EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009R0527

Kommissionens forordning (EF) nr. 527/2009 af 18. juni 2009 om fastsættelse af maksimumsopkøbsprisen for skummetmælkspulver for den 5. særlige licitation i forbindelse med den licitationsprocedure, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 310/2009

OJ L 156, 19.6.2009, p. 11–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/527/oj

19.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 156/11


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 527/2009

af 18. juni 2009

om fastsættelse af maksimumsopkøbsprisen for skummetmælkspulver for den 5. særlige licitation i forbindelse med den licitationsprocedure, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 310/2009

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 43, sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 310/2009 (2) blev der fastsat bestemmelser om opkøb af skummetmælkspulver ved en licitationsprocedure for den periode, der udløber den 31. august 2009, på betingelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 214/2001 af 12. januar 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår interventionsforanstaltninger for skummetmælkspulver (3).

(2)

Ifølge artikel 17 i forordning (EF) nr. 214/2001 skal der på grundlag af de bud, der indgives til særlige licitationer, fastsættes en maksimumsopkøbspris, eller det besluttes ikke at give tilslag.

(3)

På grundlag af de bud, der er indgivet til den 5. særlige licitation, bør der fastsættes en maksimumsopkøbspris.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For den 5. særlige licitation for opkøb af skummetmælkspulver i forbindelse med den licitationsprocedure, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 310/2009, og for hvilken fristen for indgivelse af bud udløb den 16. juni 2009, fastsættes maksimumsopkøbsprisen til 167,90 EUR/100 kg.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 19. juni 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juni 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 97 af 16.4.2009, s. 13.

(3)  EUT L 37 af 7.2.2001, s. 100.


Top