1.   De generelle mål for instrumentet er:

2.   De specifikke mål for instrumentet er:

3.   Opfyldelsen af de i denne artikels stk. 1 og 2 omhandlede mål måles ved hjælp af relevante indikatorer, jf. artikel 41.

4.   Mindst 93 % af udgifterne i henhold til instrumentet skal opfylde de kriterier for ODA, der er fastsat af Komitéen for Udviklingsbistand i OECD, og således bidrage til de kollektive tilsagn vedrørende ODA, herunder i forhold til LDC 'er. Der skal tages hensyn til den særlige karakter af udgifterne vedrørende de partnerlande og -territorier, der er opført i bilag I.

1.   EU-finansiering i henhold til instrumentet gennemføres ved hjælp af:

2.   De geografiske programmer omfatter samarbejde med et eller flere lande i følgende områder:

Geografiske programmer kan omfatte alle tredjelande, undtagen kandidatlande og potentielle kandidatlande som defineret i IPA III-forordningen og oversøiske lande og territorier.

Der kan også oprettes geografiske programmer med et kontinentalt eller tværregionalt anvendelsesområde, navnlig et panafrikansk program, som omfatter afrikanske lande i henhold til første afsnits litra a) og b), og et program, som omfatter lande i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet i henhold til første afsnits litra b), c) og d).

Geografiske programmer i naboskabsområdet kan omfatte alle lande eller territorier, der er opført i bilag I.

For at opfylde målene for instrumentet baseres de geografiske programmer på de samarbejdsområder, der er fastsat i bilag II.

3.   De tematiske programmer omfatter tiltag med tilknytning til opfyldelsen af SDG'erne på globalt niveau på følgende områder:

Tematiske programmer kan omfatte alle tredjelande samt oversøiske lande og territorier.

For at opfylde målene for instrumentet baseres de tematiske programmer på de interventionsområder, der er fastsat i bilag III.

4.   Tiltagene vedrørende hurtig reaktion skal muliggøre en hurtig indsats med henblik på at:

Tiltag vedrørende hurtig reaktion kan omfatte alle tredjelande samt oversøiske lande og territorier.

For at opfylde målene for instrumentet baseres tiltag vedrørende hurtig reaktion på de interventionsområder, der er fastsat i bilag IV.

5.   Tiltag i henhold til instrumentet gennemføres primært ved hjælp af geografiske programmer.

Tiltag, der gennemføres ved hjælp af tematiske programmer, skal supplere tiltag, der finansieres i henhold til geografiske programmer, og støtte globale og tværregionale initiativer, der sigter mod at opfylde internationalt vedtagne mål, navnlig SDG'erne og Parisaftalen, samt beskytte globale offentlige goder eller tackle globale udfordringer. Tiltag, der gennemføres ved hjælp af tematiske programmer, kan også foretages, hvis:

Tiltag vedrørende hurtig reaktion supplerer geografiske og tematiske programmer. Tiltag vedrørende hurtig reaktion udformes og gennemføres, således at de, hvis det er relevant, kan videreføres under geografiske eller tematiske programmer.

6.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 44 med henblik på at ændre bilag II, III og IV.

7.   Kommissionen tillægges beføjelser til senest den 31. december 2021 at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 44 med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser, der fastsætter:

Den i dette stykkes første afsnit omhandlede delegerede retsakt tages op til revision ved den i artikel 42, stk. 2, omhandlede midtvejsevaluering.

1.   Der skal i forbindelse med instrumentets gennemførelse sikres overensstemmelse, sammenhæng, synergier og komplementaritet med alle områder af Unionens optræden udadtil, herunder andre eksterne finansieringsinstrumenter, og med andre relevante EU-politikker og -programmer samt udviklingsvenlig politikkohærens.

Unionen tager med henblik herpå højde for alle interne og eksterne politikkers indvirkning på bæredygtig udvikling og bestræber sig på at fremme større synergivirkninger og komplementaritet, navnlig med handelspolitikken, økonomisk samarbejde og andet sektorsamarbejde.

2.   Tiltag, der er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1257/96, finansieres ikke i henhold til instrumentet.

3.   Hvis det er relevant, kan et tiltag, der har modtaget et bidrag i henhold til instrumentet, også modtage et bidrag fra et andet EU-program, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Der kan også i henhold til instrumentet ydes bidrag til tiltag, der er fastsat i henhold til et andet EU-program, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for det relevante EU-program finder anvendelse på det tilsvarende bidrag til tiltaget. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved tiltaget. Støtten fra de forskellige EU-programmer kan beregnes forholdsmæssigt i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttebetingelserne er fastsat.

1.   Finansieringsrammen for gennemførelsen af instrumentet for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027 udgør 79 462 000 000 EUR i løbende priser.

2.   Den i stk. 1 omhandlede finansieringsramme bevilges som følger:

3.   Stødpuden til nye udfordringer og prioriteter på 9 534 000 000 EUR skal øge de beløb, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, litra a), b) og c), i overensstemmelse med artikel 17.

4.   Den i stk. 2, litra a), omhandlede finansieringsramme skal svare til mindst 75 % af den i stk. 1 omhandlede finansieringsramme.

5.   Tiltag i henhold til artikel 9 finansieres med et beløb på op til 270 000 000 EUR. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 44 med henblik på at ændre dette beløb.

1.   Unionen skal gennem dialog og samarbejde med partnerlande, regioner og civilsamfundet, herunder gennem foranstaltninger i multilaterale fora, tilstræbe at fremme, udvikle og konsolidere de demokratiske principper, god regeringsførelse, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne, herunder deres universalitet og udelelighed, og de grundlæggende frihedsrettigheder samt respekt for den menneskelige værdighed og principperne om lighed og solidaritet, som Unionen bygger på.

2.   Instrumentet anvender en rettighedsbaseret tilgang, som omfatter alle menneskerettigheder, uanset om de er borgerlige og politiske eller økonomiske, sociale og kulturelle, med henblik på at indarbejde menneskerettighedsprincipper, hjælpe rettighedshaverne med at gøre deres rettigheder gældende, idet der fokuseres på fattige, marginaliserede og sårbare personer og grupper, herunder personer med handicap, og på at bistå partnerlandene med at gennemføre deres internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet. Denne tilgang bygger på principperne om 'ikke at lade nogen i stikken', lighed og bekæmpelse af enhver form for forskelsbehandling.

3.   Instrumentet skal gennem målrettede og integrerede foranstaltninger fremme ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers rettigheder og indflydelse og status samt bekæmpelsen af enhver form for forskelsbehandling. Det skal endvidere lægge særlig vægt på barnets rettigheder og styrkelse af unges indflydelse og status.

4.   Instrumentet gennemføres i fuld overensstemmelse med Unionens tilsagn om at fremme, beskytte og opfylde alle menneskerettigheder og sikre den fulde og effektive gennemførelse af Beijinghandlingsprogrammet og handlingsprogrammet fra ICPD samt resultaterne af deres gennemgangskonferencer, og om fortsat at beskytte seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, i denne forbindelse. Med henblik herpå støtter instrumentet Unionens tilsagn om at fremme, beskytte og opfylde alle personers ret til at have fuld kontrol over og frit og ansvarligt at kunne bestemme i spørgsmål vedrørende deres seksualitet og seksuelle og reproduktive sundhed uden forskelsbehandling, tvang eller vold. Det støtter også behovet for universel adgang til omfattende god og økonomisk overkommelig information om seksuel og reproduktiv sundhed samt god og økonomisk overkommelig uddannelse, herunder omfattende seksualundervisning, og sundhedsydelser.

5.   Unionen støtter, i det omfang det er relevant, gennemførelsen af samarbejde og dialog på bilateralt, regionalt og multilateralt plan, associerings- og handelsaftaler, partnerskabsaftaler og trepartssamarbejde.

Unionen fremmer en multilateral og regel- og værdibaseret tilgang til globale goder og udfordringer og samarbejder med dette for øje med medlemsstater, partnerlande, internationale organisationer og andre donorer.

Unionen fremmer effektiv multilateralisme med henblik på at fremme samarbejde med internationale organisationer og andre donorer.

I forbindelse med den regelmæssige politiske dialog med partnerlande tager Unionen deres resultater med hensyn til gennemførelsen af forpligtelser og tilsagn, herunder 2030-dagsordenen, internationale menneskerettighedskonventioner og andre konventioner, herunder konventioner om nukleare sikkerhedsstandarder, internationale aftaler, navnlig Parisaftalen, og kontraktuelle forbindelser med Unionen, navnlig associeringsaftaler, partnerskabs- og samarbejdsaftaler og handelsaftaler, i betragtning og drøfter disse.

6.   Samarbejdet mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og partnerlandene på den anden side skal bygge på og fremme alle former for principper om udviklingseffektivitet, hvor det er relevant, nemlig: partnerlandenes ejerskab af udviklingsprioriteter, fokus på resultater, inklusive udviklingspartnerskaber, gennemsigtighed og gensidig ansvarlighed. Unionen fremmer effektiv mobilisering og anvendelse af midler.

I overensstemmelse med princippet om inklusive partnerskaber og gennemsigtighed sikrer Kommissionen, hvor det er hensigtsmæssigt, at relevante interessenter fra modtagerlandene, herunder civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder, bliver behørigt hørt og har rettidig adgang til relevante oplysninger, således at de er i stand til at blive tilstrækkeligt inddraget og spille en meningsfuld rolle i forbindelse med udformningen, gennemførelsen og den dertil hørende overvågning af programmer. Kommissionen sikrer også, hvor det er hensigtsmæssigt, at der etableres en styrket dialog med den private sektor.

I overensstemmelse med princippet om ejerskab vælger Kommissionen, hvor det er hensigtsmæssigt, at anvende partnerlandenes institutioner og systemer til gennemførelsen af programmer.

7.   Unionen og medlemsstaterne sikrer koordinering af deres politikker og konsulterer jævnligt hinanden om deres bistandsprogrammer, herunder i internationale organisationer og på internationale konferencer, således at komplementariteten og effektiviteten af deres indsats og initiativer styrkes.

Unionen og medlemsstaterne koordinerer deres respektive støtteprogrammer med sigte på at øge effektiviteten og virkningen.

Unionen fremmer inklusiviteten i gennemførelsen af instrumentet og samarbejdet med medlemsstater med henblik på at maksimere merværdien og under hensyntagen til erfaring og kapaciteter og derved styrker fælles interesser, værdier og mål. Unionen tilskynder til udveksling af bedste praksis og videndeling mellem medlemsstaternes organer og eksperter.

8.   Programmer og tiltag i henhold til instrumentet skal integrere bekæmpelse af klimaændringer, miljøbeskyttelse, menneskerettigheder, demokrati, ligestilling mellem kønnene og, hvor det er relevant, reduktion af katastroferisici og omhandle de indbyrdes sammenhænge med SDG'erne for at fremme integrerede tiltag, der kan skabe sidegevinster og opfylde flere mål på en koordineret måde. Disse programmer og tiltag skal bygge på en omfattende tværfaglig analyse af kontekst, kapaciteter, risici og sårbarheder, indeholde en strategi for modstandsdygtighed og være konfliktfølsomme under hensyntagen til konfliktforebyggelse og fredsopbygning. De skal bygge på principperne om ikke at gøre skade og ikke at lade nogen i stikken.

9.   Instrumentet skal fremme anvendelsen af digitalisering som en stærk katalysator for bæredygtig udvikling og inklusiv vækst.

10.   Der skal tilstræbes en mere koordineret, helhedsorienteret og struktureret tilgang til migration med partnere, som tager hensyn til betydningen af at håndtere de grundlæggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse. Den skal skabe størst mulig synergi og føre til omfattende partnerskaber, samtidig med at der lægges særlig vægt på oprindelses- og transitlande. Denne tilgang skal kombinere alle passende redskaber og den nødvendige løftestangseffekt gennem en fleksibel incitativ tilgang med, hvor det er relevant i denne sammenhæng, eventuelle ændringer i tildelingen af midler relateret til migration i overensstemmelse med programmeringsprincipperne for instrumentet. Tilgangen skal tage hensyn til effektivt samarbejde og effektiv gennemførelse af EU-aftaler og -dialoger om migration. Disse tiltag gennemføres med fuld respekt for folkeretten, herunder den internationale menneskerettigheds- og flygtningeret, samt Unionens og medlemsstaternes kompetencer. Effektiviteten af denne tilgang vurderes årligt eller efter behov. Migrationsrelaterede tiltag i henhold til instrumentet gennemføres til støtte for Unionens migrationspolitikmål gennem en fleksibel finansieringsmekanisme.

11.   Kommissionen sikrer, at de tiltag, der vedtages i henhold til instrumentet, og som vedrører terrorisme og organiseret kriminalitet, cybersikkerhed og bekæmpelse af cyberkriminalitet samt kapacitetsopbygning hos militære aktører til støtte for udvikling og sikkerhed for udvikling, gennemføres i overensstemmelse med folkeretten, herunder internationale menneskerettigheder og humanitær folkeret. Kommissionen indfører med henblik herpå en passende risikovurderings- og overvågningsramme. Inden for disse rammer udarbejder Kommissionen praktisk vejledning for at sikre, at der tages hensyn til menneskerettigheder ved udformningen og gennemførelsen af disse tiltag.

Sådanne tiltag skal bygge på en regelmæssig og solid konfliktanalyse for at sikre konfliktfølsomhed og for at gennemføre en tilgang baseret på sikkerhedssektorreform, som bidrager til demokratisk regeringsførelse, ansvarlighed og menneskers sikkerhed, herunder fordele for lokalbefolkningen. Disse tiltag integreres, hvor det er relevant, i forbindelse med langsigtet bistand, der har til formål at reformere sikkerhedssektoren.

12.   Kommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet og udveksler på initiativ af enhver af disse tre institutioner synspunkter med dem, herunder om den incitamentsbaserede tilgang som reaktion på resultater på centrale områder, jf. artikel 20. Europa-Parlamentet kan regelmæssigt udveksle synspunkter med Kommissionen om sine egne bistandsprogrammer, om spørgsmål såsom kapacitetsopbygning, herunder relateret mægling og dialog, og valgobservation.

13.   Kommissionen udveksler regelmæssigt oplysninger med civilsamfundet.

14.   Kommissionen udarbejder og følger, hvor det er relevant, rammer for risikostyring, herunder foranstaltninger til vurdering og modvirkning.

15.   EU-midler i henhold til instrumentet må ikke anvendes til at finansiere anskaffelse af våben og ammunition eller til operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.

1.   For at bidrage til bæredygtig udvikling, hvilket forudsætter, at der opnås stabile, fredelige og inklusive samfund, kan EU-bistand i henhold til instrumentet anvendes som led i en bredere reform af sikkerhedssektoren eller til at opbygge kapaciteten hos militære aktører i partnerlande under de ekstraordinære omstændigheder, der er fastsat i stk. 3, med henblik på gennemførelse af udviklingsaktiviteter og aktiviteter, der skaber sikkerhed for udvikling.

2.   Bistand i henhold til denne artikel kan navnlig omfatte levering af kapacitetsopbygningsprogrammer til støtte for udvikling og sikkerhed for udvikling, herunder uddannelse, mentorordninger og rådgivning, såvel som tilvejebringelse af udstyr, infrastrukturforbedringer og tjenester, der er direkte knyttet til denne bistand.

3.   Bistand i henhold til denne artikel må kun ydes:

4.   EU-bistand i henhold til denne artikel må ikke anvendes til at finansiere kapacitetsopbygning hos militære aktører til andre formål end gennemførelse af udviklingsaktiviteter og aktiviteter, der skaber sikkerhed for udvikling. Den må navnlig ikke anvendes til at finansiere nogen af følgende:

5.   Kommissionen fremmer partnerlandets ejerskab ved udformningen og gennemførelsen af foranstaltninger i henhold til denne artikel. Den udvikler ligeledes de nødvendige elementer og den gode praksis, der kræves for at sikre bæredygtighed og ansvarlighed på mellemlang og lang sigt, og fremmer retsstatsprincippet og etablerede folkeretlige principper.

1.   For at opfylde målene for instrumentet udarbejdes der geografiske programmer inden for følgende samarbejdsområder:

2.   Yderligere oplysninger om hver af de i stk. 1 omhandlede samarbejdsområder er fastsat i bilag II.

1.   For at opfylde målene for instrumentet omfatter de tematiske programmer følgende interventionsområder:

2.   Yderligere oplysninger om hver af de i stk. 1 omhandlede samarbejdsområder er fastsat i bilag III.

1.   Samarbejde og interventioner i henhold til instrumentet programmeres med undtagelse af tiltag vedrørende hurtig reaktion som omhandlet i artikel 4, stk. 4.

2.   På grundlag af artikel 7 bygger programmering i henhold til instrumentet på følgende:

Europa-Parlamentet og Rådet informeres om udfaldet af de konsultationer, der er forudset i første afsnit, litra c) og d).

3.   Programmeringsdokumenterne skal være resultatbaserede og så vidt muligt indeholde klare mål og indikatorer. Indikatorerne baseres, hvor det er relevant, på internationalt fastsatte mål og indikatorer, navnlig dem, der gælder for SDG'erne, samt nationale resultatrammer, med henblik på at vurdere og videreformidle Unionens bidrag til output, resultater og virkninger.

1.   Programmeringen af geografiske programmer bygger på følgende principper:

2.   Programmeringen af geografiske programmer skal udgøre et specifikt, skræddersyet ramme for samarbejde, der bygger på:

3.   Ved tildelingen af midler gives højest prioritet til de lande, der er i størst nød, navnlig LDC'erne, lavindkomstlandene og lande, der er i en krisesituation, en efterkrisesituation eller en skrøbelig og udsat situation, herunder små østater, der er udviklingslande, og udviklingslande, der er indlandsstater.

4.   Desuden tager Unionen fat på de specifikke udfordringer i mellemindkomstlande og navnlig i lande, der rykker op fra lavindkomststatus.

5.   Samarbejdet med industrialiserede lande fokuserer på at fremme Unionens og fælles interesser og værdier samt fælles aftalte mål og multilateralisme.

6.   Instrumentet bidrager til tiltag, der gennemføres i henhold til forordning (EU) 2021/817. Der udarbejdes et enhedsprogrammeringsdokument på grundlag af nærværende forordning gældende for syv år, herunder for midlerne fra IPA III-forordningen. Forordning (EU) 2021/817 gælder for anvendelsen af disse midler.

1.   Gennemførelsen af instrumentet foretages for geografiske programmers vedkommende gennem flerårige vejledende landeprogrammer og flerlandeprogrammer.

2.   I de flerårige vejledende programmer angives de prioriterede områder, der er udvalgt med henblik på EU-finansiering, de specifikke mål, de forventede resultater, klare og specifikke resultatindikatorer og de vejledende finansielle tildelinger, både samlet set og pr. prioriteret område, og, hvis det er relevant, gennemførelsesmetoderne.

3.   De flerårige vejledende programmer omfatter:

4.   For at få større virkning af Unionens kollektive samarbejde erstatter et fælles programmeringsdokument Unionens og medlemsstaternes programmeringsdokumenter, hvor det er muligt og relevant. Et sådant fælles programmeringsdokument må dog kun erstatte Unionens flerårige vejledende program, hvis det godkendes i en gennemførelsesretsakt vedtaget i overensstemmelse med artikel 16, overholder kravene i artikel 12 og 13, indeholder de elementer, der er fastsat i stk. 2 i nærværende artikel, og fastlægger arbejdsdelingen mellem Unionen og medlemsstaterne.

1.   Gennemførelsen af instrumentet foretages for tematiske programmers vedkommende gennem flerårige vejledende programmer.

2.   I de flerårige vejledende programmer for tematiske programmer fastlægges Unionens strategi, de prioriteter, der er udvalgt med henblik på EU-finansiering, de specifikke mål, de forventede resultater, klare og specifikke resultatindikatorer, den internationale situation og de vigtigste partneres aktiviteter vedrørende det pågældende tema.

Der afsættes midler til og foretages en prioritering af interventioner med henblik på deltagelse i globale initiativer, hvor det er relevant.

3.   I de flerårige vejledende programmer for tematiske programmer angives den samlede vejledende finansielle tildeling pr. samarbejdsområde og pr. prioritet. Den vejledende finansielle tildeling kan tage form af en beløbsramme.

1.   Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de i artikel 14 og 15 omhandlede flerårige vejledende programmer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 45, stk. 2. Denne procedure gælder også de revisioner, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3 og 4, og som har den virkning, at de ændrer det flerårige vejledende programs indhold væsentligt.

2.   Ved vedtagelsen af fælles flerårige programmeringsdokumenter, jf. artikel 14, finder Kommissionens afgørelse kun anvendelse på Unionens bidrag til det fælles flerårige programmeringsdokument.

3.   Flerårige vejledende programmer for geografiske programmer revideres efter midtvejsevalueringen, jf. artikel 42, stk. 2, og på ad hoc-basis, hvis det er nødvendigt for en effektiv gennemførelse, navnlig hvis der er væsentlige ændringer i politikrammen, jf. artikel 7, eller som følge af en krise- eller efterkrisesituation.

4.   Flerårige vejledende programmer for tematiske programmer revideres efter midtvejsevalueringen, jf. artikel 42, stk. 2, og på ad hoc-basis, hvis det er nødvendigt for en effektiv gennemførelse, navnlig hvis der er væsentlige ændringer i politikrammen, jf. artikel 7.

5.   I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde, såsom kriser eller umiddelbare trusler mod freden, demokratiet, retsstatsprincippet, menneskerettigheder eller grundlæggende frihedsrettigheder, kan Kommissionen ændre flerårige vejledende programmer, jf. artikel 14 og 15, ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter hasteproceduren, jf. artikel 45, stk. 4.

1.   Det beløb, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, bruges der, hvor det er mest tiltrængt, og hvor det er behørigt begrundet, bl.a. til:

2.   Der træffes afgørelse om brugen af disse midler i overensstemmelse med procedurerne i artikel 16 og 25.

1.   For de partnerlande, der er opført i bilag I, udvælges de prioriterede områder med henblik på EU-finansiering primært blandt dem, der indgår i associerings-, partnerskabs- og samarbejdsaftaler, i fællesskab aftalte associeringsdagsordener og partnerskabsprioriteter eller andre relevante gældende og kommende i fællesskab aftalte dokumenter, jf. artikel 14, stk. 3, litra c), mellem Unionen og partnerlandene i bilaterale og multilaterale formater, herunder, hvor det er relevant, inden for det østlige partnerskab og den europæiske naboskabspolitiks sydlige dimension, i overensstemmelse med de specifikke mål fastsat i artikel 18 og samarbejdsområderne for de geografiske programmer fastsat i bilag II.

2.   Uanset artikel 13, stk. 2 og 3, skal Unionens støtte i henhold til geografiske programmer i naboskabsområdet differentieres i form og i størrelse, idet der tages hensyn til partnerlandets:

3.   Den i denne artikels stk. 2 omhandlede EU-støtte afspejles i de programmeringsdokumenter for de i artikel 14 omhandlede geografiske programmer.

1.   Vejledende 10 % af den finansieringsramme, der er fastsat i artikel 6, stk. 2, litra a), første led, til at supplere de vejledende finansielle landebevillinger omhandlet i artikel 14, tildeles partnerlandene og -territorierne anført i bilag I som et incitament til reformer. Sådanne bevillinger fastsættes på grundlag af deres resultater og fremskridt hen imod demokrati, god regeringsførelse og retsstatsprincippet, herunder samarbejde med civilsamfundet, menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene, samarbejde om migration, økonomisk forvaltning og reformer, navnlig de reformer, der er blevet aftalt i fællesskab. Partnerlandenes fremskridt vurderes regelmæssigt, navnlig ved hjælp af fremskridtsrapporter, der omfatter tendenser sammenlignet med tidligere år.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på støtte til civilsamfundet, konfliktforebyggelse og fredsopbygning, mellemfolkelige kontakter, herunder samarbejde mellem lokale myndigheder, støtte til fremme af menneskerettigheder eller kriserelaterede støtteforanstaltninger. I tilfælde af alvorlig eller vedvarende forringelse med hensyn til demokrati, menneskerettigheder eller retsstatsprincippet eller en øget risiko for konflikt øges støtten til disse tiltag, hvor det er muligt og relevant.

1.   Grænseoverskridende samarbejde, jf. definitionen i artikel 2, stk. 1, nr. 5), omfatter samarbejde langs ydre tilstødende land- og søgrænser, tværnationalt samarbejde hen over større tværnationale territorier eller omkring havområder samt interregionalt samarbejde.

2.   Naboskabsområdet bidrager til grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, jf. stk. 1, som medfinansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling inden for rammerne af Interreg-forordningen. Op til 5 % af finansieringsrammen for naboskabsområdet tildeles foreløbigt til støtte til disse programmer.

3.   Bidrag til grænseoverskridende samarbejdsprogrammer fastlægges og anvendes i henhold til artikel 10, stk. 3, i Interreg-forordningen.

4.   Unionens medfinansieringssats må højst udgøre 90 % af et grænseoverskridende samarbejdsprograms støtteberettigede udgifter.

5.   Forfinansiering til grænseoverskridende samarbejdsprogrammer kan overstige den sats, der er omhandlet i artikel 51 i Interreg-forordningen. På forvaltningsmyndighedens anmodning kan forfinansieringssatsen for hvert regnskabsår være på op til 80 % af de årlige forpligtelser til programmet.

6.   Der vedtages i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i Interreg-forordningen et flerårigt strategidokument for grænseoverskridende samarbejde, som fastsætter de elementer, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i nærværende forordning.

7.   Hvis grænseoverskridende samarbejdsprogrammer afbrydes i henhold til artikel 12 i Interreg-forordningen kan støtte fra finansieringsrammen i naboskabsområdet til det afbrudte program, som fortsat er til rådighed, fortrinsvis anvendes til at finansiere andre grænseoverskridende samarbejdsprogrammer eller andre aktiviteter under denne finansieringsramme, hvor det er relevant.

1.   Kommissionen vedtager årlige eller flerårige handlingsplaner og foranstaltninger. Foranstaltningerne kan bestå af individuelle foranstaltninger, særlige foranstaltninger, støtteforanstaltninger eller ekstraordinære bistandsforanstaltninger. I handlingsplanerne og foranstaltningerne tages der hensyn til den specifikke kontekst, og for hvert tiltag angives mål, de forventede resultater og vigtigste aktiviteter, gennemførelses-, overvågnings- og evalueringsmetoderne samt budgettet og eventuelle udgifter til støttefunktioner.

2.   Handlingsplanerne bygger på programmeringsdokumenter, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 5 og 6. Handlingsplanerne udarbejdes på en inklusiv og gennemsigtig måde og rettidigt. Når det er relevant, drøftes handlingsplanerne sammen med medlemsstaterne som led i »et bedre samarbejde«.

3.   Om nødvendigt kan et tiltag vedtages som en individuel foranstaltning før eller efter vedtagelsen af handlingsplaner. Individuelle foranstaltninger bygger på programmeringsdokumenter, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 5 og i andre behørigt begrundede tilfælde.

4.   I tilfælde af uforudsete behov eller omstændigheder, og når finansiering fra mere egnede kilder ikke er mulig, kan Kommissionen vedtage særlige foranstaltninger, der ikke er fastsat i programmeringsdokumenterne.

5.   Der kan anvendes årlige eller flerårige handlingsplaner og individuelle foranstaltninger til at gennemføre tiltag vedrørende hurtig reaktion omhandlet i artikel 4, stk. 4, litra b) og c).

6.   Kommissionen kan vedtage ekstraordinære bistandsforanstaltninger i forbindelse med tiltag vedrørende hurtig reaktion som omhandlet i artikel 4, stk. 4, litra a).

En ekstraordinær bistandsforanstaltning kan være af en varighed på op til 18 måneder, som kan forlænges to gange med op til yderligere seks måneder, op til en samlet varighed på højst 30 måneder, hvis der ligger objektive og uforudsete hindringer i vejen for dens gennemførelse, forudsat at foranstaltningens finansielle beløb ikke stiger.

I tilfælde af langvarige kriser og konflikter kan Kommissionen vedtage en anden ekstraordinær bistandsforanstaltning af en varighed på op til 18 måneder. I behørigt begrundede tilfælde kan der vedtages yderligere foranstaltninger, hvis videreførelsen af Unionens tiltag er væsentlig og ikke kan sikres på anden vis.

1.   EU-finansiering kan dække udgifter til støttefunktioner til instrumentets gennemførelse og virkeliggørelsen af dens mål, herunder administrativ støtte i forbindelse med forberedelses-, opfølgnings-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, som er nødvendige for en sådan gennemførelse, samt udgifter i hovedsæderne og i Unionens delegationer til den administrative og koordineringsmæssige støtte, der er nødvendig i forbindelse med instrumentet og for at forvalte de transaktioner, der finansieres i henhold til instrumentet, herunder informations- og kommunikationstiltag, og til interne IT-systemer.

2.   Hvor udgifterne til støttefunktioner ikke er medtaget i de i artikel 23 omhandlede handlingsplaner eller foranstaltninger vedtager Kommissionen støtteforanstaltninger, hvor det er relevant. EU-finansiering kan i forbindelse med støtteforanstaltninger omfatte:

1.   Handlingsplaner og foranstaltninger vedtages ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 45, stk. 2.

2.   Den procedure, der er omhandlet i stk. 1, er ikke påkrævet i forbindelse med:

I tilfælde af flerårige handlingsplaner og foranstaltninger gælder de tærskler, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit, litra a), b) og c) samt litra d), nr. iv), på årsbasis.

Handlingsplaner og foranstaltninger, der vedtages i overensstemmelse med dette stykke, med undtagelse af ekstraordinære bistandsforanstaltninger, og tekniske ændringer meddeles Europa-Parlamentet og medlemsstaterne gennem det i artikel 45 omhandlede relevante udvalg senest en måned efter deres vedtagelse.

3.   Inden Kommissionen vedtager eller forlænger ekstraordinære bistandsforanstaltninger, for hvilke udgifterne ikke overstiger 20 000 000 EUR, underretter den Europa-Parlamentet og Rådet om foranstaltningernes art og mål og om de planlagte finansielle beløb. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet, inden den foretager betydelige væsentlige ændringer af ekstraordinære bistandsforanstaltninger, der allerede er vedtaget. Af hensyn til sammenhængen i Unionens optræden udadtil tager Kommissionen højde for den relevante politiktilgang ved planlægningen og den efterfølgende gennemførelse af sådanne foranstaltninger.

4.   Hvor behørigt begrundede særligt hastende tilfælde såsom kriser, herunder naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, eller umiddelbare trusler mod demokratiet, retsstatsprincippet, menneskerettigheder eller grundlæggende frihedsrettigheder kræver det, kan Kommissionen vedtage handlingsplaner og foranstaltninger eller ændringer af eksisterende handlingsplaner og foranstaltninger som umiddelbart gældende gennemførelsesretsakter efter den procedure, der er omhandlet i artikel 45, stk. 4.

5.   Navnlig for store nye infrastrukturer foretages der på tiltagsniveau en passende miljøscreening, herunder for klimaændringer og indvirkning på biodiversitet, i overensstemmelse med gældende lovgivningsmæssige EU-retsakter, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU (42) og Rådets direktiv 85/337/EØF (43), som, hvor det er relevant, omfatter en vurdering af miljøvirkninger, herunder indvirkningen på klimaændringer, økosystemer og biodiversitet, hvis der er tale om miljøfølsomme tiltag.

Der foretages andre passende forudgående vurderinger, som står i et rimeligt forhold til målene og beløbene for de planlagte tiltag og foranstaltninger med henblik på at fastslå disse tiltags og foranstaltningers mulige følger og risici for så vidt angår menneskerettigheder, adgang til naturressourcer såsom jord og sociale standarder, herunder i form af konsekvensanalyser af større tiltag og foranstaltninger, der forventes at have en betydelig indvirkning på disse områder.

Der anvendes strategiske miljøvurderinger, herunder af indvirkningen på klimaændringer, ved gennemførelsen af sektorprogrammer, hvor det er relevant. Det sikres, at interesserede parter inddrages i miljøvurderinger, og at der er offentlig adgang til resultaterne af sådanne vurderinger.

1.   Som fastsat i finansforordningen gennemfører Kommissionen finansiering i henhold til instrumentet, enten direkte af Kommissionen, gennem EU-delegationer og gennemførelsesorganer eller indirekte gennem en af de enheder, der er opført i nævnte forordnings artikel 62, stk. 1, litra c).

2.   Finansiering i henhold til instrumentet kan også gennemføres ved hjælp af bidrag til internationale, regionale eller nationale fonde såsom dem, der er oprettet eller forvaltes af EIB, medlemsstater, partnerlande og partnerregioner, af internationale organisationer eller af andre donorer.

3.   De enheder, der er opført i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c), og støtteberettigede modparter, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 35, stk. 4, opfylder rapporteringsforpligtelserne i finansforordningens artikel 155 hvert år. Rapporteringskravene for alle disse enheder er fastlagt i rammeaftalen om finansielt partnerskab, bidragsaftalen, aftalen om budgetgarantier eller finansieringsaftalen.

4.   Tiltag, der finansieres i henhold til instrumentet, kan gennemføres ved hjælp af parallel eller fælles medfinansiering.

5.   I tilfælde af parallel medfinansiering opdeles et tiltag i et antal tydeligt identificerbare dele, der hver især finansieres af de forskellige partnere, der deltager i medfinansieringen, således at finansieringsmidlernes endelige anvendelse altid kan identificeres, og der undgås dobbeltfinansiering.

6.   I tilfælde af fælles medfinansiering fordeles de samlede omkostninger ved et tiltag mellem de partnere, der deltager i medfinansieringen, og midlerne lægges sammen, således at det ikke længere er muligt at identificere finansieringskilden for en specifik aktivitet under tiltaget.

7.   Samarbejdet mellem Unionen og dens partnere kan f.eks. tage form af:

1.   EU-finansiering kan ydes gennem de former for finansiering, der er anført i finansforordningen, navnlig:

2.   Når Kommissionen arbejder med interessenter i partnerlande såsom civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder, tager den ved fastlæggelsen af finansieringsformer, bidragstype, tildelingsmetoder og de administrative bestemmelser for forvaltning af tilskud hensyn til deres særlige forhold, herunder deres behov og den relevante kontekst, med henblik på at nå ud til og bedst muligt imødekomme så mange interessenter som muligt. Specifikke metoder skal fremmes i overensstemmelse med finansforordningen såsom partnerskabsaftaler, tilladelse til finansiel støtte til tredjeparter, direkte tildeling eller begrænset adgang til indkaldelse af forslag eller faste beløb, enhedsomkostninger og finansiering efter fast takst samt finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger, jf. finansforordningens artikel 125, stk. 1.

3.   Ud over de tilfælde, der er omhandlet i finansforordningens artikel 195, kan proceduren for direkte tildeling anvendes på:

Budgetstøtte, herunder i form af resultatorienterede kontrakter om sektorreform, skal bygge på landenes ejerskab, gensidig ansvarlighed og partnerlandenes engagement i universelle værdier, demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet, idet der tages hensyn til partnerlandenes resultater og fremskridt, og har til formål at styrke partnerskaber mellem Unionen og partnerlandene. Den omfatter øget politisk dialog, kapacitetsopbygning og bedre forvaltning og skal supplere partnernes bestræbelser på at tilvejebringe flere midler og anvende dem bedre med henblik på at støtte bæredygtig og inklusiv vækst, skabelse af anstændige job, herunder til unge, fattigdomsudryddelse, mindskelse af ulighed og skabe og konsolidere demokratier og fredelige samfund. Budgetstøtte skal også bidrage til ligestilling mellem kønnene.

Enhver afgørelse om at yde budgetstøtte skal bygge på Unionens budgetstøttepolitikker, et klart sæt kriterier for støtteberettigelse og en omhyggelig vurdering af risici og fordele.

4.   Budgetstøtte differentieres på en sådan måde, at den svarer bedst til den politiske, økonomiske, sociale og miljømæssige situation i partnerlandet, idet der tages hensyn til sårbare situationer.

Når Kommissionen yder budgetstøtte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 236, fastlægger den klare betingelser for budgetstøtten, herunder fremskridt med reformer og gennemsigtighed, og overvåger overholdelsen heraf, og den støtter udviklingen af parlamentarisk kontrol, national revisionskapacitet og øget gennemsigtighed og offentlig adgang til information.

5.   Udbetaling af budgetstøtten skal bygge på indikatorer, der viser, at der gøres tilfredsstillende fremskridt med at opfylde de mål, der er aftalt med partnerlandet.

6.   I overensstemmelse med finansforordningens artikel 193, stk. 2, andet afsnit, litra a), kan aktiviteter, der støttes i henhold til instrumentet, og de underliggende omkostninger, der er påløbet i 2021, i behørigt begrundede tilfælde, som er angivet i finansieringsafgørelsen, betragtes som støtteberettigede fra den 1. januar 2021, selv om disse aktiviteter er gennemført, og disse omkostninger er påløbet, inden ansøgningen om tilskud blev indgivet.

7.   Finansielle instrumenter, budgetgarantier og blandingstransaktioner i henhold til instrumentet gennemføres i overensstemmelse med principperne i finansforordningens artikel 209, stk. 1, og så vidt muligt under ledelse af EIB, en multilateral europæisk finansieringsinstitution såsom Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling eller en bilateral europæisk finansieringsinstitution såsom udviklingsbanker, eventuelt kombineret med andre former for finansiel støtte både fra medlemsstater og tredjeparter.

Bidrag til finansielle instrumenter i henhold til instrumentet kan ydes af medlemsstater og af enhver enhed, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).

8.   De i stk. 7 omhandlede finansielle instrumenter kan opdeles i faciliteter med henblik på gennemførelse og rapportering.

9.   EU-finansiering genererer eller foranlediger ikke opkrævning af særlige skatter, særlig told eller særlige afgifter.

10.   Skatter, told og afgifter, som partnerlande pålægger, kan være berettiget til finansiering i henhold til instrumentet.

1.   Deltagelse i udbuds-, tilskuds- og pristildelingsprocedurer for tiltag, der finansieres som led i geografiske programmer, det tematiske program for civilsamfundsorganisationer og det tematiske programfor globale udfordringer, er åben for internationale organisationer og alle andre juridiske enheder, herunder civilsamfundsorganisationer, som har hjemsted i, og for så vidt angår juridiske personer, som også reelt er etableret i følgende lande:

2.   Med forbehold af de begrænsninger, der skyldes tiltagets art og mål, er deltagelsen i udbuds- tilskuds- og pristildelingsprocedurer for tiltag, som finansieres som led i det tematiske program for menneskerettigheder og demokrati og det tematiske program for fred, stabilitet og konfliktforebyggelse, samt tiltag vedrørende hurtig reaktion åben uden begrænsninger.

3.   Alle varer og materialer, der finansieres i henhold til instrumentet, kan have oprindelse i et hvilket som helst land.

4.   Reglerne for støtteberettigelse fastlagt i denne artikel anvendes ikke på og skaber ikke statsborgerskabsbegrænsninger for fysiske personer, der er beskæftiget eller på anden måde lovligt ansat af en støtteberettiget leverandør eller, hvor det er relevant, underleverandør.

5.   Tiltag, der finansieres ved hjælp af fælles medfinansiering af en enhed eller gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning med enheder, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c), nr. ii)-viii), er også omfattet af disse enheders regler om støtteberettigelse.

6.   Når donorer yder finansiering til en trustfond, der er oprettet af Kommissionen, eller gennem eksterne formålsbestemte indtægter, anvendes reglerne om støtteberettigelse i akten om oprettelse af trustfonden eller, hvis der er tale om eksterne formålsbestemte indtægter, i aftalen med donorerne.

7.   Når der er tale om tiltag, der finansieres i henhold til instrumentet og i henhold til et andet EU-program, anses enheder, som er støtteberettigede i henhold til et af disse EU-programmer, for at være støtteberettigede.

8.   Når der er tale om flerlandetiltag, kan juridiske enheder, som har hjemsted i, og juridiske personer, som også reelt er etableret i de lande og territorier, der er omfattet af tiltaget, anses for støtteberettigede.

9.   Der kan være begrænsninger for reglerne om støtteberettigelse fastlagt i denne artikel med hensyn til statsborgerskab, geografisk placering eller arten af ansøgere, hvis sådanne begrænsninger er nødvendige på grund af tiltagets særlige art og mål, og hvis de er en forudsætning for dets effektive gennemførelse.

10.   Tilbudsgivere, ansøgere og kandidater fra lande, der ikke er støtteberettigede, kan accepteres som støtteberettigede, hvis sagens hastende karakter eller manglen på tjenester på de pågældende landes eller territoriers markeder eller andre behørigt begrundede forhold betyder, at anvendelsen af reglerne om støtteberettigelse ville gøre det umuligt eller ekstremt vanskeligt at gennemføre et tiltag.

11.   Med henblik på at fremme lokale kapaciteter, markeder og indkøb, og hvis finansforordningen giver mulighed for tildeling på grundlag af et enkelt bud, prioriteres lokale og regionale kontrahenter. I alle andre tilfælde fremmes lokale og regionale kontrahenters deltagelse i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i nævnte forordning. Bæredygtigheds- og due diligence-kriterier fremmes.

12.   Ifølge det tematiske program for menneskerettigheder og demokrati er en enhed, som ikke er omfattet af definitionen af juridisk enhed i artikel 2, stk. 1, nr. 6), støtteberettiget, hvis det er nødvendigt for at forfølge dette programs interventionsområder.

1.   Ud over finansforordningens artikel 12, stk. 4, fremføres uudnyttede forpligtelses- og betalingsbevillinger i henhold til instrumentet automatisk, og der kan enten indgås forpligtelser for disse beløb, eller de kan anvendes, frem til den 31. december i det følgende regnskabsår. Det fremførte beløb anvendes først i det følgende regnskabsår.

Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om fremførte forpligtelsesbevillinger, jf. finansforordningens artikel 12, stk. 6.

2.   Ud over reglerne fastlagt i finansforordningens artikel 15 om genopførelse af bevillinger genopføres forpligtelsesbevillinger, der svarer til det beløb af frigørelser, der er foretaget som følge af manglende eller ufuldstændig gennemførelse af et tiltag i henhold til instrumentet, på den oprindelige budgetpost.

3.   Budgetmæssige forpligtelser for tiltag, der strækker sig over mere end et regnskabsår, kan opdeles i årlige trancher over flere regnskabsår, jf. finansforordningens artikel 112, stk. 2.

Finansforordningens artikel 114, stk. 2, tredje afsnit, finder ikke anvendelse på de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede flerårige tiltag. Kommissionen frigør automatisk enhver del af en budgetmæssig forpligtelse for et tiltag, som den 31. december i det femte år efter året for indgåelsen ikke er blevet anvendt til formålet med forfinansieringen eller til mellemliggende betalinger, eller for hvilken der ikke er indgivet en attesteret udgiftserklæring eller en betalingsanmodning.

Nærværende artikels stk. 2 anvendes også på årlige trancher.

4.   Uanset finansforordningens artikel 209, stk. 3, stilles tilbagebetalinger og indtægter fra et finansielt instrument og budgetgarantier til rådighed på den oprindelige budgetpost som internt formålsbestemt indtægt efter fradrag af forvaltningsomkostninger og -gebyrer. Hvert femte år undersøger Kommissionen, hvilket bidrag der er ydet fra de eksisterende finansielle instrumenter for at nå Unionens mål, og hvor effektive de eksisterende finansielle instrumenter er.

1.   Den finansieringsramme, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra a), dækker Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+) og garantien for foranstaltninger udadtil.

2.   Formålet med EFSD+ som en integreret finansiel pakke, der yder finansiel kapacitet i form af tilskud, teknisk bistand, finansielle instrumenter, budgetgarantier og blandingstransaktioner som omhandlet i denne forordnings artikel 27, stk. 1, er at støtte investeringer og øge adgangen til finansiering som en metode til at bidrage til at nå de mål og generelle principper fastsat i denne forordnings artikel 3 og 8, og, hvor det er relevant, målene i IPA III-forordningen og samtidig maksimere additionalitet og udviklingseffekt og levere innovative produkter, herunder til SMV'er.

EFSD+ fremmer navnlig en bæredygtig og inklusiv økonomisk, miljømæssig og social udvikling, omstillingen til en bæredygtig økonomi med merværdi og et stabilt investeringsmiljø. Den skal også fremme den socioøkonomiske og miljømæssige modstandsdygtighed i partnerlande med særlig fokus på fattigdomsudryddelse. EFSD+ bidrager således til at mindske de socioøkonomiske uligheder, bæredygtig og inklusiv vækst, tilpasning til og modvirkning af klimaændringer, miljøbeskyttelse og -forvaltning, skabelse af anstændige job på grundlag af ILO's grundlæggende arbejdsstandarder, økonomiske muligheder, færdigheder og iværksætteri, socioøkonomiske sektorer, herunder sociale virksomheder og kooperativer, SMV'er, bæredygtig konnektivitet, støtte til sårbare grupper, fremme af menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og unges indflydelse og status samt tackler specifikke socioøkonomiske grundlæggende årsager til irregulær migration og grundlæggende årsager til tvangsfordrivelse i overensstemmelse med de prioriterede områder, der er skitseret i bilag V, og relevante vejledende programmeringsdokumenter.

Der lægges særlig vægt på skrøbelige eller konfliktramte lande, LDC'er og højt forgældede fattige lande, herunder ved at yde støtte til institutionel kapacitetsopbygning, økonomisk forvaltning og teknisk bistand.

3.   Garantien for foranstaltninger udadtil støtter transaktioner under EFSD+, som er omfattet af budgetgarantier, jf. denne forordnings artikel 32-39. Garantien for foranstaltninger udadtil støtter også makrofinansiel bistand og lån til tredjelande, jf. artikel 10, stk. 2, i forordning (Euratom) 2021/948.

4.   Unionen kan i henhold til garantien for foranstaltninger udadtil stille garanti for foranstaltninger under garantiaftaler, der er undertegnet mellem den 1. januar 2021 og den 31. december 2027, med op til 53 449 000 000 EUR.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 44 med henblik på at ændre det maksimale beløb for garantien for foranstaltninger udadtil med op til 20 %.

5.   Tilførselssatsen er på mellem 9 % og 50 %, afhængigt af transaktionens art.

Et maksimalt beløb på 10 000 000 000 EUR fra Unionens budget kan anvendes til at tilføre midler til garantien for foranstaltninger udadtil. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 44 med henblik på at ændre dette maksimale beløb for at sikre, at tilførselsbeløbet afspejler tilførselssatserne for garantien for foranstaltninger udadtil under hensyntagen til typen af garanterede transaktioner.

Tilførselssatsen for garantien for foranstaltninger udadtil er på 9 % for Unionens makrofinansielle bistand og for budgetgarantier, der omfatter risici forbundet med statslige låntagere i forbindelse med långivningstransaktioner.

Tilførselssatserne revideres mindst hvert tredje år fra datoen for denne forordnings anvendelse, jf. artikel 51. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 44 med henblik på at ændre tilførselssatserne.

6.   Garantien for foranstaltninger udadtil skal betragtes som en enkelt garanti i den fælles hensættelsesfond, der er oprettet ved artikel 212 i finansforordningen.

7.   Der kan fra EFSD+ og garantien for foranstaltninger udadtil ydes støtte til finansierings- og investeringstransaktioner i partnerlande i de geografiske områder, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2. Hensættelser til garantien for foranstaltninger udadtil finansieres over budgettet for de relevante geografiske programmer, der er oprettet i henhold til artikel 6, stk. 2, litra a), og overføres til den fælles hensættelsesfond. EFSD+ og garantien for foranstaltninger udadtil kan også yde støtte til transaktioner hos de støttemodtagere, på listen i det relevante bilag til IPA III-forordningen. Finansieringen af disse transaktioner under EFSD+ og af hensættelserne til garantien for foranstaltninger udadtil sker fra IPA III-forordningen. Hensættelser til garantien for foranstaltninger udadtil til lån til tredjelande, jf. artikel 10, stk. 2, i forordning (Euratom) 2021/948, finansieres fra nævnte forordning.

8.   Den tilførsel, der er omhandlet i finansforordningens artikel 211, stk. 2, fastlægges på grundlag af Unionens samlede forpligtelser, der er godkendt i henhold til nærværende forordning. Det nødvendige årlige tilførselsbeløb kan fastlægges over en periode, der ikke overstiger syv år. Hensættelser til garantier, der er godkendt i henhold til forordning (EU) 2017/1601, og til garantier, finansiel bistand og Euratomlån til tredjelande, der er godkendt i henhold til basisretsakter, hvori hensættelserne er omfattet af forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009, fortsætter med at følge bestemmelserne i disse forordninger.

9.   Nettoaktiverne pr. den 31. juli 2021, for EFSD-garantifonden og garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland, som er oprettet ved henholdsvis forordning (EU) 2017/1601 og forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009, skal overføres til den fælles hensættelsesfond med henblik på at tilføre midler til budgetgarantier, der er godkendt i henhold til forordning (EU) 2017/1601, og garantier, finansiel bistand og Euratomlån til tredjelande, der er godkendt i henhold til basisretsakter, hvori hensættelserne er omfattet af forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009.

1.   EFSD+ består af regionale investeringsplatforme i de regionale områder, som er fastsat i denne forordnings artikel 4, stk. 2, og i IPA III-forordningen, og som oprettes på grundlag af de arbejdsmetoder, procedurer og strukturer, der gælder for Unionens eksisterende eksterne blandingsfaciliteter, som kan kombinere deres blandingstransaktioner og transaktioner, som er omfattet af garantien for foranstaltninger udadtil under EFSD+.

2.   Kommissionen sikrer forvaltningen af EFSD+.

1.   I forbindelse med sikringen af forvaltningen af EFSD+ bistås Kommissionen af et strategisk udvalg, medmindre der er tale om transaktioner, som dækker støttemodtagere på Vestbalkan på listen i det relevante bilag til IPA III-forordningen, og for hvilke der findes et særligt strategisk udvalg.

2.   Det strategiske udvalg for EFSD+ rådgiver Kommissionen om de strategiske retningslinjer og prioriteter for investeringer, der foretages med støtte fra garantien for foranstaltninger udadtil under EFSD+, herunder inden for de investeringsvinduer, der er omhandlet i artikel 36, og bidrager til at sikre deres overensstemmelse med de vejledende principper og mål for Unionens optræden udadtil, Unionens udviklingspolitik, den europæiske naboskabspolitik samt målene fastsat i artikel 3 og formålet med EFSD+, jf. artikel 31. Det strategiske udvalg for EFSD+ bistår også Kommissionen med at fastlægge de overordnede investeringsmål for anvendelsen af garantien for foranstaltninger udadtil med henblik på at støtte EFSD+-transaktioner og overvåger, at der er en passende og varieret geografisk og tematisk dækning for investeringsvinduer.

3.   Det strategiske udvalg for EFSD+ støtter ligeledes den overordnede koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem de regionale investeringsplatforme, mellem den eksterne investeringsplans tre søjler, mellem den eksterne investeringsplan og Unionens øvrige indsats med hensyn til migration og gennemførelse af 2030-dagsordenen, herunder bekæmpelse af klimaændringer, samt med Unionens eksterne programmer og finansieringsinstrumenter.

4.   Det strategiske udvalg for EFSD+ består af repræsentanter for Kommissionen, den højtstående repræsentant, alle medlemsstater og EIB. Europa-Parlamentet har observatørstatus. Bidragydere, støtteberettigede modparter, partnerlande, relevante regionale organisationer og andre interessenter kan tildeles observatørstatus, hvor det er relevant. Det strategiske udvalg for EFSD+ høres, inden eventuelle nye observatører inddrages. Det strategiske udvalg for EFSD+ ledes af Kommissionen og den højtstående repræsentant i fællesskab.

5.   Det strategiske udvalg for EFSD+ mødes mindst to gange om året og vedtager om muligt udtalelser ved konsensus. Yderligere møder kan til enhver tid arrangeres af formanden eller på anmodning af en tredjedel af dets medlemmer. Såfremt der ikke kan opnås konsensus, anvendes stemmerettighederne som vedtaget på det første møde i det strategiske udvalg for EFSD+ og fastlagt i dets forretningsorden. I forretningsordenen fastsættes rammerne for observatørernes rolle. Referaterne fra og dagsordenerne for møderne i det strategiske udvalg for EFSD+ offentliggøres, efter at de er blevet vedtaget.

6.   Kommissionen aflægger årligt rapport til det strategiske udvalg for EFSD+ om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af EFSD+. Det strategiske udvalg, der dækker Vestbalkan, oplyser, hvilke fremskridt der er gjort med gennemførelsen af garantiinstrumentet for den pågældende region, for at supplere ovennævnte rapportering. Det strategiske udvalg gennemgår de evalueringsrapporter, der er omhandlet i artikel 42, stk. 5, og tager dem i betragtning.

Det strategiske udvalg for EFSD+ organiserer regelmæssigt en høring af relevante interessenter om de strategiske retningslinjer for og gennemførelsen af EFSD+.

7.   At der findes et strategisk udvalg for EFSD+ og et strategisk udvalg, der dækker Vestbalkan, har ikke indflydelse på behovet for en fælles EFSD+-ramme for risikostyring.

8.   Risikostyringsfunktionen for garantier inden for rammerne af EFSD+ tager hensyn til målene og principperne for instrumentet. Den risikovurdering og de aflønningsmetoder, der er omfattet af EFSD+, finder konsekvent anvendelse på alle investeringsvinduer, herunder dem, der er omhandlet i artikel 36. Kommissionen nedsætter en gruppe til teknisk risikovurdering. Kommissionen sikrer, at gruppen til teknisk risikovurdering er velfungerende og uafhængig, upartisk og inklusiv. Kommissionen sikrer også at oplysninger og analyser deles rettidigt og på en gennemsigtig og inklusiv måde med alle medlemsstaterne under behørig hensyntagen til fortrolighed. Sammensætningen af og forretningsordenen og arbejdsmetoderne for gruppen til teknisk risikovurdering skal være inklusive, tilgængelige for eksperter fra EIB, andre støtteberettigede modparter og interesserede medlemsstater og forelægges for det strategiske udvalg for EFSD+. Kommissionen offentliggør sammensætningen af, mandatet og forretningsordenen for gruppen til teknisk risikovurdering for Europa-Parlamentet og Rådet og sikrer upartiskhed og fravær af interessekonflikter for gruppens medlemmer.

9.   Det strategiske udvalg for EFSD+ vedtager og offentliggør så hurtigt som muligt i anvendelsesperioden for EFSD+ retningslinjer, der indeholder en beskrivelse af, hvordan det skal sikres, at transaktionerne under EFSD+ er i overensstemmelse med det formål og de mål og kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i artikel 31 og 35.

1.   De finansierings- og investeringstransaktioner, der er berettigede til støtte fra garantien for foranstaltninger udadtil, skal være i overensstemmelse med og afstemt efter såvel Unionens politikker, de relevante programmeringsdokumenter som partnerlandenes strategier og politikker. De skal navnlig støtte målene, de generelle principper og politikrammen for instrumentet og, hvor det er relevant, IPA III-forordningen under behørig hensyntagen til de prioriterede områder i bilag V til nærværende forordning.

2.   Garantien for foranstaltninger udadtil støtter finansierings- og investeringstransaktioner, som opfylder betingelserne i finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra a)-e), som navnlig vedrører behovet for at opnå additionalitet, herunder ved at afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold, afstemme interesser mellem de støtteberettigede modparter, undgå konkurrenceforvridning og, hvor det er relevant, maksimere private investeringer, og som:

3.   Garantien for foranstaltninger udadtil anvendes til at dække risici for følgende instrumenter:

4.   De støtteberettigede modparter er med henblik på garantien for foranstaltninger udadtil dem, der er anført i finansforordningens artikel 208, stk. 4, herunder dem fra partnerlande og tredjelande, der bidrager til garantien for foranstaltninger udadtil, og som godkendes af Kommissionen, jf. artikel 37 i nærværende forordning. Derudover og uanset finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c), er privatretlige organer i en medlemsstat, et partnerland eller et tredjeland, der har bidraget til garantien for foranstaltninger udadtil i overensstemmelse med artikel 37 i nærværende forordning, og som giver tilstrækkelig sikkerhed for deres finansielle kapacitet, støtteberettigede med henblik på garantien for foranstaltninger udadtil.

5.   Støtteberettigede modparter skal overholde reglerne og opfylde betingelserne i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c). I tilfælde af privatretlige organer i en medlemsstat, et partnerland eller et tredjeland, der har bidraget til garantien for foranstaltninger udadtil, jf. denne forordnings artikel 37, gives der fortrinsret til de organer, der angiver oplysninger om kriterier inden for miljø, sociale og skattemæssige forhold og god virksomhedsledelse.

Kommissionen sikrer en effektiv og retfærdig anvendelse af de midler, der er til rådighed, blandt de støtteberettigede modparter, herunder små og mellemstore modparter, samtidig med at den fremmer samarbejdet mellem dem og tager behørigt hensyn til deres kapacitet, merværdi og erfaring.

Kommissionen sikrer i overensstemmelse med artikel 27, stk. 7, retfærdig behandling af alle støtteberettigede modparter, og at der ikke opstår interessekonflikter i løbet af EFSD+-gennemførelsesperioden. Med henblik på at sikre komplementaritet kan Kommissionen anmode støtteberettigede modparter om alle relevante oplysninger om de af deres transaktioner, der ikke henhører under EFSD+.

6.   Betingelserne i artikel 219, stk. 4, i finansforordningen vedrørende bidrag med egne ressourcer finder anvendelse på hver enkelt støtteberettiget modpart, som har fået tildelt en budgetgaranti på porteføljebasis i henhold til instrumentet.

7.   Kommissionen udvælger de støtteberettigede modparter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 154 under behørig hensyntagen til:

8.   På grundlag af de flerårige vejledende programmer og rådgivningen fra det strategiske udvalg for EFSD+ og det strategiske udvalg, der dækker Vestbalkan, fastsætter Kommissionen efter høring af de regionale administrative udvalg og orientering af Europa-Parlamentet og Rådet investeringsvinduer for regioner eller specifikke partnerlande eller begge, for specifikke sektorer eller for specifikke projekter eller specifikke kategorier af slutmodtagere eller begge, som skal finansieres i henhold til instrumentet og vil blive dækket af garantien for foranstaltninger udadtil op til et bestemt beløb. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan investeringsvinduerne er i overensstemmelse med denne artikel, og om de detaljerede finansieringsprioriteter i forbindelse hermed. Alle anmodninger om finansiel støtte inden for investeringsvinduerne sendes til Kommissionen.

Valget af investeringsvinduer skal være behørigt begrundet ud fra en analyse af markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold og en vurdering af dens overensstemmelse med prioriteterne i denne forordning og, hvor det er relevant, IPA III-forordningen. Kommissionen gennemfører denne analyse i samarbejde med potentielle støtteberettigede modparter og interessenter.

Støtteberettigede modparter kan udstede de i stk. 3 omhandlede instrumenter inden for et investeringsvindue eller til individuelle projekter, der forvaltes af en støtteberettiget modpart. Disse instrumenter kan udstedes til fordel for partnerlande, herunder skrøbelige eller konfliktramte lande eller lande, som står over for udfordringer med hensyn til genopbygning og genopbygning efter konflikter, til gavn for disse partnerlandes institutioner, herunder deres offentlige nationale og private lokale banker og finansieringsinstitutioner, samt til gavn for enheder i den private sektor, herunder SMV'er, i disse partnerlande. Disse instrumenter må ikke være til gavn for virksomheder, der kontrolleres af den militære eller statslige sikkerhedssektor, undtagen i behørigt begrundede tilfælde.

9.   Kommissionen vurderer de transaktioner, der støttes af garantien for foranstaltninger udadtil, i forhold til kriterierne for støtteberettigelse i stk. 1, 2 og 3, om muligt på baggrund af de eksisterende systemer til resultatmåling i Unionen og hos støtteberettigede modparter. Kommissionen udarbejder en tjekliste over de kriterier for støtteberettigelse, som er fastsat i artikel 31 og artikel 35, stk. 1 og 2, og vurderer og udvælger på grundlag af oplysningerne fra de støtteberettigede modparter alle de forslag, som støttes af garantien for foranstaltninger udadtil, i forhold til denne tjekliste. Kommissionen anmoder om nødvendigt de støtteberettigede modparter om at præcisere eller ændre de oplysningerne. Kommissionen offentliggør årligt tjeklisterne og resultaterne af sin vurdering for hvert investeringsvindue opdelt efter land og sektor.

10.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 44 med henblik på at ændre de prioriterede områder i bilag V.

1.   EIB gennemfører et eksklusivt særligt investeringsvindue, der giver en omfattende dækning af risici ved transaktioner med statslige modparter og ikkekommercielle ikkestatslige modparter med et vejledende mindstebeløb på 11 000 000 000 EUR, som programmeres i overensstemmelse med procedurerne i kapitel I og III i dette afsnit.

EIB har inden for det eksklusive særlige investeringsvindue eksklusiv ret til transaktioner med statslige modparter og ikkekommercielle ikkestatslige modparter. Inden for det eksklusive særlige investeringsvindue forstås ved bidrag med egne ressourcer, at en overtagelse af restrisikoen og EU-garantien skal dække 65 % af det samlede udbetalte og garanterede beløb under EIB's finansieringstransaktioner med fradrag af tilbagebetalte beløb og samtlige dermed forbundne beløb.

Hvis EIB ikke kan gennemføre eller beslutter ikke at gennemføre transaktioner inden for det eksklusive særlige investeringsvindue, er gennemførelsen af disse transaktioner uanset andet afsnit åben for andre støtteberettigede modparter i overensstemmelse med de betingelser, der fastsættes i de relevante aftaler om garantien for foranstaltninger udadtil, som tager hensyn til de betingelser, som EIB har fået tilbudt for samme type transaktioner, og de særlige behov, omstændigheder og karakteristika hos den støtteberettigede modpart, der gennemfører disse transaktioner.

2.   EIB er berettiget til at gennemføre transaktioner med ikkestatslige modparter, der ikke er omfattet af det i stk. 1 omhandlede eksklusive særlige investeringsvindue, og transaktioner med den private sektor. Den procedure, der er omhandlet i artikel 35, anvendes, hvor det er relevant, til at overdrage to yderligere særlige investeringsvinduer til EIB, der omfatter:

3.   Det vejledende beløb for de særlige investeringsvinduer, der er omhandlet i stk. 1 og 2, er 26 725 000 000 EUR.

Ved gennemførelsen af de særlige investeringsvinduer, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal EIB overholde denne forordning, herunder dens overordnede mål og målene for EFSD+ og, hvor det er relevant, IPA III-forordningen, samt de relevante programmeringsdokumenter og rapporteringsforpligtelser.

4.   I overensstemmelse med finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra f), og som følge af arten af og politikmålet for det eksklusive særlige investeringsvindue, der er omhandlet i stk. 1, kan det i den relevante aftale om garantien for foranstaltninger udadtil fastsættes, at Unionen ikke modtager vederlag for transaktioner inden for dette investeringsvindue.

5.   I denne artikel betragtes ikkestatslige transaktioner som kommercielle transaktioner, medmindre andet er behørigt begrundet af EIB og bekræftet af Kommissionen.

Transaktionerne inden for det særlige investeringsvindue, der er omhandlet i stk. 2, litra b), skal være i overensstemmelse med eksportkreditagenturernes transaktioner i medlemsstaterne.

6.   EIB er genstand for udtalelse i de udvalg, der er fastsat i henholdsvis artikel 33 og 34.

EIB's transaktioner, der hører under de investeringsvinduer, der er omhandlet i nærværende artikel, skal opfylde den støtteberettigelsesvurdering, der er fastsat i artikel 35, stk. 9, inden for rammerne af proceduren i artikel 19 i protokol nr. 5 vedrørende vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank, som er knyttet som bilag til TEUF. EIB forelægger rettidigt alle de oplysninger, som Kommissionen har brug for til dette formål. EIB's finansieringstransaktioner, der hører under disse investeringsvinduer, er ikke omfattet af EU-garantien, hvis Kommissionen afgiver en negativ udtalelse i henhold til proceduren i artikel 19 i protokol nr. 5 vedrørende vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank, som er knyttet som bilag til TEUF. Alle yderligere bestemmelser, der gælder for EIB, fastlægges i de relevante aftaler om garantien for foranstaltninger udadtil.

7.   EIB er berettiget til at gennemføre aktiviteter inden for andre investeringsvinduer, der er fastsat i henhold til artikel 35, stk. 8.

8.   I overensstemmelse med denne forordning, herunder målene og principperne heri, de relevante programmeringsdokumenter samt, hvor det er relevant, IPA III-forordningen indgår Kommissionen og EIB særlige aftaler om garantien for foranstaltninger udadtil inden for de særlige investeringsvinduer, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

1.   Medlemsstater, tredjelande og andre tredjeparter kan bidrage til garantien for foranstaltninger udadtil.

Uanset finansforordningens artikel 218, stk. 2, andet afsnit, kan kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde give bidrag enten i form af garantier eller kontantbidrag.

Andre tredjelande end de kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og andre tredjeparter skal give bidrag i form af kontantbidrag og med forbehold af udtalelsen fra det strategiske udvalg for EFSD+ og Kommissionens godkendelse.

Medlemsstaterne kan anmode om, at deres bidrag øremærkes til iværksættelsen af foranstaltninger i specifikke regioner, lande, sektorer eller inden for eksisterende investeringsvinduer. Kommissionen underretter straks Europa-Parlamentet og Rådet om de bidrag, der godkendes.

2.   Bidrag i form af en garanti må ikke overstige 50 % af det beløb, der er omhandlet i artikel 31, stk. 4.

Bidrag fra medlemsstaterne og de kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde i form af en garanti må alene anvendes til betaling af træk på garantien, efter at midlerne fra Unionens almindelige budget tillagt eventuelle andre kontantbidrag er blevet anvendt til at betale træk på garantien.

Ethvert bidrag kan anvendes til at dække træk på garantien, selv om det er øremærket.

Der indgås en bidragsaftale mellem Kommissionen på vegne af Unionen og bidragyderen, som navnlig skal indeholde bestemmelser vedrørende betalingsbetingelserne.

1.   På vegne af Unionen indgår Kommissionen aftaler om garantien for foranstaltninger udadtil med de støtteberettigede modparter, som udvælges i henhold til artikel 35. Disse aftaler kan indgås med et konsortium bestående af to eller flere støtteberettigede modparter. I overensstemmelse med artikel 219, stk. 1, i finansforordningen skal budgetgarantier være uigenkaldelige, ubetingede og på anfordring for så vidt angår de omfattede typer af transaktioner under garantien for foranstaltninger udadtil. Når der indgås aftaler om garantien for foranstaltninger udadtil, tager Kommissionen behørigt hensyn til rådgivning og vejledning fra udvalgene og fra gruppen til teknisk risikovurdering.

2.   Der indgås en eller flere aftaler om garantien for foranstaltninger Udadtil for hvert investeringsvindue mellem Kommissionen og den eller de udvalgte støtteberettigede modparter. Garantien for foranstaltninger udadtil kan med henblik på at imødekomme særlige behov desuden stilles til individuelle finansierings- eller investeringstransaktioner.

Europa-Parlamentet og Rådet underrettes om undertegnelsen af alle aftaler om garantien for foranstaltninger udadtil. Efter deres anmodning stilles disse aftaler til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet, idet der tages hensyn til beskyttelsen af fortrolige og kommercielt følsomme oplysninger.

3.   Aftaler om garantien for foranstaltninger udadtil skal navnlig indeholde bestemmelser om følgende:

4.   Støtteberettigede modparter godkender finansierings- og investeringstransaktionerne i overensstemmelse med deres egne regler og procedurer og i overensstemmelse med vilkårene i aftalen om garantien for foranstaltninger udadtil.

5.   Garantien for foranstaltninger udadtil kan dække:

6.   Med henblik på Kommissionens regnskabsføring og dens rapportering om de risici, der dækkes af garantien for foranstaltninger udadtil, og i overensstemmelse med finansforordningens artikel 209, stk. 4, forelægger de støtteberettigede modparter, med hvem der er indgået en aftale om garantien for foranstaltninger udadtil, årligt regnskaber for Kommissionen og Revisionsretten for de finansierings- og investeringstransaktioner, der er omfattet af nærværende forordning og revideret af en uafhængig ekstern revisor, og som bl.a. indeholder oplysninger om:

7.   De støtteberettigede modparter giver efter anmodning Kommissionen alle yderligere oplysninger, som den har brug for til at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne forordning, navnlig med hensyn til de udvælgelseskriterier, der er fastsat i artikel 35, herunder overholdelse af menneskerettighederne og sociale, arbejdsmæssige og miljømæssige standarder.

8.   Kommissionen forelægger en årsrapport for det strategiske udvalg for EFSD+, regionale administrative udvalg, Europa-Parlamentet og Rådet om finansielle instrumenter, budgetgarantier, herunder dem, som gennemføres af EIB, finansiel bistand, jf. finansforordningens artikel 41, stk. 4 og 5, og artikel 241 og 250. Med henblik herpå meddeler de støtteberettigede modparter årligt Kommissionen de oplysninger, den har brug for til at opfylde disse rapporteringsforpligtelser.

1.   I lyset af eventuelle klager fra tredjeparter i partnerlandene, herunder lokalsamfund og enkeltpersoner, der er berørt af projekter, der støttes af EFSD+-garantien og garantien for foranstaltninger udadtil, offentliggør Kommissionen og Unionens delegationer på deres websteder direkte henvisninger til klagemekanismerne hos de relevante modparter, der har indgået aftaler med Kommissionen. Kommissionen skal også give mulighed for direkte at modtage klager vedrørende støtteberettigede modparters behandling af klager. Kommissionen tager hensyn til disse oplysninger med henblik på et fremtidigt samarbejde med disse modparter.

2.   De personer og enheder, der gennemfører finansielle instrumenter og budgetgarantier, skal overholde den relevante EU-ret og de relevante EU-principper og vedtagne internationale standarder og EU-standarder som fastsat i finansforordningens artikel 155, stk. 2 og 3. Kommissionen skal vurdere, om disse personers og enheders systemer, regler og procedurer sikrer beskyttelse Unionens finansielle interesser svarende til den, der ydes, hvor Kommissionen gennemfører EU-budgettet, idet der tages behørigt hensyn til proportionalitetsprincippet samt tiltagets art og de betingelser, hvorpå det gennemføres.

1.   Indikatorer til rapportering om instrumentets fremskridt hen imod opnåelsen af de i artikel 3, stk. 2 fastlagte specifikke mål er fastsat i bilag VI. Disse indikatorer anvendes i overensstemmelse med indikatorerne for SDG'erne sammen med data fra evalueringer og anden eksisterende rapportering af resultater som grundlag for at vurdere, i hvilket omfang disse specifikke mål er nået.

2.   Kommissionen overvåger løbende sine tiltag og evaluerer mindst en gang om året de fremskridt, der er gjort for at nå de mål, der er fastsat ved denne forordning, og de forventede resultater, som dækker output og resultater.

Fremskridt i forhold til de forventede resultater overvåges på en gennemsigtig og rettidig måde på grundlag af relevante, målbare, kvalitative og kvantitative data, herunder, men ikke begrænset til, de i bilag VI anførte. Når det er muligt, opdeles indikatorerne efter køn, alder og andre relevante faktorer.

3.   Fælles resultatrammer, der indgår i og aftales i fælles programmeringsdokumenter, som opfylder kriterierne i artikel 14, stk. 4, udgør, når det er muligt, grundlaget for Unionens og dens medlemsstaters fælles overvågning af deres fælles støtte til et partnerland.

Præstationsrapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og instrumentets resultater indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav.

4.   Kommissionen undersøger, hvilke fremskridt der gøres med gennemførelsen af instrumentet. Fra og med 2022 sender Kommissionen rettidigt senest den 30. november hvert år Europa-Parlamentet og Rådet en årsrapport om fremskridt hen imod opfyldelse af instrumentets mål, idet der anvendes indikatorer, herunder, men ikke begrænset til, indikatorerne i bilag VI, en beskrivelse af de igangværende aktiviteter, opnåede resultater og forordningens effektivitet. Rapporten sendes ligeledes til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

5.   Årsrapporten skal indeholde:

Årsrapporten skal vurdere, hvilke resultater EU-finansieringen har givet, ved så vidt muligt at anvende specifikke og målbare indikatorer til at illustrere fremskridt hen imod instrumentets mål og de fremskridt, der er gjort hen imod integrering, jf. artikel 8, stk. 8. Den skal også indeholde en opdeling af de forskellige former for EU-finansiering, jf. artikel 27. Med hensyn til udviklingssamarbejde skal rapporten, så vidt det er muligt og relevant, også vurdere, om principperne om udviklingseffektivitet har været efterlevet, herunder for innovative finansielle instrumenter.

6.   Den årsrapport, som udarbejdes i 2021, skal indeholde konsoliderede oplysninger fra årsrapporterne vedrørende perioden 2014-2020 om al finansiering fra de forordninger, der er omhandlet i artikel 50, stk. 2, i nærværende forordning, herunder eksterne formålsbestemte indtægter og bidrag til trustfonde, garantier og fordelingen af udgifter efter land, former for EU-finansiering, jf. nærværende forordnings artikel 27, type enhed som omhandlet i finansforordningens artikel 62 for både direkte og indirekte forvaltning, forpligtelser og betalinger. Denne årsrapport skal afspejle de vigtigste erfaringer og opfølgningen af henstillingerne i eksterne evalueringsøvelser, der er foretaget i tidligere år.

7.   Kommissionen forelægger som en del af årsrapporten detaljeret rapportering om de finansierings- og investeringstransaktioner, der er omfattet af garantien for foranstaltninger udadtil, og om, hvordan EFSD+ fungerer, dens forvaltning og dens faktiske bidrag til målene. Den skal blandt andet indeholde følgende:

8.   Der foretages på grundlag af de vejledende programmeringsdokumenter, der er vedtaget, et årligt skøn over de samlede udgifter i forbindelse med klimaindsats, ørkendannelse og biodiversitet. De midler, som tildeles i henhold til instrumentet, er omfattet af et system med årlig opfølgning baseret på OECD-metoden, nemlig »miljømarkørerne« og »Riomarkørerne«, uden dermed at udelukke anvendelsen af mere præcise metoder, når de er til rådighed, som er integreret i den eksisterende metode til resultatstyring af EU-programmer, og som skal anvendes til kvantificering af udgifter vedrørende miljøforvaltning og -beskyttelse, klimaindsats, ørkendannelse og biodiversitet i forbindelse med de i artikel 23 omhandlede handlingsplaner og foranstaltninger, og som indgår i evalueringer og årsrapporten.

Kommissionen stiller oplysninger om udviklingssamarbejdet til rådighed i overensstemmelse med anerkendte internationale standarder såsom standardarder fra ILO og OECD og ved at anvende rammen for en fælles standard, som er udviklet af det internationale initiativ vedrørende gennemsigtighed i bistanden.

9.   For at sikre en effektiv vurdering af instrumentets fremskridt hen imod opnåelsen af dets mål tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 44 for at ændre bilag VI for om nødvendigt at revidere eller supplere indikatorerne og for at supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme.

1.   Kommissionen evaluerer sine tiltags virkning og effektivitet pr. interventionsområde og programmeringens effektivitet, hvor det er relevant ved hjælp af uafhængige eksterne evalueringer. Kommissionen tager behørigt hensyn til forslag fra Europa-Parlamentet eller Rådet om uafhængige eksterne evalueringer. Principperne for god praksis, der er fastsat af OECD's Komité for Udviklingsbistand, benyttes ved evalueringerne, hvor det er relevant, idet evalueringerne skal klarlægge, om de specifikke mål er opfyldt, og indeholde henstillinger om, hvordan kommende foranstaltninger kan forbedres.

Kommissionen meddeler resultaterne af og konklusionerne på evalueringerne ledsaget af dens observationer og opfølgning til Europa-Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne. Evalueringer kan drøftes efter anmodning fra medlemsstaterne i henhold til artikel 45, stk. 7. Resultaterne bidrager til udarbejdelsen af programmer og tiltag og tildelingen af midler. Disse evalueringer og opfølgninger gøres offentligt tilgængelige.

Kommissionen inddrager i behørigt omfang alle relevante interessenter, herunder støttemodtagere, civilsamfundsaktører og lokale myndigheder, i evalueringen af den EU-finansiering, der ydes i henhold til instrumentet, og den kan, hvor det er relevant, forsøge at foretage fælles evalueringer med medlemsstaterne og andre partnere med tæt inddragelse af partnerlandene.

2.   Senest den 31. december 2024 forelægger Kommissionen en midtvejsevaluering af instrumentet. Den skal omfatte perioden fra den 1. januar 2021 til iværksættelsen af evalueringen. Midtvejsevalueringen ledsages, hvor det er relevant, af lovgivningsforslag, der fastsætter de nødvendige ændringer af denne forordning.

3.   Kommissionen foretager en endelig evaluering af instrumentet som led i midtvejsevalueringen i den følgende regnskabsperiode. I denne evaluering analyseres og vurderes Unionens bidrag til opfyldelsen af målene for instrumentet, idet der tages hensyn til indikatorer til måling af de opnåede resultater og eventuelle resultater og konklusioner vedrørende instrumentet virkning.

4.   Midtvejsevalueringen og den endelige evaluering skal også handle om effektivitet, virkning, bæredygtighed, merværdi, muligheder for forenkling, intern og ekstern sammenhæng, herunder komplementaritet og synergier, og om, hvorvidt målene for instrumentet fortsat er relevante. Evalueringerne skal indkredse de erfaringer, der er gjort. Evalueringerne vurderer det maksimale beløb for garantien for foranstaltninger udadtil som fastsat i artikel 31, stk. 4, og omfatter oplysninger om merværdien af at integrere tidligere særskilte instrumenter i et enkelt strømlinet instrument.

Midtvejsevalueringen og den endelige evaluering skal også indeholde konsoliderede oplysninger fra årsrapporter om alle midler, der er omfattet af denne forordning, herunder eksterne formålsbestemte indtægter og bidrag til trustfonde og fordeling af udgifterne efter modtagerland, former for EU-finansiering og inddragelse af medlemsstaterne og relevante partnere, forpligtelser og betalinger, samt en opdeling efter geografiske programmer, tematiske programmer og tiltag vedrørende hurtig reaktion, herunder anvendelse af midler, der er mobiliseret fra stødpuden til nye udfordringer og prioriteter, jf. artikel 6.

Midtvejsevalueringen og den endelige evaluering foretages med det specifikke formål at forbedre EU-finansiering. De skal ligge til grund for afgørelser om fornyelse, ændring eller suspension af de former for tiltag, der gennemføres i henhold til instrumentet.

5.   I overensstemmelse med finansforordningens særlige rapporteringsbestemmelser evaluerer Kommissionen senest den 31. december 2024 og derefter hvert tredje år på grundlag af en ekstern evaluering anvendelsen og funktionen af garantien for foranstaltninger udadtil, navnlig dens bidrag til de overordnede mål, de opnåede resultater og den opnåede additionalitet. Kommissionen forelægger denne evalueringsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Denne evalueringsrapport ledsages af en udtalelse fra Revisionsretten. Evalueringsrapporten og udtalelsen fra Revisionsretten gøres offentligt tilgængelige.

1.   I behørigt begrundede tilfælde, og når det tiltag, der skal gennemføres, er af global, tværregional eller regional karakter, kan Kommissionen inden for rammerne af de relevante flerårige vejledende programmer eller inden for de relevante handlingsplaner eller foranstaltninger beslutte at udvide anvendelsesområdet for tiltagene til lande og territorier, der ikke er omfattet af denne forordning i henhold til artikel 4, for at sikre, at EU-finansieringen er sammenhængende og effektiv, eller for at fremme regionalt eller tværregionalt samarbejde.

2.   Kommissionen kan fastsætte en særlig finansiel bevilling til at hjælpe partnerlande og -regioner med at styrke samarbejdet med naboregioner i Unionens yderste periferi og med oversøiske lande og territorier. Med henblik herpå og på grundlag af gensidighed og proportionalitet med hensyn til niveauet af finansiering fra afgørelsen om associeringen af oversøiske lande og territorier, herunder Grønland eller Interreg-forordningen eller begge kan instrumentet, hvor det er relevant, yde bidrag til tiltag, som gennemføres af et partnerland eller en partnerregion eller enhver anden enhed, der er omfattet af nærværende forordning, af et land, et territorium eller enhver anden enhed, der er omfattet af afgørelsen om associeringen af oversøiske lande og territorier, herunder Grønland, eller af en region i Unionens yderste periferi i forbindelse med fælles operationelle programmer, eller til interregionale samarbejdsprogrammer eller foranstaltninger, der er fastlagt og gennemføres i henhold til Interreg-forordningen.

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 6 og 7, artikel 6, stk. 5, artikel 31, stk. 4 og 5, artikel 35, stk. 10, og artikel 41, stk. 9, tillægges Kommissionen i denne forordnings gyldighedsperiode.

3.   Den i artikel 4, stk. 6 og 7, artikel 6, stk. 5, artikel 31, stk. 4 og 5, artikel 35, stk. 10, og artikel 41, stk. 9, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 6 og 7, artikel 6, stk. 5, artikel 31, stk. 4 og 5, artikel 35, stk. 10, og artikel 41, stk. 9, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

1.   Kommissionen bistås af udvalget for instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. Udvalget kan mødes i forskellige formater med ansvar for specifikke samarbejds- og interventionsområder såsom geografiske og tematiske programmer og tiltag vedrørende hurtig reaktion.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.   Når udvalgets udtalelse skal indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller et simpelt flertal af udvalgsmedlemmerne anmoder herom, inden for tidsfristen for afgivelse af udtalelsen.

4.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 5 anvendelse.

5.   Den vedtagne afgørelse forbliver i kraft, så længe det dokument, det handlingsprogram eller det tiltag, der er blevet vedtaget eller ændret, er i kraft.

6.   En observatør fra EIB deltager i udvalgets arbejde for så vidt angår spørgsmål vedrørende EIB.

7.   Medlemsstaterne kan anmode om undersøgelse af ethvert andet spørgsmål, der vedrører gennemførelsen af instrumentet, navnlig for så vidt angår flerårige programmeringsdokumenter, herunder midtvejs- eller ad hoc-revisioner og -evalueringer.

1.   Modtagere af EU-finansiering skal anerkende denne finansierings oprindelse og sikre synlighed af EU-finansieringen, navnlig når de promoverer tiltagene og deres resultater, ved at fremhæve den støtte, der er modtaget fra Unionen, synligt i kommunikationsmateriale vedrørende de tiltag, der støttes i henhold til instrumentet, og ved at give sammenhængende, effektive og forholdsmæssige målrettede oplysninger til forskellige målgrupper, herunder medierne og offentligheden.

Aftaler, der indgås med modtagere af EU-midler, skal indeholde forpligtelser i denne henseende.

2.   Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende instrumentet, vedrørende tiltag, der iværksættes i henhold til instrumentet og vedrørende de opnåede resultater. De finansielle midler, der er tildelt instrumentet, skal også bidrage til formidling af og rapportering om Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter vedrører instrumentets mål.

3.   Instrumentet støtter strategisk kommunikation og offentligt diplomati, herunder bekæmpelse af desinformation, med henblik på at formidle Unionens værdier samt den merværdi og de resultater, der opnås ved Unionens tiltag.

4.   Kommissionen offentliggør oplysninger om tiltag, der finansieres i henhold til instrumentet, jf. finansforordningens artikel 38, herunder eventuelt via et enkelt samlet websted.

5.   Det i stk. 4 omhandlede websted skal i overensstemmelse med artikel 38, stk. 3, litra h), også indeholde oplysninger om finansierings- og investeringstransaktioner og de væsentligste elementer i alle aftaler om garantien for foranstaltninger udadtil, herunder oplysninger om støtteberettigede modparters retlige identitet, forventede udviklingsmæssige fordele og klageprocedurer, idet der tages hensyn til beskyttelsen af fortrolige og kommercielt følsomme oplysninger.

6.   I overensstemmelse med deres egen åbenhedspolitik og Unionens bestemmelser om databeskyttelse og om aktindsigt og adgang til oplysninger offentliggør de støtteberettigede EFSD+-modparter proaktivt og systematisk på deres websteder oplysninger om alle finansierings- og investeringstransaktioner, der er omfattet af garantien for foranstaltninger udadtil, navnlig om, hvordan disse transaktioner bidrager til opfyldelsen af målene og kravene fastsat i denne forordning. Disse oplysninger skal så vidt muligt opdeles på projektniveau. Sådanne oplysninger skal altid tage hensyn til beskyttelsen af fortrolige og kommercielt følsomme oplysninger. Støtteberettigede EFSD+-modparter offentliggør også oplysninger om EU-støtte i al den information, som de offentliggør vedrørende finansierings- og investeringstransaktioner, der i henhold til denne forordning er omfattet af garantien for foranstaltninger udadtil.

1.   Med forbehold af denne forordnings artikel 31, stk. 8, ophæves forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 og (EU) 2017/1601 med virkning fra den 1. august 2021, og afgørelse nr. 466/2014/EU ophæves med virkning fra den 1. januar 2022. Finansieringsrammen for instrumentet finansierer også hensættelser til budgetgarantier, der er godkendt i henhold til forordning (EU) 2017/1601, og til garantier og finansiel bistand, der er godkendt i henhold til basisretsakter, hvori hensættelserne er omfattet af forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009. Hensættelser til sådanne garantier og finansiel bistand til de støttemodtagere, på listen i det relevante bilag til IPA III-forordningen, finansieres fra nævnte forordning.

2.   Finansieringsrammen for instrumentet kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendig for at sikre overgangen mellem denne forordning og de foranstaltninger, der blev vedtaget i henhold til forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009, (EU) nr. 230/2014, (EU) nr. 232/2014, (EU) nr. 233/2014, (EU) nr. 234/2014, (EU) nr. 235/2014, (EU) nr. 236/2014, (Euratom) nr. 237/2014 og (EU) 2017/1601 og afgørelse nr. 466/2014/EU.

3.   Finansieringsrammen for instrumentet kan dække udgifter vedrørende udarbejdelsen af enhver fremtidig relateret forordning.

4.   Der kan om nødvendigt opføres bevillinger på budgettet efter 2027 til dækning af udgifter i medfør af artikel 24, stk. 1, til forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet den 31. december 2027.