EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008R0954

Rådets forordning (EF) nr. 954/2008 af 25. september 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 682/2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, med oprindelse i Thailand

OJ L 260, 30.9.2008, p. 1–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 11 Volume 081 P. 300 - 304

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 20/06/2012

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/954/oj

30.9.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 260/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 954/2008

af 25. september 2008

om ændring af forordning (EF) nr. 682/2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, med oprindelse i Thailand

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (grundforordningen), særlig artikel 9,

under henvisning til forslag forelagt af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   GÆLDENDE FORANSTALTNINGER

(1)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 682/2007 (2) (den endelige forordning) en endelig antidumpingtold på importen til Fællesskabet af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, med oprindelse i Thailand (den pågældende vare), normalt henhørende under KN-kode ex 2001 90 30 og ex 2005 80 00. I betragtning af det store antal samarbejdende parter blev der udtaget en stikprøve af eksporterende producenter fra Thailand som led i den undersøgelse, der førte til indførelsen af foranstaltninger.

(2)

De virksomheder, som blev udvalgt til at indgå i stikprøven, blev omfattet af de individuelle toldsatser, som blev fastsat i forbindelse med undersøgelsen. Der blev indført en landsdækkende told på 12,9 % for alle andre virksomheder på grundlag af de stikprøveudvalgte parters vejede gennemsnitlige dumpingmargen.

B.   NUVÆRENDE UNDERSØGELSE

(3)

Efter indførelsen af endelige foranstaltninger på importen af sukkermajs med oprindelse i Thailand indgav Kuiburi Fruit Canning Co., Limited (»Kuiburi« eller »virksomheden«), en eksporterende producent, der ikke blev udvalgt til at indgå i stikprøven, men som havde indsendt et besvaret spørgeskema til Kommissionen og anmodet om en individuel undersøgelse, den 30. august 2007 en stævning for Førsteinstansretten. I den stævning hævdede virksomheden, at den burde være blevet indrømmet en individuel undersøgelse.

(4)

Kommissionen besluttede på eget initiativ delvis at genoptage anti-dumpingundersøgelsen (3), med forbehold af den holdning, EU-institutionerne vil indtage, hvis sagsøgeren forfølger sin sag. Genoptagelsen af undersøgelsen var begrænset til at omfatte dumpingaspektet, for så vidt angår Kuiburi.

(5)

Kommissionen underrettede officielt Kuiburi, eksportlandets repræsentanter og EF-erhvervsgrenen om den delvise genoptagelse af undersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at blive hørt.

(6)

Kommissionen efterprøvede alle oplysninger fra Kuiburi, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der fandt dumping sted, og der blev aflagt kontrolbesøg på virksomheden.

(7)

Som det fremgår af den endelige forordning omfattede undersøgelsen af dumping perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2005 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«).

C.   RESULTATER AF UNDERSØGELSEN

1.   Dumping

(8)

Den metode, der blev anvendt til beregning af dumping, var den samme som den, der blev anvendt for de stikprøveudvalgte virksomheder, jf. betragtning 21-36 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1888/2006 (4) (forordningen om midlertidig told) og den endelige forordning.

(9)

For så vidt angår fastsættelsen af den normale værdi, fastslog Kommissionen først, hvorvidt virksomhedens samlede hjemmemarkedssalg af den samme vare var repræsentativt i forhold til dens samlede eksportsalg til Fællesskabet. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, første punktum, betragtes hjemmemarkedssalget af samme vare som værende repræsentativt, hvis virksomhedens hjemmemarkedssalg overstiger 5 % af dens samlede eksportsalg til Fællesskabet.

(10)

Det blev fastslået, at samme vare ikke blev solgt på hjemmemarkedet overhovedet. Det var derfor nødvendigt at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3. Den normale værdi blev beregnet ved til produktionsomkostningerne for hver enkelt type, der eksporteres til Fællesskabet, efter evt. justering, at lægge et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) samt fortjeneste. Som i den oprindelige undersøgelse blev det besluttet ikke at fastsætte SA&G-omkostningerne samt fortjeneste på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra a), eftersom der kun var en virksomhed, som indgik i stikprøven, der havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg af samme vare. Derfor blev SA&G-omkostningerne samt fortjeneste, også i overensstemmelse med den oprindelige undersøgelse, fastsat i henhold til artikel 2, stk. 6, litra b), da Kuiburi havde et repræsentativt salg i normal handel af den samme generelle varekategori.

(11)

De indberettede produktionsomkostninger og SA&G-omkostninger viste sig at være for lavt ansat og blev justeret, før de blev anvendt til at beregne den normale værdi.

(12)

Efter fremlæggelse af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for resultaterne i denne procedure, hævdede Kuiburi, at i forbindelse med beregning af den normale værdi burde SA&G-omkostningerne samt fortjeneste fastsættes i henhold til artikel 2, stk. 6, litra c), i grundforordningen. Virksomheden hævdede, at artikel 2, stk. 6, litra b), ikke kunne anvendes, da hjemmemarkedssalget af andre varer i) omfattede ikke-konservesvarer og ii) under alle omstændigheder ikke var repræsentativt. For så vidt angår det første argument, omfatter definitionen af den pågældende vare ikke nogen bestemt form for beholder og er derfor ikke begrænset til dåsevarer. Analogt hermed gælder det samme for samme generelle varekategori. For så vidt angår det andet argument, bør det bemærkes, at tærsklen på 5 %, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2, tjener til at fastslå, hvorvidt hjemmemarkedssalget af samme vare er repræsentativt (sammenlignet med salget af den pågældende vare til Fællesskabet). I forbindelse med anvendelsen af artikel 2, stk. 6, litra b), er det ikke påkrævet, at salget af samme generelle varekategori ligger over denne 5 %-tærskel. Under alle omstændigheder er virksomhedens salg af samme generelle varekategori sammenlignet med salget af den pågældende vare til Fællesskabet meget betydeligt og derfor repræsentativt. I betragtning af ovenstående kan virksomhedens argumenter ikke accepteres, og det bekræftes, at SA&G-omkostningerne samt fortjeneste fastsættes i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra b).

(13)

Kuiburi fremførte endvidere, at hvis SA&G-omkostningerne samt fortjeneste blev fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra b), måtte der foretages en handelstrinsjustering af den fortjeneste, der blev anvendt til beregning af den normale værdi, da virksomheden sælger mærkevarer fra detailhandlere til Fællesskabet og en blanding af egne mærkevarer og mærkevarer fra detailhandlere på hjemmemarkedet. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at Kuiburi havde fastsat salgsomkostningerne på grundlag af omsætningen. Derfor beløb fortjenesten og SA&G-omkostningerne sig til samme kombinerede niveau ved salg af alle varetyper til alle markeder, og de indberettede tal for fortjeneste afspejlede kun små variationer i SA&G-omkostningerne. Det kunne derfor ikke fastslås, at de indberettede tal afspejlede forskelle i handelstrin. Derfor er handelstrinsjustering af fortjenesten ikke berettiget, og Kuiburis argument afvises.

(14)

Virksomhedens samlede salg foregik direkte til kunder i Fællesskabet, der ikke var forretningsmæssigt forbundne. For den form for salg blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales af disse uafhængige kunder i Fællesskabet.

(15)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ved hjælp af prisen ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, taget højde for forskelle i faktorer, der påvirker prissammenligneligheden. Der blev foretaget justeringer for forskelle i transport- og håndteringsomkostninger, provisioner og kreditomkostninger, hvor det var relevant og berettiget.

(16)

De SA&G-omkostninger, der blev anvendt til at beregne den normale værdi i henhold til ovennævnte metode, omfattede provisioner. Til trods for at der ikke var fremsat krav herom, blev der derfor uden videre foretaget en justering af den normale værdi i henhold til artikel 2, stk. 10, litra e), med henblik på at nedbringe SA&G-omkostningerne med de påløbne omkostninger i forbindelse med provisioner.

(17)

Kuiburis dumpingmargen blev fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(18)

Sammenligningen viste, at der forekom dumping. Den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for virksomheden fastsattes til 14,3 % af prisen, cif Fællesskabets grænse.

2.   Skadestærskel

(19)

Antidumpingforanstaltningen bør være af tilstrækkeligt omfang til afhjælpe den skade, som dumpingimporten har forvoldt EF-erhvervsgrenen, uden at overstige de konstaterede dumpingmargener, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 4. Beregningen af den ikke-skadevoldende pris beskrives i betragtning 120-122 i forordningen om midlertidig told.

(20)

Den nødvendige prisstigning blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige importpris for hver varetype, der blev fastlagt i forbindelse med prisunderbudsberegningerne, og den ikke-skadevoldende pris på den samme vare, der sælges af EF-erhvervsgrenen på Fællesskabets marked. Når denne sammenligning viste, at der var forskelle, blev disse udtrykt som en procentdel af prisen, cif Fællesskabets grænse.

(21)

Ovennævnte prissammenligning førte til en skadesmargen på 17,5 %.

D.   ÆNDRING AF LISTEN OVER VIRKSOMHEDER, DER ER OMFATTET AF INDIVIDUELLE TOLDSATSER

(22)

I lyset af undersøgelsesresultaterne bør der indføres en endelig antidumpingtold på virksomhedens eksport af den pågældende vare på niveau med den fastsatte dumpingmargen, men den bør ikke være højere end den skadesmargen, der er fastsat for Kuiburi, og som fremgår af betragtning 21, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 4.

(23)

Antidumpingtolden fastsættes til 14,3 % af prisen, cif Fællesskabets grænse. Eftersom tolden for virksomheder, der ikke samarbejder i forbindelse med undersøgelsen, bør fastsættes på et niveau svarende til den højeste told, der skal pålægges virksomheder, som samarbejder i forbindelse med undersøgelsen, fastsættes tolden nu til 14,3 %, jf. betragtning 57 i forordning (EF) nr. 682/2007. Eftersom genoptagelsen af undersøgelsen imidlertid ikke havde til formål at udvide stikprøven til også at omfatte Kuiburi, men at foretage en individuel undersøgelse af Kuiburi på grundlag af grundforordningens artikel 17, stk. 3, ville det ikke være relevant at foretage en ny beregning af tolden for producenter opført i bilag I.

(24)

Kuiburi og EF-erhvervsgrenen er blevet underrettet om resultaterne af undersøgelsen og har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 682/2007 affattes således:

»2.   Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 omhandlede varer fremstillet af nedenstående virksomheder:

Virksomhed

Antidumpingtold (%)

Taric-tillægskode

Karn Corn Co., Ltd, 68 Moo 7 Tambol Saentor,

Thamaka, Kanchanaburi 71130, Thailand

3,1

A789

Kuiburi Fruit Canning Co., Ltd, 236 Krung Thon Muang Kaew Building, Sirindhorn Rd., Bangplad, Bangkok 10700, Thailand

14,3

A890

Malee Sampran Public Co., Ltd, Abico Bldg. 401/1 Phaholyothin Rd., Lumlookka, Pathumthani 12130, Thailand

12,8

A790

River Kwai International Food Industry Co., Ltd, 52 Thaniya Plaza, 21st. Floor, Silom Rd., Bangrak, Bangkok 10500, Thailand

12,8

A791

Sun Sweet Co., Ltd, 9 M. 1, Sanpatong, Chiangmai,

Thailand 50120

11,1

A792

Producenter som angivet i bilag I

12,9

A793

Alle andre virksomheder

14,3

A999«

Artikel 2

Bilag I til forordning (EF) nr. 682/2007 affattes således:

»BILAG I

Liste over de i artikel 1, stk. 2, under Taric-tillægskode A793 omhandlede producenter, der samarbejdede med Kommissionen:

Navn

Adresse

Agro-on (Thailand) Co., Ltd

50/499-500 Moo 6, Baan Mai, Pakkret,

Monthaburi 11120, Thailand

B.N.H. Canning Co., Ltd

425/6-7 Sathorn Place Bldg., Klongtonsai,

Klongsan, Bangkok 10600, Thailand

Boonsith Enterprise Co., Ltd

7/4 M.2, Soi Chomthong 13, Chomthong Rd.,

Chomthong, Bangkok 10150, Thailand

Erawan Food Public Company Limited

Panjathani Tower 16th floor, 127/21 Nonsee Rd.,

Chongnonsee, Yannawa, Bangkok 10120, Thailand

Great Oriental Food Products Co., Ltd

888/127 Panuch Village, Soi Thanaphol 2,

Samsen-Nok, Huaykwang, Bangkok 10310, Thailand

Lampang Food Products Co., Ltd

22K Building, Soi Sukhumvit 35, Klongton Nua,

Wattana, Bangkok 10110, Thailand

O.V. International Import-Export Co., Ltd

121/320 Soi Ekachai 66/6, Bangborn,

Bangkok 10500, Thailand

Pan Inter Foods Co., Ltd

400 Sunphavuth Rd., Bangna,

Bangkok 10260, Thailand

Siam Food Products Public Co., Ltd

3195/14 Rama IV Rd., Vibulthani Tower 1, 9th Fl.,

Klong Toey, Bangkok, 10110, Thailand

Viriyah Food Processing Co., Ltd

100/48 Vongvanij B Bldg, 18th Fl, Praram 9 Rd.,

Huay Kwang, Bangkok 10310, Thailand

Vita Food Factory (1989) Ltd

89 Arunammarin Rd., Banyikhan, Bangplad,

Bangkok 10700, Thailand«

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. september 2008.

På Rådets vegne

B. HORTEFEUX

Formand


(1)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1.

(2)  EUT L 159 af 20.6.2007, s. 14.

(3)  EUT C 7 af 12.1.2008, s. 21.

(4)  EUT L 364 af 20.12.2006, s. 68.


Top