EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011R0435

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 435/2011 af 5. maj 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 951/2007 om gennemførelsesbestemmelser for programmer for grænseoverskridende samarbejde, der finansieres under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006

OJ L 118, 6.5.2011, p. 1–1 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 11 Volume 119 P. 221 - 221

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2011/435/oj

6.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 118/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 435/2011

af 5. maj 2011

om ændring af forordning (EF) nr. 951/2007 om gennemførelsesbestemmelser for programmer for grænseoverskridende samarbejde, der finansieres under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 af 24. oktober 2006 om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument (1), særlig artikel 11, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har vedtaget forordning (EF) nr. 951/2007 af 9. august 2007 om gennemførelsesbestemmelser for programmer for grænseoverskridende samarbejde, der finansieres under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument (2).

(2)

I lyset af den forsinkede iværksættelse af de grænseoverskridende samarbejdsprogrammer inden for rammerne af det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument ville en etårig forlængelse af projektgennemførelsesfasen give mulighed for at overholde arbejdsprogrammerne og afslutte større projekter.

(3)

Forordning (EF) nr. 951/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 1638/2006 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 43, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 951/2007 affattes således:

»b)

en fase med gennemførelse af projekter, der finansieres under det fælles operationelle program, og som begynder samtidigt med programgennemførelsesperioden og afsluttes senest den 31. december 2015. Projektaktiviteter, der finansieres under programmet, bør afsluttes senest denne dato«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. maj 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 310 af 9.11.2006, s. 1.

(2)  EUT L 210 af 10.8.2007, s. 10.


Top