17.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 344/100

(1)

I sin dom af 6. oktober 2015 i sag C-362/14 Maximillian Schrems mod Data Protection Commissioner (2) fandt Den Europæiske Unions Domstol, at ved at vedtage artikel 3 i beslutning 2000/520/EF (3) har Kommissionen overskredet den kompetence, som den er blevet tillagt i artikel 25, stk. 6, i direktiv 95/46/EF, sammenholdt med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og EU-Domstolen erklærede artikel 3 i førnævnte beslutning ugyldig.

(2)

Under de begrænsende betingelser i artikel 3, stk. 1, første afsnit, i beslutning 2000/520/EF er det muligt for de nationale tilsynsmyndigheder at suspendere overførslen af oplysninger til et selvcertificeret foretagende i USA, uanset om Kommissionen har konstateret et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.

(3)

I Schrems-dommen præciserede Domstolen, at de nationale tilsynsmyndigheder fortsat har kompetence til at overvåge videregivelsen af personoplysninger til et tredjeland, som har været genstand for en afgørelse fra Kommissionen om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, og at Kommissionen ikke har kompetence til at begrænse deres beføjelser i medfør af artikel 28 i direktiv 95/46/EF. I henhold til denne artikel besidder myndighederne navnlig beføjelser til at iværksætte undersøgelser, såsom beføjelsen til at indsamle alle de oplysninger, der er nødvendige for at varetage deres tilsynsopgaver, beføjelser til at gribe effektivt ind, såsom beføjelsen til midlertidigt eller definitivt at forbyde en behandling af oplysninger, eller beføjelsen til at indbringe sager for retsinstanserne (4).

(4)

I samme dom bemærkede Domstolen endvidere, at medlemsstaterne og deres organer i medfør af artikel 25, stk. 6, andet afsnit, i direktiv 95/46/EF skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at overholde EU-institutionernes retsakter, da der i princippet gælder en formodning om, at disse retsakter er lovlige, og de afføder derfor retsvirkninger, så længe de ikke er blevet trukket tilbage, annulleret under et annullationssøgsmål eller erklæret ugyldige som følge af en præjudiciel forelæggelse eller en ulovlighedsindsigelse.

(5)

En kommissionsafgørelse truffet i henhold til artikel 26, stk. 4, i direktiv 95/46/EF er med de fornødne ændringer bindende for alle organer i de medlemsstater, som den er rettet til, herunder deres uafhængige tilsynsmyndigheder, for så vidt som dens virkning er at anerkende, at videregivelser på grundlag af de standardkontraktbestemmelser, som omhandles i førnævnte artikel, frembyder tilstrækkelige garantier som krævet direktivets artikel 26, stk. 2. Dette forhindrer ikke en national tilsynsmyndighed i at udøve sine beføjelser til at overvåge videregivelser af oplysninger, herunder beføjelsen til at suspendere eller forbyde en videregivelse af personoplysninger, hvis den finder, at videregivelsen udføres i strid med EU's databeskyttelsesregler eller de nationale databeskyttelsesregler, for eksempel hvis dataimportøren ikke overholder standardkontraktbestemmelserne.

(6)

Kommissionens beslutning 2001/497/EF (5) og Kommissionens afgørelse 2010/87/EU (6) indeholder en begrænsning af de nationale tilsynsmyndigheders beføjelser, der kan sammenlignes med artikel 3, stk. 1, første afsnit, i beslutning 2000/520/EF, som Domstolen har fundet ugyldig.

(7)

I betragtning af Schrems-dommen og i henhold til traktatens artikel 266 bør bestemmelserne i førnævnte beslutninger og afgørelse, hvori de nationale tilsynsmyndigheders beføjelser begrænses, ændres.

(8)

For at sikre en effektiv overvågning af, hvordan beslutningerne og afgørelsen fungerer i forbindelse med de gældende standardkontraktbestemmelser, bør medlemsstaterne underrette Kommissionen om relevante foranstaltninger truffet af de nationale tilsynsmyndigheder.

(9)

Gruppen vedrørende beskyttelse af personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, der er nedsat ved artikel 29 i direktiv 95/46/EF, har afgivet en udtalelse, som er taget i betragtning ved udarbejdelsen af denne afgørelse.

(10)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 31, stk. 1, i direktiv 95/46/EF.

(11)

Beslutning 2001/497/EF og afgørelse 2010/87/EU bør derfor ændres —