EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013D0707

(2013/707/EU): Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 4. december 2013 om bekræftelse af godtagelse af et tilsagn afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren og antisubsidieproceduren vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina i de endelige foranstaltningers anvendelsesperiode

OJ L 325, 5.12.2013, p. 214–223 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/09/2017; ophævet ved 32017R1570

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2013/707/oj

5.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 325/214


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 4. december 2013

om bekræftelse af godtagelse af et tilsagn afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren og antisubsidieproceduren vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina i de endelige foranstaltningers anvendelsesperiode

(2013/707/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»traktaten«),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»antidumpinggrundforordningen«), særlig artikel 8 og 9,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (2) (»antisubsidiegrundforordningen«), særlig artikel 13 og 15,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   PROCEDURE

1.   Midlertidige foranstaltninger

(1)

Ved forordning (EU) nr. 513/2013 (3) indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en midlertidig antidumpingtold på importen til Unionen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Ved afgørelse 2013/423/EU (4) godtog Kommissionen et pristilsagn (»tilsagnet«) fra en gruppe af eksporterende producenter sammen med China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products (»CCCME«) for så vidt angik den midlertidige told. Ved forordning (EU) nr. 748/2013 (5) ændrede Kommissionen forordning (EU) nr. 513/2013 for at foretage de nødvendige tekniske ændringer som følge af godtagelsen af tilsagnet.

(3)

Den 8. november 2012 indledte Kommissionen en antisubsidieprocedure vedrørende importen til Unionen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (6).

2.   Efterfølgende procedure

(4)

Efter vedtagelsen af de midlertidige antidumpingforanstaltninger fortsatte Kommissionen undersøgelsen af dumping, skade og Unionens interesser samt den sideløbende antisubsidieprocedure. Wafere blev udelukket fra varedækningen i begge undersøgelser og dermed fra anvendelsesområdet for de endelige foranstaltninger.

(5)

Antidumpingundersøgelsen bekræftede de foreløbige konklusioner vedrørende skadelig dumping. De endelige konklusioner af undersøgelsen fremgår af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013 (7) om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen til Unionen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Kina.

(6)

Ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 (8) indførte Rådet også en endelig udligningstold på fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Kina.

B.   TILSAGN SOM ÆNDRET

1.   Ændret tilbud om tilsagn

(7)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger om antidumping- og antisubsidiekonklusioner indsendte de eksporterende producenter sammen med CCCME en meddelelse for at ændre deres oprindelige tilbud om tilsagn.

(8)

De eksporterende producenter anmodede sammen med CCCME inden for den frist, der er fastsat i antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 2, om, at betingelserne i tilsagnet godtages af Kommissionen for også at afhjælpe de skadelige virkninger af den subsidierede import.

(9)

Desuden anmodede en række yderligere eksporterende producenter inden for den frist, der er fastsat i antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 2, og i antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 2, om at deltage i tilsagnet.

(10)

Endvidere anmodede CCCME og de eksporterende producenter om at måtte revidere tilsagnet for at tage hensyn til udelukkelsen af wafere fra varedækningen i undersøgelsen.

2.   De interesserede parters bemærkninger

(11)

Tilbuddet om tilsagn som ændret er blevet forelagt de berørte parter. I det følgende behandler Kommissionen de vigtigste bemærkninger fra interesserede parter efter modtagelsen af tilbuddet om tilsagn.

2.1.   Adgang til fortrolige oplysninger

(12)

En lang række parter anmodede om adgang til oplysninger om mindsteimportpriser, det årlige niveau eller generelt forskellige betingelser i tilsagnet. En part klagede over, at denne ikke rettidigt var blevet informeret om det oprindelige tilbud om tilsagn. Kommissionen bemærker, at den ikke fortrolige udgave af det oprindelige tilbud om tilsagn indgik i det åbne dossier, som kunne konsulteres af interesserede parter straks fra modtagelsen, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 4.

(13)

Mindsteimportpriserne og det årlige niveau er underlagt tavshedspligt, jf. traktatens artikel 339, og fortrolighedskravene, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 19 og antisubsidiegrundforordningens artikel 29. I overensstemmelse med Kommissionens praksis videregives de derfor ikke til tredjeparter. I det foreliggende tilfælde anmodede Kommissionen efter parternes anmodninger CCCME om, hvorvidt nogle flere oplysninger vedrørende mindsteimportpris og årligt niveau kunne videregives. CCCME indvilligede i at fremlægge en tilnærmelse af mindsteimportprisen (defineret som »under« en specifik værdi). Interesserede parter kunne konsultere oplysningerne i det ikke fortrolige dossier. Kommissionen er af den opfattelse, at disse oplysninger i dette konkrete tilfælde rammer en passende balance mellem fortrolighedskravene og retten til forsvar.

(14)

Kommissionen har også gennemgået anmodningerne vedrørende forskellige betingelser i tilsagnet. Den er nået til den konklusion, at ved at give adgang til de ønskede oplysninger ville risikoen for prismanipulation og spekulation på markedet for solpaneler øges. For ikke at fordreje den måde, som markedet for solpaneler fungerer på, er Kommissionen af den opfattelse, at de ønskede oplysninger ikke bør være tilgængelige for købere og konkurrenter til de virksomheder, som har afgivet tilsagnet. Disse betragtninger gælder ligeledes for oplysninger om mindsteimportpris og årligt niveau, som ikke bør videregives i detaljer.

2.2.   Overgangsperiode

(15)

En interesseret part anmodede Kommissionen om en overgangsperiode (og fritagelse for antidumpingtold), når varer blev bestilt forud for tilsagnets ikrafttrædelse, men frembudt til toldklarering efter denne dato uden en tilsagnsfaktura. For at blive fritaget for antidumpingtold skal varer, som frembydes til toldklarering, opfylde de betingelser, der er fastsat i Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2013. Argumentet må derfor afvises.

3.   Evaluering af tilbuddet om tilsagn som ændret

(16)

Kommissionen evaluerede tilbuddet om tilsagn som ændret. For det første skal det bemærkes, at den tekniske revision af tilsagnet er nødvendig for at afspejle de endelige konklusioner af antidumping- og antisubsidieundersøgelserne (dvs. udelukkelsen af wafere fra undersøgelsens varedækning).

(17)

For det andet konkluderede Kommissionen, at de ekstra virksomheders handelsmængde i forhold til den samlede kinesiske eksport til EU ud fra oplysningerne fra undersøgelsesperioden er meget begrænset og således ikke ændrer Kommissionens foreløbige vurdering om, at tilsagnet afhjælper den skadelige virkning af dumping, med den mindsteimportpris og inden for det årlige niveau, som oprindelig blev tilbudt.

(18)

Kommissionen har også vurderet, om inddragelsen af de ekstra eksporterende producenter sandsynligvis ville være til skade for effektiv overvågning af tilsagnet eller øge risikoen for omgåelse. I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at CCCME spillede en aktiv rolle i forbindelse med den praktiske gennemførelse af tilsagnet. Desuden vil inddragelsen af de ekstra eksporterende producenter ikke ændre betingelserne i tilsagnet. Kommissionen konkluderede derfor, at inddragelsen af de ekstra producenter ikke ændrer dens indledende konklusioner vedrørende den effektive overvågning af tilsagnet og den begrænsede risiko for omgåelse.

(19)

For det tredje blev der gennemført antisubsidie- og antidumpingundersøgelser sideløbende i det foreliggende tilfælde. I henhold til reglen om den lavest mulige told blev der fastsat en endelig udligningstold på niveauet for subsidiemargenen og en endelig antidumpingtold på niveauet for skadestærsklen. Således svarer den kombinerede antidumping- og udligningstoldsats til skadestærsklen (udligningstold suppleret med antidumpingtold op til skadestærsklen). Kommissionen konkluderede derfor, at tilsagnet stadig afhjælper de skadelige virkninger af både dumping og subsidiering, hvorfor der ikke er behov for nogen ændring af mindsteimportprisen.

(20)

For det fjerde anfægtede en part, at Kommissionen i afgørelse 2013/423/EU havde anvendt oplysninger fra en periode, der ligger senere end undersøgelsesperioden, for at vurdere, om tilsagnet afhjalp den skadelige virkning af dumping, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 6, stk. 1, og antisubsidiegrundforordningens artikel 11, stk. 1. I antidumpinggrundforordningens artikel 6, stk. 1, hedder det: »Oplysninger, der vedrører en periode, der ligger senere end undersøgelsesperioden, tages normalt (understregning tilføjet) ikke i betragtning.« En lignende ordlyd kan findes i antisubsidiegrundforordningens artikel 11, stk. 1, sidste punktum. Af betragtning 3 i afgørelse 2013/423/EU fremgår det, hvilke omstændigheder der fik Kommissionen til at anvende oplysninger fra en periode, der ligger senere end undersøgelsesperioden, i det foreliggende tilfælde. Parten anfægtede ikke disse omstændigheders faktuelle nøjagtighed. Argumentet afvises derfor.

(21)

For det femte sikrer tilsagnet forsyningssikkerhed for Unionen på et bæredygtigt prisniveau. Derfor er der ingen principielle grunde til ikke at godtage tilsagnet.

(22)

En part anså mindsteimportprisen som værende sat for højt, og en anden part anså den som værende sat for lavt. For at vurdere, om dette pristilsagn afhjælper den skadelige virkning af dumping, har Kommissionen bl.a. analyseret de nuværende eksportpriser og niveauet for den midlertidige told, jf. betragtning 7 i afgørelse 2013/423/EU. Efter at have analyseret de yderligere oplysninger fra parterne, de tilgængelige oplysninger om den nuværende og forventede udvikling i produktionsomkostningerne og prisudviklingen siden vedtagelsen af afgørelse 2013/423/EU bekræfter Kommissionen konklusionen i betragtning 7 i afgørelse 2013/423/EU.

(23)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 3-9 i afgørelse 2013/423/EU, som suppleret ved konklusionerne i betragtning 16-22.

4.   Ændringer i virksomhedernes navne og ændringer af listen over forretningsmæssigt forbundne virksomheder i EU

(24)

Inddragelse af nye virksomheder i tilsagnet udløser ændringer af listen over forretningsmæssigt forbundne virksomheder i EU, som indsendt i forbindelse med det oprindelige tilbud om tilsagn. Desuden anmodede en eksporterende producent om inddragelse af en ny forretningsmæssigt forbunden virksomhed i EU for at erstatte en anden virksomhed.

(25)

Endelig har en virksomhed ændret navn.

C.   GODTAGELSE AF TILSAGNET SOM ÆNDRET

(26)

I lyset af ovenstående kan tilsagnet som ændret godtages. De interesserede parter er blevet underrettet om de vigtigste kendsgerninger, betragtninger og forpligtelser, som godtagelsen bygger på. Kommissionen modtog ingen bemærkninger —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Det tilsagn, der er afgivet af de eksporterende producenter, som er opført i bilaget til denne afgørelse, sammen med China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products (CCCME) i forbindelse med antidumpingproceduren og antisubsidieproceduren vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina, godtages hermed.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft den 6. december 2013.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2)  EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93.

(3)  EUT L 152 af 5.6.2013, s. 5.

(4)  EUT L 209 af 3.8.2013, s. 26.

(5)  EUT L 209 af 3.8.2013, s. 1.

(6)  EUT C 340 af 8.11.2012, s. 13.

(7)  Se side 1 i denne EUT.

(8)  Se side 66 i denne EUT.


BILAG

Liste over virksomheder:

Virksomhedens navn

Taric-tillægskode

Jiangsu Aide Solar Energy Technology Co. Ltd

B798

Alternative Energy (AE) Solar Co. Ltd

B799

Anhui Chaoqun Power Co. Ltd

B800

Anji DaSol Solar Energy Science & Technology Co. Ltd

B802

Anhui Schutten Solar Energy Co. Ltd

Quanjiao Jingkun Trade Co. Ltd

B801

Anhui Titan PV Co. Ltd

B803

Xi'an SunOasis (Prime) Company Limited

TBEA SOLAR CO. LTD

XINJIANG SANG'O SOLAR EQUIPMENT

B804

CSI Solar Power (China) Inc.

Canadian Solar Manufacturing (Changshu) Inc.

Canadian Solar Manufacturing (Luoyang) Inc.

CSI Cells Co. Ltd

B805

Changzhou NESL Solartech Co. Ltd

B806

Changzhou Shangyou Lianyi Electronic Co. Ltd

B807

Changzhou Trina Solar Energy Co. Ltd

Trina Solar (Changzhou) Science & Technology Co. Ltd

Changzhou Youze Technology Co. Ltd

Trina Solar Energy (Shanghai) Co. Ltd

Yancheng Trina Solar Energy Technology Co. Ltd

B791

CHINALAND SOLAR ENERGY CO. LTD

B808

ChangZhou EGing Photovoltaic Technology Co. Ltd

B811

CIXI CITY RIXING ELECTRONICS CO. LTD.

ANHUI RINENG ZHONGTIAN SEMICONDUCTOR DEVELOPMENT CO. LTD.

HUOSHAN KEBO ENERGY & TECHNOLOGY CO. LTD.

B812

CNPV Dongying Solar Power Co. Ltd

B813

CSG PVtech Co. Ltd

B814

China Sunergy (Nanjing) Co. Ltd

CEEG Nanjing Renewable Energy Co. Ltd

CEEG (Shanghai) Solar Science Technology Co. Ltd

China Sunergy (Yangzhou) Co. Ltd

China Sunergy (Shanghai) Co. Ltd

B809

Chint Solar (Zhejiang) Co. Ltd

B810

Delsolar (Wujiang) Ltd

B792

Dongfang Electric (Yixing) MAGI Solar Power Technology Co. Ltd

B816

EOPLLY New Energy Technology Co. Ltd

SHANGHAI EBEST SOLAR ENERGY TECHNOLOGY CO. LTD

JIANGSU EOPLLY IMPORT & EXPORT CO. LTD

B817

Era Solar Co. Ltd

B818

ET Solar Industry Limited

ET Energy Co. Ltd

B819

GD Solar Co. Ltd

B820

Greenway Solar-Tech (Shanghai) Co. Ltd

Greenway Solar-Tech (Huaian) Co. Ltd

B821

Konca Solar Cell Co. Ltd

Suzhou GCL Photovoltaic Technology Co. Ltd

Jiangsu GCL Silicon Material Technology Development Co. Ltd

Jiangsu Zhongneng Polysilicon Technology Development Co. Ltd

GCL-Poly (Suzhou) Energy Limited

GCL-Poly Solar Power System Integration (Taicang) Co. Ltd

GCL SOLAR POWER (SUZHOU) LIMITED

GCL Solar System (Suzhou) Limited

B850

Guodian Jintech Solar Energy Co. Ltd

B822

Hangzhou Bluesun New Material Technology Co. Ltd

B824

Hangzhou Zhejiang University Sunny Energy Science and Technology Co. Ltd

Zhejiang Jinbest Energy Science and Technology Co. Ltd

B825

Hanwha SolarOne (Qidong) Co. Ltd

B826

Hengdian Group DMEGC Magnetics Co. Ltd

B827

HENGJI PV-TECH ENERGY CO. LTD

B828

Himin Clean Energy Holdings Co. Ltd

B829

Jetion Solar (China) Co. Ltd

Junfeng Solar (Jiangsu) Co. Ltd

Jetion Solar (Jiangyin) Co. Ltd

B830

Jiangsu Green Power PV Co. Ltd

B831

Jiangsu Hosun Solar Power Co. Ltd

B832

Jiangsu Jiasheng Photovoltaic Technology Co. Ltd

B833

Jiangsu Runda PV Co. Ltd

B834

Jiangsu Sainty Photovoltaic Systems Co. Ltd

Jiangsu Sainty Machinery Imp. And Exp. Corp. Ltd

B835

Jiangsu Seraphim Solar System Co. Ltd

B836

Jiangsu Shunfeng Photovoltaic Technology Co. Ltd

Changzhou Shunfeng Photovoltaic Materials Co. Ltd

Jiangsu Shunfeng Photovoltaic Electronic Power Co. Ltd

B837

Jiangsu Sinski PV Co. Ltd

B838

Jiangsu Sunlink PV Technology Co. Ltd

B839

Jiangsu Zhongchao Solar Technology Co. Ltd

B840

Jiangxi Risun Solar Energy Co. Ltd

B841

Jiangxi LDK Solar Hi-Tech Co. Ltd

LDK Solar Hi-Tech (Nanchang) Co. Ltd

LDK Solar Hi-Tech (Suzhou) Co. Ltd

B793

Jiangyin Hareon Power Co. Ltd

Hareon Solar Technology Co. Ltd

Taicang Hareon Solar Co. Ltd

Hefei Hareon Solar Technology Co. Ltd

Jiangyin Xinhui Solar Energy Co. Ltd

Altusvia Energy (Taicang) Co. Ltd

B842

Jiangyin Shine Science and Technology Co. Ltd

B843

JingAo Solar Co.Ltd

Shanghai JA Solar Technology Co. Ltd

JA Solar Technology Yangzhou Co. Ltd

Hefei JA Solar Technology Co. Ltd

Shanghai JA Solar PV Technology Co. Ltd

B794

Jinko Solar Co. Ltd

Jinko Solar Import and Export Co. Ltd

ZHEJIANG JINKO SOLAR CO. LTD

ZHEJIANG JINKO SOLAR TRADING CO. LTD

B845

Jinzhou Yangguang Energy Co. Ltd

Jinzhou Huachang Photovoltaic Technology Co. Ltd

Jinzhou Jinmao Photovoltaic Technology Co. Ltd

Jinzhou Rixin Silicon Materials Co. Ltd

Jinzhou Youhua Silicon Materials Co. Ltd

B795

Juli New Energy Co. Ltd

B846

Jumao Photonic (Xiamen) Co. Ltd

B847

King-PV Technology Co. Ltd

B848

Kinve Solar Power Co. Ltd (Maanshan)

B849

Lightway Green New Energy Co. Ltd

Lightway Green New Energy (Zhuozhou) Co. Ltd

B851

MOTECH (SUZHOU) RENEWABLE ENERGY CO. LTD

B852

Nanjing Daqo New Energy Co. Ltd

B853

NICE SUN PV CO. LTD

LEVO SOLAR TECHNOLOGY CO. LTD

B854

Ningbo Huashun Solar Energy Technology Co. Ltd

B856

Ningbo Jinshi Solar Electrical Science & Technology Co. Ltd

B857

Ningbo Komaes Solar Technology Co. Ltd

B858

Ningbo Osda Solar Co. Ltd

B859

Ningbo Qixin Solar Electrical Appliance Co. Ltd

B860

Ningbo South New Energy Technology Co. Ltd

B861

Ningbo Sunbe Electric Ind Co. Ltd

B862

Ningbo Ulica Solar Science & Technology Co. Ltd

B863

Perfectenergy (Shanghai) Co. Ltd

B864

Perlight Solar Co. Ltd

B865

Phono Solar Technology Co. Ltd

Sumec Hardware & Tools Co. Ltd

B866

RISEN ENERGY CO. LTD

B868

SHANDONG LINUO PHOTOVOLTAIC HI-TECH CO. LTD

B869

SHANGHAI ALEX SOLAR ENERGY SCIENCE & TECHNOLOGY CO. LTD

SHANGHAI ALEX NEW ENERGY CO. LTD

B870

Shanghai BYD Co. Ltd

BYD(Shangluo)Industrial Co.Ltd

B871

Shanghai Chaori Solar Energy Science & Technology Co. Ltd

Shanghai Chaori International Trading Co. Ltd

B872

Propsolar (Zhejiang) New Energy Technology Co. Ltd

Shanghai Propsolar New Energy Co. Ltd

B873

SHANGHAI SHANGHONG ENERGY TECHNOLOGY CO. LTD

B874

SHANGHAI SOLAR ENERGY S&T CO. LTD

Shanghai Shenzhou New Energy Development Co. Ltd

Lianyungang Shenzhou New Energy Co. Ltd

B875

Shanghai ST-Solar Co. Ltd

Jiangsu ST-Solar Co. Ltd

B876

Shenzhen Sacred Industry Co. Ltd

B878

Shenzhen Topray Solar Co. Ltd

Shanxi Topray Solar Co. Ltd

Leshan Topray Cell Co. Ltd

B880

Sopray Energy Co. Ltd

Shanghai Sopray New Energy Co. Ltd

B881

SUN EARTH SOLAR POWER CO. LTD

NINGBO SUN EARTH SOLAR POWER CO. LTD

Ningbo Sun Earth Solar Energy Co. Ltd

B882

SUZHOU SHENGLONG PV-TECH CO. LTD

B883

TDG Holding Co. Ltd

B884

Tianwei New Energy Holdings Co. Ltd

Tianwei New Energy(Chengdu) PV Module Co. Ltd

Tianwei New Energy (Yangzhou) Co. Ltd

B885

Wenzhou Jingri Electrical and Mechanical Co. Ltd

B886

Shanghai Topsolar Green Energy Co. Ltd

B877

Shenzhen Sungold Solar Co. Ltd

B879

Wuhu Zhongfu PV Co. Ltd

B889

Wuxi Saijing Solar Co. Ltd

B890

Wuxi Shangpin Solar Energy Science and Technology Co. Ltd

B891

Wuxi Solar Innova PV Co. Ltd

B892

Wuxi Suntech Power Co. Ltd

Suntech Power Co. Ltd

Wuxi Sunshine Power Co. Ltd

Luoyang Suntech Power Co. Ltd

Zhenjiang Rietech New Energy Science Technology Co. Ltd

Zhenjiang Ren De New Energy Science Technology Co. Ltd

B796

Wuxi Taichang Electronic Co. Ltd

Wuxi Machinery & Equipment Import & Export Co. Ltd

Wuxi Taichen Machinery & Equipment Co. Ltd

B893

Xi'an Huanghe Photovoltaic Technology Co. Ltd

State-run Huanghe Machine-Building Factory Import and Export Corporation

Shanghai Huanghe Fengjia Photovoltaic Technology Co. Ltd

B896

Xi'an LONGi Silicon Materials Corp.

Wuxi LONGi Silicon Materials Co. Ltd

B897

Years Solar Co. Ltd

B898

Yingli Energy (China) Co. Ltd

Baoding Tianwei Yingli New Energy Resources Co. Ltd

Hainan Yingli New Energy Resources Co. Ltd

Hengshui Yingli New Energy Resources Co. Ltd

Tianjin Yingli New Energy Resources Co. Ltd

Lixian Yingli New Energy Resources Co. Ltd

Baoding Jiasheng Photovoltaic Technology Co. Ltd

Beijing Tianneng Yingli New Energy Resources Co. Ltd

Yingli Energy (Beijing) Co. Ltd

B797

Yuhuan BLD Solar Technology Co. Ltd

Zhejiang BLD Solar Technology Co. Ltd

B899

Yuhuan Sinosola Science & Technology Co. Ltd

B900

Zhangjiagang City SEG PV Co. Ltd

B902

Zhejiang Fengsheng Electrical Co. Ltd

B903

Zhejiang Global Photovoltaic Technology Co. Ltd

B904

Zhejiang Heda Solar Technology Co. Ltd

B905

Zhejiang Jiutai New Energy Co. Ltd

Zhejiang Topoint Photovoltaic Co. Ltd

B906

Zhejiang Kingdom Solar Energy Technic Co. Ltd

B907

Zhejiang Koly Energy Co. Ltd

B908

Zhejiang Mega Solar Energy Co. Ltd

Zhejiang Fortune Photovoltaic Co. Ltd

B910

Zhejiang Shuqimeng Photovoltaic Technology Co. Ltd

B911

Zhejiang Shinew Photoelectronic Technology Co. Ltd

B912

Zhejiang Sunflower Light Energy Science & Technology Limited Liability Company

Zhejiang Yauchong Light Energy Science & Technology Co. Ltd

B914

Zhejiang Sunrupu New Energy Co. Ltd

B915

Zhejiang Tianming Solar Technology Co. Ltd

B916

Zhejiang Trunsun Solar Co. Ltd

Zhejiang Beyondsun PV Co. Ltd

B917

Zhejiang Wanxiang Solar Co. Ltd

WANXIANG IMPORT & EXPORT CO LTD

B918

Zhejiang Xiongtai Photovoltaic Technology Co. Ltd

B919

ZHEJIANG YUANZHONG SOLAR CO. LTD

B920

RENESOLA ZHEJIANG LTD

RENESOLA JIANGSU LTD

B921

Zhongli Talesun Solar Co. Ltd

B922

ZNSHINE PV-TECH CO. LTD

B923


Top