EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008R1000

Rådets forordning (EF) nr. 1000/2008 af 13. oktober 2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 384/96

OJ L 275, 16.10.2008, p. 1–17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 11 Volume 029 P. 275 - 291

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 16/10/2013: This act has been changed. Current consolidated version: 18/10/2008

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/1000/oj

16.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 275/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1000/2008

af 13. oktober 2008

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 384/96

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (i det følgende benævnt »grundforordningen«), særlig artikel 9 og artikel 11, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   PROCEDURE

1.   Gældende foranstaltninger

(1)

I juli 2002 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1339/2002 (2) en endelig antidumpingtold (i det følgende benævnt »de gældende foranstaltninger«) på 21 % på importen af sulfanilsyre henhørende under KN-kode ex29214210 (Taric-kode 2921421060) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«) og en resttold på 18,3 % på importen med oprindelse i Indien. De indførte foranstaltninger var baseret på resultaterne af en antidumpingprocedure, der blev indledt i henhold til grundforordningens artikel 5 (i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«).

(2)

Samtidig pålagde Rådet ved forordning (EF) nr. 1338/2002 (3) en endelig udligningstold på 7,1 % på importen af den samme vare med oprindelse i Indien.

(3)

I forbindelse med ovennævnte antidumping- og udligningsprocedurer godtog Kommissionen ved afgørelse 2002/611/EF (4) et pristilsagn, der blev afgivet af en indisk eksporterende producent, Kokan Synthetics & Chemicals Pvt Ltd, (i det følgende benævnt »Kokan«).

(4)

I februar 2004 øgede Rådet ved forordning (EF) nr. 236/2004 (5) den endelige antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Kina fra 21 % til 33,7 %. Det skete efter en fornyet undersøgelse vedrørende absorption i henhold til grundforordningens artikel 12.

(5)

I december 2003 meddelte Kokan Kommissionen, at virksomheden frivilligt ønskede at trække sit tilsagn tilbage. Kommissionens afgørelse om godtagelse af tilsagnet blev derfor ophævet ved Kommissionens afgørelse 2004/255/EF (6).

(6)

I april 2005 indledte Kommissionen (7) efter en anmodning indgivet af Kokan en delvis fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, og artikel 19 i forordning (EF) nr. 2026/1997 (8) om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt »antisubsidiegrundforordningen«), der alene begrænsede sig til en undersøgelse af, om et efterfølgende tilsagn afgivet af Kokan ville kunne godtages.

(7)

Kommissionen godtog ved afgørelse 2006/37/EF (9) det efterfølgende tilsagn afgivet af Kokan i forbindelse med antidumping- og udligningsprocedurerne vedrørende importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien.

(8)

Samtidig blev forordning (EF) nr. 1338/2002 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien og forordning (EF) nr. 1339/2002 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af sulfanilsyre med oprindelse bl.a. i Indien ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 123/2006 (10) for at tage højde for godtagelsen af nævnte tilsagn.

2.   Anmodning om en fornyet undersøgelse

(9)

Den 24. april 2007 modtog Kommissionen efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af gyldighedsperioden (11) en anmodning om en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Anmodningen blev indgivet af to EF-producenter (i det følgende benævnt »ansøgerne«), der tegner sig for hele den samlede produktion af sulfanilsyre i Fællesskabet.

(10)

Ansøgerne påstod og leverede tilstrækkeligt prima facie-bevis for, at der var sandsynlighed for fortsat og/eller fornyet dumping med deraf følgende skade for EF-erhvervsgrenen med hensyn til importen af sulfanilsyre med oprindelse i Kina og Indien (i det følgende benævnt »de pågældende lande«).

(11)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 24. juli 2007 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (12) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

3.   Sideløbende undersøgelser

(12)

Ved en indledningsmeddelelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 24. juli 2007 (13) indledte Kommissionen også en udløbsundersøgelse i henhold til antisubsidiegrundforordningens artikel 18 om udligningsforanstaltninger over for importen af sulfanilsyre med oprindelse i Indien. Undersøgelsen pågår stadig.

(13)

Ved en indledningsmeddelelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 29. september 2007 (14) indledte Kommissionen på eget initiativ en delvis interimsundersøgelse, der var begrænset til subsidiernes omfang, jf. antisubsidiegrundforordningens artikel 19, da Kommissionen havde tilstrækkelige prima-facie-beviser for, at omstændighederne med hensyn til subsidiering, som foranstaltningerne byggede på, havde ændret sig, og at disse ændringer var af varig karakter. Undersøgelsen pågår stadig.

4.   Undersøgelse

4.1.   Undersøgelsesperiode

(14)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. april 2006 til den 31. marts 2007 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra 2003 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

4.2.   Parter berørt af undersøgelsen

(15)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, importører og brugere, som den vidste, var berørt af sagen, samt repræsentanter for eksportlandene og ansøgerne om indledningen af udløbsundersøgelsen. De interesserede parter fik lejlighed til skriftligt at fremsætte deres synspunkter og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden udløbet af fristen i indledningsmeddelelsen.

(16)

Alle berørte parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(17)

Der blev fremsendt spørgeskemaer til alle parter, som man vidste, var berørt af sagen, dvs. til de to EF-producenter og til alle kendte eksporterende producenter, importører og brugere.

(18)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaerne fra de to EF-producenter og fra en eksporterende producent i Indien, samt fra fire brugere. Ingen af de eksporterende producenter i Kina og ingen importører besvarede spørgeskemaet eller gav sig selv til kende i løbet af denne undersøgelse.

(19)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige, med henblik på at træffe en afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade samt om Fællesskabets interesser. I den forbindelse aflagde Kommissionen kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

a)

Eksporterende producent i Indien:

Kokan Synthetics & Chemicals Pvt Ltd, Mumbai, Indien

b)

EF-producenter:

Ardenity, Givet, Frankrig, og

CUF Químicos Industriais, Estarreja, Portugal

c)

Brugere:

Kemira Germany GmbH, Leverkusen, Tyskland, og

Robama SA, Palafolls, Spanien.

B.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1.   Den pågældende vare

(20)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs. sulfanilsyre, der i øjeblikket klassificeres under KN-kode ex29214210. Der findes grundlæggende to sulfanilsyrekvaliteter, alt efter renheden: en teknisk kvalitet og en renset kvalitet. Nogle gange sælges den rensede kvalitet desuden i form af et salt af sulfanilsyre. Sulfanilsyre anvendes som råmateriale i produktionen af optiske blegemidler, betontilsætningsstoffer, farvestoffer til levnedsmidler og specialfarvestoffer. Selv om sulfanilsyre har forskellige anvendelser, anser brugerne alle dens kvaliteter og former for at være forholdsvis indbyrdes udskiftelige, og de benyttes på skift i de fleste anvendelser og anses derfor for at være en og samme vare som i den oprindelige undersøgelse.

2.   Samme vare

(21)

Som den oprindelige undersøgelse bekræftede også denne undersøgelse, at sulfanilsyre er en ren råvare, og kvaliteten og de grundlæggende fysiske egenskaber er identiske uanset oprindelseslandet. Den pågældende vare og varer, der fremstilles og sælges af den eksporterende producent på det indiske hjemmemarked og i tredjelande, såvel som varer, der fremstilles og sælges af EF-producenterne på markedet i Fællesskabet, har således samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og i al væsentlighed samme anvendelsesformål og må derfor betragtes som samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

C.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT OG/ELLER FORNYET DUMPING

(22)

Det blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgt, om der fandt dumping sted i undersøgelsesperioden, og om foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville føre til fortsat eller fornyet dumping.

1.   Indledende bemærkninger

(23)

Det bør bemærkes, at som følge af Fællesskabets udvidelse til 25 medlemsstater i 2004 og til 27 medlemsstater i 2007 kan eksportmængder og importens markedsandele i den foregående undersøgelse og i den nuværende udløbsundersøgelse ikke direkte sammenlignes.

1.1.   Indien

(24)

For at tage hensyn til fortrolige forretningsoplysninger, og da Kokan tegner sig for 100 % af importen med oprindelse i Indien, har det været nødvendigt at gengive de relevante oplysninger i intervaller eller i indekseret form.

(25)

Denne undersøgelse tog sit udgangspunkt i den verificerede besvarelse af spørgeskemaet fra den samarbejdende eksporterende producent i Indien, som fuldt ud samarbejdede i undersøgelsen. Af virksomhedens oplysninger og de tilgængelige Eurostat-data fremgår det, at denne eksporterende producent tegnede sig for hele importen af den pågældende vare i undersøgelsesperioden.

(26)

Det blev konstateret, at der i undersøgelsesperioden blev importeret 800 til 1 000 ton sulfanilsyre fra Indien til Fællesskabet, dvs. ca. 8-10 % af Fællesskabets forbrug. I den oprindelige undersøgelse udgjorde importen fra Indien 1 712 ton.

1.2.   Kina

(27)

Som følge af manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenter måtte undersøgelsen af, hvorvidt der på nuværende tidspunkt fandt dumping sted, bygge på de oplysninger, som Kommissionen havde fra andre kilder. I den forbindelse og i overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningens artikel 18 blev der anvendt officielle Eurostat-data for at fastslå importmængder og –priser.

(28)

På grundlag af de tilgængelige oplysninger blev det konstateret, at der i undersøgelsesperioden blev importeret 1 482 ton sulfanilsyre fra Kina til Fællesskabet, dvs. ca. 15 % af EF-forbruget. I den oprindelige undersøgelsesperiode udgjorde importen fra Kina 2 950 ton.

2.   Sandsynligheden for fortsat dumping

2.1.   Indien

(29)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 9, blev der anvendt samme metode som i den oprindelige undersøgelse til at fastsætte dumpingmargenen. Dumpingmargenen i den oprindelige undersøgelse blev som bekendt fastsat til 24,6 %.

a)   Normal værdi

(30)

Med hensyn til fastsættelsen af den normale værdi blev det først for den samarbejdende eksporterende producent fastslået, om vedkommendes samlede hjemmemarkedssalg af den pågældende vare var repræsentativt sammenlignet med vedkommendes samlede eksportsalg til Fællesskabet. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev hjemmemarkedssalget anset for at være repræsentativt, når det samlede hjemmemarkedssalg udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg til Fællesskabet. Undersøgelsen viste, at hjemmemarkedssalget var repræsentativt.

(31)

Efterfølgende udpegedes de pågældende varetyper, der solgtes på hjemmemarkedet af den eksporterende producent, som havde et samlet repræsentativt hjemmemarkedssalg, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet. De kriterier, der blev anvendt til udpegning af de forskellige varetyper, var kvaliteten (renset eller teknisk), formen (syre i pulverform eller natriumsalt) og syrekoncentrationen.

(32)

For hver varetype, der solgtes af den eksporterende producent på hjemmemarkedet, og som blev anset for at være direkte sammenlignelig med den kvalitet, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet, blev det fastslået, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af den pågældende varetype i undersøgelsesperioden udgjorde mindst 5 % af den samlede salgsmængde af den sammenlignelige varetype, der eksporteredes til Fællesskabet. Undersøgelsen viste, at to af de tre typer, der blev eksporteret af den pågældende eksporterende producent, solgtes i repræsentative mængder på hjemmemarkedet.

(33)

Det blev også undersøgt, om virksomhedens hjemmemarkedssalg kunne anses for at have fundet sted i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(34)

Det skete ved for hver af de to typer, der blev solgt i repræsentative mængder, at fastsætte, hvor stor en andel af hjemmemarkedssalget til uafhængige kunder, der ikke var tabsgivende i undersøgelsesperioden. Da over 80 % af salget af disse varetyper på hjemmemarkedet (udtrykt i mængde) ikke var tabsgivende, og den vejede gennemsnitlige salgspris var lig med eller højere end de vejede gennemsnitlige produktionsomkostninger, beregnedes den normale værdi for hver varetype som det vejede gennemsnit af alle salgspriserne på hjemmemarkedet for den pågældende type, der var betalt eller skulle betales af uafhængige kunder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(35)

For den varetype, der ikke solgtes i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, måtte den normale værdi beregnes. Med henblik på at beregne den normale værdi blev den samarbejdende eksporterende producents egne salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (i det følgende benævnt »SA & G«) og den vejede gennemsnitlige fortjeneste på hjemmemarkedssalget af samme vare i normal handel i undersøgelsesperioden lagt til de gennemsnitlige fremstillingsomkostninger i undersøgelsesperioden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3 og stk. 6.

b)   Eksportpris

(36)

Det fremgik af undersøgelsen, at den indiske eksporterende producents eksportsalg kun fandt sted til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder i Fællesskabet.

(37)

Eksportprisen blev derfor fastlagt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

c)   Sammenligning

(38)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, i behørigt omfang korrigeret for forskelle, som påvirkede prisen og prissammenligneligheden. Der blev således foretaget justeringer med hensyn til transport- og forsikringsomkostninger.

d)   Dumpingmargen

(39)

Som fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit for hver type af den pågældende vare, som eksporteredes til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for hver tilsvarende type af den pågældende vare.

(40)

Af sammenligningen fremgik det, at der ikke fandt dumping sted i forbindelse med den samarbejdende eksporterende producent i Indien, som eksporterede til Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

(41)

Med hensyn til manglende dumping fra den samarbejdende eksportørs side i undersøgelsesperioden bør det bemærkes, jf. betragtning 7, at som følge af et pristilsagn i undersøgelsesperioden måtte den eksporterende producent overholde et vist prisniveau for eksporten til Fællesskabet. Det blev konstateret for visse transaktioner, at de lå over pristilsagnets minimumsimportpris, men de fleste salgstransaktioner fandt sted til minimumsimportprisen.

2.2.   Kina

(42)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 9, blev der anvendt samme metode som i den oprindelige undersøgelse til at fastsætte dumpingmargenen. Dumpingmargenen i den oprindelige undersøgelse blev som bekendt fastsat til 21 %. Efter en fornyet undersøgelse vedrørende absorption indledt i juni 2003 blev dumpingmargenen imidlertid vurderet igen, og det blev konstateret, at den var steget til 33,7 %, som beskrevet i forordning (EF) nr. 236/2004.

e)   Referenceland

(43)

Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7 er Kina ikke et land med markedsøkonomi, og derfor skal den normale værdi for importen fra Kina bygge på data fra et tredjeland med markedsøkonomi.

(44)

I indledningsmeddelelsen var det planen at anvende Indien som egnet tredjeland med markedsøkonomi i forbindelse med Kinas eksport til Fællesskabet. Indien var også blevet anvendt som referenceland i den oprindelige undersøgelse.

(45)

Ansøgerne foreslog imidlertid, at det ville være mere hensigtsmæssigt at anvende USA som referenceland i dette tilfælde. Det blev anført, at i modsætning til Indien er priserne på sulfanilsyre i USA styret af almindelige markedskræfter. Endvidere blev det indvendt, at processen med at producere sulfanilsyre i USA forløber på en måde, der kan sammenlignes med den kinesiske, og at de mængder, der produceres og sælges i USA, er repræsentative. Desuden anførte ansøgerne, at adgangen til råmaterialer i Indien ikke kan sammenlignes med adgangen til råmaterialer i Kina, da de indiske producenter som følge af deres »Advance License scheme« (ordning for tildeling af forudgående licens) foretrækker at importere råmaterialer frem for at købe materialerne på hjemmemarkedet.

(46)

Med hensyn til forslaget om at anvende USA som referenceland bemærkes det, at USA i en årrække har haft beskyttelsesforanstaltninger i form af antidumpingforanstaltninger over for importen fra Kina og Indien såvel som udligningsforanstaltninger over for importen fra Indien. Af den grund kan det ikke udelukkes, at priserne har været påvirket af disse handelsbeskyttelsesforanstaltninger.

(47)

Med hensyn til adgangen til råmaterialer blev det også konstateret, at indiske producenter af sulfanilsyre køber råmaterialer på hjemmemarkedet. Følgelig kan det ikke fremføres, at adgangen til råmaterialer gør Indien til et uegnet referenceland. Desuden er der flere producenter af sulfanilsyre i Indien, og importen f.eks. fra Kina er også tydelig på markedet. Der er derfor ingen tegn på manglende konkurrence i Indien.

(48)

I lyset af ovenstående og i mangel af andre overbevisende argumenter om ændrede forhold siden den oprindelige undersøgelse konkluderes det, at Indien udgør et egnet referenceland, når det handler om at fastslå normal værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), i forbindelse med denne udløbsundersøgelse.

f)   Fastsættelse af den normale værdi

(49)

Den normale værdi blev fastsat på grundlag af verificerede oplysninger fra den samarbejdende eksporterende producent i referencelandet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Nærmere bestemt blev den normale værdi baseret på den pris, der blev betalt eller skulle betales i Indien af ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder for sammenlignelige varetyper, da disse blev anset for at være fremstillet i normal handel.

g)   Eksportpris

(50)

Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, var det nødvendigt at basere eksportprisen på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Officielle Eurostat-data blev valgt som et passende grundlag for fastsættelse af eksportprisen.

h)   Sammenligning

(51)

Med henblik på at opnå en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der taget behørigt hensyn til forskelle, som kunne berøre prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget justeringer for transport- og forsikringsomkostninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Den normale værdi for indiske priser ab fabrik blev dernæst sammenlignet med den justerede kinesiske eksportpris på samme niveau.

i)   Dumpingmargen

(52)

Det fremgik af sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen, at der fandt dumping sted, og at dumpingmargenen svarede til det beløb, hvormed den normale værdi lå over prisen ved eksport til Fællesskabet. Den konstaterede dumpingmargen i procent udgjorde 15-20 % af prisen, cif Fællesskabets grænse.

3.   Udviklingen i importen, hvis foranstaltningerne ophæves

3.1.   Indien

j)   Indledende bemærkninger

(53)

Da der ikke forekom dumping i undersøgelsesperioden, blev det undersøgt, om der var sandsynlighed for fornyet dumping i Indien, hvis foranstaltningerne blev ophævet. For at vurdere, om der var sandsynlighed for fornyet dumping, undersøgtes Kokans prisadfærd, dvs. virksomhedens priser på andre eksportmarkeder sammenlignet med dens eksportpriser til Fællesskabet og dens hjemmemarkedspriser samt produktion, produktionskapacitet og lagerbeholdninger. Analysen blev baseret på oplysningerne fra spørgeskemabesvarelserne og verificeret hos Kokan i løbet af undersøgelsen.

k)   Forholdet mellem priser i Fællesskabet og priser i Indien

(54)

Priserne på EF-markedet var højere end de priser, der blev opnået af Kokan på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden. Denne udvikling skal imidlertid ses i lyset af, at Kokans eksportpriser var underlagt tilsagnets krav om minimumsimportpris.

l)   Forholdet mellem priserne ved eksport til tredjelande og priserne ved eksport til Fællesskabet og priserne på det indiske hjemmemarked

(55)

Det blev konstateret, at Kokans gennemsnitlige eksportpris over for tredjelande var betydeligt lavere end deres gennemsnitlige eksportpris over for Fællesskabet. Det blev også konstateret, at disse priser var dumpingpriser, da de lå et godt stykke under Kokans priser på hjemmemarkedet.

(56)

Som nævnt i betragtning 7 og 41 var Kokan bundet af et tilsagn om en minimumspris for eksporten til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, hvorimod der var fri prisfastsættelse over for kunder i andre tredjelande. Under sådanne forhold er sidstnævnte priser en indikation af det sandsynlige prisniveau for eksporten til Fællesskabet, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe. Det konkluderedes således, at hvis foranstaltningerne ophæves, formodes Kokan at ville reducere sine eksportpriser til Fællesskabet, og der er sandsynlighed for fornyet dumping på EF-markedet.

m)   Forholdet mellem priserne ved eksport til tredjelande og prisniveauet på EF-markedet

(57)

Det konstateredes også, at priserne ved eksport til tredjelande i gennemsnit var lavere end EF-erhvervsgrenens priser ved salg på EF-markedet. Det betyder, at det fremherskende prisniveau for den pågældende vare på EF-markedet gør dette til et meget attraktivt marked for den eksporterende producent i Indien. Der er således i høj grad et økonomisk incitament til at flytte salget, hvis foranstaltningerne bortfalder, til markedet i Fællesskabet, hvor priserne er højere.

n)   Uudnyttet kapacitet og lagerbeholdninger

(58)

Undersøgelsen afslørede, at den samarbejdende eksporterende producent ikke opbyggede lagre i undersøgelsesperioden. Det blev imidlertid konstateret, at virksomheden ville være i stand til at øge sin produktion, da dens kapacitetsudnyttelse lå på ca. 65 % i undersøgelsesperioden. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det blev konstateret, at den samarbejdende eksporterende producents uudnyttede produktionskapacitet svarede til mere end 30 % af EF-forbruget.

o)   Konklusion om Indien

(59)

Det fremgik klart af undersøgelsen, at prisniveauet i Indien og på markeder i andre tredjelande er betydeligt lavere end prisniveauet på EF-markedet. Hvis de gældende antidumpingforanstaltninger ophæves, vil der være et stærkt incitament for den samarbejdende indiske eksporterende producent til at anvende uudnyttede kapaciteter, men også til at flytte mere salg til EF-markedet og derfor til at fortsætte eksporten selv med øgede mængder. Ovennævnte evaluering tyder på, at den øgede mængdemæssige eksport til Fællesskabet efter al sandsynlighed vil finde sted til dumpingpriser.

3.2.   Kina

p)   Indledende bemærkninger

(60)

Ud over konstateringen af dumping i undersøgelsesperioden undersøgtes også sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves. Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, bygger nedennævnte konklusioner på de tilgængelige oplysninger, dvs. oplysninger fra ansøgerne, jf. grundforordningens artikel 18, og Eurostat-data.

q)   Produktionskapacitet

(61)

Offentligt tilgængelige oplysninger viser, at den kinesiske produktionsmængde er på ca. 22 000 tons, hvilket er mere end det dobbelte af EF-forbruget i undersøgelsesperioden. Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, forelå der ingen oplysninger om uudnyttede kapaciteter i Kina. Ifølge de tilgængelige oplysninger har de kinesiske producenter imidlertid evnen til at anvende den relativt enkle batchproces, der i øjeblikket anvendes til at fremstille specialfarvestoffer og kemikalier, til at kunne producere sulfanilsyre. Desuden har EF-markedet som nævnt i betragtning 63 i mange år været et attraktivt marked for kinesiske eksportører. Det er derfor rimeligt at formode, at eventuelle uudnyttede kapaciteter i Kina vil blive anvendt til at kanalisere yderligere mængder til EF-markedet, og/eller at den eksisterende produktion, som øges ved produktionsomlægninger mellem specialfarvestoffer og kemikalier, vil blive omdirigeret til Fællesskabet, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger ophæves.

r)   Forholdet mellem priserne ved eksport til tredjelande og priserne ved eksport til Fællesskabet

(62)

I henhold til de tilgængelige oplysninger var de kinesiske priser ved eksport til tredjelande lavere end de kinesiske priser ved eksport til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Hvis foranstaltningerne ophæves, er der følgelig stor sandsynlighed for, at de kinesiske eksportører vil omdirigere deres nuværende tredjelandseksport til EF-markedet, og at det fortsat vil ske til dumpingpriser.

s)   Absorptionspraksis

(63)

Som fastslået ved forordning (EF) nr. 236/2004 blev det konstateret, at der havde fundet absorption af antidumpingtolden sted, for så vidt angår eksporten fra Kina til Fællesskabet. Denne praksis viste, at EF-markedet fortsat var attraktivt for de kinesiske eksporterende producenter. Da det blev konstateret, at eksporten havde fundet sted til dumpingpriser i undersøgelsesperioden, kan det konkluderes, at der er sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, og at eksportmængderne sandsynligvis vil stige.

t)   Konklusion om Kina

(64)

Undersøgelsen viste, at de kinesiske eksportører fortsatte deres dumpingpraksis på et betydeligt niveau i undersøgelsesperioden. Ud fra resultaterne i betragtning 62 og 63 konkluderes det, at der er sandsynlighed for fortsat betydelig dumping, hvis de gældende foranstaltninger ophæves. Der er også sandsynlighed for, at omfanget af dumpingimporten vil stige betydeligt, hvis foranstaltningerne ophæves.

4.   Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping

(65)

Ud fra ovenstående konkluderes det, at der er sandsynlighed for fortsat dumping, for så vidt angår de kinesiske eksportører, og sandsynlighed for fornyet dumping, for så vidt angår de indiske eksporterende producenter, hvis foranstaltningerne ophæves.

D.   DEFINITION AF EF-ERHVERVSGRENEN

(66)

Samme vare fremstilles i Fællesskabet af to producenter, der formodes at tegne sig for den samlede produktion af samme vare i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(67)

Det bør bemærkes, at siden den oprindelige undersøgelse har virksomhederne »Sorochimie Chimie Fine« og »Quimigal SA« fået nye navne; førstnævnte hedder »Ardenity« og sidstnævnte »CUF Químicos Industriais«.

(68)

Disse to producenter samarbejdede i undersøgelsen og støttede anmodningen om en fornyet undersøgelse. De udgør EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

E.   SITUATIONEN PÅ EF-MARKEDET

1.   Forbruget på EF-markedet

(69)

Forbruget i Fællesskabet blev beregnet på grundlag af:

Eurostat-oplysninger om importen af den pågældende vare til EF-markedet

spørgeskemabesvarelsernes oplysninger om EF-erhvervsgrenens samlede salg på EF-markedet.

(70)

Forbruget af sulfanilsyre i Fællesskabet var på ca. 10 000 tons i undersøgelsesperioden. I den betragtede periode blev der konstateret et fald i forbruget på 6 %.

Tabel 1

Forbruget på markedet i Fællesskabet

 

2003

2004

2005

2006

UP

Forbrug (tons)

10 684

10 443

10 899

9 939

9 997

Indeks

100

98

102

93

94

2.   Den nuværende import fra de pågældende lande

(71)

For at tage hensyn til fortrolige forretningsoplysninger, og da Kokan tegner sig for 100 % af importen med oprindelse i Indien, og EF-erhvervsgrenen kun består af to producenter, har det været nødvendigt at gengive de relevante oplysninger i tabel 2 til 5 i indekseret form.

2.1.   Importmængde og markedsandel for den pågældende import i undersøgelsesperioden

(72)

Udviklingen i mængder og markedsandele for så vidt angår importen fra Kina og Indien fremgår af tabellerne nedenfor. Oplysninger om importmængden er baseret på Eurostat-data.

Tabel 2

Import fra de pågældende lande

Import (indeks)

2003

2004

2005

2006

UP

Kina

100

106

128

86

84

Indien

100

54

59

56

60

De pågældende lande i alt

100

81

95

72

73

Kilde: Eurostat.

Tabel 3

De pågældende landes markedsandel

Markedsandel (indeks)

2003

2004

2005

2006

UP

Kina

100

109

126

92

90

Indien

100

55

58

60

64

De pågældende lande i alt

100

83

94

77

78

(73)

Importen fra de pågældende lande faldt med 27 % i den betragtede periode. De pågældende landes markedsandel faldt med 22 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden.

(74)

Hvis man betragter hvert land enkeltvis, faldt importmængden fra Indien med 40 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden, og markedsandelen for den indiske import faldt med 36 %.

(75)

Importmængden med oprindelse i Kina faldt med 16 % i den betragtede periode, og markedsandelen faldt med 10 % i den samme periode.

2.2.   Prisudvikling og prisadfærd for så vidt angår importen af den pågældende vare

Tabel 4

Priserne på den pågældende import

Enhedspriser (EUR/ton)

2003

2004

2005

2006

UP

Kina

773

876

1 138

1 128

1 040

Indeks

100

113

147

146

135

Indien (indekseret)

100

85

96

110

111

De pågældende lande i alt

956

910

1 131

1 180

1 138

Indeks

100

95

118

123

119

Kilde: Eurostat.

(76)

Gennemsnitsprisen på den pågældende import med oprindelse i Kina steg med 35 % i den betragtede periode. I den samme periode steg gennemsnitsprisen på den pågældende import med oprindelse i Indien med 11 %.

(77)

Med henblik på beregning af prisunderbuddet i undersøgelsesperioden blev EF-erhvervsgrenens priser ab fabrik til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder sammenlignet med importpriserne, cif Fællesskabets grænse, fra de pågældende lande og behørigt justeret for at afspejle hjemtagelsesprisen. Denne justering fandt sted ved at øge priserne med den normale told og omkostninger efter import for både Kina og Indien og ved yderligere at øge de kinesiske priser med antidumpingtolden. Sammenligningen viste, at de justerede kinesiske og indiske priser ikke underbød EF-erhvervsgrenens priser.

3.   Import fra andre tredjelande

Tabel 5

Import fra andre tredjelande

Resten af verden

2003

2004

2005

2006

UP

Import (indeks)

100

80

100

97

97

Markedsandel (indeks)

100

82

98

104

104

Gennemsnitspris (EUR pr. ton)

935

927

1 100

1 255

1 285

Indeks

100

99

118

134

137

Kilde: Eurostat.

(78)

Importmængden fra andre tredjelande gik lidt tilbage med 3 % i den betragtede periode. Set i lyset af nedgangen i efterspørgslen steg deres markedsandel imidlertid med 0,7 procentpoint. Det største eksportland, dvs. USA, tegnede sig for det meste af denne import i den betragtede periode.

(79)

Priserne på sulfanilsyre fra andre tredjelande var lidt lavere end EF-erhvervsgrenens priser og fulgte den indiske prisudvikling fra 2005 og fremad.

4.   EF-erhvervsgrenens økonomiske situation

a)   Indledende bemærkninger

(80)

For at tage hensyn til fortrolige forretningsoplysninger har det været nødvendigt at gengive oplysningerne om de to virksomheder, der udgør EF-erhvervsgrenen, i indekseret form.

(81)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, blev alle relevante økonomiske faktorer og indekser i forbindelse med EF-erhvervsgrenen undersøgt.

b)   Data vedrørende EF-erhvervsgrenen

—   Produktion, installeret produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelsesgrad

Tabel 6

Produktion, installeret produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelsesgrad

 

2003

2004

2005

2006

UP

Kapacitet i ton (indeks)

100

100

100

105

112

Produktion i ton (indeks)

100

119

115

115

117

Kapacitetsudnyttelse (indeks)

100

119

115

109

105

Kilde: EF-erhvervsgrenens besvarelser af spørgeskemaer.

(82)

EF-erhvervsgrenens produktionsniveau i undersøgelsesperioden var 17 % højere end det niveau, der blev registreret i begyndelsen af den betragtede periode. EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet steg også i den betragtede periode med 12 %, som følge af at én EF-producent øgede sin kapacitet gennem investeringer i udstyr for at producere sulfanilsyre i renset kvalitet. Kombinationen af disse to faktorer medførte en samlet stigning i EF-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelsesgrad i den betragtede periode. Det bør også bemærkes, at EF-erhvervsgrenen opnåede et tilfredsstillende niveau for kapacitetsudnyttelsen (omkring 75-80 %) i undersøgelsesperioden.

—   Lagerbeholdninger

(83)

EF-erhvervsgrenens ultimolagre faldt i løbet af den betragtede periode med 22 %. Lagrene faldt betydeligt i 2004 og 2005, men steg gradvist i 2006 og i undersøgelsesperioden.

Tabel 7

Slutlagrene udtrykt i mængde

 

2003

2004

2005

2006

UP

Lagre i ton (indeks)

100

35

38

64

78

Kilde: EF-erhvervsgrenens besvarelser af spørgeskemaer.

—   Salgsmængde, markedsandel og vækst

(84)

Salgsmængden for EF-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden lå 5 % højere sammenlignet med begyndelsen af den betragtede periode. Da forbruget i Fællesskabet faldt med 6 % i den betragtede periode (jf. betragtning 70), steg EF-erhvervsgrenens markedsandel med 12 % i løbet af den samme periode. Nærmere bestemt øgede EF-erhvervsgrenen sin markedsandel med ca. 7 procentpoint i den betragtede periode. EF-erhvervsgrenen havde en markedsandel på mere end 50 % i den betragtede periode.

Tabel 8

Salgsmængde og markedsandel

 

2003

2004

2005

2006

UP

Salgsmængde (tons) (indeks)

100

114

107

105

105

Markedsandel i % (indeks)

100

116

105

113

112

Kilde: EF-erhvervsgrenens besvarelser af spørgeskemaer.

(85)

Det skal bemærkes, at faldet i EF-forbruget i 2006 og i undersøgelsesperioden i nogen grad påvirkede væksten i EF-erhvervsgrenen. Stigningen i markedsandelen skyldes næsten lige så meget en stigning i salgsmængden som et fald i forbruget i slutningen af den betragtede periode.

—   Faktorer, der påvirker priserne i Fællesskabet

(86)

EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser steg kraftigt med 26 % i den betragtede periode. Udviklingen siden 2005 synes især at afspejle virkningerne af de antiabsorptionsforanstaltninger, der blev indført i 2004. EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser steg kraftigt mellem 2004 og 2005 og forblev derefter ret stabile. Denne stigning skete imidlertid ikke i samme tempo som stigningen i prisen på anilin, der er det vigtigste råmateriale i produktionen af sulfanilsyre. Anilin, som er et afledt produkt af benzen, udgjorde ca. 50 % af de samlede fremstillingsomkostninger i undersøgelsesperioden og steg med ca. 45 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden.

Tabel 9

Salgspriser

 

2003

2004

2005

2006

UP

Gennemsnitlig salgspris (indeks)

100

104

124

125

126

Kilde: EF-erhvervsgrenens besvarelser af spørgeskemaer.

—   Beskæftigelse og produktivitet

(87)

Beskæftigelsesniveauet i EF-erhvervsgrenen faldt med 9 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden, mens produktionen steg, hvilket afspejler en stigning i EF-erhvervsgrenens produktivitet og konkurrenceevne. Den gennemsnitlige omkostning pr. ansat steg imidlertid med 15 % i samme periode.

Tabel 10

Beskæftigelse og produktivitet

 

2003

2004

2005

2006

UP

Beskæftigelse (indeks)

100

96

96

98

91

Produktivitet (indeks)

100

125

120

117

129

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger (indeks)

100

82

94

106

115

Kilde: EF-erhvervsgrenens besvarelser af spørgeskemaer.

—   Rentabilitet

Tabel 11

Rentabilitet

 

2003

2004

2005

2006

UP

Indeks

100

–1 286

1 519

335

191

Kilde: EF-erhvervsgrenens besvarelser af spørgeskemaer.

(88)

EF-erhvervsgrenens rentabilitet var med undtagelse af 2005 på ca. eller under 1 % af omsætningen. Der blev noteret store tab i 2004, hvorimod EF-erhvervsgrenen noterede fortjenester i 2005, 2006 og i undersøgelsesperioden. I betragtning af at EF-erhvervsgrenens rentabilitet var markant lav i 2003, førte den synlige stigning for den betragtede periode til et rentabilitetsniveau, der stadig lå langt under det niveau, der ville være acceptabelt for den type erhvervsgren.

(89)

Det skal også bemærkes, at EF-erhvervsgrenens rentabilitet var påvirket af prisudviklingen på råmaterialerne. De gennemsnitlige produktionsomkostninger øgedes med 25 % mellem 2003 og UP. Som nævnt i betragtning 86 er anilin det centrale element i sulfanilsyreproduktionen, og det tegner sig for ca. halvdelen af fremstillingsomkostningerne. I betragtning af at anilinpriserne steg betydeligt i 2004, var EF-erhvervsgrenen ikke i stand til at vælte denne prisstigning over på kunderne og pådrog sig tab. EF-erhvervsgrenens situation forbedredes i 2005, da priserne på anilin stabiliserede sig, og EF-erhvervsgrenen var i stand til at øge sine priser på sulfanilsyre i det omfang, det var nødvendigt for at dække de stigende råmaterialepriser. I 2006 og i undersøgelsesperioden faldt EF-erhvervsgrenens rentabilitet som følge af nye prisstigninger på anilin til et niveau på under 1 % af omsætningen.

—   Investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

Tabel 12

Investeringer og investeringsafkast

 

2003

2004

2005

2006

UP

Investeringer (indeks)

100

39

57

255

305

Investeringsafkast (indeks)

100

–1 779

2 498

420

224

Kilde: EF-erhvervsgrenens besvarelser af spørgeskemaer.

(90)

EF-erhvervsgrenen fortsatte med at investere i sine sulfanilsyreaktiviteter i hele den betragtede periode. I 2006 og i undersøgelsesperioden foretog én EF-producent investeringer for at øge sin kapacitet inden for produktionen af sulfanilsyre af renset kvalitet ud over de investeringer, der hovedsagelig tog sigte på vedligeholdelse af eksisterende anlægsaktiver. Det bør dog bemærkes, at denne nye kapacitet først forventes at være fuldt operationel fra 2008.

(91)

Da EF-erhvervsgrenen havde en lav fortjeneste i hele den betragtede periode, forblev investeringsafkastet, som viser resultatet før skat udtrykt i procent af den gennemsnitlige bogførte nettoværdi ved regnskabsårets begyndelse og slutning af de aktiver, der er anvendt i produktionen af sulfanilsyre, også meget lavt, dvs. ca. 2 % i undersøgelsesperioden.

(92)

Det fremgik af undersøgelsen, at EF-erhvervsgrenens kapitalbehov blev påvirket negativt af den vanskelige finansielle situation. Selv om én af disse EF-producenter er en del af en stor koncern, dækkes kapitalbehovene ikke altid i fornødent omfang, da finansielle ressourcer, i denne koncern, generelt tildeles de mest rentable enheder.

—   Likviditet

(93)

Likviditeten faldt betydeligt med 85 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden, men er fortsat positiv. Likviditeten følger ikke rentabilitetens udvikling, da den blev påvirket af kontantløse elementer, så som afskrivning og lagerbevægelser.

Tabel 13

Likviditet

Likviditet

2003

2004

2005

2006

UP

Indeks

100

41

64

32

15

Kilde: EF-erhvervsgrenens besvarelser af spørgeskemaer.

5.   Konklusion

(94)

Mellem 2003 og undersøgelsesperioden udviklede de fleste indikatorer vedrørende EF-erhvervsgrenen sig i positiv retning: salgsmængder, kapacitetsudnyttelse, produktionsmængder, slutlagre, produktivitet, investeringer og investeringsafkast. Rentabiliteten forblev imidlertid på under 1 % af omsætningen i undersøgelsesperioden.

(95)

EF-erhvervsgrenen har draget nytte af en stigning i enhedsprisen for sulfanilsyre især fra 2004 til slutningen af undersøgelsesperioden. Stigningen i salgsprisen kunne imidlertid ikke helt kompensere for stigningen i produktionsomkostningerne, og fortjenstmargenerne faldt derfor.

(96)

Dertil kommer, at faldet i EF-forbruget i 2006 og i undersøgelsesperioden i nogen grad forhindrede EF-erhvervsgrenen i at genrejse sig.

(97)

Generelt bliver det klart, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger gjorde det muligt for EF-erhvervsgrenen at stabilisere sig, men ikke at genrejse sig fuldstændigt efter den skade, den var blevet påført, som følge af den fortsatte import til dumpingpriser fra Kina såvel som stigningen i råmaterialeomkostningerne, som EF-erhvervsgrenen ikke var i stand til at vælte over på sine kunder. Ikke desto mindre fremgik det af undersøgelsen, at EF-erhvervsgrenen begyndte at investere i nyt udstyr i den betragtede periode.

(98)

I lyset af ovennævnte analyse kom det frem, at mængdeindikatorerne udviklede sig positivt i den betragtede periode på den ene side. På den anden side viste de finansielle indikatorer i forbindelse med EF-erhvervsgrenen, som f.eks. rentabilitet og likviditet, at EF-erhvervsgrenen stadig befinder sig i en sårbar økonomisk situation. Det konkluderes derfor, at EF-erhvervsgrenen ikke helt kunne genrejse sig efter den skadevoldende dumping.

F.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORNYET SKADE

1.   Generelt

(99)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev der foretaget en analyse af sandsynligheden for fornyet skade, hvis foranstaltningerne ophæves. I den forbindelse blev den sandsynlige udvikling inden for eksportmængder og -priser i de pågældende lande undersøgt nærmere såvel som deres sandsynlige indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation, hvis der ikke fandtes foranstaltninger.

2.   Udviklingen inden for importmængder og -priser fra de pågældende lande, hvis foranstaltningerne ophæves

(100)

Der mindes om, at selv med de gældende antidumpingforanstaltninger tegnede importen fra de pågældende lande sig for en markedsandel på 24,6 % i undersøgelsesperioden.

(101)

Af undersøgelsen fremgik det, at den samarbejdende indiske eksporterende producent har en betydelig uudnyttet kapacitet, der svarer til mere end 30 % af EF-forbruget. Dertil kommer, at Kommissionens oplysninger viste, at den nuværende produktion af sulfanilsyre i Kina er på ca. 22 000 ton, hvilket svarer til mere end det dobbelte af Fællesskabets forbrug. Af de samme oplysninger fremgår det også, at de kinesiske producenter nemt kan omlægge produktionen fra specialfarvestoffer og kemikalier til sulfanilsyre. Denne kapacitet, som kan være til stede i de pågældende lande, er et tegn på, at de eksporterende producenter har mulighed for at øge deres nuværende produktion og dermed også deres eksport af sulfanilsyre til Fællesskabet.

(102)

Det bemærkes også, at Fællesskabets forbrug gik lidt tilbage i den betragtede periode, og at det ikke forventes, at efterspørgslen i de næste par år vil være af en sådan art, at den absorberer den potentielle stigning i importen fra Kina og Indien, hvis foranstaltningerne bringes til ophør. I et sådant perspektiv vil eksporten af sulfanilsyre fra Kina og Indien med stor sandsynlighed erstatte en stor del af EF-erhvervsgrenens salg, da importpriserne sandsynligvis vil være lavere.

(103)

Af undersøgelsen fremgik det, at EF-markedet fortsat er attraktivt for både kinesiske og indiske eksporterende producenter. Som anført i betragtning 57 og 62 blev det konstateret, at den gennemsnitlige eksportpris for salg fra Indien og Kina til andre tredjelande var væsentligt lavere end den gennemsnitlige eksportpris til Fællesskabet. Til trods for, at der ikke blev konstateret prisunderbud for kinesiske og indiske eksportpriser efter justering for gældende antidumpingtold og normal told, konstateredes det, at de kinesiske og indiske cif-eksportpriser gennemsnitligt lå betydeligt lavere (ca. 18 %) end EF-erhvervsgrenens gennemsnitspris. Derfor er det sandsynligt, at importen af sulfanilsyre fra de pågældende lande til Fællesskabet uden foranstaltninger vil stige betydeligt set i lyset af i) uudnyttet kapacitet (dvs. Indien), ii) omdirigering til EF-markedet af eksporten til andre tredjelande og iii) mulighed for at omlægge produktionen fra specialfarvestoffer og kemikalier til sulfanilsyre (dvs. Kina), til prisniveauer betydeligt under det nuværende prisniveau i Fællesskabet.

3.   Konklusion vedrørende sandsynligheden for fornyet skade

(104)

Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at hvis foranstaltningerne udløber, vil importen til EF-markedet fra de pågældende lande med stor sandsynlighed finde sted i store mængder og til dumpingpriser, som vil være under EF-erhvervsgrenens priser. Det vil med al sandsynlighed have en prisdæmpende virkning på EF-markedet med en forventet negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens økonomiske situation. Det vil især hindre det økonomiske opsving, som blev opnået i den betragtede periode, og sandsynligvis medføre fornyet skade.

G.   FÆLLESSKABETS INTERESSER

1.   Indledning

(105)

Det blev i henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgt, om det ville stride imod Fællesskabets interesser som helhed at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger. Spørgsmålet om Fællesskabets interesser blev afgjort på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede interesser.

(106)

Da nærværende undersøgelse er en fornyet undersøgelse med analyse af en situation, hvor der allerede har været antidumpingforanstaltninger gældende, giver det endvidere mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle uønskede negative virkninger for de pågældende parter af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(107)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der trods konklusionerne om sandsynligheden for fornyet skadevoldende dumping var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at opretholde foranstaltninger i dette særlige tilfælde.

2.   EF-erhvervsgrenens interesser

(108)

Det kan med rimelighed forventes, at EF-erhvervsgrenen vil fortsætte med at drage fordel af de nuværende foranstaltninger og komme yderligere på fode ved at genvinde markedsandele og forbedre rentabiliteten. Opretholdes foranstaltningerne ikke, er det sandsynligt, at EF-erhvervsgrenen igen vil begynde at lide skade som følge af øget import til dumpingpriser fra de pågældende lande, og dens nuværende sårbare finansielle situation vil blive forværret.

(109)

Kort sagt, kan det konkluderes, at en opretholdelse af foranstaltningerne vil være i EF-erhvervsgrenens interesse.

3.   Importørernes interesser

(110)

Som bekendt blev det konstateret i den oprindelige undersøgelse, at indførelsen af foranstaltninger ikke ville få stor betydning for Fællesskabets forhandlere af sulfanilsyre. Som nævnt ovenfor samarbejdede ingen importører i forbindelse med denne undersøgelse. Derfor blev der ikke fremlagt nogen tvingende grunde, der kunne vække formodning om, at indførelsen af foranstaltninger ville være i modstrid med importørernes interesser.

4.   Brugernes interesser

(111)

Kommissionen udsendte spørgeskemaer til alle 31 kendte brugere, og kun fire indsendte en besvarelse af spørgeskemaet. Kommissionen modtog tre besvarelser af spørgeskemaet fra EF-producenter af optiske blegemidler og en spørgeskemabesvarelse fra en virksomhed, der fremstiller farver. Men disse brugeres oplysninger om virkningen af foranstaltningerne og den andel, som sulfanilsyre udgjorde af deres fremstillingsomkostninger, gav ingen mening.

(112)

Mængden af den pågældende vare, som blev importeret af disse fire brugere, udgjorde 47,3 % af Fællesskabets samlede import. Da disse fire brugere indkøber betydelige mængder af sulfanilsyre hos EF-erhvervsgrenen, tegnede de sig desuden generelt for ca. 40 % af Fællesskabets forbrug i undersøgelsesperioden.

(113)

Tre brugere fremsatte de samme bemærkninger og var imod opretholdelsen af foranstaltninger med den begrundelse, at EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet er utilstrækkelig til at dække efterspørgslen på hjemmemarkedet, og at foranstaltningerne skader konkurrenceevnen for varer i senere omsætningsled. Den fjerde bruger forblev tavs om, hvorvidt den pågældende gik ind for eller var imod foranstaltningerne.

(114)

Hvad angår leverancesituationen på EF-markedet skal det bemærkes, at den nuværende produktionskapacitet hos EF-erhvervsgrenen ville kunne dække omkring 80 % af efterspørgslen i Fællesskabet. Det skal også understreges, at EF-erhvervsgrenen har investeret i nye produktionsanlæg for at øge sin produktion af sulfanilsyre af renset kvalitet. Under alle omstændigheder er hensigten med foranstaltningerne ikke at forhindre import fra de pågældende lande til EF-markedet, men at sikre, at den ikke foregår til dumpingpriser og skadevoldende priser. Det forventes derfor, at importen fra de pågældende lande fortsat vil komme ind på markedet, sådan som det har været tilfældet efter indførelsen af foranstaltninger i 2002.

(115)

Det bør også bemærkes, at produktionen af sulfanilsyre udenfor Fællesskabet nu er begrænset til få lande i verden, som f.eks. Indien, Kina og USA. Det er derfor vigtigt, at EF-erhvervsgrenen har mulighed for at operere på effektive konkurrencevilkår, så alle brugerne i Fællesskabet fortsat har adgang til hjemlige leverancer af varen.

(116)

Med hensyn til brugernes konkurrenceevne bør det bemærkes, at trods manglen på oplysninger fra brugerne i forbindelse med denne undersøgelse fremgik det af den oprindelige undersøgelse, at antidumpingforanstaltningerne ville øge de samlede omkostninger ved optiske blegemidler og farvestoffer, der indeholder sulfanilsyre, med under 1 %.

(117)

På baggrund af ovenstående anses det også i forbindelse med denne udløbsundersøgelse for at forholde sig således, at opretholdelsen af de gældende foranstaltninger ikke vil have væsentlig negativ indvirkning på brugernes situation.

5.   Konklusion om Fællesskabets interesser

(118)

Kommissionen drager den konklusion af ovenstående, at der ikke findes nogen tvingende grund til ikke at opretholde de nuværende antidumpingforanstaltninger.

H.   ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(119)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale, at de gældende foranstaltninger opretholdes. De fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger og kommentarer. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger, der var af en sådan art, at de kunne ændre ovennævnte konklusioner.

(120)

På baggrund af konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat dumping i forbindelse med importen af sulfanilsyre fra Kina, sandsynligheden for fornyet dumping med hensyn til importen fra Indien og sandsynligheden for fornyet skade og Fællesskabets interesser, bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af sulfanilsyre opretholdes for at forhindre, at dumpingimporten forvolder EF-erhvervsgrenen fornyet skade.

(121)

Toldsatsen vil ikke finde anvendelse på importen af den pågældende vare fremstillet og solgt til eksport til Fællesskabet af en indisk virksomhed, hvorfra der er godtaget et tilsagn ved Kommissionens afgørelse 2006/37/EF —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af sulfanilsyre henhørende under KN-kode ex29214210 (Taric-kode 2921421060) med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Indien.

2.   Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 anførte vare:

Land

Endelig told (%)

Folkerepublikken Kina

33,7

Indien

18,3

3.   Uanset bestemmelserne i stk. 1, finder den endelige antidumpingtold ikke anvendelse på import, der er overgået til fri omsætning i overensstemmelse med artikel 2.

4.   Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

1.   Importerede varer, der er angivet til overgang til fri omsætning og faktureret af virksomheder, som har afgivet tilsagn, der er godtaget af Kommissionen, og hvis navne er opført i afgørelse 2006/37/EF, med eventuelle ændringer, undtages fra den ved artikel 1 indførte antidumpingtold, forudsat at:

varerne er fremstillet, afsendt og faktureret direkte af de nævnte virksomheder til den første uafhængige kunde i Fællesskabet, samt

sådan import er ledsaget af en tilsagnsfaktura, der er en handelsfaktura, som indeholder mindst de oplysninger og den erklæring, der er angivet i bilaget til denne forordning, samt

de varer, der er angivet og frembudt for toldmyndighederne, svarer nøjagtigt til beskrivelsen i tilsagnsfakturaen.

2.   Der opstår toldskyld på tidspunktet for antagelsen af angivelsen om overgang til fri omsætning, hvis det i forbindelse med de varer, der er beskrevet i artikel 1 og fritaget for tolden på de betingelser, der er angivet i stk. 1, fastslås, at en eller flere af de pågældende betingelser ikke er opfyldt. Betingelsen i stk. 1, andet led, anses for ikke at være opfyldt, hvis det konstateres, at tilsagnsfakturaen ikke svarer til bestemmelserne i bilaget, eller det konstateres, at den ikke er autentisk, eller såfremt Kommissionen har trukket sin godtagelse af tilsagnet tilbage i medfør af artikel 8, stk. 9, i forordning (EF) nr. 384/96 eller artikel 13, stk. 9, i antisubsidiegrundforordningen i en forordning eller afgørelse, som henviser til en eller flere særlige transaktioner og erklærer, at den/de pågældende tilsagnsfaktura(er) er ugyldig(e).

3.   Importørerne skal som en normal handelsrisiko acceptere, at en parts manglende opfyldelse af en eller flere af de betingelser, der er angivet i stk. 1 og yderligere defineret i stk. 2, kan give anledning til, at der opstår toldskyld i henhold til artikel 201 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (15). Den opståede toldskyld skal inddrives, når Kommissionen har trukket sin godtagelse af tilsagnet tilbage.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 13. oktober 2008.

På Rådets vegne

B. KOUCHNER

Formand


(1)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1.

(2)  EFT L 196 af 25.7.2002, s. 11.

(3)  EFT L 196 af 25.7.2002, s. 1.

(4)  EFT L 196 af 25.7.2002, s. 36.

(5)  EUT L 40 af 12.2.2004, s. 17.

(6)  EUT L 80 af 18.3.2004, s. 29.

(7)  EUT C 101 af 27.4.2005, s. 34.

(8)  EFT L 288 af 21.10.1997, s. 1.

(9)  EUT L 22 af 26.1.2006, s. 52.

(10)  EUT L 22 af 26.1.2006, s. 5.

(11)  EUT C 272 af 9.11.2006, s. 18.

(12)  EUT C 171 af 24.7.2007, s. 18.

(13)  EUT C 171 af 24.7.2007, s. 14.

(14)  EUT C 229 af 29.9.2007, s. 9.

(15)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.


BILAG

Følgende oplysninger skal fremgå af den handelsfaktura, som ledsager virksomhedens salg til Fællesskabet af sulfanilsyre, der er omfattet af et tilsagn:

1.

Overskriften »HANDELSFAKTURA, SOM LEDSAGER VARER OMFATTET AF ET TILSAGN«.

2.

Navnet på den virksomhed, der er anført i artikel 1 i Kommissionens afgørelse 2006/37/EF om godtagelse af tilsagnet, og som udsteder handelsfakturaen.

3.

Handelsfakturaens nummer.

4.

Handelsfakturaens udstedelsesdato.

5.

Den Taric-tillægskode, under hvilken de af fakturaen omfattede varer skal toldbehandles ved Fællesskabets grænse.

6.

En nøjagtig varebeskrivelse, herunder:

det varekodenummer, der blev anvendt i forbindelse med tilsagnet (f.eks. »PA99«, »PS85« eller »TA98«)

de tekniske/fysiske specifikationer for varekodenummeret, dvs. for »PA99« og »PS85« hvidt fritflydende pulver, og for »TA98« gråt fritflydende pulver

virksomhedens varekodenummer (eventuelt)

KN-kode

mængde (i tons).

7.

En beskrivelse af salgsbetingelserne, herunder:

pris pr. ton

betalingsbetingelser

leveringsbetingelser

samlede rabatter og nedslag.

8.

Navnet på den virksomhed, der handler som importør i Fællesskabet, og til hvilken virksomheden direkte har udstedt den handelsfaktura, der ledsager de varer, der er omfattet af et tilsagn.

9.

Navnet på den medarbejder i virksomheden, der har udstedt fakturaen, og følgende underskrevne erklæring:

»Undertegnede bekræfter, at salget til direkte eksport til Det Europæiske Fællesskab af de varer, der er omfattet af denne faktura, finder sted inden for rammerne af og i henhold til betingelserne i det tilsagn, der er afgivet af [VIRKSOMHED], og som Europa-Kommissionen har godtaget ved afgørelse 2006/37/EF. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.«


Top