EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008D0476

2008/476/EF: Kommissionens beslutning af 6. juni 2008 om ændring af beslutning 2008/185/EF med henblik på at optage departementerne Côtes-d'Armor, Finistère, Ille-et-Vilaine, Morbihan og Nord i Frankrig på listen over regioner, der er fri for Aujeszkys sygdom (meddelt under nummer K(2008) 2387) (EØS-relevant tekst)

OJ L 163, 24.6.2008, p. 34–36 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 20/04/2021; stiltiende ophævelse ved 32021R0620

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2008/476/oj

24.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 163/34


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 6. juni 2008

om ændring af beslutning 2008/185/EF med henblik på at optage departementerne Côtes-d'Armor, Finistère, Ille-et-Vilaine, Morbihan og Nord i Frankrig på listen over regioner, der er fri for Aujeszkys sygdom

(meddelt under nummer K(2008) 2387)

(EØS-relevant tekst)

(2008/476/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 64/432/EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin (1), særlig artikel 9, stk. 2, og artikel 10, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved direktiv 64/432/EØF er der fastsat bestemmelser om handel med visse dyr inden for Fællesskabet. Direktivets artikel 9 foreskriver, at obligatoriske nationale programmer for visse smitsomme sygdomme, herunder Aujeszkys sygdom, skal forelægges Kommissionen til godkendelse. Endvidere foreskrives det i artikel 10 i direktiv 64/432/EØF, at medlemsstaterne skal forelægge Kommissionen dokumentation for situationen vedrørende disse sygdomme på deres område.

(2)

Bilag I til Kommissionens beslutning 2008/185/EF af 21. februar 2008 om supplerende garantier med hensyn til Aujeszkys sygdom i medlemsstaternes samhandel med svin og om kriterier for de oplysninger, der skal gives om sygdommen (2), indeholder en liste over medlemsstater eller regioner deraf, der er fri for Aujeszkys sygdom, og hvor vaccination er forbudt. Bilag II til beslutning 2008/185/EF indeholder en liste over medlemsstater eller regioner deraf, hvor der er iværksat programmer for bekæmpelse af denne sygdom.

(3)

I Frankrig er der gennem flere år blevet gennemført et program for udryddelse af Aujeszkys sygdom, og departementerne Côtes-d'Armor, Finistère, Ille-et-Vilaine, Morbihan og Nord er opført som regioner, hvor der er iværksat et godkendt program for bekæmpelse af Aujeszkys sygdom.

(4)

Frankrig har forelagt Kommissionen dokumentation for, at Aujeszkys sygdom er udryddet i departementerne Côtes-d'Armor, Finistère, Ille-et-Vilaine, Morbihan og Nord, og dermed for, at disse departementer er fri for sygdommen.

(5)

Kommissionen har efter en gennemgang af den dokumentation, Frankrig har forelagt, konstateret, at dokumentationen er i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i direktiv 64/432/EØF. Disse departementer bør derfor optages på listen i bilag I til beslutning 2008/185/EF.

(6)

Beslutning 2008/185/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilag I og II til beslutning 2008/185/EF erstattes af teksten i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. juni 2008.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT 121 af 29.7.1964, s. 1977/64. Senest ændret ved Kommissionens beslutning 2007/729/EF (EUT L 294 af 13.11.2007, s. 26).

(2)  EUT L 59 af 4.3.2008, s. 19.


BILAG

»

BILAG I

Medlemsstater eller regioner deraf, der er fri for Aujeszkys sygdom, og hvor vaccination er forbudt

ISO-kode

Medlemsstat

Region

CZ

Tjekkiet

Alle regioner

DK

Danmark

Alle regioner

DE

Tyskland

Alle regioner

FR

Frankrig

Departementerne Ain, Aisne, Allier, Alpes-de-Haute-Provence, Alpes-Maritimes, Ardèche, Ardennes, Ariège, Aube, Aude, Aveyron, Bas-Rhin, Bouches-du-Rhône, Calvados, Cantal, Charente, Charente-Maritime, Cher, Corrèze, Côte-d'Or, Côtes-d'Armor, Creuse, Deux-Sèvres, Dordogne, Doubs, Drôme, Essonne, Eure, Eure-et-Loir, Finistère, Gard, Gers, Gironde, Hautes-Alpes, Hauts-de-Seine, Haute Garonne, Haute-Loire, Haute-Marne, Hautes-Pyrénées, Haut-Rhin, Haute-Saône, Haute-Savoie, Haute-Vienne, Hérault, Ille-et-Vilaine, Indre, Indre-et-Loire, Isère, Jura, Landes, Loire, Loire-Atlantique, Loir-et-Cher, Loiret, Lot, Lot-et-Garonne, Lozère, Maine-et-Loire, Manche, Marne, Mayenne, Meurthe-et-Moselle, Meuse, Morbihan, Moselle, Nièvre, Nord, Oise, Orne, Paris, Pas de Calais, Pyrénées-Atlantiques, Pyrénées-Orientales, Puy-de-Dôme, Réunion, Rhône, Sarthe, Saône-et-Loire, Savoie, Seine-et-Marne, Seine-Maritime, Seine-Saint-Denis, Somme, Tarn, Tarn-et-Garonne, Territoire de Belfort, Val-de-Marne, Val-d'Oise, Var, Vaucluse, Vendée, Vienne, Vosges, Yonne, Yvelines

CY

Cypern

Hele landet

LU

Luxembourg

Alle regioner

AT

Østrig

Hele landet

SK

Slovakiet

Alle regioner

FI

Finland

Alle regioner

SE

Sverige

Alle regioner

UK

Det Forenede Kongerige

Alle regioner i England, Skotland og Wales

BILAG II

Medlemsstater eller regioner deraf, hvor der er iværksat godkendte programmer for bekæmpelse af Aujeszkys sygdom

ISO-kode

Medlemsstat

Region

BE

Belgien

Hele landet

ES

Spanien

De selvstyrende regioner Galicia, País Vasco, Asturias, Cantabria, Navarra og La Rioja

Provinserne León, Zamora, Palencia, Burgos, Valladolid og Ávila i den selvstyrende region Castilla y León

Provinsen Las Palmas på De Kanariske Øer

IT

Italien

Provinsen Bolzano

NL

Nederlandene

Hele landet

«

Top