EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011R0419

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 419/2011 af 29. april 2011 om gennemførelse af forordning (EF) nr. 560/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder på baggrund af situationen i Côte d'Ivoire

OJ L 111, 30.4.2011, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 18 Volume 005 P. 316 - 317

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 10/06/2016; stiltiende ophævelse ved 32016R0907

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2011/419/oj

30.4.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/1


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 419/2011

af 29. april 2011

om gennemførelse af forordning (EF) nr. 560/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder på baggrund af situationen i Côte d'Ivoire

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 560/2005 af 12. april 2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder på baggrund af situationen i Côte d'Ivoire (1), særlig artikel 11a, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 12. april 2005 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 560/2005.

(2)

I betragtning af udviklingen i Côte d'Ivoire bør listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilag IA til forordning (EF) nr. 560/2005, ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De enheder, der er opført på listen i bilaget til denne forordning, udgår af listen i bilag IA til forordning (EF) nr. 560/2005.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. april 2011.

På Rådets vegne

MARTONYI J.

Formand


(1)  EUT L 95 af 14.4.2005, s. 1.


BILAG

ENHEDER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 1

1.

PETROCI (Côte d'Ivoires nationale olieselskab)

2.

BNI (den nationale investeringsbank)

3.

BFA (bank for finansiering af landbruget)

4.

Versus Bank

5.

Caisse d'Epargne de Côte d'Ivoire

6.

Banque de l'Habitat de Côte d'Ivoire (BHCI)


Top