EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014H0118

2014/118/EU: Kommissionens henstilling af 3. marts 2014 om overvågning af spor af bromerede flammehæmmere i fødevarer EØS-relevant tekst

OJ L 65, 5.3.2014, p. 39–40 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2014/118/oj

5.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/39


KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 3. marts 2014

om overvågning af spor af bromerede flammehæmmere i fødevarer

(EØS-relevant tekst)

(2014/118/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bromerede flammehæmmere er bromholdige, organiske forbindelser, der tilsættes produkter for at hindre eller begrænse antændelsen af brandbare materialer i tilfælde af brand. De anvendes typisk i en lang række forbrugerprodukter som f.eks. elektronisk udstyr, biler, møbler og byggematerialer for at begrænse produktets antændelighed. Bromerede flammehæmmere kan frigives eller fordampe fra de produkter, som de er tilsat. Eftersom forbrugerprodukter bortskaffes efter endt driftslevetid, har disse stoffer i tidens løb forurenet miljøet og fødekæden.

(2)

Mange bromerede flammehæmmere er dog persistente, bioakkumulerende og toksiske for både mennesker og miljøet. De mistænkes for at have neuroadfærdsmæssige virkninger og forårsage hormonforstyrrelser, og de er fundet i miljøets flora og fauna.

(3)

Af den grund har Kommissionen bedt Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) udarbejde en videnskabelig udtalelse om risiciene for folkesundheden ved forekomsten af bromerede flammehæmmere i fødevarer.

(4)

I perioden mellem september 2010 og september 2012 vedtog EFSA′s Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarer seks videnskabelige udtalelser (1) om forskellige klasser af bromerede flammehæmmere.

(5)

EFSA anbefalede, at der for nogle af disse klasser bør indhentes yderligere oplysninger om koncentrationer i fødevarer og mennesker.

(6)

Koncentrationer af bromerede flammehæmmere i animalske fødevarer kan skyldes forekomsten af disse stoffer i foderstoffer, derfor kan der, afhængigt af de første resultater af overvågningen af fødevarer i 2014, komme en henstilling i 2015 om overvågning af foderstoffer —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

1.

Medlemsstaterne bør i 2014 og 2015 overvåge forekomsten af bromerede flammehæmmere i fødevarer. Overvågningen bør omfatte en bred vifte af individuelle fødevarer, som afspejler forbrugsvanerne, med henblik på at give et nøjagtigt estimat af eksponeringen, og der bør udvælges forskellige fødevarer for de forskellige klasser af bromerede flammehæmmere.

2.

Medlemsstaterne bør følge de prøveudtagningsmetoder, der er fastsat i bilag II til Kommissionens forordning (EU) nr. 252/2012 (2), for at sikre, at prøverne er repræsentative for det pågældende parti.

3.

Medlemsstaterne bør analysere forskellige klasser af bromerede flammehæmmere med henblik på at konstatere forekomsten af de følgende stoffer i de pågældende fødevarer:

a)

For klassen af polybromerede diphenylethere (PBDE′er): 2,2′,4-tribromdiphenylether (BDE-28, CAS-nr. 41318-75-6), 2,2′,4,4′-tetrabromdiphenylether (BDE-47, CAS-nr. 5436-43-1), 2,2′,4,5′- tetrabromdiphenylether (BDE-49, CAS-nr. 243982-82-3), 2,2′,4,4′,5-pentabromdiphenylether (BDE-99, CAS-nr. 60348-60-9), 2,2′,4,4′,6-pentabromdiphenylether (BDE-100, CAS-nr. 189084-64-8), 2,2′,3,4,4′,5′-hexabromdiphenylether (BDE-138, CAS-nr. 67888-98-6), 2,2′,4,4′,5,5′-hexabromdiphenylether (BDE-153, CAS-nr. 68631-49-2), 2,2′,4,4′,5,6′-hexabromdiphenylether (BDE-154, CAS-nr. 207122-15-4), 2,2′,3,4,4′,5′,6-hexabromdiphenylether (BDE-183, CAS-nr. 207122-16-5) og 2,2′,3,3′,4,4′,5,5v,6,6′-decabromdiphenylether (BDE-209, CAS-nr. 1163-19-5) i æg og ægprodukter, mælk og mejeriprodukter, kød og kødprodukter, animalske eller vegetabilske fedtstoffer og olier, fisk og skaldyr, produkter bestemt til særlig ernæring og fødevarer til spædbørn og småbørn ved hjælp af metoder med en bestemmelsesgrænse på 0,01 ng/g vådvægt eller lavere.

b)

For klassen af hexabromcyclododecaner (HBCDD′er): (+/–)-α-HBCD (1,2,5,6,9,10-hexabrom-(1R,2R,5S,6R,9R,10S)-rel-cyclododecan, CAS-nr. 134237-50-6), (+/–)-β-HBCD (1,2,5,6,9,10-hexabrom-(1R,2S,5R,6R,9R,10S)-rel-cyclododecan, CAS-nr. 134237-51-7) og (+/–)-γ-HBCD (1,2,5,6,9,10-hexabrom-(1R,2R,5R,6S,9S, 10R)-rel-cyclododecan, CAS-nr. 134237-52-8) i fisk og skaldyr, kød og kødprodukter, mælk og mejeriprodukter, æg og ægprodukter samt tilskudsblandinger til spædbørn. De analysemetoder, der anvendes ved konstatering af HBCDD′er, omfatter konstatering af stereoisomerer og bør have en bestemmelsesgrænse på 0,01 ng/g vådvægt eller lavere.

c)

For klassen af tetrabrombisphenol A og derivater heraf: tetrabrombisphenol A (TBBPA, CAS-nr. 79-94-7) og muligvis TBBPA bismethylether (TBBPA-bME, CAS-nr. 70156-79-5), TBBPA bis(2-hydroxyethyl)ether (TBBPA-bOHEE, CAS-nr. 4162-45-2), TBBPA bisallylether (TBBPA-bAE, CAS-nr. 25327-89-3), tetrabrombisphenol A bis(glycidylether) (TBBPA-bGE, CAS-nr. 3072-84-2) og TBBPA bis(2,3-dibrompropyl)ether (TBBPA-bDiBPrE, CAS-nr. 21850-44-2) i fisk og skaldyr, kød og kødprodukter, mælk og mejeriprodukter samt æg og ægprodukter. De analysemetoder, der anvendes ved konstatering af tetrabrombisphenol A og derivater heraf, bør have en bestemmelsesgrænse på 0,1 ng/g vådvægt eller lavere.

d)

For klassen af bromerede phenoler og derivater heraf: 2,4,6-tribromphenol (2,4,6-TBP, CAS-nr. 118-79-6), 2,4-dibromphenol (2,4-DBP, CAS-nr. 615-58-7), 4-bromphenol (4-BP, CAS-nr. 106-41-2), 2,6-dibromphenol (2,6-DBP, CAS-nr. 608-33-3), tetrabromeret bisphenol S (TBBPS, CAS-nr. 39635-79-5), tetrabrombisphenol S bismethylether (TBBPS-BME, CAS-nr. 70156-79-5) i fisk og skaldyr. De analysemetoder, der anvendes ved konstatering af bromerede phenoler og derivater heraf, bør have en bestemmelsesgrænse på 0,1 ng/g vådvægt eller lavere.

e)

For nye bromerede flammehæmmere: tris(2,3-dibrompropyl)phosphat (TDBPP, CAS- nr. 126-72-7), N,N′-ethylenbis(tetrabromphthalimid) (EBTEBPI, CAS- nr. 32588-76-4), hexabromcyclodecan (HBCYD, CAS-nr. 25495-98-1), bis(2-ethylhexyl) tetrabromphthalat (BEH-TEBP, CAS-nr. 26040-51-7), 2-ethylhexyl 2,3,4,5-tetrabrombenzoat (EH-TBB, CAS-nr. 183658-27-7) og dibromneopentylglycol (DBNPG, CAS-nr. 3296-90-0) i fisk og skaldyr, kød og kødprodukter (herunder spiselige slagtebiprodukter), animalske og vegetabilske fedtstoffer og olier, mælk og mejeriprodukter, æg og ægprodukter samt fødevarer til spædbørn og småbørn. De analysemetoder, der anvendes ved konstatering af nyopståede og nye bromerede flammehæmmere, bør have en bestemmelsesgrænse på 1 ng/g vådvægt eller lavere.

4.

Medlemsstaterne bør analysere bromerede flammehæmmere i overensstemmelse med bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (3) ved hjælp af en analysemetode, som det er dokumenteret har givet pålidelige resultater.

5.

Medlemsstaterne bør regelmæssigt indberette overvågningsoplysningerne på helvægtsbasis eller på fedtbasis til EFSA sammen med de oplysninger og i det elektroniske format, som EFSA har foreskrevet, så disse data kan samles i én database. De bør indeholde foreliggende data fra foregående år, som er tilvejebragt ved hjælp af en analysemetode, som det er dokumenteret, har givet pålidelige resultater, med henblik på at overvåge eksponeringstendenser.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. marts 2014.

På Kommissionens vegne

Tonio BORG

Medlem af Kommissionen


(1)  EFSA′s Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden: Scientific Opinion on Polybrominated Biphenyls (PBBs) in Food. EFSA Journal 2010; 8(10):1789. [151 pp.]. doi:10.2903/j.efsa.2010.1789.

Scientific Opinion on Polybrominated Diphenyl Ethers (PBDEs) in Food. EFSA Journal 2011; 9(5):2156. [274 pp.] doi:10.2903/j.efsa.2011.2156.

Scientific Opinion on Hexabromocyclododecanes (HBCDDs) in Food. EFSA Journal 2011; 9(7):2296. [118 pp.] doi:10.2903/j.efsa.2011.2296.

Scientific Opinion on Tetrabromobisphenol A (TBBPA) and its derivatives in food. EFSA Journal 2011; 9(12):2477. [61 pp.] doi:10.2903/j.efsa.2011.2477.

Scientific Opinion on Brominated Flame Retardants (BFRs) in Food: Brominated Phenols and their Derivatives. EFSA Journal 2012; 10(4):2634. [42 pp.] doi:10.2903/j.efsa.2012.2634.

Scientific Opinion on Emerging and Novel Brominated Flame Retardants (BFRs) in Food. EFSA Journal 2012; 10(10):2908. [125 pp.] doi:10.2903/j.efsa.2012.2908.

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 252/2012 af 21. marts 2012 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af dioxiner, dioxinlignende PCB′er og ikke-dioxinlignende PCB′er i visse fødevarer og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1883/2006 (EUT L 84 af 23.3.2012, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1).


Top