EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22016A1019(01)

Parisaftalen

OJ L 282, 19.10.2016, p. 4–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document Date of entry into force unknown (pending notification) or not yet in force.

19.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 282/4


OVERSÆTTELSE

PARISAFTALEN

PARTERNE I DENNE AFTALE,

SOM er parter i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, i det følgende benævnt »konventionen«,

SOM I HENHOLD til Durbanplatformen for en styrket indsats, som blev oprettet ved beslutning 1/CP. 17 af konferencen for parterne i konventionen på dens 17. samling,

SOM BESTRÆBER sig på at nå konventionens mål, og som følger dennes principper, herunder princippet om et retfærdigt grundlag og fælles, men differentieret ansvar og respektive muligheder i lyset af forskellige nationale forhold,

SOM ANERKENDER behovet for en effektiv og gradvis reaktion på den presserende klimatrussel på grundlag af den bedste tilgængelige videnskabelige viden,

SOM ANERKENDER de særlige behov og vilkår blandt udviklingslandsparterne, især blandt dem, der er særligt sårbare over for de skadelige virkninger af klimaændringer, i overensstemmelse med konventionen,

SOM TAGER FULDT HENSYN TIL de mindst udviklede landes særlige behov og situation med hensyn til finansiering og teknologioverførsel,

SOM ANERKENDER, at parterne ikke blot kan blive påvirket af klimaændringer, men også af virkningerne af de foranstaltninger, som bliver truffet som reaktion på disse,

SOM FREMHÆVER den nære sammenhæng mellem indsats og virkninger i forbindelse med klimaændringer og retfærdig adgang til bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom,

SOM ANERKENDER den grundlæggende prioritering af fødevaresikkerhed og af at udrydde hungersnød samt fødevareproduktionssystemers særlige sårbarhed over for de skadelige virkninger af klimaændringer,

SOM TAGER HENSYN til nødvendigheden af en retfærdig omstilling for arbejdskraften og skabelse af anstændigt arbejde og kvalitetsjob i overensstemmelse med nationalt fastlagte udviklingsprioriteringer,

SOM ERKENDER, at klimaændringer er et fælles problem for menneskeheden, hvorfor parterne i forbindelse med klimaforanstaltninger bør respektere, fremme og tage hensyn til deres respektive forpligtelser med hensyn til menneskerettigheder, retten til sundhed, oprindelige folks rettigheder, lokalsamfund, migranter, børn, handicappede, personer i sårbare situationer og retten til udvikling samt ligestillingen mellem kønnene, styrkelse af kvinders indflydelse og status samt lighed mellem generationerne,

SOM ANERKENDER vigtigheden af efter omstændighederne at bevare og forøge dræn og reservoirer for de drivhusgasser, som omhandles i konventionen,

SOM MÆRKER sig vigtigheden af at sikre økosystemers integritet, herunder havenes, og beskyttelsen af biodiversiteten, som i nogle kulturer betragtes som Moder Jord, og som mærker sig, at begrebet »klimaretfærdighed« er vigtigt for mange i forbindelse med indsatsen for at imødegå klimaændringer,

SOM BEKRÆFTER vigtigheden af undervisning, uddannelse, folkeoplysning, offentlig medvirken, offentlighedens adgang til oplysninger og samarbejde på alle niveauer om de spørgsmål, der behandles i denne aftale,

SOM ANERKENDER vigtigheden af engagement på alle myndighedsniveauer og fra forskellige aktører i overensstemmelse med parternes nationale lovgivninger i forbindelse med indsatsen for at imødegå klimaændringer,

SOM TILLIGE ERKENDER, at bæredygtig livsstil, bæredygtige forbrugsmønstre og bæredygtig produktion, med industrilandsparterne i spidsen for indsatsen, spiller en vigtig rolle med hensyn til at imødegå klimaændringer,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

I denne aftale gælder de definitioner, der er anført i konventionens artikel 1. Derudover gælder følgende:

a)   »konvention«: De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, der blev vedtaget i New York den 9. maj 1992

b)   »partskonference«: konference for parterne i konventionen

c)   »part«: en part i aftalen.

Artikel 2

1.   Formålet med denne aftale, som forbedrer gennemførelsen af konventionen, herunder af dennes mål, er at styrke den globale reaktion på truslen fra klimaændringer inden for rammerne af bæredygtig udvikling og indsatsen for at udrydde fattigdom, bl.a. ved at:

a)

holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau, idet det erkendes, at dette vil reducere risiciene ved og virkningerne af klimaændringer væsentligt

b)

øge tilpasningsevnen over for de skadelige virkninger af klimaændringer og fremme modstandsdygtigheden over for klimaændringer og en udvikling med lave drivhusgasemissioner på en måde, der ikke er til fare for fødevareproduktionen, og

c)

lede finansielle strømme i retning af lave drivhusgasemissioner og klimarobust udvikling.

2.   Gennemførelsen af denne aftale bygger på et retfærdigt grundlag og princippet om parternes fælles, men differentierede ansvar, og respektive muligheder i lyset af forskellige nationale forhold.

Artikel 3

Som nationalt bestemte bidrag til den globale reaktion på klimaændringer skal alle parterne iværksætte og meddele ambitiøse tiltag, jf. artikel 4, 7, 9, 10, 11 og 13, med henblik på at opfylde denne aftales mål, jf. artikel 2. Alle parternes samlede indsats vil udgøre et fremskridt over tid, og i den forbindelse anerkendes behovet for at yde støtte til udviklingslandsparterne med henblik på effektiv gennemførelse af aftalen.

Artikel 4

1.   For at nå det langsigtede temperaturmål, som er fastlagt i artikel 2, sigter parterne mod at nå toppen af drivhusgasemissionerne så hurtigt som muligt globalt set, samtidig med at det anerkendes, at udviklingslandsparterne vil være længere om at nå toppen; parterne sigter mod derefter at gennemføre hurtige reduktioner i overensstemmelse med den bedste forhåndenværende videnskab, således at der i anden halvdel af dette århundrede opnås balance mellem menneskeskabte drivhusgasemissioner fordelt på kilder og optaget heraf fordelt på dræn, hvilket skal ske på et retfærdigt grundlag og inden for rammerne af bæredygtig udvikling og indsatsen for at udrydde fattigdom.

2.   Hver part udarbejder, meddeler og håndhæver de successive nationalt bestemte bidrag, som den agter at yde. Parterne iværksætter nationale modvirkningsforanstaltninger med henblik på at nå målene for sådanne bidrag.

3.   Hver parts successive nationalt bestemte bidrag skal udgøre et fremskridt i forhold til partens på det pågældende tidspunkt gældende nationalt bestemte bidrag og afspejle den størst mulige ambition fra partens side i overensstemmelse med parternes fælles, men differentierede ansvar og respektive muligheder i lyset af forskellige nationale forhold.

4.   Industrilandsparterne bør fortsat gå forrest ved at fastlægge bindende mål for reduktion af drivhusgasemissionerne for hele økonomien. Udviklingslandsparterne bør fortsætte med at styrke deres modvirkningsindsats, og under hensyn til forskellige nationale forhold tilskyndes de til med tiden at bevæge sig i retning af mål for reduktion eller begrænsning af drivhusgasemissionerne for hele økonomien.

5.   Der ydes støtte til udviklingslandsparterne med henblik på gennemførelsen af denne artikel i overensstemmelse med artikel 9, 10 og 11, idet det anerkendes, at øget støtte til udviklingslandsparterne gør det muligt for dem at iværksætte mere ambitiøse foranstaltninger.

6.   De mindst udviklede lande og små udviklingsøstater kan med henblik på at opnå lave drivhusgasemissioner udarbejde og meddele strategier, planer og foranstaltninger, som afspejler deres særlige forhold.

7.   Yderligere modvirkningsfordele som følge af parternes tilpasningsforanstaltninger og/eller planer om økonomisk diversificering kan bidrage til modvirkningsresultater i medfør af denne artikel.

8.   Ved meddelelsen af deres nationalt bestemte bidrag leverer alle parter de oplysninger, der er nødvendige for klarheden, gennemsigtigheden og forståeligheden i overensstemmelse med beslutning 1/CP.21 og eventuelt relevante beslutninger truffet af partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale.

9.   Hver part meddeler et nationalt bestemt bidrag hvert femte år i overensstemmelse med beslutning 1/CP.21 og eventuelt relevante beslutninger truffet af partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale, og under hensyntagen til resultaterne af den globale statusopgørelse, som omhandles i artikel 14.

10.   Partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale, overvejer på sin første samling fælles tidsrammer for nationalt bestemte bidrag.

11.   En part kan til enhver tid i overensstemmelse med de retningslinjer, som er vedtaget af partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale, tilpasse sit aktuelle nationalt bestemte bidrag med henblik på at øge sit ambitionsniveau.

12.   De af parterne meddelte nationalt bestemte bidrag registreres i et offentligt register, der føres af sekretariatet.

13.   Parterne redegør for deres nationalt bestemte bidrag. Ved redegørelsen for menneskeskabte emissioner og optaget i overensstemmelse med deres nationalt bestemte bidrag fremmer parterne miljømæssig integritet, gennemsigtighed, nøjagtighed, fuldstændighed, sammenlignelighed og konsekvens, og de sikrer, at dobbelttælling undgås i overensstemmelse med de retningslinjer, som er vedtaget af partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale.

14.   I lyset af bestemmelserne i stk. 13 bør parterne inden for rammerne af deres nationalt bestemte bidrag, og hvor det er relevant, tage hensyn til eksisterende metoder og retningslinjer i henhold til konventionen, når de anerkender og gennemfører modvirkningsforanstaltninger med hensyn til menneskeskabte emissioner og optag.

15.   Parterne tager ved gennemførelsen af denne aftale hensyn til bekymringerne blandt de parter, hvis økonomier påvirkes mest af modforanstaltningerne, især udviklingslandsparternes bekymringer.

16.   Parter, herunder regionale organisationer for økonomisk integration og deres medlemsstater, som er nået til enighed om at handle i fællesskab i overensstemmelse med stk. 2, oplyser ved meddelelsen af deres nationalt bestemte bidrag sekretariat om aftalens vilkår, herunder det emissionsniveau, som hver part skal holde sig inden for i den relevante periode. Sekretariatet informerer dernæst konventionens parter og signatarer om den pågældende aftales vilkår.

17.   Hver part i en sådan aftale er i overensstemmelse med stk. 13 og 14 og artikel 13 og 15 ansvarlig for sit emissionsniveau, således som dette er fastlagt i den aftale, der omhandles i stk. 16.

18.   Hvis parter, der handler i fællesskab, gør dette inden for rammerne af og sammen med en regional organisation for økonomisk integration, som selv er part i denne aftale, er hver medlemsstat af den regionale organisation for økonomisk integration individuelt og i fællesskab med den regionale organisation for økonomisk integration ansvarlig for sit emissionsniveau, således som dette er fastlagt i den aftale, som er meddelt i henhold til stk. 16 i overensstemmelse med stk. 13 og 14 og artikel 13 og 15.

19.   Alle parter bør stræbe efter at formulere og kommunikere langsigtede udviklingsstrategier med henblik på at opnå lave drivhusgasemissioner under hensyntagen til artikel 2 og deres fælles, men differentierede ansvar og respektive muligheder i lyset af forskellige nationale forhold.

Artikel 5

1.   Parterne bør træffe foranstaltninger til at bevare og eventuelt forøge dræn og reservoirer for drivhusgasser, herunder skove, jf. konventionens artikel 4, stk. 1, litra d).

2.   Parterne tilskyndes til, bl.a. via resultatbaserede betalinger, at træffe foranstaltninger til at gennemføre og understøtte den eksisterende ramme, som er fastlagt ved de på grundlag af konventionen allerede vedtagne retningslinjer og beslutninger, med henblik på: politiske tilgange og positive incitamenter til aktiviteter med relation til reduktion af emissioner fra skovrydning og skovforringelse og betydningen af bevaring, bæredygtig skovforvaltning og forøgelse af skovenes kulstoflagre i udviklingslandene; og alternative politiske tilgange, f.eks. fælles modvirknings- og tilpasningsmetoder til integrerende og bæredygtig skovforvaltning, hvor det alt efter relevans på ny bekræftes, hvor vigtigt det er med eventuel stimulering med hensyn til de ikke kulstofrelaterede fordele ved sådanne tilgange.

Artikel 6

1.   Parterne anerkender, at nogle parter vælger frivilligt samarbejde i forbindelse med gennemførelsen af deres nationalt bestemte bidrag for at kunne iværksætte mere ambitiøse modvirknings- og tilpasningsforanstaltninger og fremme bæredygtig udvikling og miljømæssig integritet.

2.   Når parterne på frivillig basis deltager i samarbejdstiltag, som omfatter anvendelsen af internationalt overførte modvirkningsresultater i forbindelse med nationalt bestemte bidrag, skal de fremme bæredygtig udvikling og sikre miljømæssig integritet og gennemsigtighed, herunder i forvaltningen, og, bl.a. for at undgå dobbelttælling, anvende solide regnskabsmetoder, der er i overensstemmelse med de retningslinjer, som er vedtaget af partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale.

3.   Anvendelsen af internationalt overførte modvirkningsresultater til at opfylde nationalt bestemte bidrag i medfør af denne aftale er frivillig og kræver de deltagende parters godkendelse.

4.   Til parternes frivillige brug oprettes hermed en mekanisme, der skal bidrage til at modvirke drivhusgasemissioner og understøtte bæredygtig udvikling; partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale, udøver myndighed over og udstikker retningslinjer for den. Mekanismen overvåges af et dertil af partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale, udpeget organ og har til formål at:

a)

fremme modvirkningen af drivhusgasemissioner og samtidig skabe bæredygtig udvikling

b)

tilskynde til og fremme deltagelse af offentlige og private enheder, der har fået tilladelse af en part, i modvirkningen af drivhusgasemissioner

c)

bidrage til at reducere emissionsniveauerne i den værtspart, der vil drage fordel af modvirkningsaktiviteter med henblik på emissionsreduktioner, som en anden part også kan anvende til at opfylde sit nationale bidrag, og

d)

opnå en samlet reduktion af de globale emissioner.

5.   De emissionsreduktioner, der opnås gennem den mekanisme, som omhandles i stk. 4, må ikke anvendes som dokumentation for opfyldelsen af værtspartens nationalt bestemte bidrag, hvis de af en anden part anvendes til at dokumentere opfyldelse af dennes nationalt bestemte bidrag.

6.   Partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale, sikrer, at en del af indtægterne fra aktiviteter under den mekanisme, som omhandles i stk. 4, anvendes til at dække administrationsomkostninger samt til at hjælpe udviklingslandsparter, der er særligt sårbare overfor de negative virkninger af klimaændringer, med at dække deres tilpasningsomkostninger.

7.   Partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale, vedtager på sin første samling regler, nærmere bestemmelser og procedurer for den mekanisme, der omhandles i stk. 4.

8.   Parterne anerkender vigtigheden af at have integrerede, holistiske og balancerede ikke-markedsbaserede metoder til rådighed med henblik på velkoordineret og effektivt at kunne gennemføre deres nationalt bestemte bidrag inden for rammerne af bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom, herunder bl.a. via modvirkning, tilpasning, finansiering, teknologioverførsel og kapacitetsopbygning, hvor det er relevant. Disse metoder har til formål at:

a)

fremme ambitionerne med hensyn til modvirkning og tilpasning

b)

styrke den offentlige og private sektors deltagelse i gennemførelsen af nationalt bestemte bidrag og

c)

gøre det muligt at koordinere på tværs af instrumenter og relevante institutionelle ordninger.

9.   Hermed fastlægges en ramme for ikke-markedsbaserede tilgange til bæredygtig udvikling med henblik på at fremme de ikke-markedsbaserede tilgange, som omhandles i stk. 8.

Artikel 7

1.   Hermed fastlægger parterne den globale målsætning for tilpasning via forbedring af tilpasningskapaciteten, styrkelse af modstandsdygtigheden og mindskelse af sårbarheden over for klimaændringer med henblik på at bidrage til bæredygtig udvikling og sikre en tilstrækkelig tilpasningsindsats inden for rammerne af det temperaturmål, der omhandles i artikel 2.

2.   Parterne erkender, at tilpasning er en global udfordring, som alle står over for, med lokale, subnationale, regionale og internationale dimensioner, og at tilpasning er en nøglekomponent i og bidrager til den langsigtede globale indsats over for klimaændringer for at beskytte mennesker, indkomstmuligheder og økosystemer, idet der tages hensyn til de presserende og øjeblikkelige behov hos de udviklingslandsparter, som er særligt sårbare over for klimaændringernes skadelige virkninger.

3.   Udviklingslandsparternes tilpasningsindsats skal anerkendes i overensstemmelse med de bestemmelser, som partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale, vedtager på sin første samling.

4.   Parterne anerkender, at det nuværende behov for tilpasning er betydeligt, at en større modvirkningsindsats kan mindske behovet for yderligere tilpasning, og at større tilpasningsbehov kan indebære højere tilpasningsomkostninger.

5.   Parterne erkender, at tilpasningsindsatsen bør være landestyret, ligestillingsorienteret, deltagelsesbaseret og fuldt gennemsigtig, tage hensyn til sårbare grupper, samfund og økosystemer, og at den bør bygge på og følge den bedste forhåndenværende videnskabelige dokumentation og, hvor det er relevant, traditionel viden, indfødtes viden og lokale vidensystemer med henblik på at integrere tilpasningen i relevante socioøkonomiske og miljømæssige politikker og foranstaltninger, hvor det er relevant.

6.   Parterne anerkender vigtigheden af støtte til og internationalt samarbejde om tilpasningsindsatsen og vigtigheden af at tage hensyn udviklingslandsparternes behov, især dem, der er særligt sårbare over for de skadelige virkninger af klimaændringer.

7.   Parterne bør styrke deres samarbejde om at forbedre tilpasningsindsatsen under hensyntagen til Cancun-tilpasningsrammen, herunder med hensyn til at:

a)

udveksle oplysninger, god praksis og erfaringer, herunder, hvor det er relevant, vedrørende videnskab, planlægning, politikker og gennemførelse i forbindelse med tilpasningsforanstaltninger

b)

styrke de institutionelle ordninger, herunder dem under konventionen, som vedrører denne aftale, for at støtte syntesen mellem relevante oplysninger og viden og ydelsen af teknisk støtte og vejledning til parterne

c)

styrke den videnskabelige viden om klima, herunder forskning, systematiske observationer af klimasystemet og systemer til tidlig varsling, på en måde, der kan danne grundlag for klimatjenester og understøtte beslutningstagningen

d)

bistå udviklingslandsparter med at identificere effektive tilpasningspraksisser, tilpasningsbehov, prioriteter, ydet og modtaget støtte til tilpasningsforanstaltninger og tilpasningsbestræbelser samt udfordringer og mangler på en måde, der er i overensstemmelse med god praksis, og

e)

forbedre effektiviteten og holdbarheden af tilpasningsforanstaltninger.

8.   FN's specialiserede organisationer og agenturer tilskyndes til at støtte parternes indsats for at gennemføre de foranstaltninger, som omhandles i stk. 7, under hensyntagen til bestemmelserne i stk. 5.

9.   Hver part tager, hvor det er relevant, del i planlægningsprocesser med henblik på tilpasning og gennemførelsen af foranstaltninger, herunder udarbejdelse og forbedring af de relevante planer, politikker og/eller bidrag, som kan omfatte følgende:

a)

gennemførelse af tilpasningsforanstaltninger, -projekter og/eller -bestræbelser

b)

processen i forbindelse med at opstille og gennemføre nationale tilpasningsplaner

c)

vurdering af virkninger af og sårbarhed over for klimaændringer med henblik på at formulere nationalt bestemte prioriterede foranstaltninger under hensyntagen til sårbare mennesker, steder og økosystemer

d)

overvågning og evaluering af og læring fra tilpasningsplaner, -politikker, -programmer og -foranstaltninger og

e)

opbygning af modstandsdygtigheden i socioøkonomiske og økologiske systemer, bl.a. via økonomisk diversificering og bæredygtig forvaltning af naturressourcer.

10.   Hver part bør, hvor det er relevant, regelmæssigt fremlægge og ajourføre en meddelelse om tilpasning, som kan indeholde dens prioriteter og gennemførelses- og støttebehov, uden at udviklingslandsparterne derved pålægges yderligere byrder.

11.   Meddelelsen om tilpasning, som omhandles i stk. 10, skal, hvor det er relevant, regelmæssigt fremlægges og ajourføres som en del af eller i forbindelse med andre meddelelser eller dokumenter, herunder en national tilpasningsplan, et nationalt bestemt bidrag, jf. artikel 4, stk. 2, og/eller en national meddelelse.

12.   Meddelelsen om tilpasning, som omhandles i stk. 10, registreres i et offentlig register, der føres af sekretariatet.

13.   Der skal ydes løbende og øget international støtte til udviklingslandsparterne med henblik på at gennemføre stk. 7, 9, 10 og 11 i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 9, 10 og 11.

14.   Den globale statusopgørelse, som omhandles i artikel 14, skal bl.a. omfatte:

a)

anerkendelse af udviklingslandsparternes tilpasningsindsats

b)

forbedring af gennemførelsen af tilpasningsforanstaltninger under hensyntagen til den meddelelse om tilpasning, der omhandles i stk. 10

c)

vurdering af tilstrækkeligheden og effektiviteten af tilpasning og støtte til tilpasning, og

d)

vurdering af de samlede fremskridt med hensyn til at opnå den globale målsætning for tilpasning, som omhandles i stk. 1.

Artikel 8

1.   Parterne anerkender vigtigheden af at undgå, minimere og adressere tab og skader i forbindelse med de skadelige virkninger af klimaændringer, herunder ekstreme vejrbegivenheder og langsomt opståede begivenheder, og den rolle, som bæredygtig udvikling spiller med hensyn til at reducere risikoen for tab og skader.

2.   Partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale, udøver myndighed over og udstikker retningslinjer for den internationale mekanisme til håndtering af tab og skader i forbindelse med klimaændringer, der blev aftalt i Warszawa; denne kan forbedres og styrkes, for så vidt som dette besluttes af partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale.

3.   Parterne bør, hvor det er relevant, øge forståelsen, indsatsen og støtten, herunder via den internationale mekanisme fra Warszawa, på grundlag af samarbejde og facilitering i forbindelse med tab og skader forbundet med klimaændringernes skadelige virkninger.

4.   Samarbejde og facilitering med henblik på at øge forståelse, indsats og støtte kan således omfatte følgende:

a)

systemer til tidlig varsling

b)

kriseberedskab

c)

langsomt opståede begivenheder

d)

begivenheder, der kan medføre uoprettelige og varige tab og skader

e)

omfattende risikovurdering og risikostyring

f)

faciliteter til risikoforsikring, fordeling af beskyttelse mod klimarisici og andre forsikringsløsninger

g)

ikke-økonomiske tab og

h)

lokalsamfundenes modstandsdygtighed, indtjeningsmuligheder og økosystemer.

5.   Den internationale mekanisme fra Warszawa skal samarbejde med eksisterende organer og ekspertgrupper inden for rammerne af aftalen samt med relevante organisationer og ekspertorganer uden for aftalen.

Artikel 9

1.   Industrilandsparterne stiller finansielle ressourcer til rådighed for udviklingslandsparterne med henblik på både modvirkning og tilpasning i forlængelse af deres eksisterende forpligtelser i henhold til konventionen.

2.   Andre parter opfordres til at yde eller fortsætte med at yde en sådan støtte på frivillig basis.

3.   Industrilandsparterne bør som en del af en global indsats fortsætte med at gå forrest i mobiliseringen af klimafinansiering fra en række forskellige kilder, instrumenter og kanaler under hensyntagen til offentlige midlers betydningsfulde rolle; dette gøres via en række foranstaltninger, herunder støtte til landestyrede strategier, og under hensyntagen til udviklingslandsparternes behov og prioriteter. En sådan mobilisering af klimafinansiering bør udgøre en stigning i forhold til tidligere bestræbelser.

4.   Tilvejebringelsen af øgede finansielle ressourcer bør have til formål at sørge for en balance mellem tilpasning og modvirkning, og i den forbindelse bør der tages hensyn til landestyrede strategier og udviklingslandsparternes prioriteter og behov, især de udviklingslandsparter, der er særligt sårbare over for de skadelige virkninger af klimaændringer og har en væsentlig begrænset kapacitet, f.eks. de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater, i betragtning af behovet for offentlige og tilskudsbaserede midler til tilpasning.

5.   Industrilandsparterne skal hvert andet år meddele vejledende kvantitative og kvalitative oplysninger vedrørende stk. 1 og 3, hvor det er relevant, herunder de eventuelt tilgængelige prognoser for niveauet af offentlige midler, som stilles til rådighed for udviklingslandsparterne. Andre parter, som stiller midler til rådighed, opfordres til på frivilligt grundlag at meddele sådanne oplysninger hvert andet år.

6.   I den globale statusopgørelse, som omhandles i artikel 14, skal der tages hensyn til de relevante oplysninger fra industrilandsparterne og/eller aftaleorganerne vedrørende indsatsen i forbindelse med klimafinansiering.

7.   Industrilandsparterne fremlægger hvert andet år gennemsigtige og pålidelige oplysninger om den støtte til udviklingslandsparterne, der ydes og mobiliseres via offentlige interventioner, i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser, procedurer og retningslinjer, som skal vedtages af partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale, på dennes første samling, jf. artikel 13, stk. 13. Andre parter opfordres til at gøre det samme.

8.   Konventionens finansieringsmekanisme, herunder dennes operationelle enheder, tjener som denne aftales finansieringsmekanisme.

9.   De institutioner, der tjener denne aftale, herunder konventionens finansieringsmekanismes operationelle enheder, skal bestræbe sig på at sikre effektiv adgang til finansielle midler via forenklede godkendelsesprocedurer og øget støtte til at forbedre udviklingslandsparternes parathed, især de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater, inden for rammerne af disses nationale klimastrategier og -planer.

Artikel 10

1.   Parterne deler en langsigtet vision om betydningen af fuldt at udnytte udviklingen og overførslen af teknologi med henblik på at øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer og mindske drivhusgasemissionerne.

2.   Parterne, som mærker sig vigtigheden af teknologi med henblik på at gennemføre modvirknings- og tilpasningsforanstaltninger i medfør af denne aftale, og som anerkender den eksisterende indsats for at anvende og udbrede teknologi, skal styrke samarbejdet om udvikling og overførsel af teknologi.

3.   Den teknologimekanisme, der er oprettet i henhold til konventionen, skal tjene denne aftale.

4.   Hermed oprettes en teknologiramme med henblik på at udstikke overordnede retningslinjer for teknologimekanismens arbejde med at fremme og lette en øget indsats inden for udvikling og overførsel af teknologi; formålet er at understøtte gennemførelsen af denne aftale i overensstemmelse med den i stk. 1 omhandlede langsigtede vision.

5.   Det er afgørende at fremskynde, opmuntre til og muliggøre innovation for at opnå en effektiv og langsigtet global reaktionen på klimaændringerne og fremme økonomisk vækst og bæredygtig udvikling. En sådan indsats støttes, hvor det er relevant, bl.a. af teknologimekanismen og via finansielle midler fra konventionens finansieringsmekanisme med henblik på at fremme samarbejdstiltag inden for forskning og udvikling og lette udviklingslandsparternes adgang til teknologi, især i de tidlige faser af teknologicyklussen.

6.   Der skal ydes støtte til udviklingslandsparterne, således at denne artikel kan gennemføres, herunder finansiel støtte, bl.a. til samarbejdsforanstaltninger, der har til formål at udvikle og overføre teknologi i forskellige faser i teknologicyklussen, med henblik på at opnå balance mellem støtte til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Ved den globale statusopgørelse, som omhandles i artikel 14, tages der hensyn til de tilgængelige oplysninger om den indsats, der gøres med hensyn til udvikling og overførsel af teknologi til fordel for udviklingslandsparterne.

Artikel 11

1.   Kapacitetsopbygningen inden for rammerne af denne aftale bør øge udviklingslandsparternes kapacitet og evne til at træffe effektive klimaforanstaltninger, herunder bl.a. tilpasnings- og modvirkningsforanstaltninger, især blandt de lande med mindst kapacitet og dem, der er særligt sårbare over for de skadelige virkninger af klimaændringer, såsom små udviklingsøstater; den bør endvidere fremme udviklingen, udbredelsen og anvendelsen af teknologi, adgangen til klimafinansiering, relevante aspekter af undervisning, uddannelse og folkeoplysning og gennemsigtig og nøjagtig videreformidling af oplysninger.

2.   Kapacitetsopbygningen bør være landestyret, bygge på og svare til nationale behov og skabe nationalt ejerskab blandt parterne, især blandt udviklingslandsparterne, herunder på nationalt, subnationalt og lokalt niveau. Kapacitetsopbygningen bør bygge på erfaringer, herunder fra kapacitetsopbyggende aktiviteter inden for rammerne af konvention, og bør være en effektiv, iterativ proces, der er deltagelsesbaseret, vidtspændende og ligestillingsorienteret.

3.   Alle parter bør samarbejde om at forbedre udviklingslandsparternes kapacitet til at gennemføre denne aftale. Industrilandsparterne bør øge støtten til kapacitetsopbyggende foranstaltninger hos udviklingslandsparterne.

4.   Alle parter, der styrker udviklingslandsparternes kapacitet til at gennemføre denne aftale, herunder gennem regionale, bilaterale og multilaterale tilgange, skal regelmæssigt give meddelelse om disse kapacitetsopbyggende foranstaltninger. Udviklingslandsparterne bør regelmæssigt meddele fremskridt med hensyn til at gennemføre planer, politikker eller foranstaltninger med henblik på at gennemføre denne aftale.

5.   De kapacitetsopbyggende aktiviteter skal styrkes gennem passende institutionelle ordninger til støtte for gennemførelsen af denne aftale, herunder de passende institutionelle ordninger, der er oprettet i henhold til konventionen, og som anvendes i forbindelse med denne aftale. Partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale, drøfter og vedtager ved sin første samling en beslutning om de første institutionelle ordninger for kapacitetsopbygning.

Artikel 12

Parterne samarbejder om at træffe foranstaltninger til at forbedre undervisning, uddannelse, folkeoplysning, offentlig medvirken og offentlighedens adgang til oplysninger vedrørende klimaændringer, hvor det er relevant, i anerkendelse af vigtigheden af disse aktiviteter med hensyn til styrke foranstaltningerne i medfør af denne aftale.

Artikel 13

1.   For at opbygge gensidig tillid og fremme effektiv gennemførelse oprettes hermed en udvidet ramme for gennemsigtighed med hensyn til foranstaltninger og støtte, der via indbygget fleksibilitet tager hensyn til parternes forskellige kapacitet og bygger på fælles erfaringer.

2.   Ved gennemførelsen af bestemmelserne i denne artikel skal rammen for gennemsigtighed give fleksibilitet til de udviklingslandsparter, der på grund af deres kapacitet har behov for dette. De nærmere bestemmelser, procedurer og retningslinjer, som omhandles i stk. 13, afspejler denne fleksibilitet.

3.   Rammen for gennemsigtighed skal bygge på og forbedre gennemsigtighedsordningerne inden for rammerne af konventionen under hensyntagen til de særlige omstændigheder i de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater; den skal gennemføres på en faciliterende, ikke-indgribende og sanktionsfri måde, der respekter national suverænitet, og undgå at pålægge parterne urimelige byrder.

4.   Gennemsigtighedsordningerne inden for rammerne af konventionen, herunder nationale meddelelser, toårsrapporter og opdaterede toårsrapporter, international vurdering og revision og international høring og analyse, skal udgøre en del af erfaringsgrundlaget for udarbejdelsen af nærmere bestemmelser, procedurer og retningslinjer i henhold til stk. 13.

5.   Formålet med rammen for gennemsigtighed er for så vidt angår foranstaltninger at give et klart billede af klimaindsatsen i lyset konventionens mål, således som dette er fastsat i dennes artikel 2, herunder klarhed over og overvågning af fremskridtene med hensyn til opfyldelsen af parternes individuelt og nationalt bestemte bidrag i henhold til artikel 4 og parternes tilpasningsforanstaltninger i henhold til artikel 7, herunder god praksis, prioriteter, behov og mangler, således at dette kan bidrage til den globale statusopgørelse i henhold til artikel 14.

6.   Formålet med rammen for gennemsigtighed er for så vidt angår støtte at skabe klarhed om støtte, der er ydet og modtaget af de relevante individuelle parter i forbindelse med klimaforanstaltninger i henhold til artikel 4, 7, 9, 10 og 11, og så vidt muligt at give et fuldt overblik over den samlede ydelse af finansiel støtte, således at oplysningerne kan bidrage til den globale statusopgørelse i henhold til artikel 14.

7.   Hver part skal regelmæssigt fremlægge følgende oplysninger:

a)

en rapport med partens nationale opgørelse af menneskeskabte emissioner fordelt på kilder og optag fordelt på dræn af drivhusgasser udarbejdet ved hjælp af metoder baseret på god praksis, som er accepteret af Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer og aftalt af partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale, og

b)

de oplysninger, der er nødvendige for at overvåge fremskridtene med hensyn til at gennemføre og opfylde partens nationalt bestemte bidrag, jf. artikel 4.

8.   Hver part bør også, hvor det er relevant, fremlægge oplysninger vedrørende klimaændringernes virkninger og klimatilpasning, jf. artikel 7.

9.   Industrilandsparter og andre parter, som yder støtte, henholdsvis skal og bør fremlægge oplysninger om finansiel støtte og støtte til teknologioverførsel og kapacitetsopbygning, som er ydet til udviklingslandsparter i henhold til artikel 9, 10 og 11.

10.   Udviklingslandsparterne bør fremlægge oplysninger om, hvorvidt de har behov for eller har modtaget finansiel støtte og støtte til teknologioverførsel og kapacitetsopbygning, jf. artikel 9, 10 og 11.

11.   De oplysninger, som hver part har fremlagt i medfør af stk. 7 og 9, skal revideres af en gruppe af tekniske eksperter i overensstemmelse med beslutning 1/CP.21. Med hensyn til de udviklingslandsparter, som på baggrund af deres kapacitet har behov for det, skal revisionsprocessen omfatte hjælp til at fastslå kapacitetsopbygningsbehov. Alle parter skal desuden deltage i en faciliterende, multilateral vurdering af fremskridtene med hensyn til tiltagene i medfør af artikel 9 og af deres respektive gennemførelse og opfyldelse af deres nationalt bestemte bidrag.

12.   Den tekniske ekspertrevision i henhold til dette stk. skal bestå af en vurdering af den støtte, som parten har ydet, så vidt relevant, og partens gennemførelse og opfyldelse af dens nationalt bestemte bidrag. Ved revisionen skal der også udpeges områder, hvor parten kan forbedre sig, og den skal omfatte en undersøgelse af oplysningernes overensstemmelse med de nærmere bestemmelser, procedurer og retningslinjer, som omhandles i stk. 13, under hensyntagen til den fleksibilitet, som tilstås parterne i henhold til stk. 2. Ved revisionen tages der særligt hensyn til udviklingslandsparternes respektive nationale kapaciteter og forhold.

13.   Partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale, vedtager på sin første samling fælles nærmere bestemmelser, procedurer og retningslinjer, hvor det er relevant, med henblik på gennemsigtigheden af foranstaltninger og støtte; dette gøres på grundlag af erfaringer med hensyn til gennemsigtighedsrelaterede ordninger inden for rammerne af konventionen og yderligere præcisering af bestemmelserne i denne artikel.

14.   Der ydes støtte til udviklingslande med henblik på gennemførelsen af denne artikel.

15.   Der ydes også løbende støtte til opbygning af gennemsigtighedsrelateret kapacitet hos udviklingslandsparterne.

Artikel 14

1.   Partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale, gør regelmæssigt status over gennemførelsen af denne aftale for at vurdere de kollektive fremskridt hen imod at opfylde formålet med denne aftale og nå dens langsigtede mål (kaldet den »globale statusopgørelse«). Den handler i den forbindelse på en dækkende og faciliterende måde under hensyntagen til modvirkning, tilpasning og midlerne til gennemførelse og støtte samt på et retfærdigt grundlag og på baggrund af den bedste videnskabelige dokumentation.

2.   Partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale, foretager sin første globale statusopgørelse i 2023 og hvert femte år derefter, medmindre andet fastsættes af partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale.

3.   Resultaterne af den globale statusopgørelse tjener til parternes oplysning med henblik på deres nationalt bestemte opdatering og forbedring af deres foranstaltninger og støtte i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne aftale samt med henblik på forbedring af det internationale klimasamarbejde.

Artikel 15

1.   Der oprettes hermed en mekanisme til at lette gennemførelsen og fremme overholdelsen af bestemmelserne i denne aftale.

2.   Mekanismen, der omhandles i stk. 1, skal bestå af et ekspertudvalg af faciliterende karakter, der skal fungere på en gennemsigtig måde baseret på frivillighed uden anvendelse af sanktioner. Udvalget tager særligt hensyn til parternes respektive nationale kapaciteter og forhold.

3.   Udvalget udfører sine opgaver i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser og procedurer, der er blevet vedtaget af partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale, på dennes første samling, op rapporterer årligt til partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale.

Artikel 16

1.   Partskonferencen, som er det øverste organ for konventionen, tjener som møde for parterne i denne i denne aftale.

2.   Parter i konventionen, som ikke er parter i denne aftale, kan deltage som observatører i forhandlingerne på alle samlinger for partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale. Når partskonferencen tjener som møde for parterne i denne aftale, træffes beslutninger i henhold til denne aftale kun af de parter, der er parter i aftalen.

3.   Når partskonferencen tjener som møde for parterne i denne aftale, erstattes alle medlemmer af forretningsudvalget for partskonferencen, der repræsenterer en part i konventionen, som på det pågældende tidspunkt ikke er part i denne aftale, med et ekstra medlem, som vælges af og blandt parterne i denne aftale.

4.   Partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale, overvåger regelmæssigt gennemførelsen af denne aftale og træffer inden for rammerne af sine beføjelser de beslutninger, der kræves for at fremme en effektiv gennemførelse af aftalen. Den udfører de opgaver, den er blevet overdraget i henhold til denne aftale, og:

a)

opretter de hjælpeorganer, der skønnes nødvendige for gennemførelsen af denne aftale og

b)

udøver andre funktioner, der skønnes nødvendige for gennemførelse af denne aftale.

5.   Forretningsordenen for partskonferencen og konventionens finansielle procedurer skal med de fornødne ændringer anvendes i henhold til denne aftale, medmindre andet er vedtaget ved konsensus af partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale.

6.   Den første samling for partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale, indkaldes af sekretariatet i forbindelse med den første samling for partskonferencen, der skal afholdes efter datoen for denne aftales ikrafttræden. Efterfølgende ordinære samlinger for partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale, afholdes i forbindelse med partskonferencens ordinære samlinger, medmindre andet fastsættes af partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale.

7.   Ekstraordinære samlinger for partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale, afholdes på et hvilket som helst tidspunkt, som partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale, måtte skønne nødvendigt, eller på skriftlig anmodning af en af parterne, forudsat at denne anmodning, senest seks måneder efter, at parterne er blevet underrettet herom af sekretariatet, støttes af mindst en tredjedel af dem.

8.   De Forenede Nationer og dets særorganisationer og Det Internationale Atomenergiagentur såvel som enhver medlemsstat deraf eller observatører dertil, som ikke er part i konventionen, kan som observatører være repræsenteret på samlingerne for partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale. Ethvert organ eller agentur, det være sig nationalt eller internationalt, statsligt eller ikke-statsligt, som har kompetence på områder, der henhører under denne aftale, og som har underrettet sekretariatet om, at det som observatør ønsker at lade sig repræsentere ved en samling for partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale, kan få adgang, medmindre mindst en tredjedel af de tilstedeværende parter gør indsigelse herimod. Observatørers adgang til og deltagelse i samlinger finder sted i henhold til forretningsordenen, jf. stk. 5.

Artikel 17

1.   Det ved konventionens artikel 8 oprettede sekretariat tjener som sekretariat for denne aftale.

2.   Konventionens artikel 8, stk. 2, om sekretariatets funktioner og konventionens artikel 8, stk. 3, om de dispositioner, der er truffet for sekretariats arbejde, gælder med de fornødne ændringer for denne aftale. Sekretariatet udøver derudover de funktioner, som det er blevet overdraget i henhold til denne aftale og af partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale.

Artikel 18

1.   Hjælpeorganet for Videnskabelig og Teknologisk Rådgivning og Hjælpeorganet for Konventionens Gennemførelse, der er oprettet ved konventionens artikel 9 og 10, tjener henholdsvis som hjælpeorgan for videnskabelig og teknologisk rådgivning og som hjælpeorgan for gennemførelse af denne aftale. Konventionens bestemmelser vedrørende disse to organers funktion gælder med de fornødne ændringer for denne aftale. Samlingerne for møderne i hjælpeorganet for videnskabelig og teknologisk rådgivning og hjælpeorganet for gennemførelse af denne aftale afholdes i forbindelse med møderne i henholdsvis Hjælpeorganet for Videnskabelig og Teknologisk Rådgivning og Hjælpeorganet for Konventionens Gennemførelse.

2.   Parter i konventionen, som ikke er parter i denne aftale, kan deltage som observatører i forhandlingerne på alle samlinger for hjælpeorganerne. Når hjælpeorganerne tjener som hjælpeorganer for denne aftale, kan beslutninger, der træffes efter denne aftale, kun træffes af parterne i denne aftale.

3.   Når hjælpeorganerne, der er oprettet ved konventionens artikel 9 og 10, udøver deres funktioner i forbindelse med forhold, der vedrører denne aftale, erstattes alle medlemmer af forretningsudvalgene for disse hjælpeorganer, der repræsenterer en part i konventionen, men som på det pågældende tidspunkt ikke er part i denne aftale, med et ekstra medlem, som vælges af og blandt parterne i denne aftale.

Artikel 19

1.   Hjælpeorganer eller andre institutionelle ordninger, der er oprettet ved eller i overensstemmelse med konventionen, ud over dem, der er omhandlet i denne aftale, tjener denne aftale efter beslutning truffet af partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale. Partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale, fastlægger de funktioner, der skal udøves af sådanne hjælpeorganer eller via sådanne ordninger.

2.   Partskonferencen, der tjener som møde for parterne i denne aftale, kan udstikke yderligere retningslinjer for sådanne hjælpeorganer og institutionelle ordninger.

Artikel 20

1.   Denne aftale er åben for undertegnelse og forelægges til ratifikation, accept eller godkendelse af stater og organisationer for økonomisk integration, der er parter i konventionen. Den er åben for undertegnelse i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York fra den 22. april 2016 til den 21. april 2017. Derefter er denne aftale åben for tiltrædelse fra dagen efter den dato, hvor den lukkes for undertegnelse. Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren.

2.   Enhver regional organisation for økonomisk integration, som bliver part i denne aftale, uden at nogen af den pågældende organisations medlemsstater selv er part i aftalen, er bundet af alle de i denne aftale fastsatte forpligtelser. Hvis en eller flere medlemsstater i en regional organisation for økonomisk integration er part i denne aftale, afgør organisationen og dens medlemsstater fordelingen af deres respektive ansvarsområder, for så vidt angår opfyldelsen af deres forpligtelser i medfør af aftalen. I sådanne tilfælde kan organisationen og dens medlemsstater ikke udøve deres rettigheder i medfør af aftalen samtidigt.

3.   Regionale organisationer for økonomisk integration angiver i deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter omfanget af deres kompetence på de områder, der er omfattet af denne aftale. Disse organisationer meddeler ligeledes depositaren, som derefter meddeler parterne, enhver væsentlig ændring i omfanget af deres kompetence.

Artikel 21

1.   Denne aftale træder i kraft på tredivtedagen efter den dato, hvor mindst 55 parter i konventionen, som i alt tegner sig for mindst ca. 55 % af de samlede globale drivhusgasemissioner, har deponeret deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter.

2.   De »samlede globale drivhusgasemissioner« betyder udelukkende med henblik på stk. 1 den seneste værdi, der er blevet meddelt af konventionens parter på selve dagen for vedtagelsen af denne aftale eller før.

3.   For hver stat eller regional organisation for økonomisk integration, som ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder denne aftale, efter at de i stk. 1 anførte betingelser for ikrafttræden er opfyldt, træder denne aftale i kraft på tredivtedagen efter den dato, hvor den pågældende stat eller regionale organisation for økonomisk integration har deponeret sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

4.   Med henblik på anvendelsen af stk. 1 tælles et instrument, der deponeres af en regional organisation for økonomisk integration, ikke med oven i de instrumenter, som medlemsstater af den nævnte organisation allerede har deponeret.

Artikel 22

Bestemmelserne i konventionens artikel 15 om vedtagelse af ændringer af konvention gælder med de fornødne ændringer for denne aftale.

Artikel 23

1.   Bestemmelserne i konventionens artikel 16 om vedtagelse og ændring af bilag til konventionen gælder med de fornødne ændringer for denne aftale.

2.   Bilag til denne aftale er en integreret del heraf, og medmindre andet er udtrykkeligt anført, er enhver henvisning til denne aftale ligeledes en henvisning til bilagene hertil. Sådanne bilag begrænses til lister, formularer og andet beskrivende materiale af videnskabelig, teknisk, proceduremæssig eller administrativ art.

Artikel 24

Bestemmelserne i konventionens artikel 14 om bilæggelse af tvister gælder med de fornødne ændringer for denne aftale.

Artikel 25

1.   Hver part har én stemme, jf. dog stk. 2.

2.   Regionale organisationer for økonomisk integration tildeles, til udøvelse af deres stemmeret på områder, der henhører under deres kompetence, et antal stemmer svarende til antallet af de af deres medlemsstater, der er parter i denne aftale. En sådan organisation må ikke udøve sin ret til at stemme, hvis nogen af dens medlemsstater udøver deres ret, og omvendt.

Artikel 26

Generalsekretæren for De Forenede Nationer er depositar for denne aftale.

Artikel 27

Der må ikke tages forbehold over for denne aftale.

Artikel 28

1.   Efter udløbet af en frist på tre år at regne fra datoen for denne aftales ikrafttræden for en part kan den pågældende part når som helst opsige denne aftale ved skriftlig meddelelse til depositaren.

2.   Enhver opsigelse får virkning efter udløbet af en frist på et år efter datoen for depositarens modtagelse heraf eller på en hvilken som helst anden senere dato, som måtte være anført i opsigelsesmeddelelsen.

3.   Enhver part, som har opsagt konventionen, vil ligeledes blive betragtet som havende opsagt denne aftale.

Artikel 29

Originaleksemplaret af denne aftale, hvis arabiske, engelske, franske, kinesiske, russiske og spanske versioner er lige autentiske, deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.

UDFÆRDIGET i Paris den 12. december 2015.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne aftale.


Erklæring fra Europæiske Union i henhold til Parisaftalens artikel 20, stk. 3

Følgende stater er i øjeblikket medlem af Den Europæiske Union: Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Republikken Kroatien, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Den Europæiske Union erklærer, at den i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og artikel 192, stk. 1, har kompetence til at indgå internationale aftaler og opfylde de forpligtelser, som de medfører, når de bidrager til at nå følgende mål:

bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten

beskyttelse af menneskers sundhed

en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne

fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer, og navnlig bekæmpelse af klimaændringer.

Den Europæiske Union erklærer, at forpligtelsen i dens tilsigtede nationalt bestemte bidrag af 6. marts 2015 vil blive opfyldt gennem Unionens og dens medlemsstaters fælles foranstaltninger inden for deres respektive kompetenceområder.

Den Europæiske Union vil fortsat regelmæssigt give meddelelse om enhver væsentlig ændring i omfanget af dens kompetence, jf. aftalens artikel 20, stk. 3.


Top