EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014D0707

2014/707/FUSP: Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse EULEX KOSOVO/2/2014 af 9. oktober 2014 om udnævnelse af missionschefen for Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo, EULEX KOSOVO

OJ L 295, 11.10.2014, p. 59–59 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 14/06/2016

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2014/707/oj

11.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/59


DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE EULEX KOSOVO/2/2014

af 9. oktober 2014

om udnævnelse af missionschefen for Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo (1), EULEX KOSOVO

(2014/707/FUSP)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,

under henvisning til Rådets fælles aktion 2008/124/FUSP af 4. februar 2008 om Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo, EULEX KOSOVO (2), særlig artikel 12, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 12, stk. 2, i fælles aktion 2008/124/FUSP bemyndiges Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) i overensstemmelse med traktatens artikel 38 til at træffe de relevante afgørelser med henblik på at udøve den politiske kontrol med og den strategiske styring af Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo (EULEX KOSOVO), herunder afgørelsen om at udnævne en missionschef.

(2)

Den 17. juni 2014 vedtog PSC afgørelse EULEX KOSOVO/1/2014 (3) om forlængelse af mandatet for missionschefen for EULEX KOSOVO indtil den 14. oktober 2014.

(3)

Den 12. juni 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/349/FUSP (4) om ændring af fælles aktion 2008/124/FUSP og om forlængelse af varigheden af EULEX KOSOVO indtil den 14. juni 2016.

(4)

Den 25. september 2014 foreslog Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik at udnævne ambassadør Gabriele MEUCCI til missionschef for EULEX KOSOVO for perioden fra den 15. oktober 2014 til den 14. juni 2015 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ambassadør Gabriele MEUCCI udnævnes hermed til missionschef for Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo EULEX KOSOVO for perioden fra den 15. oktober 2014 til den 14. juni 2015.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den anvendes fra den 15. oktober 2014.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. oktober 2014.

På vegne af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité

W. STEVENS

Formand


(1)  Betegnelsen »Kosovo« er med forbehold af holdningerne til status og er i overensstemmelse med UNSCR 1244(1999) og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(2)  EUT L 42 af 16.2.2008, s. 92.

(3)  Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse EULEX KOSOVO/1/2014 af 17. juni 2014 om forlængelse af mandatet for missionschefen for Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo, EULEX KOSOVO (EUT L 180 af 20.6.2014, s. 17).

(4)  Rådets afgørelse 2014/349/FUSP af 12. juni 2014 om ændring af fælles aktion 2008/124/FUSP om Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo EULEX KOSOVO (EUT L 174 af 13.6.2014, s. 42).


Top