, stk. 6a, beregningen af den normale værdi i forbindelse med dumping ved import af varer og kan ikke betragtes som en specifik foranstaltning mod subsidier ydet af Kina. Enhver henvisning til den nævnte artikel er derfor irrelevant. Disse påstande blev derfor afvist.

(177)

Den eksporterende producent ZTT bemærkede, at Kommissionens beregning af den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger eller referenceværdier i et egnet repræsentativt land er i strid med EU's tilsagn i henhold til WTO-aftalerne, navnlig dens tilsagn i henhold til afsnit 15 i Kinas protokol om tiltrædelse af WTO. Ifølge ZTT bør Unionen fra den 12. december 2016 ikke afvige fra standardmetoden til fastsættelse af den normale værdi for producenter i eksportlandet, dvs. kun at anvende eksportlandets hjemmemarkedspriser og -omkostninger, medmindre andre bestemmelser i WTO-aftalerne, herunder antidumpingaftalen, tillader andet. ZTT hævdede også, at antidumpingaftalens artikel 2 ikke tillader anvendelse af andre oplysninger end dem, der findes i eksportlandet, med henblik på at fastsætte den normale værdi. Selv om den normale værdi under ekstraordinære omstændigheder skal beregnes, skal oplysningerne vedrørende produktionsomkostningerne og SA&G og fortjenesten indhentes fra kilderne i eksportlandet. ZTT mente, at der intet var i antidumpingaftalen, som gav mulighed for at fravige denne generelle regel, og at begrebet væsentlige fordrejninger ikke fandtes i antidumpingaftalen. I den forbindelse henviste ZTT til definitionen af den normale værdi i antidumpingaftalens artikel 2.1 og de ekstraordinære omstændigheder, der er beskrevet i antidumpingaftalens artikel 2.2, hvorunder den normale værdi kan fastsættes på grundlag af en sammenlignelig pris for samme vare ved eksport til et egnet tredjeland, forudsat at denne pris er repræsentativ, eller på grundlag af produktionsomkostningerne i oprindelseslandet plus et rimeligt beløb for SA&G og fortjeneste. ZTT tilføjede, at antidumpingaftalen kræver, at omkostningerne normalt beregnes på grundlag af regnskaber, der føres af den pågældende eksportør eller producent, så længe disse regnskaber er i overensstemmelse med de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i eksportlandet og i rimeligt omfang afspejler de omkostninger, der er forbundet med produktion og salg af den pågældende vare, og at beløbene for SA&G og fortjeneste ligeledes skal baseres på faktiske oplysninger vedrørende den pågældende eksportørs eller producents produktion og salg i normal handel af samme vare, eller hvis dette ikke kan fastslås på dette grundlag, på grundlag af andre kilder, men altid på hjemmemarkedet i oprindelseslandet.

(178)

Desuden henviste ZTT til afgørelsen i EU-Biodiesel-sagen, ifølge hvilken undersøgelsesmyndighederne ikke havde lov til at vurdere de omkostninger, der var indberettet i eksportørens/producentens regnskaber, i henhold til et benchmark, der ikke vedrørte produktionsomkostningerne i oprindelseslandet. ZTT anførte, at i lyset af appelorganets rapport i den pågældende sag skal sammenligningen i henhold til antidumpingaftalens artikel 2.2.1.1 foretages mellem på den ene side omkostningerne, som de fremgår af producentens/eksportørens regnskaber, og på den anden side de omkostninger, som denne producent faktisk har afholdt. Endelig påpegede ZTT, at i henhold til appelorganets rapport i sagen var fordrejninger i Argentina, som forårsagede en forskel mellem de indenlandske og internationale priser på det vigtigste råmateriale til den pågældende vare, ikke i sig selv et tilstrækkeligt grundlag i henhold til artikel 2.2.1.1 til at konkludere, at producentens regnskaber ikke i rimelig grad afspejlede omkostningerne ved råmaterialer i forbindelse med produktion og salg af den pågældende vare eller til at se bort fra disse omkostninger ved beregningen af den normale værdi for den pågældende vare. ZTT konkluderede derfor, at artikel 2, stk. 6a, er uforenelig med WTO-aftalerne, herunder Kinas protokol om tiltrædelse af WTO og tvistbilæggelsesorganets praksis.

(179)

I overensstemmelse med sine bemærkninger i betragtning 146 afviste Kommissionen ZTT's påstand om, at Kommissionens beregning af den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger eller referenceværdier i et egnet repræsentativt land angiveligt generelt er uforenelig med WTO-aftalerne. I samme betragtning behandlede Kommissionen spørgsmålet om relevansen af EU-Biodiesel-sagen og appelorganets konklusioner i denne henseende i forbindelse med denne undersøgelse. Hvad angår forpligtelserne under afsnit 15 i Kinas protokol om tiltrædelse af WTO, minder Kommissionen om, at i antidumpingprocedurer vedrørende varer fra Kina finder de dele af afsnit 15 i protokollen, der ikke er udløbet, fortsat anvendelse ved fastsættelsen af den normale værdi, både for så vidt angår den markedsøkonomiske standard, og for så vidt angår anvendelsen af en metode, der ikke er baseret på en streng sammenligning med kinesiske priser eller omkostninger. Af alle disse årsager blev de pågældende påstande afvist.

(180)

ZTT hævdede også, at sektoren for optiske fiberkabler ikke er fordrejet, og at kun visse input til dette marked kan være fordrejede. Til støtte for denne påstand gjorde ZTT gældende, at: den rapport, som klagen henviser til, ikke indeholder nogen specifik eller detaljeret redegørelse for sektoren for optiske fiberkabler, det ikke kan konkluderes, at alle input er fordrejede, eller at markedet for optiske fiberkabler i sig selv er fordrejet, klageren ikke fremlagde beviser for statslig tilstedeværelse i de kinesiske virksomheder, som greb ind i priser eller omkostninger på markedet for optiske fiberkabler, og at klagen kun henviste til en generel beskrivelse af Kina som en socialistisk markedsøkonomi, de virksomheder, der er til stede på markedet for optiske fiberkabler, ikke kontrolleres af staten, selv om sidstnævnte måtte eje andele i disse virksomheder (den private sektor ejer i alle tilfælde aktiemajoriteten i virksomheden), og der blev ikke fremlagt dokumentation for, om statens ejerskab gælder hovedparten af markedet for optiske fiberkabler i Kina, eller om markedet som helhed er fordrejet.

(181)

Kommissionen behandlede allerede den generelle påstand vedrørende manglen på specifikke beviser i klagen for så vidt angår sektoren for optiske fiberkabler i betragtning 152 og 154. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 5, stk. 9, var de beviser for, at industrien for optiske fiberkabler i det mindste potentielt er genstand for væsentlige fordrejninger i Kina, og som blev fremlagt af klagerne, jf. kriterierne i artikel 2, stk. 6a, litra b), tilstrækkelige til at indlede undersøgelsen på grundlag af nævnte bestemmelse. Mere specifikt er forekomsten af væsentlige fordrejninger, der giver anledning til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke knyttet til eksistensen af et specifikt sektorkapitel eller oplysninger vedrørende et specifikt marked, der dækker den pågældende vare. I den forbindelse har Kommissionen, som det fremgår af afsnit 3.1.1.2-3.1.1.9, i denne undersøgelse fastslået, at der foreligger væsentlige fordrejninger i industrien for optiske fiberkabler og de dermed forbundne inputsektorer. Anvendelsen af omkostninger på hjemmemarkedet ved beregningen af den normale værdi er kun tilladt i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra a), hvis det fastslås, at disse omkostninger ikke fordrejes i løbet af undersøgelsen. I den forbindelse var der imidlertid ingen positive beviser for, at de individuelle eksporterende producenters produktionsfaktorer ikke var fordrejede. ZTT's påstand vedrørende dette aspekt blev derfor afvist.

(182)

Med hensyn til ZTT's påstand vedrørende statens kontrol med producenter af optiske fiberkabler fandt Kommissionen bevis for en sådan kontrol som beskrevet i afsnit 3.1.1.3. Kommissionen minder om, at statens majoritetsejerskab ikke er en forudsætning for, at staten kan udøve effektiv kontrol. Mere generelt fastslog Kommissionen i afsnit 3.1.1.3-3.1.1.5, at markedet for optiske fiberkabler (både med hensyn til producenter af optiske fiberkabler og producenter af input, der anvendes til fremstilling af optiske fiberkabler) i vid udstrækning blev dækket af virksomheder, der opererer under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra de kinesiske myndigheders side. Derfor blev ovennævnte påstand fra ZTT i denne forbindelse afvist.

(183)

ZTT anførte endvidere, at klagerens beviser for offentlige politikker eller foranstaltninger, der diskriminerer til fordel for indenlandske leverandører af optiske fiberkabler eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter i sektoren for optiske fiberkabler, vedrører sektorer i efterfølgende produktionsled snarere end markedet i de forudgående produktionsled i forhold til optiske fiberkabler. For så vidt angår henvisningerne i klagen til, at inputmaterialer var fordrejede, hævdede virksomheden, at beviserne var »uklare« og pegede på den manglende klarhed om, hvorvidt de »højtydende fibre«, der blev tilskyndet i den 13. femårsplan, var optiske fibre (eller hvad planens gik ud på) og på manglen på oplysninger om aramidfibre i rapporten på den angivne side. Desuden bemærkede ZTT for så vidt angår klagerens henvisning til rapportens dokumentation vedrørende støtte til glasfibre, at sidstnævnte indgik i en helt anden sektor og et andet marked end optiske fibre og kabler, og at påstanden derfor var irrelevant for vurderingen af den pågældende vare, samtidig med at der heller ikke var nogen dokumentation for, hvilken støtte der blev ydet, og for hvordan markedet var fordrejet.

(184)

Spørgsmålet om tilstrækkeligheden af klagens beviser er allerede blevet behandlet ovenfor, bl.a. i betragtning 181. I sin undersøgelse fastslog Kommissionen, at da optiske fiberkabler er en nøglekomponent i optiske fibernet, var sektoren for optiske fiberkabler tæt forbundet med og afhængig af udviklingen af disse net og derfor i samme grad underlagt virkningerne af de statslige politikker og relaterede politikdokumenter, som forvaltede udviklingen af internet, og virkningerne af gennemførelsen af overordnede politikker vedrørende internetbaserede teknologier, applikationer og tjenester, som specifikt er beskrevet i betragtning 107 og 108. Disse politiske dokumenter gav på forskellige måder staten mulighed for at gribe ind i markedskræfterne på mange områder og på markeder, hvor optiske fibernet og dermed optiske fiberkabler blev anvendt. Kommissionens konklusioner bekræftede derfor, at Kina havde indført offentlige politikker eller foranstaltninger, der påvirkede de frie markedskræfter i sektoren for optiske fiberkabler. Uanset denne konklusion fastslog Kommissionen også, at sektoren for optiske fiberkabler også var påvirket af andre former for væsentlige fordrejninger, der er beskrevet i afsnit 3.1.1.3, 3.1.1.4 og 3.1.1.6-3.1.1.8. ZTT's påstand blev derfor afvist.

(185)

Med hensyn til påstandene om den manglende klarhed i de beviser, der er indeholdt i rapporten, og som der henvises til i klagen, har Kommissionen i løbet af undersøgelsen fastslået, at mindst et input til optiske fiberkabler, nemlig aramid, er defineret som en »højtydende fiber« i mindst et politikdokument. Med hensyn til den støtte, der ydes til dette produkt i henhold til den 13. femårsplan, fastslog Kommissionen i sin rapport, at støtteforanstaltninger er et fast ledsagende element i planlægningsdokumenterne i Kina, navnlig for så vidt angår den 13. femårsplan på centralt plan (114). Kommissionen fastslog også med sikkerhed, at aramid var omfattet af forskellige politiske planlægningsdokumenter, herunder på grundlag af dokumentationen i rapporten (se betragtning 114). Med hensyn til klagerens henvisninger til glasfibre i rapportens dokumentation bemærker Kommissionen, at disse fibre kan anvendes som input i fremstillingen af optiske fiberkabler, og at denne henvisning derfor var relevant for indledningen af undersøgelsen. Med hensyn til den dermed forbundne fordrejning uddybede Kommissionen sin konklusion i betragtning 118. Ovenstående påstand blev derfor afvist.

(186)

Med hensyn til anvendelsen eller den utilstrækkelige håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueretten på markeder for optiske fiberkabler anførte ZTT desuden, at der ikke var blevet fremlagt beviser, og at konklusionerne i GFF-forordningen i denne henseende vedrørte et andet marked. ZTT hævdede også, at der ligeledes kun blev fremlagt generelle beviser for fordrejninger af lønomkostningerne, som ikke godtgjorde, at arbejdsmarkedet var fordrejet for så vidt angår optiske fiberkabler.

(187)

Som forklaret i betragtning 163 var Kommissionens konklusioner i GFF-undersøgelsen, som ZTT henviser til i forbindelse med klagen, baseret på beviser i rapporten, som var relevante for alle industrisektorer i Kina, og derfor var klagerens henvisninger til de pågældende undersøgelseskonklusioner berettigede. Under alle omstændigheder fastslog Kommissionen i afsnit 3.1.1.6 i sin undersøgelse, at diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og formueretten — selv potentielt — fandt sted i sektoren for optiske fiberkabler, herunder med hensyn til den pågældende vare. Med hensyn til lønomkostninger henviste klageren ligeledes til beviser i rapporten, som vedrører hele industristrukturen i Kina, og som derfor er relevante for markedet for optiske fiberkabler Under alle omstændigheder fastslog Kommissionen også gennem sin undersøgelse, som specifikt beskrevet i afsnit 3.1.1.7, at sektoren for optiske fiberkabler er påvirket af fordrejninger af lønomkostningerne både direkte og indirekte. ZTT's påstand blev derfor afvist.

(188)

For så vidt angår henvisningerne til subsidier i klagen hævdede ZTT, at det ikke var korrekt, at de havde til formål at gennemføre offentlige politiske mål eller blev ydet for at sikre, at disse virksomheder ikke handlede uafhængigt af staten.

(189)

Kommissionen er af den opfattelse, at klageren fremlagde tilstrækkelige beviser for, at de forskellige subsidier syntes at være knyttet til opfyldelsen af politiske mål (f.eks. industrialisering, teknologisk udvikling eller industriel omstilling), hvilket Kommissionen anså for at pege på en mulig forekomst af en bestemt type fordrejning forårsaget af staten og for at være tilstrækkeligt som et af de elementer, der berettigede indledningen af en undersøgelse på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(190)

Med hensyn til fordrejninger i forbindelse med råmaterialer fremførte ZTT, at virksomheden var fuldstændig vertikalt integreret, og at dens input derfor blev indkøbt af forretningsmæssigt forbundne virksomheder, og at det var usandsynligt, at dens priser blev fordrejet af markederne i forudgående produktionsled. ZTT hævdede også at have fremlagt relevante oplysninger om forretningsmæssigt forbundne virksomheders produktion af materialer i forudgående produktionsled. ZTT var af den opfattelse, at der ikke blev fremlagt beviser for, at markedet for optiske fiberkabler i sig selv var fordrejet, og at der derfor ikke var bevis for, at ZTT's omkostninger var fordrejede. ZTT påpegede også, at de af virksomhedens omkostninger, som ikke påviseligt var fordrejede, burde anvendes ved beregningen af den normale værdi.

(191)

Som anført ovenfor, navnlig i betragtning 181, fandt Kommissionen, at beviserne i sagen var tilstrækkelige til at indlede en undersøgelse. Som følge heraf fastslog Kommissionen, at ikke blot de virksomheder, der er aktive i sektoren for optiske fiberkabler, men også, som nævnt i betragtning 155, producenterne af råmaterialer, der anvendes af producenter af optiske fiberkabler i Kina, samt producenterne af basisinput til fremstilling af disse råmaterialer i forudgående led af værdikæden blev påvirket af forskellige former for tværsektorielle væsentlige fordrejninger, jf. afsnit 3.1.1.2-3.1.1.9. Selv om ZTT køber sine input fra forretningsmæssigt forbundne virksomheder, er disse inputproducenter ligesom ZTT genstand for de fordrejninger, der er beskrevet i de nævnte afsnit. I oplysningerne fra ZTT var der ingen nøjagtige og passende beviser for, at nogen af virksomhedens omkostninger med sikkerhed kan betegnes som ikkefordrejede på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Påstanden blev derfor afvist.

(192)

Endelig bemærkede ZTT, at hvis Kommissionen skulle konstatere, at staten greb ind for at bidrage til udbygningen af højhastighedsbredbånd gennem støtte til markederne for optiske fiberkabler eller markederne for input til optiske fiberkabler (navnlig gennem subsidier), afhjalp sidstnævnte et markedssvigt og bidrog til positive eksterne forhold og blev derfor ikke betragtet som en væsentlig indgriben, og de dermed forbundne fordrejninger kan ikke betragtes som væsentlige.

(193)

I overensstemmelse med Kommissionens forklaring i betragtning 172 er spørgsmålet om, hvorvidt en statslig indgriben korrigerer et markedssvigt, uden relevans for anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Enhver statslig indgriben, der ville føre til eller have kapacitet til at fordreje markedet, og som svarer til definitionen af »væsentlig fordrejning« i artikel 2, stk. 6a, litra b), skal vurderes i henhold til samme artikel. Kommissionen afviste derfor ZTT's påstand.

(194)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte en række interesserede parter bemærkninger vedrørende anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og gentog i vid udstrækning deres tidligere bemærkninger.

(195)

GOC påstod for det første, at rapporten er behæftet med fejl, og at beslutninger baseret på den mangler et faktuelt og retligt grundlag. Mere specifikt hævdede GOC, at rapporten ikke opfylder EU-lovgivningens krav til en »en rapport«. Dette rejser således tvivl om, hvorvidt rapporten kan repræsentere Kommissionens officielle holdning. Rent faktuelt mener GOC, at rapportens indhold ikke er repræsentativt, at det er ensidigt og ude af trit med virkeligheden. Det forhold, at Kommissionen kun har udarbejdet landerapporter for nogle få udvalgte lande, giver desuden anledning til bekymring over mestbegunstigelsesbehandlingen. Endvidere er Kommissionens anvendelse af beviserne i rapporten efter GOC's opfattelse ikke i overensstemmelse med ånden i retfærdig og rimelig lovgivning, da det reelt svarer til at afsige dom før retssagen.

(196)

For det andet hævdede GOC, at beregningen af den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er uforenelig med antidumpingaftalen, navnlig artikel 2.2 i antidumpingaftalen, som indeholder en udtømmende liste over situationer, hvor den normale værdi kan beregnes, og »væsentlige fordrejninger« er ikke er opført blandt disse situationer. Desuden er anvendelsen af data fra et egnet repræsentativt land ifølge GOC i strid med artikel VI.1(b), i GATT og artikel 2.2.1.1, i antidumpingaftalen, som fastsætter, at produktionsomkostningerne i oprindelseslandet anvendes ved beregningen af den normale værdi.

(197)

For det tredje hævdede GOC, at Kommissionens undersøgelsespraksis i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er uforenelig med WTO's regler, for så vidt som Kommissionen i strid med artikel 2.2.1.1 i antidumpingaftalen undlod at tage hensyn til den kinesiske producents regnskaber uden at fastslå, om disse regnskaber er i overensstemmelse med de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i Kina. GOC er i denne forbindelse uenig i Kommissionens svar tidligere (se betragtning 146 og 168).

(198)

For det fjerde har GOC gjort gældende, at Kommissionen bør være konsekvent og fuldt ud undersøge, om der er såkaldte markedsfordrejninger i det repræsentative land. Umiddelbar accept af det repræsentative lands data uden en sådan evaluering svarer til »dobbeltstandarder«. Det samme gælder efter GOC's opfattelse for vurderingen af EU-erhvervsgrenens priser og omkostninger. For det femte bemærkede GOC, at der er omfattende markedsfordrejninger i Unionen, såsom vejledning fra myndighederne, sociale hensyn, der tages i betragtning af forretningsbanker, skattefritagelser, finansiel støtte eller økonomiske redningspakker.

(199)

Med hensyn til det første argument vedrørende rapporten behandlede Kommissionen spørgsmålet om mestbegunstigelsesbehandling i detaljer i betragtning 170. På samme måde blev bemærkningerne om, at rapporten skulle være faktuelt mangelfuld, behandlet i betragtning 174. I samme betragtning blev argumentet om Kommissionens upartiskhed også behandlet. Hvad angår rapportens status i henhold til EU-lovgivningen, mindede Kommissionen om, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), ikke foreskriver et specifikt format for rapporterne om væsentlige fordrejninger, og at der i denne bestemmelse heller ikke defineres en kanal til offentliggørelse heraf. Kommissionen mindede om, at rapporten er et faktabaseret teknisk dokument, der kun anvendes i forbindelse med handelsbeskyttelsesundersøgelser. Rapporten blev derfor behørigt offentliggjort som et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, da det er rent beskrivende og ikke giver udtryk for nogen holdning, præferencer eller afgørelser af politisk karakter. Dette påvirker ikke indholdet, nemlig de objektive kilder til oplysninger om forekomsten af væsentlige fordrejninger i den kinesiske økonomi, der er relevante for anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c). For så vidt angår det andet og tredje argument om den påståede uforenelighed mellem grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og WTO-lovgivningen bemærkede Kommissionen, at GOC ikke fremlagde nye beviser, undtagen ved igen at henvise til appelorganets rapport i EU-Biodiesel og panelrapporten i EU – Cost adjustment. Disse argumenter blev imidlertid allerede behandlet i tilstrækkeligt omfang i betragtning 146 og 168. Det fjerde argument om evaluering af data fra tredjelande blev allerede behandlet i betragtning 171. Med hensyn til det femte argument om påståede fordrejninger på EU-markedet bemærkede Kommissionen, at det allerede i betragtning 170 er nøje uddybet, hvorfor sådanne betænkeligheder ikke er relevante i forbindelse med denne undersøgelse. Kommissionen afviste derfor GOC's argumenter.

(200)

ZTT-gruppen gentog for det første sit synspunkt om, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er uforenelig med WTO-aftalerne, og fremførte, at Kommissionens svar på dens tidligere argumenter mangler en klar begrundelse, navnlig fordi det ikke henviser til retsgrundlaget i WTO-aftalerne (se betragtning 146). Følgelig opfylder fremlæggelsen af oplysninger efter ZTT-gruppens opfattelse ikke de retlige standarder for tilstrækkelig begrundelse for Kommissionens beslutning. For det andet hævdede ZTT-gruppen, at det ikke er bevist, at gruppen er genstand for væsentlige fordrejninger, eftersom partiets ordinære politiske aktiviteter i virksomheden eller virksomhedsledelsens medlemskab af CCP på den ene side ikke er tegn på, at CCP har direkte indflydelse på gruppen, og da ZTT-gruppen på den anden side er en privat og børsnoteret virksomhed, er den underlagt markedsorienterede krav om virksomhedsledelse og børsnotering. ZTT-gruppen bemærkede i den forbindelse, at statslig indgriben ikke udgør væsentlige fordrejninger, da statslig indgriben også kan tjene til at korrigere markedssvigt, f.eks. i bredbåndssektoren, hvor den undersøgte vare anvendes i vid udstrækning.

(201)

Kommissionen behandlede indgående spørgsmålet om foreneligheden mellem WTO's bestemmelser og grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i betragtning 146, 179 og 168. Kommissionen forklarede navnlig, at selv om WTO's retspraksis, som ZTT-gruppen henviser til, ikke vedrører anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, tillader denne retspraksis under alle omstændigheder anvendelse af data fra et tredjeland, behørigt justeret, når en sådan justering er nødvendig og underbygget. For så vidt angår ZTT-gruppens argument om, at der ikke foreligger væsentlige fordrejninger i sektoren for optiske fiberkabler, bemærkede Kommissionen, at disse spørgsmål allerede blev drøftet indgående i betragtning 154 og 181. Selv om det ikke helt klart fremgår af ZTT-gruppens indlæg, om den selv antyder, at bredbåndssektoren i Kina er præget af markedssvigt, kan gruppens generelle bemærkninger, som ikke er underbygget af dokumentation, om, at CCP's aktiviteter i virksomheden ikke er tegn på CCP's indflydelse, eller at statslig indgriben ikke udgør væsentlige fordrejninger, ikke ændre Kommissionens konklusioner baseret på en undersøgelse af forskellige elementer, der peger på forekomsten af væsentlige fordrejninger i sektoren, som påvist i afsnit 3.3.1.2.-3.3.1.9. Kommissionen afviste derfor ZTT-gruppens argumenter.

(202)

CCCME gentog sit synspunkt om, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er uforenelig med antidumpingaftalen. CCCME bemærkede navnelig, at WTO-lovgivningen som fortolket af appelorganet i EU-Biodiesel-tvisten ifølge Kommissionen gav mulighed for at anvende data fra et tredjeland, efter behørig justering, når en sådan justering er nødvendig og begrundet. CCCME påpegede imidlertid, at metoden i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke udtrykkeligt er knyttet til bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 5, som lå til grund for DS473. CCCME fremførte desuden, at Kommissionen ikke forklarede, hvordan grundforordningens artikel 2, stk. 5, andet afsnit, er i overensstemmelse med antidumpingaftalens artikel 2.2.

(203)

Kommissionen er enig med CCCME i, at metoden i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke udtrykkeligt er knyttet til bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 5, som allerede anført i betragtning 146. Under alle omstændigheder bemærkede Kommissionen, at betingelserne for at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og indholdet af den tilsvarende vurdering adskiller sig fra betingelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 5. Spørgsmålet om, hvorvidt sidstnævnte bestemmelse er forenelig med WTO, er derfor ikke relevant i forbindelse med denne undersøgelse. I lyset af ovenstående afviste Kommissionen CCCME's argumenter.

(204)

FTT, der også udtrykkeligt henviser til CCCME's bemærkninger, fremførte, at påstandene om markedsfordrejninger ikke er underbygget. Efter FTT's opfattelse nøjes klageren med at henvise til Kommissionens tidligere konklusioner i stedet for at basere sig på faktuelle beviser og henviser blot til rapporten, som til gengæld omhandler Kinas markedsmæssige og økonomiske strukturer »i bredere forstand« og uden specifik dokumentation vedrørende sektoren for optiske fiberkabler. FTT kan derfor ikke se, hvordan elementer som f.eks. statsligt ejerskab, den kemiske industris struktur, politikmål eller CCP's rolle i en virksomhed har godtgjort, at de kommercielle aktiviteter i sektoren for optiske fiberkabler er fordrejede.

(205)

FTT's argumenter er irrelevante. Som allerede forklaret i betragtning 152 beskriver rapporten — som langt fra er uspecifik og beskæftiger sig med den økonomiske struktur i Kina »i bredere forstand« — forskellige former for fordrejninger, af tværgående karakter, og som gør sig gældende i hele den kinesiske økonomi og påvirker priserne og/eller råmaterialerne til og produktionsomkostningerne ved den pågældende vare. Kommissionen bemærkede endvidere, at rapporten ikke er den eneste kilde til dokumentation, som Kommissionen anvendte til sin afgørelse vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger. De yderligere beviselementer, som Kommissionen har anvendt, og de konklusioner, som Kommissionen er nået frem til på grundlag af disse beviser, er beskrevet i afsnit 3.3.1.2-3.3.1.9. Selv om de elementer, som FTT henviser til, såsom statsligt ejerskab eller CCP's rolle i virksomheder, er blandt de relevante faktorer, der tyder på væsentlige fordrejninger, er Kommissionens overordnede konklusion om, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, derfor baseret på væsentligt flere beviser. Kommissionen afviste derfor FTT's argumenter.

(206)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

(207)

Som forklaret i betragtning 209 og 210 har Kommissionen udstedt to notater til sagen om kilderne til fastsættelse af den normale værdi. I disse notater beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og gennemgås de bemærkninger, som parterne havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder. I det andet notat om produktionsfaktorer underrettede Kommissionen de interesserede parter om sin konklusion om at anvende Argentina som et egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(208)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen udpegede Kommissionen Tyrkiet som et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre eventuelt egnede repræsentative lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(209)

Den 19. november 2020 underrettede Kommissionen ved et notat (»det første notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af optiske fiberkabler. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden seks mulige repræsentative lande (nemlig Colombia, Malaysia, Serbien, Sydafrika, Thailand og Tyrkiet) og betragtede Tyrkiet som det mest egnede repræsentative land. Kommissionen modtog bemærkninger til det første notat fra Connect Com, CCCME og ZTT-gruppen. Disse bemærkninger blev analyseret nærmere i betragtning 226-237.

(210)

Den 12. marts 2021 underrettede Kommissionen ved endnu et notat (»det andet notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Argentina som det repræsentative land. Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) samt fortjeneste på grundlag af de tilgængelige oplysninger for den relevante virksomhed Prysmian Energia Cables y Sistemas de Argentina S.A. i det repræsentative land. Det andet notat behandlede også de bemærkninger, der blev modtaget til det første notat. Der blev modtaget bemærkninger til det andet notat fra Connect Com, CCCME og ZTT-gruppen. Disse bemærkninger blev analyseret nærmere i betragtning 247-292.

(211)

I det første notat udpegede Kommissionen Colombia, Malaysia, Serbien, Sydafrika, Thailand og Tyrkiet som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at de alle klassificeres af Verdensbanken som »højere middelindkomstlande« på grundlag af bruttonationalindkomsten, hvor det var kendt, at der foregik produktion af den pågældende vare. Der blev den 30. november 2020 modtaget bemærkninger fra Connect Com og fra CCCME og ZTT-gruppen den 3. december 2020 (forlænget frist).

(212)

Connect Com fremførte, at Kommissionen også bør se på Mexico, Rusland og Kasakhstan som mulige repræsentative lande. Kommissionen har imidlertid ikke fundet nogen producenter af optiske fiberkabler i disse lande med umiddelbart tilgængelige finansielle oplysninger, og den vurderede derfor ikke disse lande yderligere.

(213)

ZTT-gruppen hævdede, at den tyrkiske økonomi led under væsentlige fordrejninger, navnlig på energimarkedet samt markeder for elektronik og for optiske varer, og henviste i denne forbindelse til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene »Turkey 2020 Report« (116). I betragtning af konklusionen i betragtning 294 om at vælge Argentina som et egnet repræsentativt land blev denne påstand irrelevant.

(214)

ZTT-gruppen hævdede, at bruttonationalindkomsten (»BNI«) ikke var en passende indikator til at vurdere et lands økonomiske udviklingsniveau, da BNI pr. indbygger ikke i tilstrækkelig grad sammenfattede et lands udviklingsniveau eller måler velfærdsniveauet, og at bruttonationalproduktet (»BNP«) pr. indbygger var meget mere nøjagtigt. ZTT-gruppen bemærkede også, at Malaysia havde et økonomisk udviklingsniveau tættere på Kinas end Tyrkiet, når man ser på BNP pr. indbygger, og at Malaysia var derfor tættere på Kinas udviklingsniveau end Tyrkiet. ZTT-gruppen hævdede, at produktiviteten også burde tages i betragtning i en sådan analyse, og selv om begge landes produktivitet var højere end Kinas, var Malaysia tættere på end Tyrkiet med hensyn til tilsvarende økonomiske forhold. ZTT-gruppen bemærkede også, at Malaysia på grundlag af De Forenede Nationers indeks over menneskelig udvikling (der kombinerer forskellige udviklingsmål såsom forventet levetid, skolegang og BNI pr. indbygger i ét indeks, hvor udviklingsniveauet stiger, jo højere tallet er), var tættere på Kinas udviklingsniveau end Tyrkiet. Endelig bemærkede ZTT-gruppen, at Malaysia på grundlag af Gini-indekset (et mål for ulighed, der varierer fra 0 til 100, hvor uligheden stiger, jo højere er tallet), var tættere på uligheden i Kina end Tyrkiet.

(215)

Connect Com hævdede, at Kommissionen også burde tage hensyn til produktionsforholdene i industrien, da Kina i modsætning til Tyrkiet havde meget avancerede teknologier, samt antallet af virksomheder, der opererer på markedet.

(216)

Ved beregningen af den normale værdi for lande med væsentlige fordrejninger fastsættes det i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), at Kommissionen kan anvende et repræsentativt land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til eksportlandets. For at definere, hvilke lande der har et økonomisk udviklingsniveau svarende til eksportlandets i hvert enkelt tilfælde, anvender Kommissionen lande, der er blevet klassificeret i samme indkomstkategori af Verdensbanken. Kommissionen gør dette ved at anvende sin skønsbeføjelse i forbindelse med fortolkningen og anvendelsen af grundforordningen, hvilket Domstolen gentagne gange har bekræftet under omstændigheder, hvor dette overlades til Kommissionen (117). Kommissionen mener, at denne kategorisering gør det muligt at have et tilstrækkeligt antal potentielt egnede lande med et tilsvarende udviklingsniveau til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), samtidig med at der sikres en konsekvent og objektiv pulje af lande.

(217)

Grundforordningen kræver ikke, at det repræsentative land skal være tættest på eksportlandet med hensyn til økonomisk udvikling, produktivitet, forventet levetid, udviklingsniveau, ulighedsniveau, produktionsvilkår eller konkurrenceniveau. Ingen af ovenstående elementer er derfor relevante for udvælgelsen af et egnet repræsentativt land. I dette tilfælde var den relevante verdensbankkategori »mellemindkomstlande i den øverste halvdel«, hvor Kina er klassificeret. Samtlige lande på listen, som er blevet analyseret i de to notater, har derfor et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas og blev anset for at opfylde kriteriet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(218)

I det første notat anførte Kommissionen, at tilgængeligheden af offentlige data for Colombia, Malaysia, Serbien, Sydafrika, Thailand og Tyrkiet skulle efterprøves yderligere, navnlig med hensyn til de offentlige finansielle data fra producenter af den pågældende vare. Kommissionen identificerede en producent af optiske fiberkabler i Colombia, fire i Malaysia, en i Serbien, to i Sydafrika, tre i Thailand og fire i Tyrkiet, jf. betragtning 219–224.

(219)

Hvad angår Colombia, var de umiddelbart tilgængelige finansielle data for Furukuwa Industrial Colombia S A S fra 2018 og kunne derfor ikke betragtes som egnede for undersøgelsesperioden. Der forelå nyere data for andre producenter i andre mulige repræsentative lande som nævnt i betragtning 238.

(220)

Hvad angår Malaysia, identificerede Kommissionen fire producenter med umiddelbart tilgængelige finansielle data, nemlig Fujikura Federal Cables SDN BHD (»Fujikura«), Lite Kabel SDN BHD (»Lite Kabel«), Opcom Cables SDN BHD (»Opcom«) og Tenaga Cable Industries SDN BHD (»Tenaga«). De umiddelbart tilgængelige finansielle data for Lite Kabel og Tenaga var fra 2018 og for så vidt angår Opcom fra første kvartal 2019 og kunne derfor ikke betragtes som egnede for undersøgelsesperioden. For Fujikura forelå der umiddelbart tilgængelige finansielle data for 2019, men virksomheden var tabsgivende.

(221)

Hvad angår Serbien, forelå der umiddelbart tilgængelige finansielle data for Novkabel Doo Novi Sad fra 2019, men virksomheden var tabsgivende.

(222)

Hvad angår Sydafrika, identificerede Kommissionen to producenter af optiske fiberkabler, nemlig CBI-Electric Telecom Cables (PTY) LTD og Malesela Taihan Electric Cable (PTY) LTD. Der forelå dog ingen umiddelbart tilgængelige finansielle data for disse virksomheder.

(223)

Hvad angår Thailand, identificerede Kommissionen tre producenter af optiske fiberkabler, nemlig Futong Group Communication Technology (Thailand) Co. Ltd (»Futong«), Siam Fiber Optics Co. Ltd (»Siam Fiber«) og Thai Fiber Optics Co Ltd (»Thai Fiber«), med umiddelbart tilgængelige finansielle data for 2019. Futong var rentabel i 2019, mens Siam Fiber og Thai Fiber var tabsgivende.

(224)

Hvad angår Tyrkiet, identificerede Kommissionen fire producenter af optiske fiberkabler med umiddelbart tilgængelige finansielle data, nemlig Cen Kablo Sanayi Ve Ticaret AS (»Cen Kablo«), Corning Optik Iletisim Sanayi Limited Sirketi (»Corning Optik«), ETK Kablo Sanayii Ve Ticaret AS (»ETK Kablo«) og Turk Prysmian Kablo Ve Sistemleri AS (»Turk Prysmian«). De umiddelbart tilgængelige finansielle data for Cen Kablo og Corning Optik stammer fra 2018, mens dataene for ETK Kablo er fra 2017. For Turk Prysmian forelå der umiddelbart tilgængelige finansielle data for 2019. Virksomheden havde imidlertid en lav fortjenstmargen i 2019, hvilket ikke blev anset for at være et »rimeligt beløb«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), sidste afsnit.

(225)

Da der forelå nyere data for andre producenter i andre mulige repræsentative lande, jf. betragtning 238, blev Colombia, Malaysia og Tyrkiet ikke anset for at være potentielt egnede repræsentative lande på dette tidspunkt. Under alle omstændigheder behandlede Kommissionen nedenfor påstandene vedrørende disse lande.

(226)

CCCME og ZTT-gruppen fremførte, at producenterne i de mulige repræsentative lande, for hvilke de finansielle oplysninger var blevet fremlagt i det første notat, producerede og solgte både den pågældende vare og andre varer. CCCME og ZTT-gruppen hævdede nærmere bestemt, at ifølge Turk Prysmians årsrapport for 2019 var 89 % af deres salg energikabler og kun 11 % telekommunikationskabler, og de ville derfor ikke være en god kilde til finansielle oplysninger om deres aktiviteter vedrørende optiske fiberkabler. ZTT-gruppen hævdede endvidere, at Corning Optiks aktiviteter heller ikke var begrænset til produktion af optiske fiberkabler.

(227)

I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at disse virksomheders aktivitet fortsat var produktion af kabler, herunder den pågældende vare, og at finansielle data fra disse virksomheder derfor ville være en repræsentativ indikator for de finansielle resultater for produktionen af optiske fiberkabler i Tyrkiet for 2019. Derudover er anvendelsen af metoden i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, baseret på umiddelbart tilgængelige data, og det kan meget vel være tilfældet, at de offentlige data ikke er tilgængelige på det højeste detaljeniveau for den pågældende vare, men på et mere overordnet niveau. Dette argument kan derfor ikke godtages.

(228)

Connect Com hævdede, at på grund af forholdet mellem EU-producenten Prysmian og den tyrkiske producent Turk Prysmian, ville de indirekte omkostninger, SA&G og fortjenesten for den tyrkiske virksomhed være upålidelige. Connect Com forklarede ikke, hvorfor dette forhold ville gøre SA&G og fortjenesten upålidelige, og påstanden blev derfor afvist.

(229)

CCCME og ZTT-gruppen bemærkede, at flere store tyrkiske producenter, såsom Turk Prysmian og Corning Optik, importerede optiske fibre fra deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder, og at sådanne forretningsmæssigt forbundne importpriser derfor ikke kunne afspejle markedspriserne. På den anden side hævdede klageren, at dette ikke var tilfældet. Da denne påstand ikke var underbygget, kan den derfor ikke accepteres.

(230)

ZTT-gruppen fremlagde årlige rapporter fra to producenter i Malaysia, Opcom Cables for 2019 og 2020 og Lite for 2019, som var offentligt tilgængelige. Begge virksomheder blev i det første notat identificeret som producenter af optiske fiberkabler, jf. betragtning 220. ZTT-gruppen foreslog, at tilgængeligheden af finansielle data fra disse to malaysiske producenter skulle anvendes til at træffe afgørelse om det repræsentative land. ZTT-gruppen bemærkede, at de to malaysiske virksomheder ikke var rentable i henholdsvis 2019 og 2020, men foreslog, at data fra andre år kunne anvendes til denne indikator, eftersom Lite Kabel var rentabel i 2018.

(231)

Da begge malaysiske virksomheder var urentable i henholdsvis 2019 og 2020, kunne deres data ikke anvendes, da de ikke udgjorde et »rimeligt beløb«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), sidste afsnit. Hvad angår brugen data for 2018 inden undersøgelsesperioden, foretrækkes data for undersøgelsesperioden altid. I dette særlige tilfælde foreligger der finansielle data for undersøgelsesperioden i et andet potentielt repræsentativt land, og der er derfor ingen grund til at anvende data for en anden periode. Påstanden blev derfor afvist.

(232)

CCCME fremførte også, at hvis der ikke var nogen producent i Malaysia, som var rentabel i 2019 og havde umiddelbart tilgængelige finansielle oplysninger, burde Kommissionen anvende EU-producenternes data for SA&G og fortjeneste, som den gjorde i forbindelse med udløbsundersøgelsen af antidumpingforanstaltningerne vedrørende wolframelektroder fra Kina (118).

(233)

Kommissionen bemærker, at grundforordningen giver forrang til data, der stammer fra et repræsentativt land på samme udviklingsniveau som eksportlandet, og at denne påstand derfor ikke kan godtages.

(234)

ZTT-gruppen hævdede, at Kommissionen ikke burde basere sig på Global Trade Atlas (»GTA«) (119) ved fastsættelse af værdien af produktionsfaktorerne, men på importstatistikkerne fra de kinesiske toldmyndigheder eller de nationale toldmyndigheder i det repræsentative land, da disse angiveligt ville være mere pålidelige end dataene i GTA.

(235)

Kommissionen bemærkede, at de interesserede parter ikke fremlagde dokumentation for, at GTA var mindre pålidelig end de officielle toldstatistikker. Kommissionen bemærkede faktisk, at de officielle toldstatistikker i det pågældende land var kilden til GTA-data i henhold til bilaterale kontrakter indgået af GTA med alle de omfattede lande. Kommissionen bemærkede også, at en række offentlige myndigheder i lang tid har anvendt GTA til at få adgang til toldstatistikker, og at denne database også i vid udstrækning blev anvendt af private operatører til en række forskellige formål og i forskellige sammenhænge. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(236)

CCCME og ZTT-gruppen fremførte, at en stor del af Tyrkiets import af optiske fibre under varekode 9001 10 ikke var materialer, der blev anvendt til fremstilling af den pågældende vare, såsom multimodefibre, og at GTA-importprisen for Tyrkiet derfor ikke med rimelighed kunne afspejle den ikkefordrejede pris på singlemodefibre. CCCME hævdede også, at Kommissionen burde anvende Malaysia som et muligt repræsentativt land, da andelen af Malaysias import af singlemode optiske fibre under varekode 9001 10 var meget større end Tyrkiets, og at Malaysias GTA-importdata derfor var mere pålidelige end Tyrkiets. CCCME fremførte endvidere, at da Tyrkiet hovedsagelig importerede optiske fibre fra USA og Malaysia, og især fra Indien, ville Malaysias importdata være mindre påvirket af leveringsomkostningerne.

(237)

Med hensyn til argumenterne vedrørende Malaysia, og navnlig repræsentativiteten af importværdien af singlemode optiske fibre som følge af den højere andel af dette input under varekode 9001 10 og den lavere forekomst af leveringsomkostninger (sammenlignet med Tyrkiet), bemærkede Kommissionen, at den ved sammenligningen af importen af de forskellige input i de forskellige lande kontrollerede, at der var tilstrækkelig repræsentativ import til de potentielle lande. Når der er udvalgt et egnet repræsentativt land, anvender Kommissionen desuden så vidt muligt mere detaljerede landespecifikke varekoder, der går videre end de 6-cifrede HS-koder som anført i betragtning 318.

(238)

Da Kommissionen ikke fandt tilgængelige oplysninger for undersøgelsesperioden om finansielle data for producenter i Colombia og Sydafrika eller for rentable producenter i Malaysia og Serbien, blev disse jurisdiktioner ikke anset for at være egnede repræsentative lande. Kommissionen foretog yderligere undersøgelser af potentielle repræsentative lande og udpegede som beskrevet i det andet notat yderligere en producent af optiske fiberkabler i Argentina (dvs. Prysmian Energia Cables y Sistemas De Argentina S.A.), én i Brasilien (dvs. Prysmian Cabos e Sistemas do Brasil S/A) og endnu en producent af elkabler i Thailand (dvs. Venine Cable) med umiddelbart tilgængelige finansielle oplysninger for 2019.

(239)

Kommissionen analyserede også importen til Argentina, Brasilien, Thailand og Tyrkiet af de vigtigste produktionsfaktorer (f.eks. optiske fibre, polyethylen med høj og lav densitet, aluminiumbelagt ståltråd, glasfibergarn, halogenfrit kappemateriale med lav røgudvikling (LSZH-kappemateriale), fosfateret ståltråd med lag af polyethylen, og rør).

(240)

For alle produktionsfaktorer blev data om importen til det repræsentative land fra Kina udelukket i forbindelse med væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Desuden blev data om importen til det repræsentative land fra lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag I til forordning (EU) 2015/755 (120) (Aserbajdsjan, Belarus, Den Demokratiske Folkerepublik Korea, Turkmenistan og Usbekistan), også udelukket, da priserne ikke blev anset for at være ikkefordrejede.

(241)

Hvad angår Argentina, blev halvdelen af de optiske fibre, det vigtigste input, importeret fra Kina på 6-cifret niveau. En analyse på 8-cifret niveau viste imidlertid, at der kun blev importeret varer fra Kina i betydelige mængder (52 %) for en af de tre relevante koder. Repræsentativiteten af dette input og dets underliggende værdi ansås derfor generelt for at være tilstrækkelig. De øvrige vigtigste produktionsfaktorer blev importeret i betydelige mængder fra lande med markedsøkonomi. Repræsentativiteten af den ikkefordrejede import i Argentina blev derfor anset for at være høj.

(242)

Hvad angår Brasilien, blev optiske fibre hovedsagelig importeret fra Kina på 6-cifret niveau. Desuden blev optiske fibre på 8-cifret niveau importeret via tre koder, og for to af dem kom næsten hele importen fra Kina. Repræsentativiteten af dette input og dets underliggende værdi blev derfor anset for at være upålidelig. Kommissionen bemærkede endvidere, at på 6-cifret niveau blev 72 % af importen af aluminiumbelagt ståltråd, som anvendes af en eksporterende producent i betydelige mængder i produktionen af optiske fiberkabler, importeret fra Kina. På 8-cifret niveau blev denne produktionsfaktor importeret via to koder, og for begge disse koder kom over 60 % af importen fra Kina. Repræsentativiteten af dette input og dets underliggende værdi blev derfor anset for at være upålidelig, og da det var et væsentligt input i fremstillingsprocessen for optiske fiberkabler, påvirker det en væsentlig del af den normale værdi. Derudover blev 80 % af mængden af glasfibergarn hovedsagelig importeret fra Kina på 6-cifret niveau. På 8-cifret niveau blev denne produktionsfaktor importeret via to koder, og for begge disse koder kom over 60 % af importen fra Kina. I betragtning af ovenstående blev den generelle repræsentativitet af den ikkefordrejede import til Brasilien anset for at være lav.

(243)

For Thailand importeredes det vigtigste input, dvs. optiske fibre, i lighed med Brasilien hovedsagelig fra Kina. Kun 15 % af den samlede import af optiske fibre kom fra andre kilder, som ikke var fordrejede (på 6-cifret niveau). Desuden blev optiske fibre på 8-cifret niveau importeret via to koder, og for begge koder kom over 70 % af de importerede mængder fra Kina. Repræsentativiteten af dette input og dets underliggende værdi blev derfor anset for at være upålidelig. Derudover blev 96 % af mængden af glasfibergarn hovedsagelig importeret fra Kina på 6-cifret niveau. Denne kode har ikke en kode på 8-cifret niveau. Repræsentativiteten af dette input og dets underliggende værdi blev derfor også anset for at være upålidelig. I betragtning af ovenstående blev den generelle repræsentativitet af den ikkefordrejede import i Thailand anset for at være lav.

(244)

Hvad angår Tyrkiet, blev kun to produktionsfaktorer, der udgør en lille del af produktionsomkostningerne for optiske fiberkabler, importeret fra Kina i betydelige mængder. Repræsentativiteten af den ikkefordrejede import i Tyrkiet var således høj.

(245)

I lyset af ovenstående betragtninger (betragtning 224 og 241-244) meddelte Kommissionen de interesserede parter via det andet notat, at den agtede at benytte Argentina som et egnet repræsentativt land og Prysmian Energia Cables Y Sistemas de Argentina S.A., jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, med henblik på at indhente ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregningen af den normale værdi.

(246)

Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i at anvende Argentina som repræsentativt land og Prysmian Energia Cables Y Sistemas de Argentina S.A. som producent i det repræsentative land. Der blev modtaget bemærkninger fra Connect Com, CCCME og ZTT-gruppen.

(247)

ZTT-gruppen gentog sin påstand om, at BNI ikke var en egnet indikator til at vurdere det økonomiske udviklingsniveau i et land, da den ikke blot omfattede den indkomst, der produceres i det pågældende land, men også den indkomst, der produceres uden for landet, og hævdede, at Kommissionen begik en åbenbar fejl i sin vurdering af de faktiske omstændigheder, idet den kun tog højde for Verdensbankens indtægtskategori baseret på BNI pr. indbygger i vurderingen af, om den økonomiske udvikling var sammenlignelig med Kinas. Som i Tyrkiets tilfælde, jf. betragtning 214, fremførte ZTT-gruppen, at Malaysia havde et økonomisk udviklingsniveau, der lå tættere på Kinas end Argentinas, når det måles ud fra BNP pr. indbygger, produktivitetsniveau og De Forenede Nationers indeks over menneskelig udvikling, og Malaysia hævdedes derfor at være et bedre repræsentativt land end Argentina.

(248)

Kommissionen er uenig i ZTT-gruppens påstand om, at den begik en åbenbar fejl, da den anvendte BNI til at vurdere det økonomiske udviklingsniveau i mulige repræsentative lande. For at definere, hvilke lande der har et økonomisk udviklingsniveau svarende til eksportlandets i hvert enkelt tilfælde, anvender Kommissionen lande, der er blevet klassificeret i samme indkomstkategori af Verdensbanken, jf. betragtning 216 og 217. Grundforordningen indeholder ikke yderligere krav om, at der skal vælges det land, hvor BNP pr. indbygger, produktivitetsniveauet eller FN's indeks for menneskelig udvikling ligger tættest på eksportlandets. I dette tilfælde var den relevante verdensbankkategori »mellemindkomstlande i den øverste halvdel«, hvor Kina er klassificeret. Både Malaysia og Argentina har derfor et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas og blev anset for at opfylde kriteriet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. Påstanden om, at Malaysia var et bedre repræsentativt land end Argentina, blev derfor afvist.

(249)

CCCME hævdede, at omkostningerne ved råmaterialer importeret af kinesiske producenter fra internationale markeder ikke burde anses for at være fordrejede og derfor ikke burde erstattes.

(250)

De stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter fik mulighed for at hævde, at deres (importerede) råmaterialer ikke var fordrejede, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Sammen med deres påstande skulle de fremlægge dokumentation (dvs. varernes oprindelsesland, købsaftale, fakturaer) i denne henseende. ZTT-gruppen hævdede, at ingen af dens materiale- og energiindkøb var fordrejede, og at råmaterialerne i undersøgelsesperioden blev importeret til ikkefordrejede priser. Selv om ZTT-gruppen identificerede disse køb på listen over materialeindkøb i spørgeskemabesvarelsen, fremlagde den ingen dokumentation herfor. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(251)

Desuden fremlagde FTT-gruppen visse elementer af dokumentation for fem råmaterialer, men disse var delvise (omfattede kun nogle få transaktioner) og var ikke i overensstemmelse med andre oplysninger i den relevante liste. Dette gjorde det ikke muligt for Kommissionen at vurdere denne påstand, som derfor ikke kunne accepteres på dette tidspunkt.

(252)

CCCME hævdede også, at importpriserne fra tredjelande ikke var repræsentative erstatninger for hjemmemarkedspriserne i beregningen af den normale værdi, da importprisen kan omfatte højere leveringsomkostninger end råmaterialer indkøbt på hjemmemarkedet, hvilket kunstigt ville forhøje de erstattede råmaterialeomkostninger, og Kommissionen kunne ikke skelne behørigt mellem disse forskelle i de omkostningsmæssige konsekvenser.

(253)

Som forklaret i betragtning 69 konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, var hensigtsmæssig. Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), foreskriver anvendelse af tilsvarende data i et egnet repræsentativt land. Kommissionen anvender GTA-importpriserne som udgangspunkt for beregningen af en ikkefordrejet pris i det repræsentative land, hvortil den tilføjer den tilsvarende importtold. Dette anses for at være et konservativt skøn med henblik på at konstruere en passende ikkefordrejet markedspris i det repræsentative land, da der kan opstå yderligere omkostninger oven i denne værdi, såsom importgebyrer og andre afgifter end importafgifter (såsom moms), afhængigt af hvilket land der er tale om. Hvis alle leveringsomkostninger i forbindelse med import ikke tages i betragtning, vil den resulterende pris desuden ikke afspejle den ikkefordrejede pris på det argentinske marked, men den gennemsnitlige pris ab fabrik (ved salg til eksport) i de lande, der sælger til Argentina. Dette ville være i strid med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), og påstanden blev derfor afvist.

(254)

Da der ikke forelå dokumentation for, at de anvendte data og den anvendte metode ikke ville være repræsentative for de ikkefordrejede omkostninger ved hvert input, afviste Kommissionen denne påstand.

(255)

CCCME hævdede, at der var betydelige forskelle i arbejdskraft- og energiomkostningerne mellem forskellige lande, og at arbejdskraftomkostninger og energipriser i tredjelande derfor ikke kunne anvendes ved fastsættelsen af den normale værdi.

(256)

Som forklaret i betragtning 69 konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, var hensigtsmæssig. Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), foreskriver anvendelse af tilsvarende data i et egnet repræsentativt land. Som forklaret i betragtning 245 valgte Kommissionen i denne fase af undersøgelsen Argentina som et repræsentativt land. Derfor stammer de ikkefordrejede omkostninger ved arbejdskraft og elektricitet fra Argentina, jf. betragtning 345 og 348.

(257)

CCCME anmodede Kommissionen om at præcisere standarden for at fastslå, om en virksomheds rentabilitet i det repræsentative land er lav eller høj.

(258)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, sidste afsnit, skal den beregnede normale værdi omfatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA&G og fortjeneste. Dette er den retlige standard, som Kommissionen anvender ved vurderingen af, om et fortjenstniveau er lavt eller højt. Som krævet i denne artikel skal fortjenesten være rimelig. Ved fastsættelsen af, hvad der er et rimeligt beløb i hvert enkelt tilfælde, vil Kommissionen se på de særlige forhold ved hver undersøgelse, såsom den pågældende vare og sektor. Det siger sig selv, at en rimelig fortjeneste ikke (praktisk talt) kan være negativ eller tæt på break-even.

(259)

CCCME hævdede også, at Argentina ikke var et egnet repræsentativt land, da den eneste producent i Argentina, som Kommissionen havde identificeret (dvs. Prysmian Energia), var forretningsmæssigt forbundet med en af klagerne, og virksomheden havde en stor andel af det argentinske marked. CCCME henviste i den forbindelse til antidumpingundersøgelsen vedrørende importen af glyphosat fra Kina (121), hvor Argentina, Australien, Indien og Malaysia blev afvist som referencelande, fordi deres markeder i vid udstrækning var domineret af virksomheder, der var forretningsmæssigt forbundet med den største EU-klager. CCCME hævdede også, at da Argentinas telekommunikationsmarked er vokset kraftigt i 2020, og den argentinske regering har ydet støtte til lokale producenter, kan oplysningerne om SA&G og fortjeneste for en virksomhed, der har en stor andel af et voksende marked, ikke afspejle et rimeligt og markedsorienteret niveau og bør ikke anvendes til beregning af den normale værdi. Connect Com hævdede også, at de argentinske producenter af optiske fiberkabler ikke var uafhængige virksomheder, men var forbundet med Prysmian og Nexans, og at i) der derfor ikke var tilstrækkelig konkurrence på det argentinske hjemmemarked, og henviste til Domstolens dom C-16/90 (122), ii) disse producenters omkostninger og fortjeneste ville ligge over konkurrenceniveauet, iii) de interne afregningspriser for de tilknyttede fabrikanter var for høje. Connect Com hævdede også, at Prysmian Energias fortjeneste på 20 % var uforholdsmæssigt stor, mens Venine Cables fortjeneste i Thailand på 9,5 % var mere i overensstemmelse med konkurrencevilkårene. Connect Com hævdede desuden, at Brasilien ville være et bedre repræsentativt land, da flere producenter er aktive på dette marked, og mindst fire af dem var uafhængige af klagerne.

(260)

Det forhold, at den udvalgte virksomhed i det repræsentative land er forretningsmæssigt forbundet med en EU-producent, har ingen indflydelse på valget af det repræsentative land. CCCME har ikke fremlagt nogen grund eller dokumentation, der kunne gøre dette forhold relevant i denne sag. Desuden betyder det forhold, at virksomheden har en stor andel af det argentinske marked, ikke, at der ikke er nogen konkurrence i Argentina, eller at den pågældende virksomheds finansielle oplysninger automatisk bliver uegnede. Denne påstand blev heller ikke underbygget af beviser for, at det argentinske marked var konkurrencebegrænsende. Faktisk udgjorde den fortjenstmargen, der blev konstateret for den argentinske virksomhed, 10,6 % som anført i betragtning 362, hvilket er i overensstemmelse med den fortjeneste på 9,5 %, som Connect Com hævdede var »i overensstemmelse med konkurrencevilkårene«. Disse påstande blev derfor afvist.

(261)

CCCME gentog sin anmodning til Kommissionen om at anvende Malaysia som et repræsentativt land. Den fremførte, at Kommissionen i mangel af rentable data for undersøgelsesperioden kunne anvende de finansielle data for en rentabel virksomhed fra 2018, da industrien for optiske fiberkabler er en forholdsvis stabil industri, hvor niveauet for SA&G og fortjeneste ikke varierede meget fra år til år. CCCME fremhævede også, at Kommissionen i antidumpingundersøgelsen af citronsyre fra Kina (123), selv om den producent, der blev identificeret i Colombia, led et tab i 2019, stadig valgte Colombia som det relevante repræsentative land, og at Kommissionen med hensyn til SA&G og fortjeneste anvendte oplysningerne for virksomheder i Colombia, der fremstiller varer i en varekategori tæt på citronsyre.

(262)

Som forklaret i betragtning 231 foretrækkes de data, der er tilgængelige for undersøgelsesperioden, og sådanne data findes for en virksomhed i Argentina. CCCME har ikke givet nogen begrundelse for at fravige den samme periode, som anvendes til beregning af den normale værdi. Påstanden blev derfor afvist.

(263)

ZTT-gruppen fremførte endvidere, at Malaysia var et bedre repræsentativt land end Argentina, da i) de varer, der fremstilles af de tre malaysiske virksomheder, som ZTT-gruppen har foreslået, i højere grad svarer til dem, som ZTT-gruppen fremstillede, sammenlignet med de varer, der fremstilles af Prysmian Energia, ii) der er identificeret flere producenter af optiske fiberkabler i Malaysia end i Argentina.

(264)

Bortset fra, at den første påstand ikke var underbygget af den krævede dokumentation, er disse to elementer irrelevante, da disse malaysiske virksomheder enten var tabsgivende eller ikke havde en rimelig fortjeneste som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), i undersøgelsesperioden. Som forklaret i betragtning 230 var Lite og Opcom Cables ikke rentable i henholdsvis 2019 og 2020, mens Tenaga Cables fortjeneste i 2019 ikke udgjorde et »rimeligt beløb« i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), jf. betragtning 268. Påstanden blev derfor afvist.

(265)

ZTT-gruppen hævdede, at Kommissionen kunne anvende den malaysiske virksomheds fortjenstmargen for 2018 på samme måde, som den anvender en skønnet rentabilitet forud for undersøgelsesperioden ved beregningen af skadestærsklen.

(266)

I artikel 2, stk. 6a, angives som den første metode anvendelsen af tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land i undersøgelsesperioden. I den forbindelse ville fortjenesten naturligvis hidrøre fra samme periode. Hvis fortjenesten ikke er rimelig, som i dette tilfælde, vælges et andet repræsentativt land. Påstanden kan derfor ikke accepteres.

(267)

ZTT-gruppen fremlagde også årsregnskabet for 2019 for en malaysisk virksomhed, Tenaga Cable Industries SDN BHB, der var opført i det første notat, jf. betragtning 220, og anmodede Kommissionen om at vælge Malaysia som et repræsentativt land og anvende denne virksomheds SA&G og fortjenstmargen til at beregne den normale værdi.

(268)

Kommissionen bemærkede, at denne virksomhed faktisk var rentabel i 2019, men at fortjenstmargenen ikke udgjorde et »rimeligt beløb«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), sidste afsnit. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(269)

ZTT-gruppen hævdede også, at Kommissionen burde anvende Malaysia i stedet for Argentina som et repræsentativt land, da importdataene var bedre end for Argentina. Malaysia havde en toldkode på 8-cifret niveau for optiske fibre (9001 10 10), som svarede til den råmaterialetype, der blev anvendt i produktionen af den pågældende vare (til telekommunikationsformål), og der var ingen told ved import, mens den argentinske toldnomenklatur ikke indeholdt bestemmelser om en sådan specifik opdeling af optiske fibre til telekommunikationsformål, og der anvendes told.

(270)

Denne påstand er faktuelt forkert. Den 8-cifrede kode for Malaysia (dvs. 9001 10 10) gælder både i forbindelse med telekommunikationsformål og elektrisk anvendelse. For Argentinas vedkommende præciserer de to relevante 8-cifrede koder for optiske fibre (9001 10 19 og 9001 10 11) ikke anvendelsen, men angiver klart produktet, dvs. optiske fibre. Optiske fibre anvendes hovedsageligt i telekommunikationssektoren. Som forklaret i betragtning 231 var Kommissionen under alle omstændigheder ikke i stand til at finde en relevant virksomhed i Malaysia med umiddelbart tilgængelige finansielle data i undersøgelsesperioden, som havde rimelige fortjenstmargener, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Påstanden blev derfor afvist.

(271)

ZTT-gruppen hævdede også, at Kommissionen burde anvende Malaysia i stedet for Argentina som et repræsentativt land, da energimarkedet i Argentina var fordrejet. Den henviste i denne forbindelse til en rapport fra Fitch Rating fra 2019 (124), hvoraf det fremgik, at den argentinske elsektor var baseret på statsstøtte til Compania Administradora del Mercado Mayorista Eléctrico S.A. (CAMMESA), som blev overført til elproduktionsvirksomhederne. ZTT-gruppen hævdede også, at der ifølge Verdensbanken var fire statsejede virksomheder, der drev virksomhed på det argentinske elmarked.

(272)

Kommissionen bemærkede, at rapporten fra Fitch Rating blev offentliggjort den 13. juni 2019, og at de subsidier, som CAMMESA modtog, vedrørte perioden frem til 2018. Desuden blev det i uddrag af rapporten fra denne part kun anført, at subsidierne blev overført til elproduktionsvirksomheder, og det konkluderedes ikke, at disse virksomheder videreførte disse subsidier til slutkunderne. Selv hvis dette var tilfældet, ville de elomkostninger, der blev anvendt som referenceværdi, under alle omstændigheder være lavere, og den normale værdi ville derfor også være lavere, hvilket ville være til fordel for de eksporterende producenter. Som forklaret i betragtning 348 anvendte Kommissionen under alle omstændigheder de takster, som eldistributørerne Edesur og Edenor offentliggjorde i undersøgelsesperioden, til at beregne referenceprisen for elektricitet. Som det også fremgår af rapporten fra ZTT-gruppen, er Edenor og Edesur private enheder (Edenor er majoritetsejet af Pampa Energia og Edesur af Enel Americas) og syntes derfor ikke at modtage disse subsidier. Desuden blev der ikke fremlagt beviser for indvirkningen af de påståede subsidier på markedet. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(273)

ZTT-gruppen hævdede også, at hvis Argentina blev anvendt som et repræsentativt land i stedet for Malaysia, burde importstatistikkerne under den argentinske kode 9001 10 19 udelukkes fra beregningen af ikkefordrejede priser for dette input, da importmængden er lav (688 kg) og højt prissat og derfor angiveligt ikke har fundet sted i normal handel. Det hævdedes desuden, at dataene for den argentinske kode 9001 10 20 (Haces Y Cables De Fibras ópticas — optiske fiberkabler og bundter) burde medtages, da disse blev importeret i meget større og mere almindelige mængder (1 212 473 kg).

(274)

For så vidt angår den argentinske kode 9001 10 19 har ZTT-gruppen ikke fremlagt dokumentation for, at importen under denne kode ikke fandt sted i normal handel. Den højere pris er ikke en indikator i denne henseende. Undersøgelsen viste desuden, at nogle af de kinesiske eksporterende producenter købte optiske fibre til lignende priser. Desuden bemærkes det, at den argentinske kode 9001 10 20 gælder for optiske kabler og ikke optiske fibre, og den kan derfor ikke anvendes til beregning af referenceværdien for optiske fibre. Denne påstand blev derfor afvist.

(275)

ZTT-gruppen hævdede også, på grundlag af Prysmian-gruppens årlige rapport for 2019, at 16 % af gruppens samlede indtægter kom fra dens projektaktiviteter (skræddersyede højteknologiske kabler og højspændingskabler til undersøisk og jordbaseret anvendelse), hvoraf 70 % hidrørte fra dens energiaktiviteter (komplet produktportefølje af energikabler), men kun 14 % stammede fra dens telekommunikationsaktiviteter. Det blev derfor fremført, at det ville være misvisende at anvende et medlem af Prysmian-gruppen som grundlag for beregning af omkostninger, SA&G og fortjeneste på markedet for optiske fiberkabler, da de kun udgør en lille del af deres produktion.

(276)

De finansielle oplysninger fra Prysmian Energia, som blev fremlagt for interesserede parter i det andet notat, vedrører ikke hele Prysmian-gruppen, men enheden i Argentina. På grundlag af de oplysninger, der er tilgængelige på Prysmian Energias websted (125), dækker denne virksomheds aktiviteter desuden den pågældende vare, og virksomhedens finansielle data er derfor en repræsentativ indikator for de finansielle resultater for aktiviteter vedrørende optiske fiberkabler i Argentina. Derudover er anvendelsen af metoden i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, jf. betragtning 227, baseret på offentligt tilgængelige data, og det kan meget vel være tilfældet, at de offentlige data ikke er tilgængelige på det højeste detaljeniveau for den pågældende vare, men på et mere overordnet niveau. Denne påstand blev derfor afvist.

(277)

ZTT-gruppen hævdede også, at kvaliteten af dataene i Argentina ikke var pålidelig, da Prysmian Energia var forretningsmæssigt forbundet med Prysmian S.p.A, en EU-producent, som indgår i den nuværende undersøgelse. Som følge heraf vil enhver skade, som Prysmian S.p.A har lidt, også påvirke hele gruppens finansielle resultater, herunder Prysmian Energias finansielle resultater. Den fremførte endvidere, at Prysmian Energias finansielle resultater i sig selv meget vel kunne have været påvirket af transaktionerne vedrørende de input, der blev leveret af forretningsmæssigt forbundne parter.

(278)

Som forklaret i betragtning 276 vedrører de finansielle oplysninger fra Prysmian Energia, som blev fremlagt for interesserede parter i det andet notat, ikke hele Prysmian-gruppen, men enheden i Argentina. Derudover forklarede ZTT-gruppen ikke, hvordan de finansielle data for en virksomhed i Argentina kunne blive påvirket af den skade, som en forretningsmæssigt forbundet virksomhed i Italien havde lidt. Denne påstand er rent spekulativ, da den ikke blev understøttet af beviser. Påstanden om, at Prysmian Energias finansielle resultater kunne have været påvirket af transaktionerne vedrørende de input, der blev leveret af forretningsmæssigt forbundne parter, er også spekulativ, da der heller ikke blev fremlagt beviser til støtte for denne påstand. Disse påstande blev derfor afvist.

(279)

ZTT-gruppen anmodede Kommissionen om at fremlægge en detaljeret indholdsmæssig oversigt over Prysmian Energias driftsudgifter, som var til rådighed for Kommissionen, eller hvis de i øjeblikket ikke var tilgængelige, at indhente og offentliggøre dem.

(280)

Kommissionen bekræfter, at den for interesserede parter har fremlagt de relevante umiddelbart tilgængelige finansielle oplysninger om Prysmian Energia fra Dun & Bradstreet i det andet notat.

(281)

Connect Com hævdede, at det som i Tyrkiets tilfælde ikke kan antages, at Argentina producerer tilstrækkeligt repræsentative mængder optiske fiberkabler i Argentina til at opfylde benchmarket på 5 % af produktionen i Kina som fastsat i Kommissionens vejledning vedrørende klager (126). Ifølge denne part ville den samlede produktionsmængde for producenterne af optiske fiberkabler i Argentina ligge langt under de kinesiske fabrikanters samlede produktion.

(282)

Connect Com hævdede også, at producenterne i Argentina ikke havde adgang til de vigtigste råmaterialer såsom glasfibre, aramid eller polyethylen, og i modsætning til de kinesiske producenter skal disse råmaterialer importeres på en forholdsvis kompleks og bekostelig måde. Den baserede sig i denne forbindelse på Domstolens dom i sag C-16/90 af 22. oktober 1991 (127), hvoraf det fremgår, at der ved valget af referenceland skal tages hensyn til adgangen til råmaterialer.

(283)

Indledningsvis skal det bemærkes, at Connect Coms argumenter og henvisningen til dommen i sag C-16/90 er forfejlede. Denne sag omhandlede valget af referenceland i henhold til grundforordningens tidligere artikel 2, stk. 7, hvori det blev præciseret, at den normale værdi for lande uden markedsøkonomi kunne baseres på de faktiske hjemmemarkedspriser eller de faktiske omkostninger, som indenlandske producenter i et tredjeland med markedsøkonomi havde afholdt. I henhold til denne bestemmelse kan faktorer som f.eks. referencelandsproducenternes adgang til råmaterialer og deres produktionsmængde have indflydelse på valget af referenceland, fordi disse faktorer kan påvirke referencelandsproducenternes priser og omkostninger på hjemmemarkedet i forbindelse med produktion og salg af samme vare. Det var derfor rimeligt at vælge et referenceland, hvor sådanne faktorer kunne sammenlignes med dem, der blev konstateret i et land uden markedsøkonomi, der var genstand for undersøgelse. Disse betragtninger er ikke længere relevante for anvendelsen af artikel 2, stk. 6a. Dette skyldes, at den normale værdi i henhold til artikel 2, stk. 6a, er baseret på produktionsfaktorerne hos de eksporterende producenter, der er omfattet af undersøgelsen. Det repræsentative referenceland anvendes udelukkende til at tilvejebringe ikkefordrejede data til at værdiansætte produktionsfaktorerne hos, i dette tilfælde, de kinesiske eksporterende producenter, der er omfattet af undersøgelsen.

(284)

Med forbehold af ovenstående bemærkede Kommissionen følgende:

(285)

Vedrørende påstanden om vejledningen for klagere er hele den tekst, som Connect Com henviser til, en forklarende vejledning for klagerne, som ikke er juridisk bindende og kun har til formål at yde generel rådgivning (128). Desuden har denne vejledning kun til formål at give klagerne vejledning på klagestadiet og omfatter ikke undersøgelsesfasen, som er baggrunden for denne parts påstand. Under alle omstændigheder bemærker Kommissionen, at den citerede tekst var et øjebliksbillede fra en tidligere version vedrørende valget af referenceland i henhold til den tidligere artikel 2, stk. 7, og at vejledningen i mellemtiden er blevet ændret (129) Derfor blev denne påstand afvist.

(286)

For så vidt angår påstanden om adgang til råmaterialer er den både forkert og rent spekulativ. På grundlag af de indberettede data fra GTA importerer virksomheder i Argentina glasfibre, aramid eller polyethylen i betydelige mængder. Connect Com har desuden ikke fremlagt dokumentation for den angiveligt komplekse og bekostelige måde, hvorpå de argentinske virksomheder importerer disse råmaterialer. Påstanden blev derfor afvist.

(287)

Connect Com hævdede desuden fejlagtigt, at Kommissionen udelukkede Colombia, Malaysia, Serbien og Sydafrika som mulige repræsentative lande på grundlag af en analyse af importdata på 6-cifret niveau, som blev foretaget i det første notat, mens den for Argentina foretog en analyse på 8-cifret niveau.

(288)

Som forklaret i betragtning 238 har Kommissionen ikke betragtet Colombia, Malaysia, Serbien og Sydafrika som egnede repræsentative lande, da den ikke fandt tilgængelige oplysninger for undersøgelsesperioden om finansielle data for producenter i disse lande. Der blev derfor ikke foretaget nogen analyse af importdata. Påstanden blev derfor afvist.

(289)

Connect Com hævdede også, at Kommissionen ikke kunne udelukke Brasilien på grundlag af, at en stor del af den aluminiumbelagte ståltråd blev importeret fra Kina, da aluminiumbelagt ståltråd ikke var et relevant råmateriale, som var nødvendigt i produktionen af optiske fiberkabler, og at Argentina, hvis denne afgørelse var baseret på importmængden fra Kina af ubetydelige produktionsfaktorer, også burde afvises som et repræsentativt land, eftersom Argentina, for så vidt angår andre ubetydelige produktionsfaktorer såsom tråd af aluminiumlegeringer og stænger af aluminium, importerer betydelige mængder fra Kina.

(290)

Connect Com misforstod grundene til, at Kommissionen ikke betragtede Brasilien som et egnet repræsentativt land. Som forklaret i betragtning 242 konkluderede Kommissionen, at den samlede repræsentativitet af den ikkefordrejede import til Brasilien var lav, da en række råmaterialer, der blev anvendt i betydelige mængder i produktionsomkostningerne for optiske fiberkabler, hovedsagelig blev importeret fra Kina. Mere specifikt fremhævede Kommissionen, at repræsentativiteten af optiske fibre og den underliggende værdi i væsentlig grad blev undergravet, da størstedelen af importen kom fra Kina, både når de blev vurderet på 6-cifret niveau og på 8-cifret niveau. Som forklaret i betragtning 242 anvendes aluminiumbelagt ståltråd desuden i betydelige mængder af en eksporterende producent i produktionen af optiske fiberkabler. Denne producent fremstiller optiske fiberkabler, som ud over datatransmission også anvendes til strømtransmission, og som forklaret i betragtning 59 er disse varer også omfattet af den nuværende undersøgelse. Desuden importeredes glasfibre hovedsagelig fra Kina. Påstanden blev derfor afvist.

(291)

Connect Com gentog sin påstand om, at Kommissionen burde undersøge, om Mexico, Kasakhstan og Den Russiske Føderation kunne betragtes som egnede repræsentative lande, da optiske fiberkabler blev produceret i større mængder i disse lande end i Argentina. Parten anførte endvidere, at Kommissionen på grundlag af EU-Domstolens retspraksis (130) ikke kunne støtte sig på den omstændighed, at den ikke havde fundet en fabrikant med umiddelbart tilgængelige tal, men at den skulle gøre alt for at finde en fabrikant i det pågældende tredjeland, som var villig til at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen.

(292)

Som forklaret i betragtning 212 vurderede Kommissionen ikke Mexico, Kasakhstan og Den Russiske Føderation yderligere, da den ikke var i stand til at finde nogen producenter af optiske fiberkabler i disse lande med umiddelbart tilgængelige finansielle oplysninger. Det bemærkes endvidere, at Connect Com heller ikke indsendte sådanne oplysninger. Desuden er de finansielle oplysninger om den relevante virksomhed i det repræsentative land baseret på umiddelbart tilgængelige oplysninger, og Kommissionen behøver ikke at søge om samarbejde fra virksomheder i det repræsentative land. Påstanden blev derfor afvist.

(293)

Da det blev fastslået, at Argentina var det eneste egnede repræsentative land på grundlag af ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(294)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Argentina de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(295)

ZTT-gruppen gentog i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger sine argumenter vedrørende valget af repræsentativt land og hævdede, at Malaysia var et bedre repræsentativt land end Argentina. I den forbindelse gentog gruppen sine argumenter i betragtning 265, 267 og 269 uden at fremlægge nye elementer. Desuden hævdede den uden at fremlægge nogen beviser, at der ikke var nogen produktion af optiske fibre i Argentina, og at importen af optiske fibre var utilstrækkelig til normale driftsbehov.

(296)

Af de årsager, der er anført i betragtning 266, 268 og 270, og da der ikke blev fremlagt dokumentation, blev disse påstande afvist.

(297)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte Connect Com for så vidt angår udvælgelsen af det repræsentative land fra en liste over lande med samme økonomiske udviklingsniveau som eksportlandet, at selv om Kommissionen anvendte lande, der var klassificeret i samme indkomstkategori af Verdensbanken, ved at udøve sine skønsbeføjelser til at fortolke og anvende grundforordningen, mente Connect Com ikke, at det var korrekt blot at vælge et land med et tilsvarende økonomisk udviklingsniveau på grundlag af Verdensbankens generelle kategorisering. Den gjorde endvidere gældende, at de europæiske domstole ikke har bekræftet denne praksis. Connect Com hævdede derfor, at Kommissionen ikke burde have afvist virksomhedens påstande om, at Kommissionen også burde tage hensyn til produktionsvilkårene i industrien og det teknologiske udviklingsniveau i de repræsentative lande i forhold til Kina, som værende irrelevante.

(298)

Af de grunde, der er fremført i betragtning 216 og 217, blev disse påstande afvist.

(299)

Connect Com hævdede også, at Kommissionen burde oplyse, for hvilke af de tre argentinske varekoder for optiske fibre importmængden fra Kina udgjorde 52 %, og hvor stor importmængden var for de øvrige varer.

(300)

Det skal bemærkes, at Kommissionen den 12. marts 2021 tilføjede det fuldstændige udtræk over importen af produktionsfaktorerne i Argentina, Brasilien, Thailand og Tyrkiet til undersøgelsens ikkefortrolige sagsakter. I arket »QTY share« var importmængden fra Kina af den samlede importmængde for den argentinske varekode 9001 10 20 på 51,55 % (52 % afrundet), 21,83 % for 9001 10 19 og 1,55 % for 9001 10 11.

(301)

Connect Com desuden, at Kommissionen udelukkede Colombia, Malaysia, Serbien og Sydafrika som mulige repræsentative lande på grundlag af en analyse af importdata på 6-cifret niveau, mens den for Argentina foretog en analyse på 8-cifret niveau.

(302)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Som forklaret i betragtning 238 blev Colombia og Sydafrika ikke betragtet som egnede repræsentative lande, da Kommissionen ikke fandt umiddelbart tilgængelige oplysninger for undersøgelsesperioden om finansielle data for producenter i disse lande. Malaysia og Serbien blev heller ikke betragtet som egnede repræsentative lande, da Kommissionen ikke fandt rentable producenter i disse lande. Påstanden blev derfor afvist.

(303)

Connect Com hævdede også, at Brasilien ikke burde være blevet udelukket som et egnet repræsentativt land, da der blev importeret en stor mængde af aluminiumbelagt ståltråd til Brasilien fra Kina. Connect Com hævdede også, at aluminiumbelagt ståltråd ikke var et relevant råmateriale til fremstilling af optiske fiberkabler. Connect Com anmodede også Kommissionen om at oplyse, hvilken kinesisk eksporterende producent der angiveligt anvendte aluminiumbelagt ståltråd i produktionen af optiske fiberkabler.

(304)

Som forklaret i betragtning 242 blev den generelle repræsentativitet af den ikkefordrejede import til Brasilien anset for at være lav og ikke kun for aluminiumbelagt ståltråd. Aluminiumbelagt ståltråd anvendes til fremstilling af OPGW og OPPC, som også er omfattet af undersøgelsen og eksporteres til Unionen af de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter.

(305)

Connect Com gentog også CCCME's påstande og sine egne påstande i betragtning 259 uden at fremlægge nye elementer.

(306)

Af de grunde, der er anført i betragtning 260, blev disse påstande afvist.

(307)

Connect Com gentog også sine påstande i betragtning 281 uden at fremlægge nye elementer.

(308)

Af de grunde, der er fremført i betragtning 283-285, blev disse påstande afvist.

(309)

Connect Com hævdede også, at eftersom OPGW og OPPC også er omfattet af undersøgelsen, bør den udvalgte argentinske producent også fremstille denne type optiske fiberkabler, og Kommissionen bør oplyse, om dette er tilfældet.

(310)

Kommissionen bemærker, at der ikke findes noget krav om, at den udvalgte producent fra et repræsentativt land skal fremstille alle de varetyper, der eksporteres af de kinesiske producenter. Denne påstand blev derfor afvist som irrelevant.

(311)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CCCME sine påstande i betragtning 259 om, at Argentina ikke var et egnet repræsentativt land, da den eneste producent i Argentina, som Kommissionen havde identificeret (dvs. Prysmian Energia), var forretningsmæssigt forbundet med en af klagerne, og virksomheden havde en stor andel af det argentinske marked. CCCME henviste igen til antidumpingundersøgelsen vedrørende importen af glyphosat fra Kina (131), hvor Argentina, Australien, Indien og Malaysia blev afvist som referencelande, fordi deres markeder i vid udstrækning var domineret af virksomheder, der var forretningsmæssigt forbundet med den største EU-klager. Parten påstod endvidere, at Kommissionen ikke behandlede påstanden vedrørende undersøgelsen af glyphosat og heller ikke godtgjorde, at den argentinske producents data om SA&G og fortjeneste kunne anvendes ved beregningen af den normale værdi.

(312)

Det forhold, at den udvalgte virksomhed i det repræsentative land er forretningsmæssigt forbundet med en EU-producent, er ikke afgørende for valget af det repræsentative land, jf. betragtning 260. CCCME henviser til en sag, der vedrørte anvendelsen af den tidligere artikel 2, stk. 7, litra a), i den grundforordning, som blev ophævet i december 2017 (132). Ifølge artikel 2, stk. 7, litra a), skulle der vælges et egnet tredjeland med markedsøkonomi, også kaldet et »referenceland«, og en producent i dette land. I henhold til artikel 2, stk. 6a, anvender Kommissionen i stedet for at anmode om og efterprøve data fra en referencelandsproducent umiddelbart tilgængelige oplysninger vedrørende UP. Proceduren i henhold til artikel 2, stk. 6a, er således grundlæggende anderledes, og Kommissionen finder ikke, at det påståede forretningsmæssige forhold i den foreliggende sag kan have nogen betydning for, om det er hensigtsmæssigt at basere sig på den argentinske producents umiddelbart tilgængelige oplysninger. Desuden betyder det forhold, at virksomheden har en stor andel af det argentinske marked, ikke, at der ikke er nogen konkurrence i Argentina. Påstanden blev derfor afvist.

(313)

CCCME hævdede også, at Kommissionen ikke præciserede den standard, den henviste til, da den fastslog, hvorvidt en producents fortjenstmargen i et repræsentativt land er rimelig eller ej. Den hævdede endvidere, at Kommissionen ikke forklarede, hvorfor den faktiske fortjenstmargen for en producent på et marked, som ikke blev anset for at være fordrejet, ikke kunne anvendes til beregningen af den normale værdi.

(314)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Disse forklaringer blev fremlagt i betragtning 258 og 294, hvor Kommissionen konkluderede, at Argentina opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at blive betragtet som et egnet repræsentativt land, og Kommissionen var derfor nødt til at anvende fortjenesten for en producent fra Argentina. Påstanden blev derfor afvist.

(315)

I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den pågældende vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå umiddelbart tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet.

(316)

I det andet notat anførte Kommissionen efterfølgende, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA-databasen til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer. Desuden erklærede Kommissionen, at den ville anvende ILO's statistikker og de elektricitetstakster, der er offentliggjort af to eldistributører, nemlig Edenor og Edesur, til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger vedrørende henholdsvis arbejdskraft og energi som beskrevet i betragtning 348.

(317)

I det andet notat underrettede Kommissionen også de interesserede parter om, at den på grund af det meget store antal produktionsfaktorer for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, som afgav fuldstændige oplysninger, kunne opføre nogle af de faktorer, der havde ubetydelig vægt i de samlede produktionsomkostninger, under »hjælpematerialer«. Med hensyn til deres behandling i beregningen af den normale værdi oplyste Kommissionen, at den ville beregne procentdelen af hjælpematerialer af de samlede råmaterialeomkostninger og anvende denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer, når den anvendte de fastsatte ikkefordrejede benchmarks i det egnede repræsentative land. Kommissionen fulgte denne fremgangsmåde, jf. betragtning 320.

(318)

I lyset af alle de oplysninger, der er indgivet af de interesserede parter og indsamlet under kontrolbesøgene, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 1

Produktionsfaktorer for optiske fiberkabler

(319)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producent i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina, og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755. Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i betragtning 69 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Efter at have udelukket importen til Argentina fra Kina og lande uden markedsøkonomi fandt Kommissionen, at importen af de vigtigste råmaterialer fra andre tredjelande forblev repræsentativ (over 70 % af den samlede import til Argentina).

(320)

I betragtning af det usædvanligt store antal produktionsfaktorer, som de eksporterende producenter anvendte, udgjorde de faktiske omkostninger for en række af dem en ubetydelig andel af de samlede omkostninger ved råmaterialer i undersøgelsesperioden. Kommissionen besluttede at medtage dem i omkostningerne ved hjælpematerialer, da indvirkningen på beregningen af den normale værdi blev anset for at være meget begrænset. De faktiske råmaterialer, der blev medtaget i omkostningerne ved hjælpematerialer, var opført i de virksomhedsspecifikke oplysninger. Kommissionen beregnede hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede råmaterialeomkostninger og anvendte denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved anvendelsen af de fastsatte ikkefordrejede priser.

(321)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, anvendte Kommissionen det repræsentative lands tilsvarende importafgifter.

(322)

Kommissionen angav de stikprøveudtagne eksporterende producenters transportomkostninger ved levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger ved sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportudgifter. Kommissionen konstaterede i forbindelse med denne undersøgelse, at forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger til råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik.

(323)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede FTT-gruppen, at den argentinske varekode for optiske fibre 9001 10 19 ikke var for singlemodefibre, men for multimodefibre og specialfibre, der ikke blev anvendt til fremstilling af den pågældende vare. Dette skyldtes, at de fibre, der var omfattet af koden, havde en diameter på over 11 mikrometer, som var for multimodefibre.

(324)

Denne påstand blev anset for at være berettiget, og Kommissionen indvilligede derfor i at revidere benchmarket for optiske fibre i overensstemmelse hermed.

(325)

ZTT-gruppen hævdede i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger, at Kommissionen med urette havde udeladt importen under den argentinske varekode 9001 10 20 ved beregningen af benchmarket for optiske fibre med den begrundelse, at den omfattede optiske kabler, jf. betragtning 274, da de optiske fiberkabler blev importeret under den argentinske varekode 8544 70 00. FTT-gruppen anførte imidlertid, at den ikke havde nogen indvendinger mod Kommissionens beslutning om at se bort fra denne argentinske varekode.

(326)

Kommissionen bemærker, at HS-kode 8544 70 er beregnet til singlemode optiske fiberkabler, der består af en eller flere individuelt overtrukne fibre, med beskyttelseskappe, også samlet med elektriske ledere, og udelukker kabler, hvori alle optiske fibre er individuelt forsynet med operationelle forbindelsesdele i den ene eller begge ender, og plastisolerede kabler til undersøisk brug indeholdende en kobber- eller aluminiumsleder, hvori fibrene er indeholdt i (et) metalmodul(er). Pos. 9001 omfatter derimod optiske fibre og bundter af optiske fibre samt kabler af optiske fibre, bortset fra kabler henhørende under pos. 8544. I beskrivelsen af den argentinske varekode 9001 10 20 står der »bundter og kabler af optiske fibre«. Påstanden blev derfor afvist.

(327)

FTT-gruppen hævdede også, at de data, som Kommissionen anvendte til at beregne benchmarket for optiske fibre, omfatter både farvede og ikke-farvede fibre, og anmodede Kommissionen om at fratrække virksomhedens omkostninger ved farvning af fibre fra benchmarkværdien.

(328)

Kommissionen bemærkede, at den dokumentation, som FTT kun fremlagde i den fortrolige udgave af sit indlæg, ikke kan vurderes korrekt, da det kun var et uddrag af et bestemt datasæt. Ikke desto mindre mindede Kommissionen om, at beregningen af benchmarkene foretages på grundlag af umiddelbart tilgængelige data, og at uddraget af oplysningerne fra FTT i denne henseende tydeligvis ikke er umiddelbart tilgængeligt. Påstanden blev derfor afvist.

(329)

ZTT-gruppen hævdede, at ved beregningen af benchmarket for råmaterialet »kabelgel« burde der ud af de fire varekoder, som Kommissionen anvendte, nemlig 4002 99 10, 4002 99 20, 4002 99 30 og 4002 99 90, kun anvendes 4002 99 90. ZTT-gruppen fremlagde dokumentation for, at de tre andre varekoder ikke blev anvendt til fremstilling af den pågældende vare.

(330)

Denne påstand blev også anset for at være berettiget, og Kommissionen reviderede derfor benchmarket for kabelgel i overensstemmelse hermed.

(331)

ZTT-gruppen hævdede også, at varekoden for råvaren »valsetråd af aluminium« ikke var korrekt, da der i den argentinske nomenklatur henvises til huljern og andre profiler af aluminium snarere end stænger, der ikke anvendes til fremstilling af den pågældende vare, og at Kommissionen derfor bør identificere en anden kode. ZTT-gruppen foreslog ikke en anden alternativ varekode.

(332)

Kommissionen bekræftede, at den argentinske kode omfattede huljern og andre profiler af aluminium og ikke stænger. Efter yderligere analyse besluttede Kommissionen at revidere koden og i stedet anvende HS-kode 7605 21, som vedrører tråd af aluminiumlegeringer, der anvendes til fremstilling af aluminiumbelagt ståltråd til optiske jordkabler (OPGW) (133).

(333)

ZTT-gruppen hævdede også, at den ikke anvendte glasfibergarn til fremstilling af optiske fiberkabler, men glasfiberrovings, og at den korrekte HS-kode derfor ville være 7019 12. ZTT-gruppen anførte, at den afgørende faktor for at skelne mellem garn og rovings var, om filamenterne er snoede eller ej. ZTT-gruppen hævdede, at de filamenter, den anvendte, ikke var snoede, og at den korrekte HS-kode derfor var koden for rovings, dvs. 7019 12.

(334)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. HS-kode 7019 12 vedrører glasfiberrovings, som er råvarer til fremstilling af glasfibergarn. Desuden bekræftede EU-producenterne, at glasfiberrovings er råmaterialer, der anvendes af leverandørerne af glasfibergarn og glasfiberforstærkede stænger til industrien for optiske fiberkabler. Den korrekte HS-kode er derfor 7019 19.

(335)

FTT-gruppen anførte, at Kommissionen fejlagtigt medregnede produktionsfaktoren »vand« i »hjælpematerialer«, mens denne produktionsfaktor ikke var en direkte råmaterialeomkostning, men en direkte omkostning.

(336)

Kommissionen medtog produktionsfaktoren »vand« i hjælpematerialer, da den udgjorde mindre end 0,05 % af de samlede direkte omkostninger, og dens indvirkning på dumpingmargenen var derfor ubetydelig.

(337)

FTT-gruppen hævdede, at Kommissionen var forpligtet til at beregne et benchmark for hver produktionsfaktor, da den konkluderede, at alle produktionsfaktorer var fordrejede. Parten hævdede derfor, at Kommissionen ikke var berettiget til at samle flere produktionsfaktorer under hjælpematerialer og anvende den beregningsmetode, der er beskrevet i betragtning 320, da dette ville fordreje dataene. FTT-gruppen anmodede Kommissionen om at anvende de indberettede data fra FTT-gruppen for disse produktionsfaktorer. ZTT-gruppen var også uenig i Kommissionens metode for hjælpematerialer og hævdede, at Kommissionen burde beregne et benchmark for hjælpematerialer adskilt fra andre input.

(338)

Som forklaret i betragtning 320 medtog Kommissionen på grund af det store antal produktionsfaktorer (f.eks. mere end 60 produktionsfaktorer for FTT) en række produktionsfaktorer (ca. 30 produktionsfaktorer for FTT), som udgjorde en ubetydelig andel af de samlede råmaterialeomkostninger i undersøgelsesperioden (ca. 4 % for FTT), under hjælpematerialer. Kommissionen fandt, at kontrol af alle disse produktionsfaktorer ville have medført en betydelig administrativ byrde, også i betragtning af, at importværdierne til det repræsentative land for nogle af dem ikke var repræsentative, mens indvirkningen på beregningen af den normale værdi, som disse produktionsfaktorer kun udgør en lille del af, blev anset for at være meget begrænset. Kommissionen anvendte derfor sin standardmetode for at beregne denne ikkefordrejede værdi af hjælpematerialerne, dvs. ved at beregne deres procentsats af de samlede råmaterialeomkostninger og anvendte denne procentsats på de genberegnede råmaterialeomkostninger ved anvendelsen af de fastsatte ikkefordrejede priser. Denne metode, der vedrører en så lille andel af produktionsomkostningerne og en endnu mindre andel af beregningerne af den normale værdi, anses for at føre til resultater, der i høj grad ligner resultaterne af den metode, der er baseret på at spore hver enkelt produktionsfaktor. Under alle omstændigheder kunne denne metode meget vel føre til et gunstigt resultat for de eksporterende producenter, hvis den underliggende faktiske værdi af råmaterialerne ville være højere end den, der blev beregnet som en procentdel af de samlede råmaterialeomkostninger. Ingen af de interesserede parter fremlagde dokumentation for, at Kommissionens fremgangsmåde ville føre til et mindre gunstigt resultat. Kommissionen bemærkede endvidere, at der blev konstateret væsentlige fordrejninger i afsnit 3.1.1 ovenfor. I dette tilfælde kan omkostningerne på hjemmemarkedet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, anvendes, men kun i det omfang det er positivt fastslået, at de ikke er fordrejede, på grundlag af nøjagtig og relevant dokumentation. De eksporterende producenter fremlagde ikke sådanne beviser med hensyn til produktionsfaktorer grupperet under hjælpematerialer, og Kommissionen konstaterede heller ikke sådanne beviser. Kommissionen kan derfor ikke anvende de data, som FTT-gruppen har indberettet. Kommissionen mener, at dens metode til beregning af en ikkefordrejet værdi for hjælpematerialer er hensigtsmæssig, da der ikke foreligger bedre oplysninger. ZTT-gruppen forsøgte heller ikke at fremlægge benchmarket som beregnet ved at anvende GTA-importværdier til det repræsentative land, og gruppen har heller ikke foreslået et alternativt ikkefordrejet benchmark for hjælpematerialer. Påstanden blev derfor afvist.

(339)

ZTT-gruppen hævdede, at de seks typer biprodukter/affald, der blev indberettet som produktionsfaktorer, ikke burde medtages i hjælpematerialer, og at Kommissionen bør udarbejde et benchmark for hver af dem.

(340)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. I betragtning af det usædvanligt store antal produktionsfaktorer, som de eksporterende producenter anvendte, inkluderede Kommissionen, jf. betragtning 320, adskillige produktionsfaktorer, for hvilke de faktiske omkostninger, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter havde afholdt, udgjorde en ubetydelig andel af de samlede råmaterialeomkostninger. De seks typer biprodukter/affald, som ZTT-gruppen har indberettet, udgjorde, afhængigt af biprodukterne/affaldet, mellem mindre end 0,005 % og mindre end 0,050 % af de samlede direkte omkostninger og i alt mindre end 0,10 % af de samlede direkte omkostninger. Deres potentielle indvirkning på den normale værdi var således ubetydelig, og de betragtninger, der er sammenfattet i betragtning 338, er også relevante i denne henseende. Påstanden blev derfor afvist.

(341)

FTT-gruppen anførte, at Kommissionen ved at anvende cif-værdier til at beregne benchmarks, der omfatter transportomkostninger uden for Argentina, søfragtomkostninger og forsikring, udelukker enhver komparativ fordel, som producenterne måtte have på grund af tilgængeligheden af visse råmaterialer på deres hjemmemarked.

(342)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), foreskriver anvendelse af tilsvarende data i et egnet repræsentativt land, »forudsat at de relevante data er umiddelbart tilgængelige«. Kommissionen rådede ikke over data i sagsakterne vedrørende hjemmemarkedspriser i mulige repræsentative lande. Derimod er data om importpriser umiddelbart tilgængelige, og Kommissionen anvender GTA som kilde til disse data. Denne part fremlagde heller ikke eventuelle relevante data fra det repræsentative land, som kunne anvendes i forbindelse med undersøgelsen. Påstanden blev derfor afvist.

(343)

ZTT-gruppen var også uenig i Kommissionens metode til beregning af ikkefordrejede omkostninger ved transport af råmaterialer, jf. betragtning 322. ZTT-gruppen fremførte, at Kommissionen burde beregne transportomkostningerne for hvert enkelt råmateriale. Det blev tilføjet, at transportomkostningerne kan variere betydeligt fra den ene produktionsfaktor til den anden.

(344)

Kommissionen bemærker, at ZTT-gruppen ikke foreslog, hvordan Kommissionen skulle beregne transportomkostningerne for hvert enkelt råmateriale. Som anført i betragtning 322 konstaterede Kommissionen i forbindelse med denne undersøgelse, at forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger til råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik. Påstanden blev derfor afvist.

(345)

Kommissionen anvendte ILO's statistikker til at fastsætte lønningerne i Argentina. ILO's statistikker indeholder oplysninger om de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger for 2018 for flere erhverv. De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger for fremstillingssektoren var imidlertid ikke tilgængelige. For at fastlægge referenceværdien for arbejdskraftomkostningerne anvendte Kommissionen derfor de samlede gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger fra ILO's statistikker sammen med umiddelbart tilgængelige oplysninger (såsom skatter og afgifter) om yderligere arbejdskraftomkostninger, som afholdes af en arbejdsgiver i Argentina (134). Kommissionen anvendte også indekset (135) til at justere 2018-tallene for inflation.

(346)

ZTT-gruppen hævdede i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger, at Kommissionen burde anvende arbejdskraftomkostningerne for »anlægs- og maskinoperatører og samlebåndsarbejdere«, da de var tættest på den type arbejdskraft, der anvendes i sektoren for optiske fiberkabler.

(347)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. ZTT-gruppen fremlagde ingen dokumentation for, at de fleste af ZTT-gruppens ansatte var fabriks-- og maskinoperatører og samlebåndsarbejdere. Da industrien for optiske fiberkabler er en højteknologisk industri, ansætter producenterne af optiske fiberkabler mange ingeniører og teknikere, som af ILO klassificeres under kategorien »fagfolk«, samt informations- og kommunikationsmedarbejdere, som af ILO klassificeres under »teknikere og beslægtede fagfolk«. De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger for disse tre erhverv er mere end 20 % højere end værdien af de samlede arbejdskraftomkostninger, som Kommissionen anvendte til beregning af benchmarket for arbejdskraften. Da Kommissionen ikke har en opgørelse over andelen af ansatte i disse hovedkategorier i forhold til det samlede antal ansatte, fandt den det hensigtsmæssigt at anvende ILO's gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger. Påstanden blev derfor afvist.

(348)

Elprisen for virksomheder (industrielle brugere) i Argentina offentliggøres af eldistributørerne Edenor og Edesur (136) i undersøgelsesperioden. Oplysningerne gør det muligt at identificere den elpris, som de industrielle brugere betaler (Tarifa T3). De indeholder også nærmere oplysninger om de priser, der betales af industrielle brugere, som har valgt differentierede takster baseret på tidspunktet på den dag, hvor elektriciteten forbruges, og den spænding, der anvendes. Kommissionen anvendte disse takster til beregningen.

(349)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede ZTT-gruppen, at der var en fejl i formlen til beregning af benchmarket for elektricitet.

(350)

Kommissionen korrigerede denne fejl, hvis indvirkning var ubetydelig.

(351)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(352)

De samarbejdsvillige eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger blev udtrykt som en andel af de eksporterende producenters faktiske omkostninger ved fremstilling. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(353)

For at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA&G samt fortjeneste baserede Kommissionen sig på de finansielle data for 2019 for Prysmian Energia Cables y Sistemas de Argentina S.A., jf. udtræk fra Dun og Bradstreet (D&B) (137). Kommissionen stillede disse data til rådighed for interesserede parter i det andet notat.

(354)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger var FTT-gruppen uenig i den beregningsmetode, der blev anvendt på de indirekte produktionsomkostninger, jf. betragtning 352, og hævdede, at Kommissionen havde anvendt »fordrejede data« til at genberegne »fordrejede« værdier, hvilket var i strid med Kommissionens retlige principper og praksis, og anmodede Kommissionen om at beholde de oprindelige data, som FTT-gruppen havde indberettet. ZTT var også uenig i Kommissionens metode for indirekte produktionsomkostninger og anmodede Kommissionen om at beregne et benchmark herfor adskilt fra andre input.

(355)

Kommissionen bemærkede, at dataene vedrørende indirekte produktionsomkostninger ikke var umiddelbart tilgængelige separat i producentens regnskaber i det repræsentative land. Når der først er konstateret væsentlige fordrejninger, kan omkostningerne på hjemmemarkedet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, desuden anvendes, men dog kun i det omfang det er positivt fastslået, at de ikke er fordrejede, på grundlag af nøjagtig og relevant dokumentation. De eksporterende producenter fremlagde ikke sådanne beviser med hensyn til indirekte produktionsomkostninger, og Kommissionen konstaterede heller ikke sådanne beviser. Påstanden blev derfor afvist. Kommissionen fandt, at dens metode til beregning af en ikkefordrejet værdi for indirekte produktionsomkostninger er hensigtsmæssig, da der ikke foreligger bedre oplysninger. ZTT-gruppen har heller ikke foreslået et alternativt ikkefordrejet benchmark for indirekte produktionsomkostninger. Påstanden blev derfor afvist.

(356)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede ZTT-gruppen, at dens egen SA&G og fortjeneste ikke burde udelukkes fra overvejelserne, da Kommissionen ikke godtgjorde, at de var fordrejet.

(357)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Som forklaret i betragtning 142 konkluderede Kommissionen, at det ikke var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Derfor behøver Kommissionen i dette tilfælde, jf. betragtning 158, ikke at bevise, at de eksporterende producenters faktiske SA&G ikke var fordrejede.

(358)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(359)

For det første fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger (herunder forbrug af råmaterialer, arbejdskraft og energi). Kommissionen anvendte de ikkefordrejede enhedsomkostninger på de stikprøveudtagne eksporterende producenters faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land, jf. betragtning 318.

(360)

For det andet tilføjede Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger med henblik på at nå frem til de ikkefordrejede produktionsomkostninger. De samarbejdsvillige eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger blev forhøjet med de omkostninger ved råmaterialer og hjælpematerialer, der er omhandlet i betragtning 317, og blev efterfølgende udtrykt som en andel af de produktionsomkostninger, som hver af de eksporterende producenter faktisk havde afholdt. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(361)

Så snart de ikkefordrejede produktionsomkostninger var blevet fastlagt, anvendte Kommissionen SA&G og fortjeneste, jf. betragtning 351-353. De blev fastsat på grundlag af regnskaberne for Prysmian Energia Cables y Sistemas de Argentina S.A som forklaret i betragtning 353.

(362)

På de produktionsomkostninger, der er fastsat som beskrevet i foregående betragtning, anvendte Kommissionen SA&G og fortjeneste for Prysmian Energia Cables y Sistemas de Argentina S.A. SA&G udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 15 %. Fortjenesten udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 10,6 %.

(363)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(364)

Den stikprøveudtagne gruppe af eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerer som enten en agent, en forhandler eller en importør.

(365)

For salg direkte til uafhængige kunder i Unionen og gennem forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder var eksportprisen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved eksportsalg til Unionen.

(366)

Ved salg gennem forretningsmæssigt forbundne importører blev eksportprisen beregnet på grundlag af den pris, hvortil den importerede vare første gang blev videresolgt til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I dette tilfælde blev prisen justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder SA&G samt en rimelig fortjeneste.

(367)

Det vejede gennemsnit af de samarbejdsvillige importørers fortjeneste (jf. betragtning 28) blev anvendt som en rimelig fortjenstmargen. Denne fortjenstmargen ligger på mellem 15 % og 25 %.

(368)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede ZTT- og FTT-grupperne, at der var tale om dobbelttælling af visse justeringer, der blev fratrukket både salgslisten og salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger.

(369)

Disse påstande blev fundet berettigede, og Kommissionen reviderede eksportprisen i overensstemmelse hermed. Den detaljerede vurdering af denne påstand blev forelagt begge grupper i den virksomhedsspecifikke fremlæggelse, da den indeholder fortrolige oplysninger.

(370)

FTT-gruppen hævdede, at Kommissionen ikke burde trække det samlede agentgebyr fra eksportprisen, da det bestod af fire forskellige typer gebyrer, men kun gebyret for eksportagenter.

(371)

Kommissionen anmodede FTT-gruppen om at fremsende yderligere oplysninger om betalingen af agentgebyret til den forretningsmæssigt forbundne agent. De oplysninger, der blev fremlagt af FTT-gruppen, viste, at FTT rent faktisk betalte sin forretningsmæssigt forbundne agent det samlede agentgebyr og ikke kun gebyret for eksportagenter. Påstanden blev derfor afvist.

(372)

FTT-gruppen hævdede, at Kommissionen anvendte det forkerte agentgebyr for den pågældende vare for 2020 og to gange fratrak omkostningerne ved søtransport og håndtering; én gang som en justering i salgslisten og én gang som en del af agentgebyret.

(373)

Disse påstande blev anset for at være berettigede, og de blev derfor accepteret. Beregningen af eksportprisen blev justeret i overensstemmelse hermed.

(374)

FTT-gruppen hævdede også, at Kommissionen ved beregningen af eksportprisen for salget hos virksomhedens forretningsmæssigt forbundne enhed NW ikke burde fratrække det agentgebyr, der blev anvendt på FTT's salg, da 1) der ikke forelå nogen aftale mellem NW og FTT eller med FTT's eksportagent, 2) sådanne gebyrer afspejledes i transaktionerne mellem FTT og dennes agent, og 3) transaktionerne mellem NW og FTT var transaktioner på hjemmemarkedet udtrykt i momsfakturaværdi.

(375)

Aftalen mellem FTT og dennes forretningsmæssigt forbundne agent præciserer ikke, at agentgebyret kun finder anvendelse på salget af optiske fiberkabler fremstillet af FTT. Da FTT også eksporterer optiske fiberkabler fremstillet af NW, bør agentgebyret fratrækkes for hele FTT's eksport, uanset hvilken producent der er tale om. Påstanden blev derfor afvist.

(376)

FTT-gruppen hævdede også, at den ikke forretningsmæssigt forbundne importørs fortjenstmargen, jf. betragtning 367, ikke er repræsentativ og ikke er en fortjeneste, der normalt opnås af importørerne. FTT-gruppen hævdede også, at de importører, som Kommissionen havde udvalgt, havde et andet forretningsgrundlag end de forretningsmæssigt forbundne importører i FTT-gruppen.

(377)

Det skal indledningsvis bemærkes, at Kommissionen ikke har udvalgt importørerne. Importørernes samarbejde i forbindelse med antidumpingundersøgelsen er frivilligt. Som anført i betragtning 28 indsendte fem ikke forretningsmæssigt forbundne importører de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Kommissionen anmodede alle samarbejdsvillige importører om at indsende deres besvarelser af spørgeskemaet. Som anført i betragtning 42 krydstjekkede Kommissionen oplysningerne fra importørerne. Den anvendte fortjenstmargen er, jf. betragtning 367, desuden det vejede gennemsnit af fortjenesten for de samarbejdsvillige importører, der er nævnt i betragtning 28, og som var i stand til at indgive oplysninger for undersøgelsesperioden. Kommissionen fandt derfor, at denne fortjenstmargen var repræsentativ og nøjagtig.

(378)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ab fabrik.

(379)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget justeringer for transport, forsikring, håndtering og lastning, kreditomkostninger, bankgebyrer, andre importafgifter og emballeringsomkostninger, agentgebyr, provisioner og rabatter ved årets udgang.

(380)

Der blev også foretaget en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), for salg gennem forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder. Det blev konstateret, at de funktioner, der varetages af forhandlerne i Kina eller Hongkong, minder meget om en agents funktioner. Disse forhandlere søgte kunder og etablerede kontakt med dem. De havde ansvaret for salgsprocessen og fik en avance for deres tjenester. Justeringen bestod af handelsvirksomhedernes SA&G og en fortjeneste på 10 %. Denne fortjenstmargen blev anset for at være et konservativt skøn over det passende fortjenstniveau i betragtning af de høje margener (typisk i intervallet 20 %), der blev opnået af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører i denne sektor.

(381)

ZTT-gruppen hævdede, at dens produktions- og salgsvirksomheder udgør en enkelt økonomisk enhed for så vidt angår eksportsalget af optiske fiberkabler.

(382)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Det skal bemærkes, at denne påstand udelukkende blev fremsat for den pågældende vare og ikke for alle varer, der solgtes af ZTT-gruppen. Som bekræftet af Retten (138) skal undersøgelsen af, om en forretningsmæssigt forbundet virksomhed udgør en enkelt økonomisk enhed med de producerende enheder, være mere vidtgående end salget af den pågældende vare til Unionen. Der skal foretages en undersøgelse af den producerende enheds og salgsenhedens rolle for så vidt angår alle de varer, der produceres eller sælges af gruppen. Kommissionens undersøgelse viste bl.a. , at der var tale om et betydeligt direkte salg og manglende økonomisk kontrol. Det blev således konstateret, at ZTT-gruppens salgsvirksomheder ikke kunne anses for blot at fungere som interne salgsafdelinger. De nærmere detaljer i Kommissionens vurdering er blevet fremlagt for ZTT-gruppen i den virksomhedsspecifikke fremlæggelse, da de omfatter fortrolige forretningsoplysninger. På grundlag af denne vurdering blev påstanden afvist.

(383)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger var ZTT-gruppen uenig i Kommissionens konklusion om, at ZTT-gruppens salgsvirksomheder ikke kunne anses for blot at fungere som interne salgsafdelinger. Den hævdede, at selv om en af de producerende enheder ikke havde nogen aktiebesiddelse i eller økonomisk kontrol over den kinesiske forhandler, var der fælles kontrol med begge disse virksomheder.

(384)

Kommissionen bemærkede, at selv om dette er tilfældet, er denne betingelse kun en forudsætning, og at den er ikke afgørende.

(385)

Desuden hævdede ZTT-gruppen, at Kommissionen ikke har fremlagt beviser for, at handelsvirksomheden solgte varer fra ikke forretningsmæssigt forbundne virksomheder, og at der forelå en skriftlig aftale, der angav transaktioner på armslængdevilkår mellem producenter og forhandleren i forbindelse med eksportsalg. Den fremførte også, at kun eksportsalget var relevant for denne vurdering, mens hjemmemarkedssalget var irrelevant, og at kun salget af den pågældende vare burde indgå i vurderingen. I denne forbindelse hævdede den, at det var irrelevant, om de producerende enheder solgte andre varer direkte, da handelsvirksomheden ikke fungerede som intern salgsafdeling for disse varer. Det blev anført, at der kan være flere salgsafdelinger i en virksomhed, der hver især er specialiseret i en bestemt vare. Det blev også fremført, at ingen af producenterne havde eksportsalgsafdelinger eller salgspersonale til at håndtere eksportfunktionerne. ZTT-gruppen hævdede også, at det ikke var relevant, hvad der står på forhandlerens erhvervslicens, da den vedrørte »formaliteter« og ikke den økonomiske virkelighed.

(386)

Kommissionen fastholder sine konklusioner om, at den kinesiske forhandler ikke kunne anses for blot at fungere som en intern salgsafdeling. Undersøgelsen af, om en forretningsmæssigt forbundet virksomhed udgør en enkelt økonomisk enhed med de producerende enheder, skal være mere vidtgående end salget af den pågældende vare til Unionen (139). En af de producerende enheder havde et betydeligt direkte eksportsalg af andre varer på mellem 17 % og 22 % af det samlede salg, og den var derfor nødt til at have en eksportsalgsafdeling og et salgspersonale til trods for, hvad ZTT hævdede. Med hensyn til forhandlerens erhvervslicens bemærkes det, at dokumentationen for karakteren af funktionerne faktisk er relevant for vurderingen af forhandlerens rolle.

(387)

ZTT-gruppen gentog også sin påstand om, at den forretningsmæssigt forbundne importør i Unionen indgik i en enkelt økonomisk enhed.

(388)

Kommissionen fastholdt sin konklusion om, at for så vidt angår eksporten via den forretningsmæssigt forbundne importør i Unionen, er eksistensen af en enkelt økonomisk enhed ikke relevant for anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 9. Denne bestemmelse finder anvendelse på justeringen af eksportprisen i tilfælde, hvor eksportprisen er upålidelig på grund af en forretningsmæssig forbindelse eller en kompensationsaftale mellem eksportøren og importøren eller en tredjepart. I dette tilfælde var det ubestridt, at ZTT-gruppen sælger til Unionen gennem en forretningsmæssigt forbundet importør, og denne bestemmelse finder derfor fuldt ud anvendelse.

(389)

I deres bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede FTT-gruppen og CCCME, at Kommissionen ikke havde gjort rede for kilden til fortjenstmargenen på 10 %, og om dette beløb var rimeligt og almindeligt på markedet.

(390)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Disse oplysninger blev fremlagt i betragtning 380.

(391)

FTT-gruppen og CCCME hævdede også, at der ved fastsættelsen af eksportprisen for NW ikke kunne foretages justeringer for SA&G (bortset fra direkte salgsomkostninger) og fortjeneste for dens forretningsmæssigt forbundne forhandlere i Kina og Hongkong, da Kommissionen ikke havde påvist, at disse forhandleres funktioner svarede til dem, der udøves af en agent, der arbejder på provisionsbasis.

(392)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Kommissionen gentog sin vurdering, som fremgår af betragtning 380. Kommissionen bemærkede endvidere, at der var en betydelig prisvariation, når man sammenligner forskellige dele af salgsstrømmen til Unionen, som tegner sig for mellem 18 % og 30 % afhængigt af den pågældende del. Det var derfor klart, at hver forhandler fik en avance, som faktisk var højere end den ikke forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheds fortjeneste, som Kommissionen havde trukket fra, jf. betragtning 380.

(393)

FTT-gruppen anførte også, at SA&G for Prysmian Energia Cables y Sistemas de Argentina S.A. efter gruppens opfattelse indeholdt alle dens udgifter i regnskabsperioden. FTT-gruppen anmodede Kommissionen om at trække de direkte salgsomkostninger (såsom transport- og håndteringsomkostninger) fra det samlede beløb for SA&G, da det ikke var objektivt og rimeligt at sammenligne en eksportpris eksklusive salgs- og finansieringsomkostninger med en normal værdi uden et sådant fradrag. CCCME fremsatte en lignende påstand og hævdede, at Kommissionen tilsyneladende kun havde justeret eksportprisen i henhold til artikel 2, stk. 10, og ikke også den normale værdi. ZTT-gruppen hævdede også, at de finansielle data for Prysmian Energia Cables y Sistemas de Argentina S.A. ikke var tilstrækkeligt detaljerede til at give en fuldstændig forståelse af SA&G-posterne og de tilsvarende beløb. Den fremførte, at der var afgørende behov for yderligere detaljer for at sikre en rimelig sammenligning mellem ZTT-gruppens eksportpris og den beregnede normale værdi samt for at fastslå, at fortjenesten stammede fra den primære forretningsaktivitet (såsom salg af kabler) snarere end fra en anden forretningsaktivitet eller ikke-driftsindtægter. Sådanne indtægter skal ikke medregnes i den fortjeneste, der anvendes til beregning af den normale værdi. ZTT-gruppen anførte endvidere, at hvis Kommissionen ikke var i stand til at tilvejebringe en mere meningsfuld fremlæggelse af de finansielle oplysninger vedrørende Prysmian Energia Cables y Sistemas de Argentina S.A., bør Kommissionen anvende oplysningerne fra de malaysiske producenter, hvis reviderede regnskaber var tilgængelige.

(394)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. SA&G blev beregnet som forskellen mellem omkostningerne ved solgte varer og de øvrige driftsudgifter på grundlag af de umiddelbart tilgængelige oplysninger. Kommissionen bemærkede, at påstanden om, at disse omkostninger var inkluderet i SA&G-omkostninger, der var indberettet for producenten i det repræsentative land, ikke var underbygget. Desuden fremlagde de stikprøveudtagne eksporterende producenter ingen opgørelse af denne justering. Kommissionen fremlagde de relevante umiddelbart tilgængelige finansielle oplysninger om Prysmian Energia fra Dun & Bradstreet for de interesserede parter i det andet notat. Ingen interesserede parter fremlagde mere hensigtsmæssige SA&G-data for en producent i Argentina. Da Kommissionen desuden i betragtning 294 har konkluderet, at Argentina opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at blive betragtet som et egnet repræsentativt land, var Kommissionen nødt til at anvende SA&G for en producent fra Argentina og ikke fra Malaysia. Da den malaysiske producent ikke registrerede en rimelig fortjeneste, kunne Kommissionen ikke anvende virksomhedens finansielle oplysninger. Påstanden blev derfor afvist.

(395)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(396)

På dette grundlag fastsættes de vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

(397)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev derfor fastsat på grundlag af de margener, der var opstillet for de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(398)

På dette grundlag udgør den endelige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, 31,2 %.

(399)

For så vidt angår margenen for alle andre eksporterende producenter i Kina fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Graden af samarbejdsvilje blev fastlagt under hensyntagen til de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen og den samlede eksportmængde baseret på import fra Kina som anført i Eurostats importstatistikker.

(400)

I dette tilfælde var graden af samarbejdsvilje høj. Kommissionen fandt det hensigtsmæssigt at basere restdumpingmargenen på niveauet for den stikprøveudtagne virksomhed med den højeste dumpingmargen.

(401)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(402)

Selv om de officielle importstatistikker indberettes i kilogram, fandt Kommissionen i overensstemmelse med bemærkningerne fra de eksporterende producenter og EU-erhvervsgrenen, at denne måleenhed ikke er egnet til en korrekt opgørelse af de pågældende mængder. Undersøgelsen viser, at erhvervsgrenen normalt ikke anvender vægt, men længde som den primære mængdeindikator. Dette kan enten måle længden af kablet (kabelkm) eller den samlede længde af de fibre, der er indeholdt i kablet (fiberkm). Da den nuværende undersøgelse vedrører kabler, anses kabelkm for at være den mest hensigtsmæssige måleenhed, som vil blive anvendt ved konstateringen af skade nedenfor.

(403)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME, at importmængderne burde beregnes på grundlag af fiberkilometer i stedet for kabelkilometer, da fiberkilometer var den accepterede industristandard og den eneste måleenhed, der afspejlede de enorme forskelle i antallet af fibre pr. kabel.

(404)

Kommissionen fastholdt, at kabelkilometer er den rette måleenhed, da de varer, der er genstand for undersøgelsen, er kabler, og antallet af fibre i et kabel er en særlig egenskab ved kablet, som afspejles i varekontrolnummeret. Denne påstand blev derfor afvist.

(405)

Samme vare blev fremstillet af 29 EU-producenter i undersøgelsesperioden. Med undtagelse af de to virksomheder, der er nævnt i næste afsnit, udgør de »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1. Efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union er konstateringen af skade baseret på data fra 27 medlemsstater (EU-27) for hele den betragtede periode.

(406)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 1,2 mio. kabelkm. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, såsom direkte oplysninger fra de 9 parter — 6 klagere, 3 virksomheder, der støttede klagen — og markedsoplysninger for de resterende producenter. Tre EU-producenter, der tegnede sig for ca. 52 % af den samlede EU-produktion af samme vare, blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 26.

(407)

I henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 1, kan producenter, som er forretningsmæssigt forbundet med kinesiske eksportører eller importører og/eller selv er importører af den påståede dumpingvare, udelukkes fra EU-erhvervsgrenen. I artikel 4, stk. 2, defineres det, hvornår producenter anses for at være forretningsmæssigt forbundet med eksportører eller importører.

(408)

Kommissionen undersøgte EU-erhvervsgrenens eksisterende forbindelser med eksportører eller importører af den pågældende vare. Undersøgelsen viste, at en stikprøveudtagen EU-producent importerede en minimal mængde optiske fiberkabler fra Kina, og en anden ejer en minoritetsandel af en eksporterende producent, der ikke indgik i stikprøven. I lyset af de ubetydelige mængder, som den første producent importerede, og det forhold, at den anden part påviste, at denne ikke kontrollerer eller kontrolleres af denne eksporterende producent, og at virkningen af denne forbindelse ikke fik producenten til at optræde anderledes end de ikke forretningsmæssigt forbundne producenter, konkluderede Kommissionen, at der ikke var nogen grund til at udelukke nogen af disse virksomheder fra EU-erhvervsgrenen.

(409)

For så vidt angår en tredje producent, der ikke indgik i stikprøven, fandt Kommissionen i betragtning af producentens forhold til en kinesisk eksporterende producent (som kontrolleres af den samme enhed) og de betydelige mængder af import fra Kina, at det var hensigtsmæssigt at udelukke denne producent fra definitionen af EU-erhvervsgrenen på trods af virksomhedens betydelige produktion i Unionen.

(410)

For så vidt angår en ikke samarbejdsvillig producent i Unionen, som angav en betydelig mængde import fra Kina, besluttede Kommissionen ligeledes, at denne under hensyntagen til forholdet til en kinesisk eksporterende producent og de betydelige importmængder ligeledes burde udelukkes fra EU-erhvervsgrenen.

(411)

Da undersøgelsen ikke viste, at nogen anden producent enten var forretningsmæssigt forbundet med kinesiske eksportører eller importerede fra Kina, var der ikke behov for yderligere udelukkelser fra definitionen af EU-erhvervsgrenen.

(412)

CCCME fremførte, at en række EU-producenter havde forrentningsmæssige forbindelser til kinesiske producenter af optiske fiberkabler, og anmodede Kommissionen om at foretage en segmenteret skadesanalyse ved at analysere denne importstrøm særskilt.

(413)

CCCME gentog i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger denne påstand vedrørende segmentering og en separat vurdering af importen. CCCME fandt også, at Kommissionen burde oplyse mængden og procentdelen af EU-producenternes import fra forretningsmæssigt forbundne og ikke forretningsmæssigt forbundne kinesiske producenter i UP.

(414)

Som anført ovenfor tog Kommissionen behørigt hensyn til EU-producenternes forbindelser med kinesiske virksomheder ved at udelukke producenter med betydelig import fra Kina og ved at tage hensyn til deres forhold til kinesiske eksportører. De stikprøveudtagne EU-producenter importerede marginale mængder (mindre end 1 % af deres produktion) af den pågældende vare fra forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina. Påstanden blev derfor afvist.

(415)

Connect Com indsendte en liste over andre EU-producenter af optiske fiberkabler, som ikke blev taget i betragtning i klagen. Kommissionen bemærkede, at disse virksomheder ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og at der er blevet fremlagt skøn vedrørende ikkesamarbejdsvillige EU-producenter på grundlag af pålidelige markedsoplysninger (140).

(416)

For at afgøre, om EU-erhvervsgrenen led skade, og for at fastlægge forbruget og de forskellige økonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenens situation, undersøgte Kommissionen, hvorvidt og i hvilket omfang der i analysen skulle tages hensyn til den efterfølgende anvendelse af EU-erhvervsgrenens produktion af samme vare.

(417)

Kommissionen konstaterede, at mellem 5,8 og 4,4 % af EU-producenternes samlede produktion var bestemt til bunden anvendelse. Kablerne blev i dette tilfælde leveret inden for samme virksomhed eller samme grupper af virksomheder med henblik på yderligere forarbejdning i efterfølgende produktionsled, navnlig til produktion af kabler forsynet med forbindelsesdele.

(418)

Sondringen mellem det bundne og det frie marked er relevant for skadesanalysen, fordi de varer, der er bestemt til bunden anvendelse, ikke er i direkte konkurrence med importvarerne. Derimod er produktionen, der skulle afsættes på det frie marked, i direkte konkurrence med importen af den pågældende vare.

(419)

For at give så fuldstændigt et billede af EU-erhvervsgrenen som muligt indhentede Kommissionen oplysninger om hele produktionen af optiske fibre og fastslog, om produktionen var bestemt til bunden anvendelse eller til det frie marked.

(420)

Kommissionen undersøgte visse økonomiske indikatorer vedrørende EU-erhvervsgrenen udelukkende på grundlag af data for det frie marked. Der er tale om følgende indikatorer: salgsmængde og salgspriser på EU-markedet, markedsandel, vækst, eksportmængde og -priser, rentabilitet, investeringsafkast og likviditet. Når det var muligt og relevant, blev resultaterne af undersøgelsen sammenlignet med data for det bundne marked for at tilvejebringe et fuldstændigt billede af EU-erhvervsgrenens situation.

(421)

Andre økonomiske indikatorer kunne imidlertid kun med rimelighed undersøges ved at tage aktiviteten som helhed i betragtning, herunder EU-erhvervsgrenens bundne anvendelse (141). Der er tale om følgende indikatorer: produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, investeringer, lagerbeholdninger, beskæftigelse, produktivitet, lønninger og evnen til at rejse kapital.

(422)

CCCME hævdede i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger, at der ikke burde ses bort fra det bundne marked ved analysen af EU-erhvervsgrenens samlede markedsposition.

(423)

Som beskrevet nedenfor så Kommissionen ikke bort fra det bundne marked, men identificerede det og vurderede dets udvikling over tid. Dette gav et fuldstændigt billede af EU-erhvervsgrenens situation. Markedets lille og faldende størrelse understreger, at det ikke har nogen relevant indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation. Kommissionen minder endvidere om, at kabler med konnektorer ikke er den pågældende vare.

(424)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af de salgsdata, der var fastsat af klageren, samt importdata som fastsat i overensstemmelse med den metode, der er beskrevet i betragtning 427-432.

(425)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 2

EU-forbruget (kabelkm)

(426)

Forbruget på det frie marked i Unionen steg med 38 % i løbet af den betragtede periode. I forbindelse med den omfattende digitale ekspansion i Unionen er der tale om et marked i stærk vækst, og denne vækst forventes fortsat at stige kraftigt (142). Forbruget fortsatte med at stige indtil UP, selv om anden del af perioden (dvs. første halvdel af 2020) faldt sammen med de første måneder af forstyrrelserne i forbindelse med covid-19-pandemien. Undersøgelsesresultaterne viser, at pandemien, der startede i de sidste måneder af UP, og de dermed forbundne forebyggende foranstaltninger bremsede stigningen i væksten, men ikke hindrede en stigning i forbruget af den undersøgte vare i Unionen i undersøgelsesperioden som helhed. Det bundne marked udgøres af anvendelsen af optiske fiberkabler i konnektivitetsløsninger, som tilbydes af virksomhederne, herunder kabler forsynet med forbindelsesdele. Mængderne på det bundne marked, som var meget begrænsede i forhold til det samlede marked, viste et fald på 12 % i hele den betragtede periode.

(427)

Importmængden fra Kina blev fastsat på grundlag af oplysninger direkte fra de kinesiske eksporterende producenter i henhold til betragtning 47. Importmængden var meget repræsentativ, idet den i UP udgjorde 89 % af den samlede import, som de kinesiske eksporterende producenter havde angivet i forbindelse med stikprøveudtagningen ved undersøgelsens begyndelse. Den samlede import blev således fastsat til 11 % mere end de mængder, der blev oplyst i henhold til betragtning 47.

(428)

Importen fra andre tredjelande blev fastsat på grundlag af den detaljerede undersøgelse, der er nævnt i betragtning 48, hvor importen af den pågældende vare blev fastsat i kg og blev omregnet til kabelkm ved hjælp af de nøjagtige omregningsfaktorer, som de kinesiske eksporterende producenter angav i deres svar på den supplerende anmodning om oplysninger, der er nævnt i betragtning 47.

(429)

Markedsandelen for importen blev fastsat på grundlag af importmængden i forhold til forbrugsmængden på det frie marked i tabel 2.

(430)

Importen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importmængde og markedsandel

(431)

Som følge af en betydelig kinesisk overskudskapacitet (skønnes at være mere end dobbelt så stor som hele EU-markedet på grundlag af markedsanalyser fra klagerne (143)) steg importen fra det pågældende land fra ca. 190 000 kabelkm til ca. 500 000 kabelkm i den betragtede periode, hvilket var en meget hurtig stigning på mere end to en halv gang. Denne stigning på 163 % er mere end fire gange større end stigningen i forbruget, hvilket understreger den kinesiske indtrængning på dette marked.

(432)

Markedsandelen for denne import steg derfor fra 14,8 % til 28,3 % i den betragtede periode, igen en markant stigning på 91 %. Det skal bemærkes, at importmængden fra Kina steg hvert år i den betragtede periode, hvilket er et element, der viser markedsindtrængningens hastighed og omfang.

(433)

CCCME hævdede i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger, at EU-erhvervsgrenens markedsandel var sat for lavt, og at markedsandelen for den kinesiske import var forhøjet. CCCME hævdede endvidere, at markedsoplysningerne burde baseres på fiberkilometer i stedet for kabelkilometer, hvilket ville resultere i en lavere markedsandel for importen fra Kina.

(434)

I den forbindelse mindede Kommissionen om, at undersøgelsen havde vist, at kabelkilometer var den mest hensigtsmæssige måleenhed for den pågældende vare, jf. betragtning 402-404 Påstanden blev derfor afvist.

(435)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af de samarbejdsvillige eksportører svar på anmodningen om yderligere oplysninger, jf. betragtning 47.

(436)

Gennemsnitspriserne på importen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 4

Importpriser (EUR/kabelkm)

(437)

Importpriserne fra Kina faldt fra 452 til 349 EUR pr. kabelkm i den betragtede periode, dvs. et fald på 23 %. Denne udvikling skal ses i lyset af de kinesiske eksporterende producenters øgede aggressivitet, som er forbundet med den overskydende kapacitet i det pågældende land (se betragtning 431). Denne indikator skal endvidere ses på baggrund af betydelige prisudsving for en given længde mellem forskellige varetyper samt store forskelle i varesortimentet fra år til år. Variationen i varen skyldtes både udsving og dermed prisudsving på de typer kabler, der blev solgt, og også det forhold, at ikke alle varetyper blev udbudt eller solgt hvert år.

(438)

For at undgå variationer i varesortimentet for prisserien i den pågældende periode og for at indhente mere nøjagtige og repræsentative data analyserede Kommissionen også de omfattende oplysninger fra de stikprøveudtagne kinesiske eksportører og EU-producenter på grundlag af mere aggregerede grupper af direkte sammenlignelige varer. Dette førte til identifikation af 35 identiske (matchende) grupper, som sælges af både kinesiske eksportører og EU-erhvervsgrenen, og som blev solgt i hvert af de undersøgte år. Med andre ord opnåede Kommissionen en komplet tidsserie med en pris pr. varetype for hvert år i den betragtede periode. Disse priser kan betragtes som repræsentative for den samlede kinesiske eksport i perioden og dækkede 62 % af eksporten fra virksomhederne i stikprøven i UP. De deraf følgende repræsentative tidsserier udviklede sig som følger på et vægtet aggregeret grundlag:

Tabel 4a

Import fra Kina (EUR pr. kabelkm)

(439)

Tabellen viser et markant, vedvarende prisfald i den kinesiske eksport. Når salget af de samme varetyper sammenlignes år for år, er der med andre ord et klart og mærkbart prisfald i de kinesiske importpriser hvert år, som lå et godt stykke under EU-producenternes priser i perioden 2018-UP (tabel 8a).

(440)

På denne baggrund fastsatte Kommissionen prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

(441)

Når eksportprisen justeres i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, med henblik på dumpingberegningen, blev eksportprisen (»beregnet på cif-basis«) med henblik på beregningen af underbuds- og skadesmargenen i betragtning 444, beregnet på grundlag af fakturaværdien til den første uafhængige kunde, hvorfra importen vedrørende justeringer til cif-punktet samt den forretningsmæssigt forbundne importørs SA&G og fortjeneste blev fratrukket, ved analog anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(442)

ZTT-gruppen anførte i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger, at omkostningerne efter importen blev beregnet som en procentdel af cif-værdien, og foreslog, at Kommissionen rent faktisk beregnede dem pro rata pr. eksportmængde for at være i overensstemmelse med de samme justeringer af eksportprisen i forbindelse med dumpingberegningen. Det hævdedes, at disse omkostninger var mere relevante for mængden end for eksporttransaktionernes værdi.

(443)

Denne påstand blev fundet berettiget og blev derfor accepteret.

(444)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled – med passende justeringer, hvor det var nødvendigt. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen for de to stikprøveudtagne eksporterende producenter på 30,0 % og 33,2 %, hvilket giver en samlet underbudsmargen på 31,5 %. Som beskrevet i betragtning 502 bekræfter analysen af udbuddene, at der forekommer prisunderbud på udbudssiden.

(445)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede ZTT-gruppen også, at Kommissionen ikke gav nogen forklaring på de sammenlagte grupper af varekontrolnumre, som derfor var vilkårlige. CCCME hævder, at anvendelsen af disse grupper indebærer et problem med at matche og sammenligne EU-erhvervsgrenens og de kinesiske producenters priser.

(446)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand af to grunde. For det første blev disse grupper ikke anvendt til underbuds- og målprisunderbudsberegningerne. For det andet blev de netop anvendt til at sikre, at prisudviklingen over tid ikke blev påvirket af væsentlige ændringer i varesortimentet i løbet af perioden, hvorved sammenligneligheden over tid blev forbedret på grundlag af grupper, der som forklaret ovenfor var repræsentative for den pågældende vare. Da der ikke forelå beviser for, at grupperingen var åbenlyst uhensigtsmæssig, afviste Kommissionen denne påstand.

(447)

FTT-gruppen hævdede også, at Kommissionen ikke fastsatte prisunderbud for ca. 30 % af dens eksport til Unionen, da den ikke kunne matches med de varekontrolnumre, som EU-erhvervsgrenen solgte. FTT-gruppen mente ikke, at Kommissionen kunne begrænse sin analyse til kun at omfatte de varetyper eller markedssegmenter, for hvilke EU-erhvervsgrenen faktisk registrerede salg. Gruppen henviste i denne forbindelse til Changshu City Standard Parts Factory og Ningbo Jinding Fastener Co. Ltd. mod Rådet for Den Europæiske Union (144), hvoraf det fremgik, at dumpingmargenen burde beregnes for al eksport til Unionen, og FTT-gruppen hævdede endvidere, at dette krav også bør gælde for underbuddet.

(448)

Kommissionen var uenig i FTT-gruppens fortolkning af Domstolens dom i Changshu City-sagen. Kravet om at tage hensyn til al eksport gælder kun for beregningen af dumpingmargenen. Derudover bemærkede Kommissionen, at ved vurderingen af underbuds- og målprisunderbudsmargenerne udgøres sammenligningsgrundlaget af de modeller, der eksporteres til Unionen fra de pågældende lande. Ved sammenligningen af de eksporterende producenters eksportsalg og EU-erhvervsgrenens salg er det klart, at ikke alle eksporterede modeller nødvendigvis sælges af EU-erhvervsgrenen. I den foreliggende sag var matchningssatsen på ca. 70 % for de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter, hvilket Kommissionen anså for at være mere end tilstrækkeligt til at sikre en bred og fair sammenligning af de eksporterede modeller og de modeller, som EU-erhvervsgrenen solgte. For det tredje fastsætter grundforordningen ikke, at Kommissionen skal foretage en separat prisanalyse for hver varetype. Det retlige krav er snarere en fastlæggelse på niveau med samme vare. Endelig konkluderede Kommissionen, at alle varekontrolnumre var en del af den pågældende vare og var i konkurrence med hinanden, i hvert fald i et vist omfang. Procentdelen af eksporten fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter, der ikke solgtes af EU-erhvervsgrenen, udgør derfor ikke en særskilt kategori af den pågældende vare, men er i fuld konkurrence med de øvrige kvaliteter, for hvilke der blev fundet en tilsvarende vare.

(449)

Dette er i overensstemmelse med de priser, der er anført i betragtning 438 og 439.

(450)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(451)

Kommissionen har modtaget en række bemærkninger fra parterne vedrørende skade. GOC hævdede, at importen fra Kina ikke forvoldte skade eller trussel om skade, fordi indikatorerne viste, at EU-erhvervsgrenens situation var god, og at EU-erhvervsgrenen stadig havde en dominerende stilling med sin markedsandel. Connect Com bemærkede, at faldet i EU-erhvervsgrenens markedsandel var meget begrænset og fandt sted i forbindelse med et muligt oligopolistisk marked.

(452)

Connect Com gjorde gældende, at selv hvis der fandtes skade, var den ubetydelig, hvis fortjenesten blev opnået op til en fortjenstmargen på mindst 5 %, og den mindede i denne forbindelse om Kommissionens afgørelse af 23. december 1988 om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af visse cellebaserede mobilradiotelefoner med oprindelse i Canada, Hongkong og Japan (145) og dommen af 17. december 1997, EFMA mod Rådet (146). Det skal imidlertid erindres, at der med beslutningen om radiotelefoner blev taget hensyn til fortjenstmargenen i lyset af andre forbedrede indikatorer, og at den nævnte retssag vedrørte en påstand om, at den målfortjeneste, som Kommissionen fastsatte i forbindelse med undersøgelsen, bude have været højere, hvilket Retten afviste. Disse fortilfælde understøtter derfor ikke det synspunkt, at skaden ville være ubetydelig, når fortjenstmargenerne er over 5 %. Skaden konstateres på grundlag af en helhedsvurdering af alle de faktorer, der er nævnt i grundforordningens artikel 3, stk. 5, som analyseres i forbindelse med det specifikke marked og den pågældende erhvervsgren. Desuden lå erhvervsgrenens fortjeneste under den målfortjeneste, der blev fastsat under hensyntagen til alle elementerne vedrørende den pågældende erhvervsgren, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2c.

(453)

Med henblik på konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra data i den spørgeskemabesvarelse, der var indsendt af klageren, og som omfattede data vedrørende alle EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(454)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(455)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(456)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(457)

I hele den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens produktionsmængde med 16 %. En detaljeret analyse viser, at EU-produktionen steg med 18 % fra 2017 til 2019, mens EU-produktionen faldt en smule med 2 procentpoint i undersøgelsesperioden.

(458)

Den samlede stigning i den betragtede periode skyldtes væksten i efterspørgslen som beskrevet i tabel 2. EU-erhvervsgrenen formåede dog kun at øge sin produktion med 16 % i den betragtede periode, på et marked, der voksede med 38 %. EU-erhvervsgrenen var derfor ikke i stand til fuldt ud at drage fordel af væksten på markedet.

(459)

Produktionskapaciteten i Unionen blev øget med 31 % i den betragtede periode. Dette afspejler de investeringer, som en række EU-producenter foretog for at følge markedsvæksten. Dette forsøg blev modarbejdet af den øgede indtrængning af kinesiske varer, som var baseret på illoyal priskonkurrence, og som i stigende grad absorberede markedsandele fra EU-erhvervsgrenen.

(460)

Som følge heraf faldt kapacitetsudnyttelsen med 12 % og nåede et niveau på under 60 % i UP: EU-producenterne blev forhindret i at øge produktionen i takt med markedsvæksten.

(461)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(462)

I hele den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde i Unionen med 13 %. På grund af stigningen i forbruget faldt markedsandelen på det frie marked imidlertid i den betragtede periode fra 64,3 % til 53,5 %, hvilket er et fald på mere end 10 procentpoint (-17 %).

(463)

EU-salgsmængden på det frie marked steg også med 15 % i den betragtede periode. EU-salget fulgte udviklingen i EU-produktionen meget tæt, fordi industrien i det store og hele driver et system med produktion efter ordre.

(464)

EU-erhvervsgrenens bundne marked (udtrykt i procent af det samlede salg i Unionen) var meget lavt i hele den betragtede periode med en faldende tendens, hvor procentdelen faldt fra 7 % i 2017 til 5,4 % i UP. Dette havde en marginal indvirkning på grund af markedets begrænsede størrelse.

(465)

Det fremgår af faldet i markedsandelen for EU-salgsmængden, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at drage fordel af væksten på EU-markedet i den betragtede periode.

(466)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(467)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen steg med 18 % fra 2017 til 2019 i fuldtidsækvivalenter. Denne stigning blev efterfulgt af et fald på 4 procentpoint i undersøgelsesperioden. Denne udvikling følger i vid udstrækning udviklingen i produktionsmængden i tabel 4.

(468)

Da tallene for produktion og beskæftigelse fulgte hinanden tæt, forblev produktiviteten målt i kabelkm pr. ansat stort set uændret.

(469)

Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var betydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(470)

Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping.

(471)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Salgspriser i Unionen

(472)

Salgspriserne på EU-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne parter (det frie marked) steg med 16 % i perioden 2017-2019 og faldt derefter i UP og nåede et niveau, der svarede til niveauet i 2017 (+ 1 %). Prisniveauet afhænger dog i høj grad af kompleksiteten af de solgte varer, da prisen kan variere meget afhængigt af kablets egenskaber (herunder antallet af fibre, antallet og typen af coatings osv.).

(473)

Dette fremgår tydeligt ved sammenligning af prisudviklingen med udviklingen i produktionsomkostningerne, da mere komplekse kabler, som kan sælges til højere priser, også medfører højere produktionsomkostninger.

(474)

Enhedsproduktionsomkostningerne steg i perioden 2017-2019 med 14 %, hvilket stort set svarer til udviklingen i gennemsnitspriserne på det frie marked i Unionen (16 %). Derefter faldt de med 14 %, hvilket også var i overensstemmelse med prisfaldet i samme periode 2019-UP (15 %). Som anført i betragtning 540 bekræftede undersøgelsen, at omkostningerne ved det vigtigste råmateriale (optiske fibre), når det blev købt hos forretningsmæssigt forbundne virksomheder, afspejlede markedsprisen for dette input.

(475)

Som nævnt i betragtning 438 analyserede Kommissionen, for at undgå variationer i varesortimentet for prisserien i den betragtede periode, de omfattende oplysninger fra de stikprøveudtagne kinesiske eksportører og EU-producenter baseret på mere aggregerede grupper af direkte sammenlignelige varer. Dette førte til identifikation af 35 identiske (matchende) grupper, som sælges af både kinesiske eksportører og EU-erhvervsgrenen, og for hvilke der er en fuldstændig tidsserie for hvert år i den betragtede periode.

(476)

Disse er repræsentative for EU-erhvervsgrenens salg i perioden med over 34 % af salget af sådanne matchende varer i undersøgelsesperioden. Den deraf følgende repræsentative tidsserie er som følger:

Tabel 8a

EU-erhvervsgrenen (EUR/kabelkm)

(477)

Dette viser et betydeligt fald i EU-erhvervsgrenens priser i lighed med det prisfald, der blev konstateret for den kinesiske eksport, jf. betragtning 438.

(478)

Da kunderne ofte anmoder om skræddersyede typer af optiske fiberkabler, der nøjagtigt svarer til deres specifikke behov, og da visse medlemsstater også fastlægger specifikke tekniske krav, skaber en sammenligning af priserne over tid for den samme kunde og medlemsstat et endnu mere præcist billede af prisudviklingen. EU-erhvervsgrenen fremlagde yderligere detaljerede oplysninger i denne henseende. Prisudviklingen for de tyve vigtigste kombinationer af varegruppe-kunde-medlemsstat udviklede sig som følger (147):

Tabel 8b

EU-erhvervsgrenen (EUR/kabelkm, indeks)

(479)

Dette viser igen et klart fald i EU-erhvervsgrenens priser i perioden som følge af prisfaldet i den kinesiske eksport, jf. betragtning 435-438.

(480)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(481)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat forblev forholdsvis stabile i perioden 2017-UP. Det lille fald i 2018 svarer til stigningen på 13 % i antallet af fuldtidsækvivalenter og afspejler omkostningerne ved denne udvidelse af arbejdsstyrken.

(482)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(483)

Lagrene hos de stikprøveudtagne EU-producenter voksede med 27 % i løbet af den betragtede periode. Mens stigningen i lagerbeholdningerne betyder en langsommere omsætning fra salget af visse tilbagevendende varer og kunne kædes sammen med EU-erhvervsgrenens voksende vanskeligheder med at sælge sine varer på grund af meget aggressiv priskonkurrence fra kinesiske eksporterende producenter, kan stigningen i perioden 2019-UP også kædes sammen med en sæsoneffekt. Da størstedelen af produktionen finder sted på grundlag af ordrer og kundespecifikationer, er lagerbeholdninger under alle omstændigheder ikke en hovedindikator for skade.

(484)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(485)

Kommissionen fastsatte de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(486)

De stikprøveudtagne producenters rentabilitet var positiv, men unormalt lav i hele den betragtede periode, og den faldt fra 8,1 % i 2017 til 7,9 % i undersøgelsesperioden.

(487)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede ZTT-gruppen, at EU-erhvervsgrenen gennem reverse engineering-analyse opnåede en meget høj fortjeneste ved overdrevent høje priser på EU-markedet, hvilket rejste alvorlig tvivl om EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation, og hævdede, at prisunderbuddet skyldtes EU-erhvervsgrenens urimelige prisfastsættelse og ikke lavprisimporten fra Kina.

(488)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Der var tale om en delvis reverse engineering-analyse, som ikke var baseret på en fuldstændig vurdering af omkostninger og priser. Kommissionen efterprøvede fortjenstmargenerne på grundlag af en sådan omfattende analyse og fandt, at de var som beskrevet ovenfor. Påstanden blev derfor afvist.