EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013D0502

2013/502/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 11. oktober 2013 om ændring af beslutning 2005/7/EF om godkendelse af en metode til klassificering af svinekroppe på Cypern for så vidt angår den alternative udskæring af sådanne slagtekroppe (meddelt under nummer C(2013) 6583)

OJ L 273, 15.10.2013, p. 37–37 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2013/502/oj

15.10.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 273/37


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 11. oktober 2013

om ændring af beslutning 2005/7/EF om godkendelse af en metode til klassificering af svinekroppe på Cypern for så vidt angår den alternative udskæring af sådanne slagtekroppe

(meddelt under nummer C(2013) 6583)

(Kun den græske udgave er autentisk)

(2013/502/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 43, litra m), sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2005/7/EF (2) godkendtes brugen af en alternativ udskæring af svinekroppe på Cypern.

(2)

Cypern har anmodet Kommissionen om at få godkendt en udskæring af svinekroppe, der adskiller sig fra den alternative udskæring, som er godkendt i henhold til artikel 2 i beslutning 2005/7/EF, og fra den standardudskæring, der er fastlagt i afsnit B.III, stk. 1, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(3)

I henhold til afsnit B.III, stk. 2, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007 kan medlemsstaterne få godkendt udskæringer af svinekroppe, der adskiller sig fra den standardudskæring, som er fastsat i nævnte afsnits stk. 1, hvis den normale handelspraksis på deres område adskiller sig fra standardudskæringen. Cypern fremførte i sin anmodning, at det på Cypern er handelspraksis, at slagtekroppe kan udskæres med tunge, nyrer og flomme. Denne udskæring, der afviger fra standardudskæringen, bør derfor tillades på Cypern.

(4)

For at kunne fastlægge prisnoteringer for svinekroppe på et sammenligneligt grundlag bør der tages hensyn til denne anderledes udskæring ved at justere den i sådanne tilfælde registrerede vægt i forhold til vægten af standardudskæringer.

(5)

Beslutning 2005/7/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Artikel 2 i beslutning 2005/7/EF affattes således:

»Artikel 2

Uanset den standardudskæring, der er fastsat i afsnit B.III, stk. 1, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007, kan svinekroppe på Cypern udskæres med tunge, nyrer og flomme, før slagtekroppen vejes og klassificeres.

I tilfælde af en sådan udskæring skal den registrerede vægt af den varme slagtekrop justeres efter følgende formel:

Formula

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Republikken Cypern.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. oktober 2013.

På Kommissionens vegne

Dacian CIOLOȘ

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  Kommissionens beslutning 2005/7/EF af 27. december 2004 om godkendelse af en metode til klassificering af svinekroppe på Cypern (EUT L 2 af 5.1.2005, s. 19).


Top