28.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 141/32

(1)

I henhold til artikel 136, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) kan der vedtages specifikke foranstaltninger for de medlemsstater, der har euroen som valuta, for at medvirke til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde.

(2)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en afgørelse i henhold til artikel 126, stk. 6, i TEUF, hvori det fastslog, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern (1), og samtidig rettede det i overensstemmelse med artikel 126, stk. 7, i TEUF en henstilling til Cypern med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud til ophør, hvori det anføres, at »de cypriotiske myndigheder [bør] bringe den nuværende situation med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2012«.

(3)

I sin henstilling af 10. juli 2012 om Cyperns nationale reformprogram for 2012, som omfattede en udtalelse om Cyperns stabilitetsprogram for 2012-2015 (2), anbefalede Rådet bl.a., at Cypern skulle træffe foranstaltninger for at opnå en holdbar korrektion af sit uforholdsmæssigt store underskud i 2012, sikre tilstrækkelige fremskridt i henseende til sit benchmark for gældsreduktion, styrke de forskriftsmæssige bestemmelser for en effektiv rekapitalisering af de finansielle institutioner og forbedre konkurrenceevnen.

(4)

Cypern har været under stadig større pres på de finansielle markeder på baggrund af den voksende bekymring med hensyn til de offentlige finansers holdbarhed, herunder de fornødne betydelige offentlige foranstaltninger til støtte for den svækkede finansielle sektor. Nogle af ubalancerne er opstået som følge af negativ afsmitning fra krisen i euroområdet, herunder udviklingen i Grækenland. Andre ubalancer er som specificeret i Kommissionens dybdegående undersøgelse i 2012 for Cypern og Rådets henstilling af 10. juli 2012 indenlandske og længerevarende. Kreditvurderingsbureauerne har ved flere lejligheder nedklassificeret de cypriotiske statsobligationer, og landet kunne ikke længere refinansiere sig selv til en rente, der kan garantere finanspolitisk holdbarhed på lang sigt. Parallelt hermed er banksektoren i stigende grad blevet afskåret fra finansiering på de internationale markeder, og en række større institutioner har registreret betydelige kapitalunderskud.

(5)

I lyset af disse alvorlige økonomiske og finansielle forhold anmodede de cypriotiske myndigheder den 25. juni 2012 officielt om finansiel støtte i form af et lån fra den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet/den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) samt støtte fra Den Internationale Valutafond (IMF) med henblik på at støtte genopretningen af en bæredygtig økonomisk vækst i Cypern, sikre et velfungerende banksystem og bevare den finansielle stabilitet i Unionen og i euroområdet. Den 27. juni 2012 opfordrede Eurogruppen Kommissionen til sammen med Den Europæiske Centralbank (ECB), de cypriotiske myndigheder og IMF at nå til enighed om et makroøkonomisk tilpasningsprogram for Cypern, herunder landets finansieringsbehov, og træffe passende foranstaltninger til at beskytte den finansielle stabilitet i den aktuelle meget udfordrende situation, hvor der er risiko for afsmittende virkninger fra turbulensen på markedet for offentlig gæld. Den 25. marts 2013 nåede Eurogruppen frem til en politisk aftale med de cypriotiske myndigheder om hjørnestenene i et makroøkonomisk tilpasningsprogram. Banksektoren skulle omstruktureres og reduceres, og der skulle gøres en øget indsats med hensyn til finanspolitisk konsolidering, strukturelle reformer og privatisering. Herudover skulle rekapitaliseringen af de to største banker udelukkende komme fra bankerne selv (dvs. fra aktionærer, obligationsindehavere og indskydere).

(6)

Under de nuværende omstændigheder bør Cypern vedtage en omfattende politisk pakke, der skal gennemføres i et treårigt makroøkonomisk tilpasningsprogram i perioden fra 2. kvartal af 2013 til 1. kvartal af 2016.

(7)

Den samlede politiske pakke bør tage sigte på at genoprette tilliden på de finansielle markeder, genetablere sunde makroøkonomiske balancer og gøre det muligt at genoprette bæredygtig økonomisk vækst. Den bør bygge på tre søjler. Den første søjle bør være en strategi for den finansielle sektor baseret på omstrukturering og reduktion af finansielle institutioner og styrkelse af tilsynet i denne sektor, samtidig med at der gøres en indsats for at afhjælpe kapital- og likviditetsunderskud. Anden søjle bør være en ambitiøs strategi for en fremrykket finanspolitisk konsolidering, der især skal gennemføres gennem foranstaltninger, der tager sigte på at mindske de løbende primære udgifter, øge de offentlige indtægter, forbedre den offentlige sektors funktion og opretholde den finanspolitiske konsolidering på mellemlang sigt, samtidig med at virkningerne for de dårligt stillede befolkningsgrupper mindskes, og der sikres en god gennemførelse af strukturfondene og andre EU-fonde. Den tredje søjle bør omfatte en ambitiøs dagsorden for strukturreformer med henblik på at forbedre konkurrenceevnen og fremme en bæredygtig og afbalanceret vækst, som muliggør afhjælpning af makroøkonomiske ubalancer, især gennem en reform af lønindekseringssystemet i samråd med arbejdsmarkedets parter og fjernelse af hindringerne for velfungerende markeder. Det bør tilstræbes at opretholde de unges muligheder og beskæftigelsesudsigter med henvisning til den politiske aftale af 28. februar 2013 om Rådets henstilling om oprettelsen af en ungdomsgaranti.

(8)

Ifølge Kommissionens tjenestegrenes opdaterede prognose fra vinteren 2012 for den nominelle BNP-vækst (– 0,5 % i 2012, – 8,2 % i 2013 og – 2,9 % i 2014, 2,6 % i 2015 og 3,7 % i 2016) vil gældskvoten udgøre 87 % i 2012, 109 % i 2013, 123 % i 2014, 126 % i 2015 og 122 % i 2016. Gældskvoten vil således stige hurtigt frem til 2015 og derefter begynde at falde til ca. 105 % i 2020. Gældsdynamikken påvirkes af adskillige ikkebalanceførte transaktioner. Ifølge Kommissionens tjenestegrenes opdaterede prognose fra vinteren 2013 for den nominelle BNP-vækst forventes den primære offentlige saldo at udvise et underskud på 395 mio. EUR (2,4 % af BNP) i 2013, et underskud på 678 mio. EUR (4,3 % af BNP) i 2014, et underskud på 344 mio. EUR (2,1 % af BNP) i 2015 og et overskud på 204 mio. EUR (1,2 % af BNP) i 2016.

(9)

Det er afgørende at styrke den langsigtede modstandsdygtighed i den cypriotiske banksektor for at genoprette den finansielle stabilitet i Cypern og som følge heraf — på grund af de stærke sammenhænge — opretholde den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed. Der er ved at blive gennemført væsentlige reduktioner og omstruktureringer af den cypriotiske banksektor. Det cypriotiske repræsentanternes hus har vedtaget lovgivning om omfattende rammebestemmelser for genopretning og afvikling af kreditinstitutter. Som led i disse nye rammebestemmelser er den cypriotiske banksektor blevet reduceret omgående og betydeligt. For at opretholde den cypriotiske banksektors likviditet er der indført midlertidige administrative foranstaltninger, herunder kapitalkontrol.

(10)

Gennemførelsen af omfattende og ambitiøse reformer på det finansielle, finanspolitiske og strukturelle område bør sikre, at Cyperns offentlige gæld bliver holdbar på mellemlang sigt.

(11)

Kommissionen bør sammen med ECB og, hvis det er relevant, IMF regelmæssigt kontrollere, at det makroøkonomiske tilpasningsprogram gennemføres nøje, via kontrolbesøg og regelmæssig, kvartalsvis rapportering fra de cypriotiske myndigheder.

(12)

Under gennemførelsen af den samlede politiske pakke i Cypern bør Kommissionen yde supplerende rådgivning og teknisk bistand på specifikke områder.

(13)

De cypriotiske myndigheder bør i overensstemmelse med gældende nationale regler og national praksis inddrage arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets organisationer i forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af det makroøkonomiske tilpasningsprogram.

(14)

Enhver form for finansiel støtte til Cypern, der modtages til støtte for gennemførelsen af politikker under det makroøkonomiske tilpasningsprogram, bør være i overensstemmelse med Unionens retlige krav og politikker, navnlig Unionens rammer for den økonomiske styring. De foranstaltninger, der iværksættes for at støtte finansielle institutioner, bør gennemføres i overensstemmelse med Unionens konkurrenceregler. Kommissionen bør sikre, at alle de foranstaltninger, der er fastsat i et aftalememorandum i forbindelse med finansiel støtte under ESM, er i fuld overensstemmelse med denne afgørelse —

a)

sikring af, at likviditetssituationen i banksektoren nøje overvåges. De nyligt indførte midlertidige restriktioner for den frie bevægelighed for kapital (bl.a. begrænsninger for hævning af kontanter, elektroniske betalinger og overførsler til udlandet) overvåges nøje. Målet er, at kontrollen kun skal opretholdes, så længe den er strengt nødvendig for at forebygge alvorlige og umiddelbare risici for den finansielle stabilitet. De mellemfristede finansierings- og egenkapitalplaner for de indenlandske banker, som er afhængige af finansiering via centralbanken eller modtager statsstøtte, bør på realistisk vis afspejle den forventede nedbringelse af gearingen i banksektoren og mindske afhængigheden af låntagning hos centralbankerne, samtidig med at der undgås brandudsalg af aktiver og kreditstramning. Forordningerne om minimumslikviditetskrav opdateres for at forhindre en uhensigtsmæssig stor udstederkoncentration i fremtiden

b)

etablering af en uafhængig værdiansættelse af aktiverne i Bank of Cyprus og Cyprus Popular Bank og hurtigt integrering af Cyprus Popular Banks operationer i Bank of Cyprus. Værdiansættelsen afsluttes hurtigt for at muliggøre fuldførelsen af indskud-for-aktie-byttet i Bank of Cyprus

c)

vedtagelse af de nødvendige forskriftsmæssige krav om en forøgelse af den mindst tilladte solvensprocent for tier 1-kapitalkvote til 9 % inden udgangen af 2013

d)

iværksættelse af foranstaltninger for at minimere skatteydernes omkostninger i forbindelse med omstrukturering af banker. Underkapitaliserede kommercielle og kooperative kreditinstitutter tilvejebringer i videst muligt omfang kapital fra private kilder, inden der ydes statsstøtte. Alle omstruktureringsplaner skal godkendes formelt i henhold til statsstøttereglerne, før der ydes statsstøtte. Kommercielle og kooperative kreditinstitutter med kapitalunderskud kan, hvis andre foranstaltninger viser sig ikke at være tilstrækkelige, anmode om rekapitaliseringsstøtte fra staten i overensstemmelse med procedurerne for statsstøtte

e)

sikring af, at der oprettes et kreditregister, at den nuværende forskriftsmæssige ramme for låntagnings- og lånforvaltningsprocedurer revideres og om nødvendigt ændres, og at der vedtages lovgivning til styrkelse af forvaltningen af forretningsbanker

f)

styrkelse af bankernes forvaltning, bl.a. ved at forbyde långivning til uafhængige bestyrelsesmedlemmer eller deres forbundne parter

g)

sikring af størst mulig inddrivelse af misligholdte lån, samtidig med at incitamenterne til strategisk misligholdelse fra låntagernes side mindskes. Dette omfatter lempelse af begrænsningerne for beslaglæggelse af sikkerhedsstillelse og en effektiv overvågning og forvaltning af misligholdte lån. Den cypriotiske centralbank udsender en vejledning om, at alle lån, der er forfaldne med mere end 90 dage, klassificeres som misligholdte

h)

tilpasning af reguleringen af og tilsynet med kooperative kreditinstitutioner til de regler, der gælder for forretningsbanker

i)

sikring af kooperative kreditinstitutioners levedygtighed og udvikling i samråd med Kommissionen, ECB og IMF af en strategi for den fremtidige struktur, funktionsmåde og levedygtighed for sektoren for kooperative kreditinstitutter. Strategiens gennemførelse bør være afsluttet senest medio 2015

j)

styrkelse af overvågningen af virksomhedernes og husholdningernes gæld og etablering af en ramme for målrettet omstrukturering af gælden i den private sektor for at lette nye udlån og mindske kreditklemmen

k)

yderligere styrkelse af rammerne for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og sikring af fuldstændig gennemsigtighed for de enkelte enheder (juridiske personer og andre juridiske ordninger som f.eks. truster) i overensstemmelse med bedste praksis

l)

indførelse af et obligatorisk tilsyn på grundlag af kapitaliseringsniveauer

m)

integration af stresstests i det regelmæssige eksterne banktilsyn og

n)

gennemførelse af et fælles dataindberetningssystem for banker og kreditinstitutter.

a)

på udgiftssiden skal budgettet omfatte en reduktion af udgifterne til boligbyggeri på mindst 36 mio. EUR, en yderligere gradueret reduktion af lønningerne i den offentlige sektor og en strømlining af visse sociale ydelser

b)

på indtægtssiden skal de supplerende foranstaltninger omfatte stigninger i ejendomsskat, den lovbestemte selskabsskattesats, skattesatsen for renteindtægter, bankafgiften og gebyrerne for offentlige tjenester

c)

en reform af skattesystemet for motorkøretøjer, baseret på miljøvenlige principper og med sigte på at skabe yderligere indtægter

d)

foranstaltninger til at begrænse sundhedsudgifterne og øge omkostningseffektiviteten i sundhedssektoren ved at styrke de offentlige hospitalers effektivitet, konkurrenceevne og omkostningseffektivitet. Desuden indfører Cyperns et egenbetalingssystem for et begrænset antal sundhedsydelser og lægemidler, og

e)

en fuldstændig gennemførelse af de konsolideringsforanstaltninger, der er vedtaget siden december 2012.

a)

udgiftssiden i budgettet skal omfatte: en reduktion af de samlede udgifter til sociale overførsler gennem bedre målretning for at spare mindst 28,5 mio. EUR, en yderligere reduktion af lønningerne i den offentlige sektor og i den offentlige sektor i bred forstand, indførelsen af et gebyr for offentlige transportkort for studerende og pensionister og strukturreformforanstaltninger i uddannelsessektoren for at reducere lønudgifter, og

b)

indtægtssiden i budgettet for 2014 skal omfatte: en forlængelse af de midlertidige bidrag på bruttoindtægten for ansatte i den offentlige og private sektor indtil den 31. december 2016, momsstigninger, højere punktafgifter og en stigning i bidragene til den almindelige socialforsikringsordning.

a)

reformer af det almindelige pensionssystem og pensionssystemet i den offentlige sektor for at bringe det på en holdbar kurs, samtidig med at der tages fat om spørgsmålet om pensionernes tilstrækkelighed. Hvis det er nødvendigt, styrkes reformerne yderligere

b)

kontrol med væksten i sundhedsudgifterne med henblik på at styrke finansieringsstrukturens bæredygtighed og de offentlige sundhedsydelsers effektivitet

c)

en forbedring af de offentlige udgifters effektivitet og af budgetproceduren ved hjælp af effektive mellemfristede budgetrammer som et led i en bedre forvaltning af de offentlige finanser, i fuld overensstemmelse med Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (3) og traktaten om stabilitet, samordning og styring i den økonomiske og monetære union, undertegnet den 2. marts 2012 i Bruxelles

d)

vedtagelse af passende retlige og institutionelle rammer for offentlig-private partnerskaber, der udformes i overensstemmelse med bedste praksis

e)

udarbejdelse af et program til at opnå et solidt virksomhedsledelsessystem for statsejede og halvoffentlige virksomheder og indledning af en privatiseringsplan for at forbedre den økonomiske effektivitet og genoprette gældsbæredygtigheden

f)

udarbejdelse og gennemførelse af en omfattende reformplan for at forbedre effektiviteten i skatteopkrævningen og skatteadministrationen, herunder foranstaltninger til sikring af en fuldstændig og rettidig anvendelse af lovgivning og standarder for internationalt skattesamarbejde og udveksling af skatteoplysninger

g)

reform af ordningen for skat på fast ejendom

h)

reform af den offentlige administration for at forbedre dens funktion og omkostningseffektivitet, navnlig ved at revidere dens størrelse, ansættelsesvilkårene og de offentlig tjenesters funktionelle organisation, for således at sikre en effektiv udnyttelse af de offentlige ressourcer og levering af kvalitetsydelser til befolkningen, og

i)

reformer af de sociale ydelsers overordnede struktur og niveauer med henblik på at opnå en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne og sikre en passende balance mellem social bistand og incitamenter til at arbejde.

a)

en udbygningsplan for den infrastruktur, der kræves til udnyttelsen af gas

b)

en oversigt over reguleringssystemet og markedsordningen for energisektoren og gaseksporten og

c)

en plan med henblik på at etablere den institutionelle ramme for forvaltning af kulbrinteressourcer, herunder en ressourcefond, der modtager og forvalter offentlige indtægter fra offshoregasudvinding, og som oprettes på grundlag af internationalt anerkendt bedste praksis.