(1)

På sit møde den 15. og 16. juni 2001 i Göteborg vedtog Det Europæiske Råd en strategi for bæredygtig udvikling for at sikre, at politikkerne på det økonomiske og det sociale område og på miljøområdet styrker hinanden gensidigt, og tilføjede en miljødimension til Lissabonprocessen.

(2)

I sin resolution af 21. maj 2007 om den europæiske rumpolitik (3), som blev vedtaget på det fjerde fælles og samtidige møde mellem Rådet for Den Europæiske Union og Rådet for Den Europæiske Rumorganisation på ministerplan, oprettet i henhold til artikel 8, stk. 1, i rammeaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Rumorganisation (4) (»Rumrådet«), anerkendte Rådet rumaktiviteternes nuværende og potentielle bidrag til Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse, idet de stiller muliggørende teknologier og tjenester til rådighed for det fremspirende europæiske vidensamfund og bidrager til den europæiske sammenhængskraft, og understregede, at rummet udgør et væsentligt element i den europæiske strategi for bæredygtig udvikling.

(3)

Resolutionen »Fremme af den europæiske rumpolitik« (5) af 26. september 2008, der blev vedtaget på det femte fælles og samtidige møde i Rumrådet, understregede, at der er behov for at udvikle passende EU-instrumenter og -finansieringsordninger under hensyn til rumsektorens særlige forhold, behovet for at styrke både dens generelle og dens industris konkurrenceevne og nødvendigheden af en afbalanceret industristruktur; og for at skabe mulighed for passende langsigtede EU-investeringer i rumrelateret forskning og for drift af bæredygtige rumbaserede applikationer til gavn for Unionen og dens borgere, navnlig ved at undersøge alle de rumrelaterede politiske konsekvenser inden for rammerne af de næste finansielle overslag.

(4)

Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2008 om den europæiske rumpolitik: »Hvorledes rummet bringes ned på jorden« (6) understregede behovet for at finde passende EU-instrumenter og -finansieringsordninger for den europæiske rumpolitik som supplement til bevillingerne fra Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-13) (»syvende rammeprogram«), således at det bliver muligt for de forskellige økonomiske aktører at lægge planer på mellemlang og lang sigt, og understregede, at de næste finansielle rammer bør tage hensyn til passende EU-instrumenter og -finansieringsordninger, som giver mulighed for at foretage langsigtede EU-investeringer i rumrelateret forskning og for drift af bæredygtige rumbaserede applikationer til gavn for Unionen og dens borgere.

(5)

Global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) har været et jordovervågningsinitiativ, som koordineres af Unionen og udføres i partnerskab med medlemsstaterne og Den Europæiske Rumorganisation (»ESA«). Det primære mål hermed er under EU-kontrol at udbyde oplysningstjenester, som giver adgang til nøjagtige miljø- og sikkerhedsdata og -oplysninger, og som tilpasses brugernes behov. Hermed bør GMES kunne fremme en bedre udnyttelse af det erhvervsmæssige potentiale i innovationspolitikker og den teknologiske udvikling inden for jordobservation. GMES bør bl.a. være et vigtigt redskab til understøttelse af biodiversitet, forvaltning af økosystemer og afbødning af og tilpasning til klimaændringer.

(6)

For at nå målet for GMES på bæredygtig vis er det nødvendigt at koordinere de forskellige GMES-partneres aktiviteter og udvikle, indføre og drive en tjeneste- og observationskapacitet, der opfylder brugernes krav, uden at de relevante nationale og europæiske sikkerhedsrestriktioner herved berøres.

(7)

I den forbindelse bør et udvalg bistå Kommissionen med at sikre koordineringen af bidrag til GMES fra Unionen, medlemsstaterne og mellemstatslige agenturer, således at den eksisterende kapacitet udnyttes bedst muligt, og mangler, som skal håndteres på EU-plan, kan identificeres. Udvalget bør også bistå Kommissionen med at overvåge, at der sker en sammenhængende gennemførelse af GMES. Det bør overvåge politikudviklingen og muliggøre udveksling af god praksis i GMES.

(8)

Kommissionen bør med bistand fra udvalget være ansvarlig for implementeringen af GMES' sikkerhedspolitik. Til det formål bør der oprettes en særlig sammensætning af udvalget (»Sikkerhedsorganet«).

(9)

GMES bør være brugerdrevet, og således kræve et vedvarende og effektivt engagement fra brugernes side, navnlig hvad angår definitionen og valideringen af kravene til tjenesten. For at øge værdien af GMES for brugere, bør bidrag fra brugerne aktivt søges indhentet ved regelmæssige høringer af slutbrugerne i den offentlige og private sektor. Der bør endvidere oprettes et særligt organ (»Brugerforummet«) der skal gøre det lettere at fastslå brugernes krav, verificere om det leverer de krævede tjenester, og koordinere GMES med dets brugere i den offentlige sektor.

(10)

Med henblik på udformningen af rammer, der skal sikre fri og åben adgang til information produceret af GMES-tjenesterne og data indsamlet gennem GMES-infrastrukturen, samtidig med at der sker den nødvendige beskyttelse af disse informationer og data, bør Kommissionen i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter om betingelserne for registrering af og udstedelse af licenser til GMES-brugere og om kriterierne for begrænsning af adgangen til GMES-data og -informationer, samtidig med at der tages hensyn til data- og informationspolitikken for leverandører af nødvendige data til GMES, og uden at de nationale regler og procedurer for rummet og in-situ-infrastrukturer under national kontrol herved berøres. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

(11)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning og de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til denne forordning, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til, på grundlag af de betingelser og kriterier, der er fastsat i delegerede retsakter, at vedtage særlige foranstaltninger til begrænsning af adgangen til informationer produceret af GMES-tjenesterne og til data indsamlet gennem GMES' specialiserede infrastruktur, herunder individuelle foranstaltninger, der tager hensyn til, hvor følsomme de pågældende informationer og data er. Kommissionen bør også tillægges gennemførelsesbeføjelser til at koordinere frivillige bidrag fra medlemsstaterne og udnytte potentielle synergier med relevante nationale initiativer, EU-initiativer og internationale initiativer, at fastsætte den maksimale samfinansieringsandel for tilskud, at vedtage foranstaltninger der fastsætter de tekniske krav til sikring af kontrollen med og integriteten af systemet inden for GMES-rumkomponentprogrammet, at kontrollere adgangen til og håndteringen af de teknologier, der yder sikkerhed til GMES-rumkomponentprogrammet, og at vedtage det årlige arbejdsprogram for GMES.

Ihenhold til artikel 291 i TEUF fastsættes ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure på forhånd generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af dens gennemførelsesbeføjelser. Indtil vedtagelsen af denne nye forordning finder Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7), fortsat anvendelse, bortset fra forskriftsproceduren med kontrol, som ikke finder anvendelse.

(12)

Da GMES er baseret på et partnerskab mellem Unionen, ESA og medlemsstaterne, bør Kommissionen bestræbe sig på at fortsætte den nyligt etablerede dialog mellem ESA og medlemsstater, der ejer relevante rumaktiver.

(13)

GMES-tjenester er nødvendige for at fremme en kontinuerlig anvendelse af informationskilderne inden for den private sektor, hvilket ville gøre det lettere for tjenesteudbyderne, hvoraf mange er små og mellemstore virksomheder (SMV'er), at udvikle innovative tjenester og derved skabe merværdi.

(14)

GMES omfatter både udviklingsaktiviteter og operationelle aktiviteter. For så vidt angår operationelle aktiviteter støttede Rådet i det tredje sæt retningslinjer, som blev vedtaget på Rumrådets møde den 28. november 2005, en faseinddelt tilgang til implementeringen af GMES baseret på klare prioriteringer, som begynder med udviklingen af tre fast-track-tjenester inden for beredskabs-, landovervågnings- og søtjenester.

(15)

De første operationelle beredskabs- og landovervågningstjenester blev finansieret som forberedende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 49, stk. 6, litra b), i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (8) (»finansforordningen«).

(16)

Ud over de udviklingsaktiviteter, der finansieres under rumtemaet i syvende rammeprogram, er der behov for EU-foranstaltninger i perioden 2011-2013 for at sikre kontinuitet med de forberedende foranstaltninger og etablere operationelle tjenester på mere permanent basis på områder, hvor teknologien er tilstrækkelig moden, og hvor der kan påvises potentiale for udvikling af downstream-tjenester.

(17)

I sin meddelelse af 12. november 2008»Global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) — for en sikrere planet« beskrev Kommissionen sin tilgang til forvaltning og finansiering af GMES og bekendtgjorde, at den agtede at uddelegere den tekniske implementering af GMES til specialiserede organer, bl.a. ESA for så vidt angår rumkomponenten i GMES set i lyset af denne organisations enestående position og ekspertise.

(18)

Kommissionen bør, hvor det er relevant, overdrage koordineringen af den tekniske implementering af GMES-tjenesterne til kompetente EU-organer eller mellemstatslige organisationer, såsom Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser.

(19)

Det er nødvendigt med operationelle tjenester vedrørende beredskab og afhjælpning af humanitære katastrofesituationer for at koordinere Unionens og dens medlemsstaters eksisterende kapacitet, således at deres beredskabs- og genoprettelsesplaner i forbindelse med naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, som ofte har en negativ indvirkning på miljøet, forbedres. Eftersom klimaændringerne kan føre til en stigning i antallet af nødsituationer, vil GMES være vigtig for at støtte foranstaltninger til tilpasning til klimaændringer. Derfor bør GMES-tjenester levere geodata for at understøtte indsatsen i tilfælde af nødsituationer og humanitære katastrofer.

(20)

Landovervågningstjenester er vigtige for overvågningen af biodiversitet og økosystemer og støtter foranstaltninger til afbødning af og tilpasning til klimaændringer og forvaltning af en lang række ressourcer og politikker, hvoraf de fleste vedrører det naturlige miljø: jord, vand, landbrug, skov, energi og forsyning, bebyggede områder, rekreative faciliteter, infrastruktur og transport. Operationelle landovervågningstjenester, der udvikles i samarbejde mellem medlemsstater, tredjelande i Europa, partnere uden for Europa og FN, er nødvendige både på europæisk og globalt plan.

(21)

GMES-tjenester på havmiljøområdet er vigtige for støtten til en integreret europæisk kapacitet til havprognoser og -overvågning og for levering af vitale klimavariabler (ECV). De er afgørende elementer i overvågningen af klimaændringerne, i overvågningen af havmiljøet og i støtten til transportpolitikken.

(22)

Atmosfæreovervågningstjenester er vigtige for overvågningen af luftkvaliteten og af den atmosfæriske kemi og sammensætning. De er også afgørende elementer ved overvågningen af klimaændringerne og den fremtidige levering af vitale klimavariabler. Det er nødvendigt regelmæssigt at give oplysninger om atmosfæriske tilstande på regionalt og globalt plan.

(23)

Sikkerhedstjenesterne er en vigtig del af GMES-initiativet. Europa vil drage fordel af brugen af rummet og in-situ-aktiver til støtte for implementeringen af tjenester, der kan reagere på de udfordringer, som Europa står overfor på sikkerhedsområdet, navnlig grænsekontrol, havovervågning og støtte til EU's eksterne aktioner.

(24)

Overvågningen af klimaændringerne bør give mulighed for tilpasning til og afbødning af virkningerne heraf. Den bør navnlig bidrage til fremskaffelse af vitale klimavariabler, klimaanalyser og -prognoser i et sådant omfang, som er relevant for tilpasning til og afbødning af klimaændringer og levering af relevante tjenester.

(25)

Leveringen af operationelle tjenester, finansieret inden for rammerne af denne forordning, er afhængig af adgang til data indsamlet via ruminfrastrukturer, luftbårne, søbårne og jordbaserede anlæg (»in situ-infrastruktur«) og overvågningsprogrammer. Der bør derfor under iagttagelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet sikres adgang til de krævede data, og i nødvendigt omfang kan in situ-dataindsamling som supplement til eksisterende EU-aktiviteter og nationale aktiviteter støttes. Det er nødvendigt at sikre kontinuerlig adgang til den relevante in situ- og rumobservationsinfrastruktur, herunder den ruminfrastruktur, der er specialudviklet til GMES inden for rammerne af ESA's GMES-rumkomponentprogram (»Sentinel-missionerne«). De første operationelle Sentinel-missioner bør lanceres i 2012.

(26)

Kommissionen bør sikre, at der er komplementaritet mellem GMES-relaterede forsknings- og udviklingsaktiviteter under syvende rammeprogram, EU-bidraget til de første operationelle GMES-aktiviteter, GMES-partnernes aktiviteter og allerede eksisterende strukturer, som f.eks. de europæiske datacentre.

(27)

De første operationelle GMES-aktiviteter bør gennemføres i overensstemmelse med andre relevante EU-politikker, -instrumenter og -foranstaltninger, navnlig dem, som vedrører miljø, sikkerhed, konkurrenceevne og innovation, samhørighed, forskning, transport, konkurrence og internationalt samarbejde, programmet om det europæiske globale satellitnavigationssystem (GNSS) og beskyttelse af personoplysninger. Desuden bør GMES-data bevare sammenhængen med medlemsstaternes geografiske referencedata og understøtte den udvikling af en infrastruktur for geografisk information i Unionen, som blev vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (9). GMES bør også supplere det fælles miljøinformationssystem (SEIS) og EU-aktiviteter på beredskabsområdet.

(28)

GMES og dets første operationelle aktiviteter bør anses for et europæisk bidrag til opbygningen af det globale system af jordobservationssystemer (GEOSS), der er udviklet inden for rammerne af gruppen for jordobservation (GEO).

(29)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og rammeaftalerne med kandidat- og potentielle kandidatlande indeholder bestemmelser om disse landes deltagelse i EU-programmer. Der bør åbnes for deltagelse af andre tredjelande og internationale organisationer gennem indgåelse af internationale aftaler herom.

(30)

Denne forordning fastsætter for hele varigheden af de første operationelle GMES-aktiviteter en finansieringsramme på 107 mio. EUR, der skal udgøre det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (10) (»den interinstitutionelle aftale«). Det forventes, at finansieringsrammen suppleres med et beløb på 209 mio. EUR fra de forskningsforanstaltninger i syvende rammeprograms rumtema, der ledsager de første operationelle GMES-aktiviteter, som bør forvaltes i overensstemmelse med de gældende regler og beslutningsprocedurer i syvende rammeprogram. Disse to finansieringskilder bør forvaltes på en koordineret måde for at sikre vedvarende fremskridt i implementeringen af GMES.

(31)

Denne finansieringsramme er forenelig med loftet for underudgiftsområde 1a i den flerårige finansielle ramme for 2007-2013, men den tilbageværende margen for 2011-2013 i underudgiftsområde 1a er meget lille. Det bør understreges, at det årlige beløb vil blive fastsat under den årlige budgetprocedure i overensstemmelse med punkt 37 i den interinstitutionelle aftale.

(32)

Finansieringsrammen bør om muligt øges yderligere, således at forpligtelsesbevillinger for rumkomponenten kan indgås under den nuværende flerårige finansielle ramme. Konkret er der tale om operationer med A-serien af Sentinel-satellitterne og lancering af B-serien samt tilvejebringelse af væsentlige komponenter til C-serien af Sentinel-satellitterne.

(33)

Med henblik herpå bør Kommissionen i forbindelse med midtvejsevalueringen af den nuværende flerårige finansielle ramme og inden udgangen af 2010 undersøge muligheden for yderligere finansiel støtte til GMES inden for det overordnede EU-budget i løbet af den flerårige finansielle ramme 2007-2013.

(34)

En tildeling af eventuelle yderligere midler til denne forordning ud over de 107 mio. EUR, der allerede er afsat, bør ses i sammenhæng med drøftelserne om den fremtidige europæiske rumpolitik, navnlig om indkøb og forvaltning.

(35)

Kommissionen bør i første kvartal af 2011 også fremlægge en langsigtet finansiel strategi for fremtidige flerårige finansielle rammer, uden at dette berører udfaldet af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

(36)

Kommissionen bør i forbindelse med dens finansielle planlægning sikre, at datakontinuiteten opretholdes både under og efter afslutningen af de første GMES-aktiviteter (2011-2013), og at tjenesterne kan anvendes uden afbrydelse og uden begrænsninger.

(37)

I henhold til finansforordningen bør medlemsstater, tredjelande og internationale organisationer kunne bidrage til programmerne på grundlag af passende aftaler.

(38)

Der bør være fuldstændig og åben adgang til GMES-informationer, uden at dette berører de relevante sikkerhedsrestriktioner eller den datapolitik, der gælder i medlemsstaterne og i andre organisationer, der bidrager med data og informationer til GMES. Dette er nødvendigt for at fremme anvendelse og deling af jordobservationsdata og -information i overensstemmelse med principperne for SEIS, Inspire og GEOSS. Den fuldstændige og åbne adgang til data bør også tage hensyn til gældende regler om forretningsdata og bør fremme stærkere jordobservationsmarkeder i Europa og navnlig i downstream-brancherne med sigte på øget vækst og beskæftigelse.

(39)

Ifølge Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2009»Global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES): Udfordringerne og de næste skridt i forbindelse med rumkomponenten«, bør der være en datapolitik for fuld og åben adgang for Sentinel-missioner ved hjælp af en ordning med gebyrfri licens og onlineadgang, der er underlagt visse sikkerhedshensyn. Dette koncept tilstræber en optimering af fordelene ved, at Sentinel-data bruges i så mange applikationer som muligt, og det sigter mod at stimulere ibrugtagningen af informationsbaserede jorddata for slutbrugere.

(40)

De foranstaltninger, der finansieres under denne forordning, bør overvåges og evalueres for at muliggøre justeringer.

(41)

Der bør også træffes passende foranstaltninger til forebyggelse af uregelmæssigheder og svig, og de nødvendige skridt bør tages for at kræve tabte, uberettiget udbetalte eller forkert anvendte midler tilbagebetalt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (11), (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (12) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (13).

(42)

Målet for dette direktiv, nemlig etablering af GMES-programmet og dets første operationelle aktiviteter, kan, idet de første operationelle GMES-aktiviteter også vil omfatte paneuropæisk kapacitet og være afhængig af et koordineret udbud af tjenester i alle medlemsstaterne, som skal samordnes på EU-plan, ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål, navnlig hvad angår Kommissionens rolle som koordinator af nationale aktiviteter —