EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22008D0101

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 101/2008 af 26. september 2008 om ændring af bilag IV (Energi) til EØS-aftalen

OJ L 309, 20.11.2008, p. 24–25 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 11 Volume 132 P. 80 - 81

Legal status of the document Date of entry into force unknown (pending notification) or not yet in force.

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2008/101(2)/oj

20.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 309/24


AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG

Nr. 101/2008

af 26. september 2008

om ændring af bilag IV (Energi) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag IV til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 28/2008 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 14. marts 2008 (1).

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1775/2005 af 28. september 2005 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet (2) bør indarbejdes i aftalen —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende punkt indsættes efter punkt 26 (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF) i bilag IV til aftalen:

»27.

32005 R 1775: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1775/2005 af 28. september 2005 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet (EUT L 289 af 3.11.2005, s. 1).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:

a)

Forordningens artikel 16 omhandler en undtagelse fra forordningen for naturgastransmissionssystemer, der er beliggende i medlemsstaterne, i den periode undtagelser indrømmet i henhold til artikel 28 i direktiv 2003/55/EF er gældende. Norge har opnået status som marked under opbygning efter artikel 28, stk. 2, i direktiv 2003/55/EF. Som følge heraf finder forordningen ikke anvendelse på Norge før udløbet af undtagelsesperioden.

b)

De pågældende EFTA-lande vil blive opfordret til at sende observatører til møderne i det udvalg, der er omhandlet i artikel 14. Repræsentanterne for EFTA-landene deltager fuldt ud i udvalgets arbejde, men har ingen stemmeret.«

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af forordning (EF) nr. 1775/2005, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 27. september 2008, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1 (3).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. september 2008.

På vegne af Det Blandede EØS-udvalg

S.D. Prinz Nikolaus von LIECHTENSTEIN

Formand


(1)  EUT L 182 af 10.7.2008, s. 19.

(2)  EUT L 289 af 3.11.2005, s. 1.

(3)  Forfatningsmæssige krav angivet.


Fælles erklæring fra de kontraherende parter til afgørelse nr. 101/2008 vedrørende gennemførelsen i EØS-aftalen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1775/2005 af 28. september 2005 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet

I overensstemmelse med tosøjlestrukturen i EØS-aftalen (artikel 93, stk. 2) skal ny fællesskabslovgivning vedtages ved en afgørelse truffet af Det Blandede Udvalg. Forordningens retningslinjer vedrørende betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet er retligt bindende for alle medlemsstater. Nye retningslinjer eller ændringer af de eksisterende retningslinjer skal derfor betragtes som ny fællesskabslovgivning, der kræver vedtagelse i Det Blandede EØS-udvalg, jf. EØS-aftalens artikel 98.


Top