EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015D1174

Rådets afgørelse (EU) 2015/1174 af 14. juli 2015 om ændring af afgørelse 1999/70/EF om de nationale centralbankers eksterne revisorer for så vidt angår den eksterne revisor for Banka Slovenije

OJ L 189, 17.7.2015, p. 38–38 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2015/1174/oj

17.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 189/38


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/1174

af 14. juli 2015

om ændring af afgørelse 1999/70/EF om de nationale centralbankers eksterne revisorer for så vidt angår den eksterne revisor for Banka Slovenije

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til protokol nr. 4 om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 27.1,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks henstilling af 10. juni 2015 til Rådet for Den Europæiske Union om eksterne revisorer for Banka Slovenije (ECB/2015/23) (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, skal revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB's Styrelsesråd og godkendes af Rådet.

(2)

Mandatet for Deloitte revizija d.o.o., den nuværende eksterne revisor for Banka Slovenije, udløb efter revisionen for regnskabsåret 2014. Det er derfor nødvendigt at udnævne en ny ekstern revisor fra regnskabsåret 2015.

(3)

Banka Slovenije har valgt Ernst & Young d.o.o. som sin eksterne revisor for regnskabsårene 2015-2017.

(4)

ECB's Styrelsesråd har henstillet, at Ernst & Young d.o.o. udnævnes til ekstern revisor for Banka Slovenije for regnskabsårene 2015-2017.

(5)

I forlængelse af ECB's Styrelsesråds henstilling bør Rådets afgørelse 1999/70/EF (2) ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse 1999/70/EF affattes artikel 1, stk. 13, således:

»13.

Ernst & Young d.o.o. godkendes som ekstern revisor for Banka Slovenije for regnskabsårene 2015-2017.«.

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Den Europæiske Centralbank.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juli 2015.

På Rådets vegne

P. GRAMEGNA

Formand


(1)  EUT C 201 af 18.6.2015, s. 1.

(2)  Rådets afgørelse 1999/70/EF af 25. januar 1999 om de nationale centralbankers eksterne revisorer (EFT L 22 af 29.1.1999, s. 69).


Top