EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017D0733

Rådets afgørelse (EU) 2017/733 af 25. april 2017 om anvendelsen af bestemmelserne i Schengenreglerne for så vidt angår Schengeninformationssystemet i Republikken Kroatien

OJ L 108, 26.4.2017, p. 31–34 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2017/733/oj

26.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 108/31


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/733

af 25. april 2017

om anvendelsen af bestemmelserne i Schengenreglerne for så vidt angår Schengeninformationssystemet i Republikken Kroatien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til akten om Kroatiens tiltrædelse, særlig artikel 4, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 4, stk. 2, i akten om Kroatiens tiltrædelse, fastsættes det, at bestemmelserne i Schengenreglerne, der ikke er omhandlet i nævnte akts artikel 4, stk. 1, først finder anvendelse i Kroatien, når Rådet har truffet afgørelse herom, efter at det i overensstemmelse med de relevante Schengenevalueringsprocedurer er blevet sikret, at de nødvendige betingelser for anvendelsen af alle dele af de relevante regler er blevet opfyldt i Kroatien, herunder en effektiv anvendelse af alle Schengenreglerne i henhold til de vedtagne fælles standarder og grundlæggende principper.

(2)

De gældende Schengenevalueringsprocedurer er fastsat i Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 (2).

(3)

Schengenevalueringen vedrørende databeskyttelse blev gennemført i Kroatien i februar 2016. Kommissionen vedtog ved hjælp af en gennemførelsesafgørelse en evalueringsrapport, der bekræfter, at de nødvendige betingelser for anvendelsen af Schengenreglerne vedrørende databeskyttelse er opfyldt i Kroatien.

(4)

I overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/450 (3) er det blevet bekræftet, at det kroatiske nationale system (N.SIS) ud fra et teknisk synspunkt er klart til at blive integreret i Schengeninformationssystemet (»SIS«).

(5)

Kroatien har således truffet de nødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til behandling af SIS II-oplysninger og udveksling af supplerende oplysninger, således at det nu er muligt for Rådet at fastsætte en dato for, hvornår Schengenreglerne vedrørende SIS finder anvendelse i Kroatien.

(6)

Denne afgørelses ikrafttræden bør gøre det muligt at overføre SIS-data til Kroatien. Den konkrete anvendelse af disse data bør gøre det muligt for Kommissionen at kontrollere, at Schengenreglerne vedrørende SIS anvendes korrekt i Kroatien. Når det er kontrolleret, at de nødvendige betingelser for anvendelsen af alle dele af Schengenreglerne er opfyldt i Kroatien, bør Rådet træffe afgørelse om at ophæve kontrollen ved de indre grænser.

(7)

Datoen for ophævelse af kontrollen ved Kroatiens indre grænser bør vedtages i en særskilt rådsafgørelse. Indtil datoen for ophævelse af kontrollen i den nævnte afgørelse bør der fastsættes visse restriktioner for anvendelsen af SIS i Kroatien.

(8)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (4), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (5).

(9)

For så vidt angår Schweiz, udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (6), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (7) og med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/149/RIA (8).

(10)

For så vidt angår Liechtenstein, udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (9), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/349/EU (10) og artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (11)

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Bestemmelserne i Schengenreglerne vedrørende Schengeninformationssystemet (»SIS«), som fastsat i bilaget til denne afgørelse, gælder, på de betingelser, der er fastsat i denne artikel, fra den 27. juni 2017 i Republikken Kroatien i dets forbindelser med:

a)

Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland og Kongeriget Sverige

b)

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland for så vidt angår bestemmelserne omhandlet i Rådets afgørelse 2007/533/RIA (12) og

c)

Republikken Island, Kongeriget Norge, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein.

2.   Fra den 2. maj 2017 kan indberetninger omfattet af afgørelse 2007/533/RIA og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 (13), som defineret i artikel 3, stk. 1, litra a), i nævnte afgørelse og artikel 3, litra a), i nævnte forordning, samt supplerende og uddybende oplysninger, som defineret i artikel 3, stk. 1, litra b) og c), i nævnte afgørelse og artikel 3, litra b) og c), i nævnte forordning, der er forbundet med disse indberetninger, stilles til rådighed for Kroatien i overensstemmelse med bestemmelserne i nævnte afgørelse og nævnte forordning.

3.   Fra den 27. juni 2017 skal Kroatien være i stand til at indlæse indberetninger og uddybende oplysninger i SIS, benytte SIS-data og udveksle supplerende oplysninger, med forbehold af bestemmelserne i stk. 4.

4.   Indtil kontrollen ved Kroatiens indre grænser er ophævet:

a)

har Kroatien ingen forpligtelse til at nægte tredjelandsstatsborgere, der er indberettet af en anden medlemsstat med henblik på nægtelse af indrejse eller ophold, indrejse eller ophold på sit område, i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1987/2006

b)

afstår Kroatien fra at indlæse indberetninger og uddybende oplysninger i SIS samt udveksle supplerende oplysninger om tredjelandsstatsborgere med henblik på nægtelse af indrejse eller ophold, jf. forordning (EF) nr. 1987/2006.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Luxembourg, den 25. april 2017.

På Rådets vegne

I. BORG

Formand


(1)  Udtalelse af 5.4.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013 om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering og anvendelse af Schengenreglerne (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 27).

(3)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/450 af 16. marts 2015 om fastlæggelse af testkrav for medlemsstater, der integreres i anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) eller ændrer deres dermed direkte forbundne nationale systemer væsentligt (EUT L 74 af 18.3.2015, s. 31).

(4)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(5)  Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).

(6)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(7)  Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).

(8)  Rådets afgørelse 2008/149/RIA af 28. januar 2008 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 50).

(9)  EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.

(10)  Rådets afgørelse 2011/349/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 1).

(11)  Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).

(12)  Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (EUT L 205 af 7.8.2007, s. 63).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (EUT L 381 af 28.12.2006, s. 4).


BILAG

Liste over bestemmelserne i Schengenreglerne vedrørende Schengeninformationssystemet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i akten om Kroatiens tiltrædelse

1.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1986/2006 af 20. december 2006 om adgang til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer (1).

2.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (2).

3.

Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (3).


(1)  EUT L 381 af 28.12.2006, s. 1.

(2)  EUT L 381 af 28.12.2006, s. 4.

(3)  EUT L 205 af 7.8.2007, s. 63.


Top