8.4.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/31

(1)

I henhold til tiltrædelsesakten fra 2003 kan Letland i syv år fra tiltrædelsesdatoen indtil den 30. april 2011 på de deri fastsatte betingelser opretholde forbud mod erhvervelse af landbrugsjord for fysiske og juridiske personer fra andre EU-medlemsstater, som hverken er etableret i eller har en lokal filial eller repræsentation i Letland. Dette er en midlertidig undtagelse fra princippet om fri bevægelighed for kapital, som er sikret ved artikel 63-66 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Denne overgangsperiode kan kun forlænges med en periode på op til tre år.

(2)

Den 6. december 2010 anmodede Letland om en forlængelse af overgangsperioden for erhvervelse af landsbrugsjord med tre år.

(3)

Hovedbegrundelsen for overgangsperioden var behovet for at beskytte de socioøkonomiske vilkår for landbrugsaktiviteter i kølvandet på indførelsen af det indre marked og overgangen til den fælles landbrugspolitik i Letland. Den skulle især imødegå de bekymringer, der var kommet til udtryk vedrørende de mulige konsekvenser for landbrugssektoren af liberaliseringen af erhvervelsen af landbrugsjord, fordi der ved tiltrædelsen var store forskelle i jordpriser og indkomster mellem Letland og EU-15 (Belgien, Danmark, Tyskland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige). Et andet formål med overgangsperioden var at lette privatisering og overdragelse af landbrugsjord til landbrugerne. Kommissionen fremhævede allerede i sin rapport af 16. juli 2008 om revision af overgangsforanstaltningerne for erhvervelse af landbrugsejendom som fastsat i tiltrædelsestraktaten fra 2003 (i det følgende benævnt »midtvejsrapporten fra 2008«) betydningen af at gennemføre ovennævnte landbrugsreform inden udgangen af den fastsatte overgangsperiode (1).

(4)

Ifølge de data, Eurostat råder over, er priserne på landbrugsjord i Letland lavere end priserne på landbrugsjord i resten af EU. Fuldstændig konvergens mht. salgspriserne på landbrugsjord var ikke forventet og blev heller ikke betragtet som en nødvendig forudsætning for at bringe overgangsperioden til ophør. De udtalte forskelle i priserne på landbrugsjord mellem Letland og EU-15 kan dog være til hinder for en gradvis udvikling i retning af priskonvergens.

(5)

Det fremgår af dataene fra Eurostat, at der ligesom for priserne på landbrugsjord stadig er stor forskel mellem Letland og EU-15 i BNP pr. indbygger målt i købekraftsstandarder. De nuværende priser på landbrugsjord i Letland er således høje i forhold til lettiske borgeres købekraft.

(6)

Den lettiske landbrugssektors konkurrenceevne er desuden fortsat ringere end konkurrenceevnen i EU-15's landbrugssektor, og dette forværres af problemer med adgang til finansielle ressourcer og høje renter på erhvervskreditter til erhvervelse af landbrugsjord (15 % p.a. i 2009 i henhold til data fra de lettiske myndigheder).

(7)

I henhold til data fra de lettiske myndigheder hidrørende fra State Land Service (Letlands matrikelstyrelse) er 37,7 % af Letlands samlede territorium pr. 1. januar 2010 landbrugsjord, mens skovarealer udgør 45,8 %. I 2007 var 62 % af landbrugsjorden ejet af landbrugere, og 26,6 % var forpagtet. Landbrugsjord i Letland er allerede overvejende på private hænder, men processen med genindførelse af ejendomsretten og jordreformen i landdistrikterne er endnu ikke tilendebragt.

(8)

Manglende klarhed med hensyn til ejendomsret er uvægerligt en hindring for handel med jord og konsolidering af landbrugsejendom. Opsplittede jordarealer medvirker desuden til at forringe konkurrenceevnen og gør landbrugsbedrifterne mindre markedsorienterede. I den sammenhæng viser data fra Eurostat, at selv om der sker en gradvis konsolidering af jordarealer, og det gennemsnitlige udnyttede landbrugsareal pr. bedrift i Letland steg fra 10 ha til 16 ha mellem 2001 og 2007, er dette tal fortsat lavere end i andre EU-medlemsstater som f.eks. Danmark, Tyskland og Sverige, hvor det i gennemsnit var på henholdsvis 60 ha, 46 ha og 43 ha i 2007.

(9)

Den nylige verdensomspændende finansielle og økonomiske krise havde også negative virkninger for Letlands økonomi. Den manglende efterspørgsel, der efterfulgtes af et kraftigt fald i priserne på landbrugsprodukter, på et tidspunkt, hvor råvarepriserne stadig lå på det høje 2008-niveau, forværrede yderligere de lettiske landbrugeres situation, som i forvejen var ufordelagtig, sammenlignet med landbrugerne i EU-15.

(10)

Det kan på denne baggrund forventes, hvilket de lettiske myndigheder også gør, at ophævelsen af restriktionerne den 1. maj 2011 vil lægge pres på jordpriserne i Letland. Følgelig er der risiko for alvorlig uro på det lettiske marked for landbrugsjord ved udløbet af overgangsperioden.

(11)

Der bør derfor indrømmes en forlængelse af overgangsperioden med tre år, jf. bilag VIII, kapitel 3, til tiltrædelsesakten fra 2003.

(12)

For at kunne forberede markedet fuldt ud på liberaliseringen er det fortsat yderst vigtigt, selv under ugunstige økonomiske forhold, at sørge for bl.a. bedre kredit- og forsikringsfaciliteter for landbrugerne samt at gennemføre strukturreformen af landbruget i overgangsperioden som allerede fremhævet i midtvejsrapporten fra 2008.

(13)

Da et åbent indre marked altid har været kernen i Europas velstand, forventes øget tilgang af udenlandsk kapital at medføre potentielle fordele, også for landbrugsmarkedet i Letland. Som fremhævet i midtvejsrapporten fra 2008 kan udenlandske investeringer i landbrugssektoren desuden have væsentlige langsigtede virkninger for tilførsel af kapital og knowhow, for den måde, hvorpå markedet for jord fungerer, og for landbrugets produktivitet. Den gradvise lempelse af restriktionerne for udenlandsk ejerskab i løbet af overgangsperioden vil også kunne bidrage til at forberede markedet på fuld liberalisering.

(14)

Af hensyn til retssikkerheden og for at undgå et juridisk tomrum i Letlands nationale retssystem efter udløbet af den nuværende overgangsperiode bør denne afgørelse træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —