EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014D0126

2014/126/FUSP: Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse EU Opscen/1/2014 af 27. februar 2014 om udnævnelse af chefen for EU-operationscentret for missionerne og operationen under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) på Afrikas Horn

OJ L 70, 11.3.2014, p. 27–27 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2014/126(1)/oj

11.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 70/27


DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE EU OPSCEN/1/2014

af 27. februar 2014

om udnævnelse af chefen for EU-operationscentret for missionerne og operationen under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) på Afrikas Horn

(2014/126/FUSP)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,

under henvisning til Rådets afgørelse 2012/173/FUSP af 23. marts 2012 om aktivering af EU-operationscentret til missionerne og operationen under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik på Afrikas Horn (1), særlig artikel 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I medfør af artikel 3, stk.1, i afgørelse 2012/173/FUSP blev (flåde-)kaptajn Ad VAN DER LINDE udnævnt til chef for EU-operationscentret indtil den 23. marts 2014.

(2)

Ved afgørelse 2013/725/FUSP (2) ændrede Rådet afgørelse 2012/173/FUSP. I henhold til artikel 3, stk. 1, litra a), i afgørelse 2012/173/FUSP er Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité i overensstemmelse med artikel 38 i traktaten bemyndiget til at træffe afgørelser om udnævnelsen af de efterfølgende chefer for EU-operationscentret.

(3)

Den 28. november 2013 foreslog Spanien at udnævne (flåde-)kaptajn Francisco CORNAGO til ny chef for EU-operationscentret som efterfølger for (flåde-)kaptajn Ad VAN DER LINDE.

(4)

Den 19. december 2013 nåede EU's Militærkomité til enighed om at henstille til Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité at udnævne (flåde-)kaptajn Francisco CORNAGO til chef for EU-operationscentret —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

(Flåde-)kaptajn Francisco CORNAGO udnævnes hermed til chef for EU-operationscentret for missionerne og operationen under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik på Afrikas Horn fra og med den 24. marts 2014.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft den 24. marts 2014.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. februar 2014.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

W. STEVENS

Formand


(1)  EUT L 89 af 27.3.2012, s. 66.

(2)  Rådets afgørelse 2013/725/FUSP af 9. december 2013 om ændring og forlængelse af afgørelse 2012/173/FUSP om aktivering af EU-operationscentret til missionerne og operationen under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik på Afrikas Horn (EUT L 329 af 10.12.2013, s. 39).


Top