EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32008L0050
Directive 2008/50/EC of the European Parliament and of the Council of 21 May 2008 on ambient air quality and cleaner air for Europe
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa
OJ L 152, 11.6.2008, p. 1–44
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 15 Volume 029 P. 169 - 212
In force: This act has been changed. Current consolidated version: 18/09/2015
|
11.6.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 152/1 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/50/EF
af 21. maj 2008
om luftkvaliteten og renere luft i Europa
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I sjette miljøhandlingsprogram, der blev vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 (4), blev det fastslået, at det er nødvendigt at reducere forureningen til et niveau, hvor der er færrest mulige skadevirkninger på menneskers sundhed, med særlig vægt på de mest sårbare befolkningsgrupper, og miljøet som helhed, at forbedre overvågningen og vurderingen af luftkvaliteten, herunder deposition af forurenende stoffer, og at informere offentligheden. |
|
(2) |
For at beskytte menneskers sundhed og miljøet som helhed er det særlig vigtigt at bekæmpe emissionerne af forurenende stoffer ved kilden og at identificere og gennemføre de mest effektive emissionsreducerende foranstaltninger på lokalt og nationalt plan samt på fællesskabsplan. Derfor bør emissioner af skadelige luftforurenende stoffer undgås, forebygges eller reduceres, og der bør fastsættes hensigtsmæssige mål for luftkvaliteten under hensyntagen til Verdenssundhedsorganisationens normer, retningslinjer og programmer. |
|
(3) |
Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet (5), Rådets direktiv 1999/30/EF af 22. april 1999 om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften (6), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/69/EF af 16. november 2000 om grænseværdier for benzen og carbonmonoxid i luften (7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/3/EF af 12. februar 2002 om luftens indhold af ozon (8) og Rådets beslutning 97/101/EF af 27. januar 1997 om oprettelse af en gensidig udveksling af information og data fra net og individuelle stationer, der måler luftforureningen i medlemsstaterne (9) bør i væsentlig grad revideres for at indarbejde de seneste sundhedsmæssige og videnskabelige fremskridt og medlemsstaternes erfaringer. Af hensyn til klarhed, forenkling og administrativ effektivitet er det derfor hensigtsmæssigt at erstatte disse fem retsakter med et enkelt direktiv og om fornødent med gennemførelsesforanstaltninger. |
|
(4) |
Når der er høstet tilstrækkelig erfaring med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF af 15. december 2004 om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften (10) kan det overvejes at samle bestemmelserne deri med bestemmelserne i nærværende direktiv. |
|
(5) |
Der bør anlægges en fælles tilgang til vurdering af luftkvalitet efter fælles vurderingskriterier. Når luftkvaliteten vurderes, bør der tages hensyn til størrelsen af de befolkninger og økosystemer, der udsættes for luftforurening. Derfor bør hver medlemsstats område inddeles i zoner og bymæssige områder efter befolkningstæthed. |
|
(6) |
Om muligt bør der anvendes modelberegninger, således at koncentrationernes geografiske fordeling kan udledes af punktdata. Dette vil kunne tjene som grundlag for beregningen af den kollektive eksponering hos befolkningen i det pågældende område. |
|
(7) |
For at sikre, at de indsamlede oplysninger om luftforurening er tilstrækkelig repræsentative og sammenlignelige for hele Fællesskabet, er det vigtigt, at der anvendes standardiserede måleteknikker og fælles kriterier for målestationers antal og placering til vurdering af luftkvaliteten. Der kan anvendes andre teknikker end målinger til at vurdere luftkvaliteten, og derfor er det nødvendigt at fastlægge kriterier for sådanne teknikkers anvendelse og nødvendige nøjagtighed. |
|
(8) |
Der bør foretages detaljerede målinger af fine partikler på landlokaliteter for bedre at forstå denne forurenings virkninger og udarbejde hensigtsmæssige foranstaltninger. Sådanne målinger bør foretages på en måde, der er i overensstemmelse med dem, der udføres som led i samarbejdsprogrammet for overvågning og vurdering af transport af luftforurenende stoffer over store afstande i Europa (EMEP), der er oprettet ved konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, som er godkendt ved Rådets afgørelse 81/462/EØF af 11. juni 1981 (11). |
|
(9) |
Luftkvalitetens tilstand bør opretholdes, hvor den allerede er god, eller forbedres i andre tilfælde. Når luftkvalitetsmålene i dette direktiv ikke er nået, bør medlemsstaterne skride ind, således at grænseværdierne og de kritiske niveauer overholdes, og målværdierne og de langsigtede målsætninger så vidt muligt nås. |
|
(10) |
Risikoen for vegetation og naturlige økosystemer fra luftforurening er størst på de steder, der ligger uden for bymæssige områder. Vurdering af sådanne risici og af, at kritiske niveauer overholdes med henblik på beskyttelse af vegetationen bør derfor koncentreres om områder uden for bymæssig bebyggelse. |
|
(11) |
Fine partikler (PM2,5) har væsentlige negative virkninger på menneskers sundhed. Der er desuden endnu ikke identificeret nogen nedre tærskel, under hvilken PM2,5 ikke udgør en risiko. Dette forurenende stof bør derfor ikke reguleres på samme måde som de andre luftforurenende stoffer. Tilgangen dertil bør sigte mod en generel reduktion af koncentrationerne i bybaggrunden for at sikre, at store dele af befolkningen nyder godt af en forbedret luftkvalitet. For imidlertid at sikre et minimum af sundhedsbeskyttelse overalt bør tilgangen kombineres med en grænseværdi efter en indledende forudgående målværdi. |
|
(12) |
De eksisterende målværdier og langsigtede målsætninger for at sikre effektiv beskyttelse mod ozonpåvirkningens skadelige virkninger på menneskers sundhed, plantevæksten og økosystemer bør ikke ændres. Der bør fastsættes en varslingstærskelværdi og en informationstærskelværdi for ozon med henblik på beskyttelse af henholdsvis befolkningen i almindelighed og særlig følsomme grupper heraf for korte eksponeringer af høje ozonkoncentrationer. Disse tærskelværdier bør udløse formidling af oplysninger til offentligheden om risikoen for ozonpåvirkning og, når det er hensigtsmæssigt, gennemførelse af kortsigtede foranstaltninger med henblik på at reducere ozonniveauerne, hvor varslingstærskelværdien overskrides. |
|
(13) |
Ozon er et grænseoverskridende forurenende stof, der dannes i luften fra emissioner af primære forurenende stoffer som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer (12). Fremskridtene med hensyn til at nå luftkvalitetsmålene og de langsigtede målsætninger for ozon i nærværende direktiv bør bestemmes ud fra de mål og emissionslofter, der er fastsat i direktiv 2001/81/EF, og, når det er hensigtsmæssigt, ved gennemførelse af luftkvalitetsplaner, som fastsat i nærværende direktiv. |
|
(14) |
Der bør være pligt til at foretage faste målinger i zoner og bymæssige områder, hvor de langsigtede målsætninger for ozon eller vurderingstærsklerne for øvrige forurenende stoffer er overskredet. Information fra faste målinger kan suppleres af modelberegninger og/eller indikative målinger, således at koncentrationernes geografiske fordeling kan udledes af punktdata. Anvendelsen af supplerende vurderingsteknikker bør også gøre det muligt at reducere det krævede minimumsantal af faste prøvetagningssteder. |
|
(15) |
Bidrag fra naturlige kilder kan vurderes, men ikke styres. Hvor det med tilstrækkelig sikkerhed kan fastslås, at naturlige kilder bidrager til forurenende stoffer i luften, og hvor overskridelser helt eller delvis kan henføres til disse naturlige bidrag, kan disse derfor på de i nærværende direktiv fastsatte betingelser fraregnes ved vurderingen af, om luftkvaliteten opfylder grænseværdierne. Overskridelser af det partikulære stof PM10-grænseværdier som følge af sand- eller saltspredning på vejene om vinteren kan også fraregnes ved vurderingen af, om luftkvaliteten opfylder grænseværdierne, forudsat at der er truffet rimelige foranstaltninger til at nedsætte koncentrationerne. |
|
(16) |
For zoner og bymæssige områder med særligt vanskelige betingelser bør det være muligt at forlænge fristen for overholdelse af grænseværdierne for luftkvaliteten i tilfælde, hvor der trods gennemførelsen af hensigtsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af forureningen er akutte problemer med overholdelse i specifikke zoner og bymæssige områder. En udsættelse for en zone eller et bymæssigt område bør ledsages af en overordnet plan, der skal vurderes af Kommissionen, for at sikre overholdelse inden den forlængede frists udløb. Det er vigtigt at disponere over de nødvendige fællesskabsforanstaltninger, der afspejler det ambitionsniveau, som er valgt i temastrategien for luftforurening, med henblik på at reducere emissioner ved kilden, for at opnå en effektiv reduktion af emissionerne inden for den tidsfrist, der er fastsat i dette direktiv for opfyldelse af grænseværdierne, og der bør tages hensyn hertil, når anmodninger om udsættelse af fristen for opfyldelse af bestemmelserne vurderes. |
|
(17) |
Alle berørte institutioner bør på behørig vis prioritere en undersøgelse af de nødvendige fællesskabsforanstaltninger til at reducere emissioner ved kilden, navnlig foranstaltninger til at forbedre effektiviteten af fællesskabslovgivningen om emissioner fra industrien, til at begrænse udstødningsemissioner fra motorer i tunge køretøjer, til yderligere at reducere medlemsstaternes nationale emissionslofter for vigtige forurenende stoffer og emissioner i forbindelse med påfyldning af brændstof til benzinbiler på servicestationer, og til at mindske svovlindholdet i brændstoffer, herunder i skibsbrændstoffer. |
|
(18) |
Der bør udarbejdes luftkvalitetsplaner for zoner og bymæssige områder, hvor luftens koncentrationer af forurenende stoffer overskrider de relevante luftkvalitetsmålværdier eller -grænseværdier plus eventuelle midlertidige tolerancemargener, når det er relevant. Luftforurenende stoffer udgår fra mange forskellige kilder og aktiviteter. For at sikre overensstemmelse mellem forskellige politikker bør sådanne luftkvalitetsplaner om muligt være sammenhængende med og integreres i planer og programmer, der er udarbejdet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg (13), direktiv 2001/81/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj (14). Der vil også blive taget fuldt hensyn til de luftkvalitetsmål, som opstilles i dette direktiv, når der gives tilladelse til industrivirksomhed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (15). |
|
(19) |
Der bør udarbejdes handlingsplaner med angivelse af de foranstaltninger, der skal træffes på kort sigt, når der er risiko for overskridelse af en eller flere varslingstærskelværdier, for at mindske denne risiko og begrænse varigheden heraf. Når risikoen gælder en eller flere grænseværdier eller målværdier, kan medlemsstaterne, når det findes hensigtsmæssigt, opstille sådanne kortsigtede handlingsplaner. Med hensyn til ozon bør sådanne kortsigtede handlingsplaner tage hensyn til bestemmelserne i Kommissionens beslutning 2004/279/EF af 19. marts 2004 om vejledning i gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/3/EF om luftens indhold af ozon (16). |
|
(20) |
Medlemsstaterne bør rådføre sig med hinanden, hvis niveauet for et forurenende stof overskrider eller kan forventes at overskride de relevante luftkvalitetsmålsætninger plus, når det er relevant, den tilladte tolerancemargen eller i givet fald varslingstærskelværdien som følge af betydelig forurening med oprindelse i en anden medlemsstat. På grund af den grænseoverskridende beskaffenhed af forurenende stoffer, såsom ozon og partikler, kan der være behov for samordning mellem nabomedlemsstater i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af luftkvalitetsplaner og kortsigtede handlingsplaner og i forbindelse med underretning af offentligheden. Når det er relevant, bør medlemsstaterne fortsætte samarbejdet med tredjelande, idet især kandidatlande bør inddrages på et tidligt tidspunkt. |
|
(21) |
Det er nødvendigt, at medlemsstaterne og Kommissionen indsamler, udveksler og formidler oplysninger om luftkvalitet for at få et bedre kendskab til virkningerne af luftforureningen og anlægge en formålstjenlig politik. Ajourførte oplysninger om luftens koncentration af alle regulerede forurenende stoffer bør ligeledes være lettilgængelige for offentligheden. |
|
(22) |
For at gøre behandlingen og sammenligningen af oplysninger om luftkvalitet lettere, bør data tilgå Kommissionen i standardiseret form. |
|
(23) |
Det er nødvendigt at tilpasse procedurerne for meddelelse, vurdering og rapportering af luftkvalitetsdata, så det bliver muligt at anvende elektroniske midler og internettet som de vigtigste redskaber til at stille oplysninger til rådighed, og så procedurerne er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Fællesskabet (Inspire) (17). |
|
(24) |
Der bør være mulighed for at tilpasse de kriterier og teknikker, der anvendes til vurdering af luftkvaliteten, til den videnskabelige og tekniske udvikling og dertil tilpasse de oplysninger, der skal indberettes. |
|
(25) |
Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af den grænseoverskridende karakter af luftforurenende stoffer bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
|
(26) |
Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i dette direktiv og sikre, at de håndhæves. Sanktionerne bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. |
|
(27) |
Visse bestemmelser i de retsakter, der ophæves ved dette direktiv, bør forblive i kraft for at sikre videreførelsen af de nuværende luftkvalitetsgrænseværdier for nitrogendioxid, indtil de erstattes af andre fra den 1. januar 2010, sikre videreførelsen af bestemmelserne om rapportering af luftkvaliteten, indtil der vedtages nye gennemførelsesforanstaltninger, og sikre videreførelsen af forpligtelserne til foreløbig vurdering af luftkvalitet i henhold til direktiv 2004/107/EF. |
|
(28) |
Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national lovgivning bør begrænses til de bestemmelser, der udgør en indholdsmæssig ændring sammenlignet med de tidligere direktiver. |
|
(29) |
I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (18) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne. |
|
(30) |
I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Direktivet sigter navnlig mod at fremme integreringen af et højt miljøbeskyttelsesniveau og bedre miljøkvalitet i EU’s politikker i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling som fastsat i artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. |
|
(31) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (19). |
|
(32) |
Kommissionen bør tillægges beføjelse til at ændre bilag I-VI, VIII-X og XV. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF. |
|
(33) |
Gennemførelsesbestemmelsen pålægger medlemsstaterne at sikre, at de nødvendige bybaggrundsmålinger er foretaget i god tid, så indikatoren for gennemsnitlig eksponering kan fastsættes, for at sikre, at kravene i forbindelse med vurderingen af det nationale mål for reduktion af eksponering og beregningen af indikatoren for gennemsnitlig eksponering overholdes — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Formål
Dette direktiv fastsætter foranstaltninger med henblik på:
|
1) |
at definere og fastsætte mål for luftkvaliteten med henblik på at undgå, forhindre eller begrænse skadelige virkninger på menneskers sundhed og på miljøet som helhed |
|
2) |
at vurdere luftkvaliteten i medlemsstaterne på grundlag af fælles metoder og kriterier |
|
3) |
at skaffe oplysninger om luftkvaliteten som hjælp til at bekæmpe luftforurening og gener og overvåge langsigtede tendenser og forbedringer som resultat af medlemsstaternes og Fællesskabets foranstaltninger |
|
4) |
at sikre, at oplysningerne om luftkvaliteten er tilgængelige for offentligheden |
|
5) |
at bevare luftkvaliteten, hvor den er god, og forbedre den i andre tilfælde |
|
6) |
at fremme et øget samarbejde mellem medlemsstaterne om at reducere luftforureningen. |
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
|
1) |
»luft«: udeluft i troposfæren, undtagen på arbejdspladser, som defineret i direktiv 89/654/EØF (20), hvor bestemmelser om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen finder anvendelse, og hvor befolkningen ikke regelmæssigt har adgang |
|
2) |
»forurenende stof«: et stof i luften, som kan have skadelige virkninger på menneskers sundhed og/eller miljøet som helhed |
|
3) |
»niveau«: koncentrationen i luften eller depositionen af et forurenende stof på overflader inden for en given tid |
|
4) |
»vurdering«: en metode til måling, beregning, forudsigelse eller estimering af niveauer |
|
5) |
»grænseværdi«: et niveau, der fastsættes på et videnskabeligt grundlag med henblik på at undgå, forhindre eller nedsætte de skadelige virkninger på menneskers sundhed og/eller miljøet som helhed, som skal nås inden for en given frist, og som ikke må overskrides, når det er nået |
|
6) |
»kritisk niveau«: et niveau, der fastsættes på et videnskabeligt grundlag, og over hvilket der kan optræde direkte skadelige virkninger på visse receptorer, såsom træer, andre planter eller naturlige økosystemer, men ikke på mennesker |
|
7) |
»tolerancemargen«: den procentdel af grænseværdien, som denne værdi må overskrides med i overensstemmelse med de betingelser, som er fastsat i dette direktiv |
|
8) |
»luftkvalitetsplaner«: planer, hvori der fastsættes foranstaltninger med henblik på at nå grænseværdier eller målværdier |
|
9) |
»målværdi«: et niveau, der fastsættes for at undgå, forhindre eller reducere skadelige virkninger på menneskers sundhed og/eller for miljøet som helhed, og som så vidt muligt skal nås i løbet af en given periode |
|
10) |
»varslingstærskelværdi«: et niveau, som i tilfælde af overskridelse indebærer en sundhedsrisiko for mennesker ved kortvarig påvirkning af befolkningen som helhed, og hvor medlemsstaterne øjeblikkelig skal træffe foranstaltninger |
|
11) |
»informationstærskelværdi«: et niveau, over hvilket der er en sundhedsrisiko for mennesker ved kortvarig påvirkning for særlig følsomme befolkningsgrupper, og hvor det er nødvendigt øjeblikkeligt at give relevante oplysninger |
|
12) |
»øvre vurderingstærskel«: et niveau, under hvilket der kan anvendes en kombination af faste målinger og modelberegninger og/eller indikative målinger til at vurdere luftkvaliteten |
|
13) |
»nedre vurderingstærskel«: et niveau, under hvilket det er tilstrækkeligt at anvende modelberegning eller teknikker til objektiv estimering for at vurdere luftkvaliteten |
|
14) |
»langsigtet målsætning«: det niveau, der skal nås på lang sigt med henblik på effektiv beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, medmindre det ikke kan lade sig gøre ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger |
|
15) |
»bidrag fra naturlige kilder«: emissioner af forurenende stoffer, som hverken direkte eller indirekte skyldes menneskelige aktiviteter, herunder naturbegivenheder så som vulkanudbrud, seismisk aktivitet, geotermisk aktivitet, naturbrande, storme, støvregn fra havet eller atmosfærisk ophvirvling af partikler eller transport af naturlige partikler fra tørre områder |
|
16) |
»zone«: en del af en medlemsstats område, som den pågældende medlemsstat har afgrænset med henblik på vurdering og styring af luftkvalitet |
|
17) |
»bymæssigt område«: en zone, der er et byområde med en befolkning på mere end 250 000 indbyggere eller, når befolkningen er på 250 000 indbyggere eller derunder, med en befolkningstæthed pr. km2, som medlemsstaterne fastsætter |
|
18) |
»PM10«: de partikler, der passerer gennem en størrelsesselektiv si som defineret i referencemetoden til prøvetagning og måling af PM10 EN 12341 med 50 % effektiv afskæring ved 10 µm aerodynamisk diameter |
|
19) |
»PM2,5«: de partikler, der passerer gennem en størrelsesselektiv si som defineret i referencemetoden til prøvetagning og måling af PM2,5 EN 14907 med 50 % effektiv afskæring ved 2,5 µm aerodynamisk diameter |
|
20) |
»indikator for gennemsnitlig eksponering«: et gennemsnitsniveau, der er fastsat på grundlag af målinger på bybaggrundsstationer på hele en medlemsstats område, og som afspejler befolkningens eksponering. Den benyttes til beregning af det nationale mål for reduktion af eksponering og forpligtelsen vedrørende eksponeringskoncentration |
|
21) |
»forpligtelse vedrørende eksponeringskoncentration«: et niveau, der fastsættes på grundlag af indikatoren for gennemsnitlig eksponering med henblik på at begrænse de skadelige virkninger på menneskers sundhed, og som skal nås i løbet af en given periode |
|
22) |
»nationalt mål for reduktion af eksponering«: en procentvis reduktion af den gennemsnitlige eksponering af en medlemsstats befolkning, der fastsættes for referenceåret med henblik på at begrænse de skadelige virkninger på menneskers sundhed, og som så vidt muligt skal nås over en given periode |
|
23) |
»bybaggrundsstationer«: steder i byområder, hvor niveauerne er repræsentative for den almene bybefolknings eksponering |
|
24) |
»nitrogenoxider«: summen af blandingsforholdet i volumen (ppbv) af nitrogenmonoxid (nitrogenoxid) og nitrogendioxid, udtrykt som enheder af massekoncentration af nitrogendioxid (µg/m3) |
|
25) |
»faste målinger«: målinger, der foretages på stationære målestationer enten kontinuerligt eller ved stikprøver til bestemmelse af niveauerne i overensstemmelse med de relevante datakvalitetsmålsætninger |
|
26) |
»indikative målinger«: målinger, der opfylder lempeligere datakvalitetsmål end faste målinger |
|
27) |
»flygtige organiske forbindelser« (VOC): organiske forbindelser fra antropogene og biogene kilder, bortset fra methan, som kan danne fotokemiske oxidanter ved reaktion med nitrogenoxider i nærvær af sollys |
|
28) |
»ozonprækursorer«: stoffer, der bidrager til dannelse af ozon ved jordoverfladen, og hvoraf nogle er opført på listen i bilag X. |
Artikel 3
Ansvarsområder
Medlemsstaterne udpeger på egnede niveauer de kompetente myndigheder og organer, der har ansvaret for:
|
a) |
at vurdere luftkvaliteten |
|
b) |
at godkende målesystemer (metoder, apparater, netværk og laboratorier) |
|
c) |
at sikre målingernes nøjagtighed |
|
d) |
at analysere vurderingsmetoder |
|
e) |
at foretage koordinering på deres område, hvis Kommissionen tilrettelægger fællesskabsprogrammer til kvalitetssikring |
|
f) |
at samarbejde med andre medlemsstater og Kommissionen. |
Hvor det er relevant, skal de kompetente myndigheder og organer opfylde kravene i bilag I, del C.
Artikel 4
Fastlæggelse af zoner og bymæssige områder
Medlemsstaterne fastlægger zoner og bymæssige områder på hele deres område. Luftkvalitetsvurdering og -styring gennemføres i alle zoner og bymæssige områder.
KAPITEL II
VURDERING AF LUFTKVALITETEN
AFDELING 1
Vurdering af luftkvaliteten med hensyn til svovldioxid, nitrogendioxid og netrogenoxider, partikler, bly, benzen og carbonmonoxid
Artikel 5
Vurderingsordning
1. Med hensyn til svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM10 og PM2,5), bly, benzen og carbonmonoxid gælder de øvre og nedre vurderingstærskler, der er anført i bilag II, del A.
Alle zoner og bymæssige områder klassificeres i forhold til disse vurderingstærskler.
2. Den i stk. 1 omhandlede klassificering revideres mindst hvert femte år efter fremgangsmåden i bilag II, del B.
Klassificeringer revideres dog oftere, hvis der sker væsentlige ændringer i aktiviteter, der er relevante for luftens koncentrationer af svovldioxid, nitrogendioxid eller, hvis det er relevant, nitrogenoxider, partikler (PM10, PM2,5), bly, benzen eller carbonmonoxid.
Artikel 6
Vurderingskriterier
1. Medlemsstaterne vurderer luftkvaliteten med hensyn til de i artikel 5 omhandlede forurenende stoffer i alle deres zoner og bymæssige områder i overensstemmelse med kriterierne i stk. 2, 3 og 4 og i overensstemmelse med kriterierne i bilag III.
2. I alle zoner og bymæssige områder, hvor niveauet af forurenende stoffer som omhandlet i stk. 1, overskrider den øvre vurderingstærskel, der er fastsat for disse forurenende stoffer, anvendes der faste målinger for at vurdere luftkvaliteten. De faste målinger kan suppleres med modelberegninger og/eller indikative målinger for at give passende oplysninger om den geografiske fordeling af luftkvaliteten.
3. I alle zoner og bymæssige områder, hvor niveauet af forurenende stoffer som omhandlet i stk. 1 ligger under den øvre vurderingstærskel, der er fastsat for disse forurenende stoffer, kan der anvendes en kombination af faste målinger og modelberegninger og/eller indikative målinger for at vurdere luftkvaliteten.
4. I alle zoner og bymæssige områder, hvor niveauet af forurenende stoffer som omhandlet i stk. 1 ligger under den nedre vurderingstærskel, der er fastsat for disse forurenende stoffer, er det tilstrækkeligt at anvende modelberegninger eller teknikker til objektiv estimering for at vurdere luftkvaliteten.
5. Ud over de vurderinger, der er omhandlet i stk. 2, 3 og 4, foretages der målinger på landlokaliteter i omgivelser, der ikke ligger i nærheden af væsentlige luftforureningskilder, med henblik på som minimum at give oplysninger om den samlede massekoncentration og koncentrationens kemiske sammensætning med hensyn til fine partikler (PM2,5) som et årsgennemsnit, og disse målinger gennemføres under følgende betingelser:
|
a) |
der oprettes et prøvetagningssted for hver 100 000 km2 |
|
b) |
hver medlemsstat opretter mindst en målestation eller kan efter aftale med nabomedlemsstater oprette en eller flere fælles målestationer, der dækker de relevante nabozoner for at opnå den nødvendige rumlige opløsning |
|
c) |
når det er hensigtsmæssigt, koordineres overvågningen med overvågningsstrategien og måleprogrammet i samarbejdsprogrammet for overvågning og vurdering af transport af luftforurenende stoffer over store afstande i Europa (EMEP) |
|
d) |
bilag I, del A og C, finder anvendelse med hensyn til datakvalitetsmålsætningerne for målinger af massekoncentrationen af partikler, og bilag IV finder anvendelse i sin helhed. |
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvilke målemetoder der anvendes til måling af den kemiske sammensætning af fine partikler (PM2,5).
Artikel 7
Prøvetagningssted
1. Placeringen af prøvetagningssteder til måling af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM10, PM2,5), bly, benzen og carbonmonoxid i luften bestemmes efter kriterierne i bilag III.
2. I alle zoner og bymæssige områder, hvor de faste målinger er eneste informationskilde til vurdering af luftkvaliteten, må antallet af prøvetagningssteder for hvert relevant forurenende stof ikke være mindre end mindsteantallet af prøvetagningssteder som specificeret i bilag V, del A.
3. For zoner og bymæssige områder, hvor oplysninger fra prøvetagningssteder for faste målinger suppleres med oplysninger fra modelberegninger og/eller indikative målinger, kan det samlede antal prøvetagningssteder i bilag V, del A, dog reduceres med op til 50 %, hvis følgende betingelser er opfyldt:
|
a) |
de supplerende metoder giver tilstrækkelige oplysninger til, at der kan foretages en vurdering af luftkvaliteten med hensyn til grænseværdier eller varslingstærskelværdier og gives relevante oplysninger til offentligheden |
|
b) |
antallet af prøvetagningssteder og de øvrige metoders rumlige opløsning er tilstrækkeligt til, at koncentrationen af det pågældende forurenende stof kan bestemmes i overensstemmelse med de datakvalitetsmålsætninger, der er anført i bilag I, del A, og gør det muligt for vurderingsresultaterne at opfylde kriterierne i bilag I, del B. |
For så vidt angår grænseværdier tages der hensyn til resultaterne fra modelberegninger og/eller indikative målinger ved vurdering af luftkvaliteten.
4. Medlemsstaternes anvendelse af kriterierne for udvælgelse af prøvetagningssteder overvåges af Kommissionen med henblik på at fremme en ensartet anvendelse af disse kriterier overalt i EU.
Artikel 8
Referencemålemetoder
1. Medlemsstaterne anvender de referencemålemetoder og kriterier, der er anført i bilag VI, del A og C.
2. Der kan anvendes andre målemetoder på de betingelser, der er fastsat i bilag VI, del B.
AFDELING 2
Vurdering af luftkvaliteten med hensyn til ozon
Artikel 9
Vurderingskriterier
1. Hvis ozonkoncentrationerne i en zone eller et bymæssigt område har overskredet de langsigtede målsætninger i bilag VII, del C, i et hvilket som helst år i den foregående femårige måleperiode, skal der tages faste målinger.
2. Hvis der foreligger data for mindre end fem år, kan medlemsstaterne for at bestemme, om de langsigtede målsætninger omhandlet i stk. 1 er blevet overskredet i de pågældende fem år, kombinere resultaterne fra målekampagner af kort varighed, der blev gennemført på de tidspunkter og de steder, hvor niveauerne kan ventes at være højest, med resultater opnået fra emissionsfortegnelser og modelberegninger.
Artikel 10
Prøvetagningssteder
1. Placeringen af prøvetagningssteder til måling af ozon bestemmes efter kriterierne i bilag VIII.
2. Prøvetagningsstederne for faste målinger af ozon i de zoner og bymæssige områder, hvor måling er den eneste informationskilde til vurdering af luftkvaliteten, må ikke være færre end det mindsteantal prøvetagningssteder, der er anført i bilag IX, del A.
3. For zoner og bymæssige områder, hvor oplysninger fra prøvetagningssteder for faste målinger suppleres med oplysninger fra modelberegninger og/eller indikative målinger, kan det samlede antal prøvetagningssteder i bilag IX, del A, nedsættes, hvis følgende betingelser er opfyldt:
|
a) |
de supplerende metoder giver tilstrækkelige oplysninger til, at der kan foretages en vurdering af luftkvaliteten, for så vidt angår målværdier, langsigtede målsætninger samt informations- og varslingstærskelværdier |
|
b) |
antallet af prøvetagningssteder og de øvrige metoders rumlige opløsning er tilstrækkeligt til, at ozonkoncentrationen kan bestemmes i overensstemmelse med de datakvalitetsmålsætninger, der er anført i bilag I, del A, og gør det muligt for vurderingsresultaterne at opfylde kriterierne i bilag I, del B |
|
c) |
antallet af prøvetagningssteder i zoner og bymæssige områder svarer til mindst et prøvetagningssted pr. to mio. indbyggere eller et prøvetagningssted pr. 50 000 km2, alt efter hvad der giver det største antal prøvetagningssteder, men der skal være mindst et prøvetagningssted i hver zone eller hvert bymæssige område |
|
d) |
nitrogendioxid måles ved alle resterende prøvetagningssteder med undtagelse af baggrundsstationer i landdistrikter som nævnt i bilag VIII, del A. |
Der tages hensyn til resultaterne fra modelberegninger og/eller indikative målinger i forbindelse med vurderingen af luftkvalitet, for så vidt angår målværdier.
4. Nitrogendioxid måles på mindst 50 % af de ozonprøvetagningssteder, der kræves i henhold til bilag IX, del A. Nitrogendioxidmålingerne foretages kontinuerligt undtagen på baggrundsstationer i landdistrikter som nævnt i bilag VIII, del A, hvor der kan anvendes andre målemetoder.
5. I zoner og bymæssige områder, hvor koncentrationerne hvert år i den foregående femårige måleperiode har været lavere end de langsigtede målsætninger, fastsættes antallet af prøvetagningssteder for faste målinger i overensstemmelse med bilag IX, del B.
6. Hver medlemsstat sikrer, at der på dens område installeres og drives mindst et prøvetagningssted til indsamling af data om koncentrationerne af ozonprækursorerne i bilag X. Hver medlemsstat vælger antallet og placeringen af de stationer, hvor ozonprækursorerne skal måles, under hensyntagen til målsætningerne og metoderne i bilag X.
Artikel 11
Referencemålemetoder
1. Medlemsstaterne anvender referencemetoden for måling af ozon i bilag VI, del A, punkt 8. Der kan anvendes andre målemetoder på de vilkår, der er fastsat i bilag VI, del B.
2. Hver medlemsstat meddeler Kommissionen, hvilke metoder den anvender til prøvetagning og måling af VOC som anført i bilag X.
KAPITEL III
LUFTKVALITETSSTYRING
Artikel 12
Krav, hvor niveauerne er lavere end grænseværdierne
I zoner og bymæssige områder, hvor indholdet af svovldioxid, nitrogendioxid, PM10, PM2,5, bly, benzen og carbonmonoxid i luften ligger under de respektive grænseværdier i bilag XI og XIV, holder medlemsstaterne niveauet af disse stoffer under grænseværdierne og bestræber sig på at bevare den bedste luftkvalitet, der er forenelig med bæredygtig udvikling.
Artikel 13
Grænseværdier og varslingstærskelværdier til beskyttelse af menneskers sundhed
1. Medlemsstaterne sikrer, at luftens indhold af svovldioxid, PM10, bly og carbonmonoxid i deres zoner og bymæssige områder ikke overskrider grænseværdierne i bilag XI.
Med hensyn til nitrogendioxid og benzen må grænseværdierne i bilag XI ikke overskrides fra de datoer, der er fastsat deri.
Vurderingen af, om disse krav er overholdt, foretages i overensstemmelse med bilag III.
Tolerancemargenerne i bilag XI finder anvendelse i overensstemmelse med artikel 22, stk. 3, og artikel 23, stk. 1.
2. Varslingstærskelværdierne for luftens koncentrationer af svovldioxid og nitrogendioxid er fastsat i bilag XII, del A.
Artikel 14
Kritiske niveauer
1. Medlemsstaterne sikrer overholdelse af de kritiske niveauer i bilag XIII, som vurderet i overensstemmelse med bilag III, del A.
2. Hvor faste målinger er eneste kilde til informationer til vurdering af luftkvaliteten, må antallet af prøvetagningssteder ikke være mindre end det mindsteantal, der er anført i bilag V, del C. Hvor disse informationer suppleres af indikative målinger eller modelberegninger, kan mindsteantallet af prøvetagningssteder reduceres med op til 50 %, så længe de anslåede koncentrationer af det pågældende forurenende stof kan fastslås i overensstemmelse med datakvalitetsmålsætningerne i bilag I, del A.
Artikel 15
Nationalt mål for reduktion af eksponering for PM2,5 til beskyttelse af menneskers sundhed
1. Medlemsstaterne træffer — for så vidt det ikke medfører uforholdsmæssigt store udgifter — alle fornødne foranstaltninger for at nå det nationale mål for reduktion af eksponering for PM2,5, der er fastsat i bilag XIV, del B, senest på det deri fastsatte år.
2. Medlemsstaterne sikrer, at indikatoren for gennemsnitlig eksponering for 2015 som fastsat i overensstemmelse med bilag XIV, del A, ikke overskrider den forpligtelse vedrørende eksponeringskoncentration, der er fastsat i del C i bilaget.
3. Indikatoren for gennemsnitlig eksponering for PM2,5 ansættes i overensstemmelse med bilag XIV, del A.
4. Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med bilag III, at fordelingen og antallet af prøvetagningssteder, som indikatoren for gennemsnitlig eksponering for PM2,5 er fastsat på grundlag af, i tilstrækkeligt omfang afspejler den almene befolknings eksponering. Antallet af prøvetagningssteder må ikke være mindre end det, der fremkommer ved anvendelse af bilag V, del B.
Artikel 16
PM2,5-målværdi og grænseværdi for beskyttelse af menneskers sundhed
1. Medlemsstaterne træffer — for så vidt at det ikke medfører uforholdsmæssigt store udgifter — alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at luftens PM2,5-koncentrationer ikke overstiger målværdien i bilag XIV, del D, fra den deri fastsatte dato.
2. Medlemsstaterne sikrer, at luftens PM2,5-koncentrationer ikke overskrider grænseværdien i bilag XIV, del E, i nogen af deres zoner eller bymæssige områder fra den deri fastsatte dato. Vurderingen af, om dette krav er opfyldt, foretages i overensstemmelse med bilag III.
3. Tolerancemarginen i bilag XIV, del E, finder anvendelse i overensstemmelse med artikel 23, stk. 1.
Artikel 17
Krav i zoner og bymæssige områder, hvor ozonkoncentrationerne overskrider målværdierne og de langsigtede målsætninger
1. Medlemsstaterne træffer — for så vidt det ikke medfører uforholdsmæssigt store udgifter — alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at målværdierne og de langsigtede målsætninger nås.
2. For zoner og bymæssige områder, hvor målværdien overskrides, sørger medlemsstaterne for, at programmet, der er udarbejdet i medfør af artikel 6 i direktiv 2001/81/EF, og om fornødent en luftkvalitetsplan, gennemføres med henblik på at nå målværdierne fra datoen i bilag VII, del B, til nærværende direktiv, undtagen hvor dette ikke kan opnås ved hjælp af foranstaltninger, der ikke medfører uforholdsmæssigt store udgifter.
3. For zoner og bymæssige områder, hvor luftens ozonniveauer er højere end de langsigtede målsætninger, men lavere end eller lig med målværdierne, udarbejder og iværksætter medlemsstaterne omkostningseffektive foranstaltninger med henblik på at nå de langsigtede målsætninger. Disse foranstaltninger skal mindst være i overensstemmelse med alle luftkvalitetsplaner og det i stk. 2 nævnte program.
Artikel 18
Krav i zoner og bymæssige områder, hvor ozonkoncentrationerne opfylder de langsigtede målsætninger
I zoner og bymæssige områder, hvor ozonniveauet opfylder de langsigtede målsætninger, opretholder medlemsstaterne, i det omfang faktorer såsom ozonforureningens grænseoverskridende karakter og de meteorologiske forhold tillader det, dette niveau under de langsigtede målsætninger og bevarer ved hjælp af rimelige foranstaltninger den bedst mulige luftkvalitet, som er forenelig med en bæredygtig udvikling, samt et højt beskyttelsesniveau for miljøet og menneskers sundhed.
Artikel 19
Foranstaltninger, der skal træffes, hvis informations- eller varslingstærskelværdien overskrides
Hvis informationstærskelværdien eller nogen af varslingstærskelværdierne i bilag XII overskrides, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at informere offentligheden gennem radio, fjernsyn, aviser eller internettet.
Medlemsstaterne tilsender på et foreløbigt grundlag Kommissionen oplysninger om de registrerede niveauer og varigheden af de perioder, hvor varslings- eller informationstærskelværdierne blev overskredet.
Artikel 20
Bidrag fra naturlige kilder
1. Medlemsstaterne sender for et givent år Kommissionen fortegnelser over zoner og bymæssige områder, hvor overskridelser af grænseværdier for et givent forurenende stof kan henføres til naturlige kilder. Medlemsstaterne forelægger oplysninger om koncentrationer af og kilder til samt bevis for, at overskridelserne kan henføres til naturlige kilder.
2. Hvis Kommissionen er blevet informeret om en overskridelse, der kan henføres til naturlige kilder i overensstemmelse med stk. 1, anses den pågældende overskridelse ikke for en overskridelse i henhold til dette direktiv.
3. Senest den 11. juni 2010 offentliggør Kommissionen retningslinjer for påvisning og fraregning af overskridelser, der kan henføres til naturlige kilder.
Artikel 21
Overskridelser som følge af sand- eller saltspredning på vejene om vinteren
1. Medlemsstaterne kan udpege zoner eller bymæssige områder, hvor grænseværdierne for PM10 overskrides i luften, der skyldes ophvirvling af partikler som følge af sand- eller saltspredning på vejene om vinteren.
2. Medlemsstaterne sender Kommissionen en liste over sådanne zoner eller bymæssige områder sammen med oplysninger om de der forekommende PM10-koncentrationer og PM10-kilder.
3. Når medlemsstaterne underretter Kommissionen i overensstemmelse med artikel 27, vedlægger de fornøden dokumentation til at godtgøre, at eventuelle overskridelser skyldes ophvirvlede partikler, og at der er truffet rimelige foranstaltninger til at mindske koncentrationerne.
4. I tilfælde af zoner eller bymæssige områder som omhandlet i stk. 1 skal medlemsstaterne kun opstille luftkvalitetsplaner i henhold til artikel 23, hvis overskridelserne kan tilskrives andre PM10-kilder end sand- eller saltspredning på vejene om vinteren, jf. dog artikel 20.
5. Senest den 11. juni 2010 offentliggør Kommissionen retningslinjer for fastsættelse af bidrag, der skyldes ophvirvling af partikler som følge af sand- eller saltspredning på vejene om vinteren.
Artikel 22
Udsættelse af frister for opfyldelse og undtagelse fra forpligtelsen til at anvende visse grænseværdier
1. Hvis overholdelse af grænseværdierne for nitrogendioxid eller benzen i en given zone eller et givet bymæssigt område ikke kan opnås inden for fristerne i bilag XI, kan en medlemsstat udsætte disse frister med højst fem år for den pågældende zone eller det pågældende bymæssige område, på betingelse af, at der opstilles en luftkvalitetsplan i overensstemmelse med artikel 23 for den zone eller det bymæssige område, udsættelsesperioden skulle gælde for; en sådan luftkvalitetsplan skal suppleres med de oplysninger, der er opført på listen i bilag XV, del B, over de pågældende forurenende stoffer, og påvise, hvordan grænseværdierne nås inden den nye frist.
2. Hvis overholdelse af grænseværdierne for PM10 som anført i bilag XI i en given zone eller et givet bymæssigt område ikke kan opnås på grund af lokalitetsspecifikke spredningsegenskaber, ugunstige klimaforhold eller grænseoverskridende bidrag, fritages medlemsstaten fra forpligtelsen til at anvende de pågældende grænseværdier indtil den 11. juni 2011, forudsat at betingelserne i stk. 1 opfyldes, og at medlemsstaten godtgør, at der på nationalt, regionalt og lokalt plan er truffet alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at overholde fristerne.
3. Når en medlemsstat anvender stk. 1 eller 2, sikrer den, at grænseværdien for hvert forurenende stof ikke overskrides med mere end den højeste tolerancemargen, der er fastsat i bilag XI for hvert af de forurenende stoffer.
4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvor stk. 1 eller stk. 2 efter deres opfattelse finder anvendelse, og fremsender de i stk. 1 omhandlede luftkvalitetsplaner, herunder alle relevante oplysninger, som er nødvendige for, at Kommissionen kan vurdere, hvorvidt de pågældende betingelser er opfyldt. Ved vurderingen tager Kommissionen hensyn til forventede virkninger på luftkvaliteten i medlemsstaterne, på nuværende tidspunkt og i fremtiden, forventede virkninger af foranstaltninger, som er truffet af medlemsstaterne og Fællesskabet samt forventede virkninger af nuværende fællesskabsforanstaltninger og planlagte fællesskabsforanstaltninger, som Kommissionen vil stille forslag om.
Hvis Kommissionen ikke har gjort indsigelser inden ni måneder efter modtagelsen af den pågældende meddelelse, anses de relevante betingelser for anvendelse af stk. 1 eller 2 for at være opfyldt.
Hvis der gøres indsigelse, kan Kommissionen anmode medlemsstaterne om at tilpasse eller forelægge nye luftkvalitetsplaner.
KAPITEL IV
PLANER
Artikel 23
Luftkvalitetsplaner
1. Hvis niveauet af forurenende stoffer i luften i bestemte zoner eller bymæssige områder overskrider en grænseværdi eller en målværdi samt eventuelle relevante tolerancemargener herfor i det konkrete tilfælde, sørger medlemsstaterne for at opstille luftkvalitetsplaner for de pågældende zoner og bymæssige områder for at nå den pågældende grænseværdi eller målværdi i bilag XI og XIV.
Overskrides disse grænseværdier efter fristen skal luftkvalitetsplaner omfatte egnede foranstaltninger, så overskridelsesperioden bliver kortest mulig. Luftkvalitetsplaner kan desuden omfatte specifikke foranstaltninger, der har til formål at beskytte følsomme befolkningsgrupper, herunder børn.
De pågældende luftkvalitetsplaner skal mindst indeholde de oplysninger, der er anført i bilag XV, del A, og kan omfatte foranstaltninger i henhold til artikel 24. Disse planer meddeles omgående Kommissionen, dog senest to år efter udløbet af det år, den første overskridelse blev registreret.
Hvis der skal udarbejdes eller iværksættes luftkvalitetsplaner for flere forurenende stoffer, udarbejder og iværksætter medlemsstaterne, hvor det er hensigtsmæssigt, samlede luftkvalitetsplaner, der omfatter alle de pågældende forurenende stoffer.
2. Medlemsstaterne sikrer så vidt muligt overensstemmelse med andre planer, der kræves i henhold til direktiv 2001/80/EF, direktiv 2001/81/EF og direktiv 2002/49/EF, for at opfylde de relevante miljømålsætninger.
Artikel 24
Kortsigtede handlingsplaner
1. Hvis der i en zone eller et bymæssigt område er risiko for, at niveauet af forurenende stoffer vil overskride en eller flere varslingstærskelværdier i bilag XII, opstiller medlemsstaterne, når det findes hensigtsmæssigt, handlingsplaner med angivelse af de foranstaltninger, der skal træffes på kort sigt for at mindske denne risiko eller begrænse varigheden af den pågældende overskridelse. Hvis denne risiko gælder en eller flere grænseværdier eller målværdier i bilag VII, XI og XIV, kan medlemsstaterne, når det findes hensigtsmæssigt, opstille sådanne kortsigtede handlingsplaner.
Hvor der imidlertid er risiko for, at varslingstærskelværdien for ozon i bilag XII, del B, vil blive overskredet, opstiller medlemsstaterne kun en kortsigtet handlingsplan, når der under hensyn til nationale geografiske, meteorologiske og økonomiske forhold efter deres mening er væsentlige muligheder for at mindske risikoen for, varigheden eller alvoren af en sådan overskridelse. Når medlemsstaterne opstiller en sådan kortsigtet handlingsplan, tager de hensyn til beslutning 2004/279/EF.
2. De kortsigtede planer i stk. 1 kan under hensyn til sagens konkrete omstændigheder omfatte effektive foranstaltninger til at regulere og om nødvendigt indstille visse aktiviteter, som bidrager til risikoen for overskridelse af de respektive grænse- eller målværdier eller varslingstærskelværdier. Disse handlingsplaner kan omfatte foranstaltninger vedrørende motortrafik, anlægsarbejder, skibe ved kaj, og brug af industrianlæg eller -produkter samt private varmeanlæg. Specifikke foranstaltninger, der har til formål at beskytte følsomme befolkningsgrupper, herunder børn, inden for rammerne af disse planer kan også overvejes.
3. Når medlemsstaterne har udarbejdet en kortsigtet handlingsplan, giver de offentligheden og relevante organisationer, såsom miljøorganisationer, forbrugerorganisationer, organisationer, der varetager følsomme befolkningsgruppers interesser, andre relevante sundhedsrelaterede organer og de relevante erhvervsorganisationer adgang til såvel resultaterne af deres undersøgelser om gennemførligheden og indholdet af de enkelte kortsigtede handlingsplaner som oplysninger om gennemførelsen af disse planer.
4. Første gang inden den 11. juni 2010 og derefter med regelmæssige mellemrum offentliggør Kommissionen eksempler på bedste praksis med hensyn til opstilling af kortsigtede handlingsplaner, herunder eksempler på bedste praksis for beskyttelse af følsomme befokningsgrupper, herunder børn.
Artikel 25
Grænseoverskridende luftforurening
1. Hvis en varslingstærskelværdi, en grænseværdi eller en målværdi, samt en eventuel tolerancemargin eller en langsigtet målsætning overskrides på grund af betydelig grænseoverskridende overførsel af luftforurenende stoffer eller deres prækursorer, samarbejder de berørte medlemsstater og opstiller om nødvendigt fælles aktiviteter såsom udarbejdelse af fælles eller koordinerede luftkvalitetsplaner i medfør af artikel 23 for at fjerne sådanne overskridelser ved hjælp af hensigtsmæssige, men rimelige foranstaltninger.
2. Kommissionen skal opfordres til at deltage og bistå i det samarbejde, der er omhandlet i stk. 1. Om nødvendigt overvejer Kommissionen under hensyntagen til de rapporter, der er udarbejdet i medfør af artikel 9 i direktiv 2001/81/EF, om der bør træffes yderligere foranstaltninger på fællesskabsplan for at mindske emissionen af prækursorer, der forårsager grænseoverskridende forurening.
3. Hvis det er relevant i medfør af artikel 24, udarbejder og iværksætter medlemsstaterne fælles kortsigtede handlingsplaner for nabozoner i andre medlemsstater. Medlemsstaterne sikrer, at nabozoner i andre medlemsstater, som har udarbejdet kortsigtede handlingsplaner, modtager alle relevante oplysninger.
4. Hvis informations- eller varslingstærskelværdierne overskrides i zoner eller bymæssige områder tæt ved nationale grænser, informeres de kompetente myndigheder i de berørte nabomedlemsstater så hurtigt som muligt. Disse oplysninger stilles ligeledes til rådighed for offentligheden.
5. I forbindelse med udarbejdelsen af planer i henhold til stk. 1 og 3, og når offentligheden underrettes i henhold til stk. 4, bestræber medlemsstaterne sig, når det findes hensigtsmæssigt, på at fortsætte samarbejdet med tredjelande, og navnlig med kandidatlande.
KAPITEL V
OPLYSNINGER OG RAPPORTERING
Artikel 26
Oplysninger til offentligheden
1. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden og relevante organisationer såsom miljøorganisationer, forbrugerorganisationer, organisationer, der varetager følsomme befolkningsgruppers interesser, andre relevante sundhedsrelaterede organer og relevante erhvervsorganisationer i tilstrækkeligt omfang og i god tid informeres om følgende:
|
a) |
luftkvaliteten i overensstemmelse med bilag XVI |
|
b) |
beslutninger om udsættelse i henhold til artikel 22, stk. 1 |
|
c) |
undtagelser i henhold til artikel 22, stk. 2 |
|
d) |
luftkvalitetsplaner som omhandlet i artikel 22, stk. 1, og artikel 23, samt de i artikel 17, stk. 2, omhandlede programmer. |
Oplysningerne stilles gratis til rådighed gennem lettilgængelige medier, herunder internettet eller andre egnede telekommunikationsmidler, og tager hensyn til bestemmelserne i direktiv 2007/2/EF.
2. Medlemsstaterne giver offentligheden adgang til årsberetninger for alle de forurenende stoffer, der er omfattet af dette direktiv.
Årsberetningerne skal indeholde en sammenfatning af de niveauer, der overskrider grænseværdier, målværdier, langsigtede målsætninger samt informations- og varslingstærskelværdier for de relevante gennemsnitberegningsperioder. Disse oplysninger kombineres med en sammenfattende vurdering af disse overskridelsers virkninger. Årsberetningerne kan efter omstændighederne indeholde yderligere oplysninger og vurderinger om beskyttelse af skove samt oplysninger om andre forurenende stoffer, som dette direktiv indeholder overvågningsbestemmelser om, såsom udvalgte ikke-regulerede ozonprækursorer, jf. bilag X, del B.
3. Medlemsstaterne bekendtgør, hvilke kompetente myndigheder eller organer der er udpeget til at varetage opgaverne i artikel 3.
Artikel 27
Fremsendelse af oplysninger og rapportering
1. Medlemsstaterne sikrer, at Kommissionen får adgang til oplysningerne om luftkvaliteten inden for den krævede tidsfrist som fastsat i de gennemførelsesforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 28, stk. 2.
2. Med det særlige formål at vurdere, om grænseværdierne og de kritiske niveauer er overholdt og målværdierne er nået, skal sådanne oplysninger under alle omstændigheder gøres tilgængelige for Kommissionen senest ni måneder efter udgangen af hvert år og indeholde angivelse af:
|
a) |
de ændringer, der det pågældende år er foretaget i fortegnelsen og afgrænsningen af zoner og bymæssige områder som fastsat i artikel 4 |
|
b) |
fortegnelsen over zoner og bymæssige områder, hvor niveauet med hensyn til et eller flere forurenende stoffer ligger højere end grænseværdierne plus den eventuelle tolerancemargin, eller højere end målværdier eller kritiske værdier, og for disse zoner og bymæssige områder:
|
3. Stk. 1 og 2 finder anvendelse på de oplysninger, der indsamles fra begyndelsen af det andet kalenderår efter ikrafttrædelsen af de gennemførelsesforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 28, stk. 2.
Artikel 28
Gennemførelsesforanstaltninger
1. Foranstaltninger til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, nemlig bilag I-VI, bilag VIII-X og bilag XV, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 29, stk. 3.
Ændringerne må imidlertid ikke indebære en direkte eller indirekte ændring af følgende:
|
a) |
grænseværdierne, målene for reduktion af eksponering, de kritiske niveauer, målværdierne, informations- eller varslingstærskelværdierne eller de langsigtede målsætninger i bilag VII og bilag XI-XIV, eller |
|
b) |
fristerne for overensstemmelse med parametrene i litra a). |
2. Kommissionen fastsætter efter forskriftsproceduren i artikel 29, stk. 2, hvilke yderligere oplysninger medlemsstaterne skal stille til rådighed i henhold til artikel 27 samt tidsfristerne for meddelelse af disse oplysninger.
Kommissionen fastsætter efter forskriftsproceduren i artikel 29, stk. 2, ligeledes, hvordan rapporteringsmåden for data og den gensidige udveksling af oplysninger og data fra netværker og de enkelte stationer, der måler luftforurening i medlemsstaterne, kan strømlines.
3. Kommissionen opstiller retningslinjer for aftaler om oprettelse af fælles målestationer, jf. artikel 6, stk. 5.
4. Kommissionen offentliggør retningslinjer for påvisning af ækvivalens, jf. bilag VI, del B.
KAPITEL VI
UDVALGSBESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 29
Udvalg
1. Kommissionen bistås af et udvalg benævnt »luftkvalitetsudvalget«.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Artikel 30
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelserne og have afskrækkende virkning.
Artikel 31
Ophævelse og overgangsbestemmelser
1. Direktiv 96/62/EF, 1999/30/EF, 2000/69/EF og 2002/3/EF ophæves med virkning fra den 11. juni 2010, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til frister for gennemførelse i national ret eller anvendelse af direktiverne.
Fra den 11. juni 2008 gælder dog følgende:
|
a) |
I direktiv 96/62/EØF affattes artikel 12, stk. 1, således: »1. Bestemmelserne om fremsendelse af de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 11, vedtages efter proceduren i stk. 3.« |
|
b) |
I direktiv 1999/30/EF udgår artikel 7, stk. 7, fodnote 1 i bilag VIII, punkt I, og punkt VI i bilag IX. |
|
c) |
I direktiv 2000/69/EF udgår artikel 5, stk. 7, og punkt III i bilag VII. |
|
d) |
I direktiv 2002/3/EF udgår artikel 9, stk. 5, og punkt II i bilag VIII. |
2. Uanset stk. 1, første afsnit, finder følgende artikler fortsat anvendelse:
|
a) |
artikel 5 i direktiv 96/62/EF indtil den 31. december 2010 |
|
b) |
artikel 11, stk. 1, i direktiv 96/62/EF og artikel 10, stk. 1, 2 og 3, i direktiv 2002/3/EF indtil udgangen af andet kalenderår efter ikrafttrædelsen af gennemførelsesforanstaltningerne i nærværende direktivs artikel 28, stk. 2 |
|
c) |
artikel 9, stk. 3 og 4, i direktiv 1999/30/EF indtil den 31. december 2009. |
3. Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses i overensstemmelse med den i bilag XVII anførte sammenligningstabel.
4. Beslutning 97/101/EF ophæves med virkning fra udgangen af andet kalenderår efter ikrafttrædelsen af gennemførelsesforanstaltningerne i dette direktivs artikel 28, stk. 2.
Dog udgår artikel 7, tredje, fjerde og femte led, i beslutning 97/101/EF med virkning fra den 11. juni 2008.
Artikel 32
Revision
1. Kommissionen reviderer i 2013 bestemmelserne vedrørende PM2,5 og, hvis det er hensigtsmæssigt, andre forurenende stoffer og forelægger et forslag for Europa-Parlamentet og Rådet.
Med hensyn til PM2,5 foretages revisionen med henblik på at indføre en retligt bindende national forpligtelse til reduktion af eksponering til erstatning for det nationale mål for reduktion af eksponering og revidere den forpligtelse vedrørende eksponeringskoncentration, der er fastsat i artikel 15, bl.a. under hensyn til følgende elementer:
|
— |
de seneste videnskabelige oplysninger fra WHO og andre relevante organisationer |
|
— |
medlemsstaternes luftkvalitetsforhold og muligheder for reduktion |
|
— |
revisionen af direktiv 2001/81/EF |
|
— |
fremskridtene med gennemførelsen af Fællesskabets reduktionsforanstaltninger for luftforurenende stoffer. |
2. Kommissionen tager hensyn til muligheden for at indføre en mere ambitiøs grænseværdi for PM2,5, reviderer den vejledende PM2,5-grænseværdi for anden fase og overvejer at bekræfte eller ændre den værdi.
3. Som led i revisionen udarbejder Kommissionen også en rapport om erfaringerne med og nødvendigheden af overvågningen af PM10 og PM2,5 under hensyn til de tekniske fremskridt med automatiske måleteknikker. Hvis det er hensigtsmæssigt, foreslås der nye referencemetoder for måling af PM10 og PM2,5.
Artikel 33
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 11. juni 2010. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser.
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne sikrer dog, at der senest den 1. januar 2009 er oprettet et tilstrækkeligt antal bybaggrundsstationer for måling af PM2,5, som er nødvendige for beregning af indikatoren for gennemsnitlig eksponering i overensstemmelse med afsnit B i bilag V, således at tidsplanen og vilkårene i afsnit A i bilag XIV overholdes.
3. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 34
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 35
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 21. maj 2008.
På Europa-Parlamentets vegne
H.-G. PÖTTERING
Formand
På Rådets vegne
J. LENARČIČ
Formand
(1) EUT C 195 af 18.8.2006, s. 84.
(2) EUT C 206 af 29.8.2006, s. 1.
(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 26.9.2006 (EUT C 306 E af 15.12.2006, s. 102), Rådets fælles holdning af 25.6.2007 (EUT C 236 E af 6.11.2007, s. 1) og Europa-Parlamentets holdning af 11.12.2007. Rådets afgørelse af 14.4.2008.
(4) EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.
(5) EFT L 296 af 21.11.1996, s. 55. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(6) EFT L 163 af 29.6.1999, s. 41. Ændret ved Kommissionens beslutning 2001/744/EF (EFT L 278 af 23.10.2001, s. 35).
(7) EFT L 313 af 13.12.2000, s. 12.
(8) EFT L 67 af 9.3.2002, s. 14.
(9) EFT L 35 af 5.2.1997, s. 14. Ændret ved Kommissionens beslutning 2001/752/EF (EFT L 282 af 26.10.2001, s. 69).
(10) EUT L 23 af 26.1.2005, s. 3.
(11) EFT L 171 af 27.6.1981, s. 11.
(12) EFT L 309 af 27.11.2001, s. 22. Senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 368).
(13) EFT L 309 af 27.11.2001, s. 1. Senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF.
(14) EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12.
(15) EUT L 24 af 29.1.2008, s. 8.
(16) EUT L 87 af 25.3.2004, s. 50.
(17) EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1.
(18) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
(19) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).
(20) Rådets direktiv 89/654/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet (EFT L 393 af 30.12.1989, s. 1). Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF (EUT L 165 af 27.6.2007, s. 21).
BILAG I
DATAKVALITETSMÅLSÆTNINGER
A. Datakvalitetsmålsætninger for vurdering af luftkvalitet
|
|
Svovldioxid, nitrogendioxid, nitrogenoxider og carbonmonoxid |
Benzen |
Partikler (PM10/PM2,5) og bly |
Ozon og dermed forbundet NO og NO2 |
||
|
Faste målinger (1) |
|
|
|
|
||
|
Usikkerhed |
15 % |
25 % |
25 % |
15 % |
||
|
Mindste dataregistrering |
90 % |
90 % |
90 % |
90 % i sommermånederne 75 % i vintermånederne |
||
|
Mindste tidsdækning: |
|
|
|
|
||
|
— |
35 % (2) |
— |
— |
||
|
— |
90 % |
— |
— |
||
|
Indikative målinger |
|
|
|
|
||
|
Usikkerhed |
25 % |
30 % |
50 % |
30 % |
||
|
Mindste dataregistrering |
90 % |
90 % |
90 % |
90 % |
||
|
Mindste tidsdækning |
14 % (4) |
14 % (3) |
14 % (4) |
> 10 % i sommermånederne |
||
|
Modelberegningsusikkerhed: |
|
|
|
|
||
|
Timegennemsnit |
50 % |
— |
— |
50 % |
||
|
8-timers-gennemsnit |
50 % |
— |
— |
50 % |
||
|
Dagligt gennemsnit |
50 % |
— |
endnu ikke fastlagt |
— |
||
|
Årligt gennemsnit |
30 % |
50 % |
50 % |
— |
||
|
Objektiv estimering |
|
|
|
|
||
|
Usikkerhed |
75 % |
100 % |
100 % |
75 % |
Vurderingsmetodernes usikkerhed (udtrykt ved en pålidelighedsmargen på 95 %) evalueres i overensstemmelse med principperne i CEN’s »Guide to the Expression of Uncertainty in Measurement« (ENV 13005-1999), ISO 5725-metoden (1994) og retningslinjerne i CEN-rapporten »Air Quality — Approach to Uncertainty Estimation for Ambient Air Reference Measurement Methods« (CR 14377:2002E). Procentsatserne for usikkerheden i ovenstående skema gælder individuelle målinger beregnet som gennemsnit i det pågældende tidsrum i forhold til grænseværdien (eller målværdien ved ozon) med en pålidelighedsmargen på 95 %. Usikkerheden i forbindelse med de faste målinger bør fortolkes som gældende i området omkring den relevante grænseværdi (eller målværdi ved ozon).
Usikkerheden i forbindelse med modelberegning defineres som de målte og beregnede koncentrationsniveauers maksimale afvigelse for 90 % af de individuelle overvågningspunkter i den pågældende periode i forhold til grænseværdien (eller målværdien ved ozon) uden hensyn til tidsforløb. Usikkerheden i forbindelse med modelberegning fortolkes som gældende i forbindelse med den relevante grænseværdi (eller målværdi ved ozon). De faste målinger, der skal vælges til sammenligning med resultaterne af modelberegningen, skal være repræsentative for den målestok, der anvendes ved modelberegningen.
Usikkerheden i forbindelse med objektiv estimering defineres som de målte og beregnede koncentrationsniveauers maksimale afvigelse i den pågældende periode i forhold til grænseværdien (eller målværdien ved ozon) uden hensyn til tidsforløb.
Kravene til mindste dataregistrering og mindste tidsdækning omfatter ikke datatab, som skyldes regelmæssig justering eller normal vedligeholdelse af måleudstyret.
B. Resultater af luftkvalitetsvurdering
Følgende oplysninger indsamles for zoner og bymæssige områder, hvor der benyttes andre kilder end måling, for at supplere måleresultater eller som eneste middel til luftkvalitetsvurdering:
|
— |
en beskrivelse af vurderingsaktiviteterne |
|
— |
de anvendte metoder, med henvisninger til metodebeskrivelser |
|
— |
data- og oplysningskilder |
|
— |
en beskrivelse af resultaterne, herunder deres usikkerhed, og navnlig en beskrivelse af udstrækningen af alle områder eller, hvis det er relevant, alle vejlængder i en zone eller et bymæssigt område, hvor koncentrationerne overstiger en grænseværdi, en målværdi eller en langsigtet målsætning plus eventuelt gældende tolerancemargen, og af alle områder, hvor koncentrationerne overstiger den øvre eller den nedre vurderingstærskel |
|
— |
befolkningsgrupper, som potentielt udsættes for koncentrationer, som overskrider en grænseværdi for beskyttelse af menneskers sundhed. |
C. Kvalitetssikring af luftkvalitetsvurderinger: datavalidering
1. For at sikre nøjagtige målinger og overholdelse af de datakvalitetsmålsætninger, som er beskrevet i del A, sørger de relevante kompetente myndigheder og organer, som er udpeget i henhold til artikel 3, for at sikre, at
|
— |
alle målinger foretaget i forbindelse med vurdering af luftkvalitet i henhold til artikel 6 og 9 kan spores i overensstemmelse med kravene i afsnit 5.6.2.2 i ISO/IEC 17025:2005 |
|
— |
institutioner, som driver prøvetagningsnet og individuelle prøvetagningsstationer, har et anerkendt kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolsystem, som omfatter jævnlig vedligeholdelse, der garanterer måleudstyrets nøjagtighed |
|
— |
der etableres en procedure for kvalitetssikring/kvalitetskontrol af indsamling og indberetning af data, og at de institutioner, som er udpeget til at varetage denne opgave, aktivt deltager i tilsvarende kvalitetssikringsprogrammer for Fællesskabet |
|
— |
de nationale laboratorier, når de udpeges af relevante kompetente myndigheder eller organer udpeget i henhold til artikel 3, som deltager i sammenligninger inden for Fællesskabet af forurenende stoffer omfattet af nærværende direktiv, er akkrediteret eller i færd med at blive akkrediteret efter EN/ISO 17025 senest i 2010 for så vidt angår de referencemetoder, der henvises til i bilag VI. Disse laboratorier deltager på det nationale område i samordningen af de EU-dækkende kvalitetssikringsprogrammer, som tilrettelægges af Kommissionen, og koordinerer desuden på nationalt plan anvendelsen af referencemetoder og ækvivalenspåvisning for andre metoder end referencemetoder. |
2. Alle data, der indberettes i henhold til artikel 27, anses for at være validerede, undtagen data, der er mærket som midlertidige.
(1) Medlemsstaterne kan gøre brug af stikprøvemålinger i stedet for kontinuerlige målinger for benzen, bly og partikler, hvis de over for Kommissionen kan godtgøre, at usikkerheden, inklusive den usikkerhed, der skyldes stikprøvemålingsmetoden, opfylder kvalitetsmålet på 25 %, og at tidsdækningen er større end mindstetidsdækningen for vejledende målinger. Prøvetagninger, der foretages i form af stikprøver, skal være jævnt fordelt over hele året for at undgå skævvridning af resultaterne. Den usikkerhed, der skyldes stikprøvemåling, kan bestemmes ved hjælp af proceduren i ISO 11222 (2002) »Air Quality — Determination of the Uncertainty of the Time Average of Air Quality Measurements«. Hvis der bruges stikprøvemålinger til at vurdere kravene til grænseværdien for PM10, bør 90,4-percentilen (som skal være mindre end eller lig med 50 µg/m3) vurderes i stedet for antallet af overskridelser, som er yderst afhængigt af datadækningen.
(2) Fordelt over året for at være repræsentativt for forskellige klima- og trafikforhold.
(3) Måling en vilkårlig dag om ugen, jævnt fordelt over et år, eller 8 uger jævnt fordelt over et år.
(4) En vilkårlig måling om ugen jævnt fordelt over et år, eller 8 uger jævnt fordelt over et år.
BILAG II
Bestemmelse af krav til vurdering af koncentrationerne i luften af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM10 og PM2,5), bly, benzen og carbonmonoxid i en zone eller et bymæssigt område
A. Øvre og nedre vurderingstærskel
Der anvendes følgende øvre og nedre tærskler:
1. Svovldioxid
|
|
Sundhedsbeskyttelse |
Beskyttelse af plantevæksten |
|
Øvre vurderingstærskel |
60 % af døgngrænseværdien (75 µg/m3, må ikke overskrides mere end 3 gange pr. kalenderår) |
60 % af det kritiske vinterniveau (12 µg/m3) |
|
Nedre vurderingstærskel |
40 % af døgngrænseværdien (50 µg/m3, må ikke overskrides mere end 3 gange pr. kalenderår) |
40 % af det kritiske vinterniveau (8 µg/m3) |
2. Nitrogendioxid og nitrogenoxider
|
|
Timegrænseværdi for sundhedsbeskyttelse (NO2) |
Årsgrænseværdi for sundhedsbeskyttelse (NO2) |
Det kritiske årsniveau for beskyttelse af plantevæksten og naturlige økosystemer (NOx) |
|
Øvre vurderingstærskel |
70 % af grænseværdien (140 µg/m3, må ikke overskrides mere end 18 gange pr. kalenderår) |
80 % af grænseværdien (32 µg/m3) |
80 % af det kritiske niveau (24 µg/m3) |
|
Nedre vurderingstærskel |
50 % af grænseværdien (100 µg/m3, må ikke overskrides mere end 18 gange pr. kalenderår) |
65 % af grænseværdien (26 µg/m3) |
65 % af det kritiske niveau (19,5 µg/m3) |
3. Partikler (PM10/PM2,5)
|
|
Døgngennemsnit PM10 |
Årsgennemsnit PM10 |
Årsgennemsnit PM2,5 (1) |
|
Øvre vurderingstærskel |
70 % af grænseværdien (35 µg/m3, må ikke overskrides mere end 35 gange pr. kalenderår) |
70 % af grænseværdien (28 µg/m3) |
70 % af grænseværdien (17 µg/m3) |
|
Nedre vurderingstærskel |
50 % af grænseværdien (25 µg/m3, må ikke overskrides mere end 35 gange pr. kalenderår) |
50 % af grænseværdien (20 µg/m3) |
50 % af grænseværdien (12 µg/m3) |
4. Bly
|
|
Årsgennemsnit |
|
Øvre vurderingstærskel |
70 % af grænseværdien (0,35 µg/m3) |
|
Nedre vurderingstærskel |
50 % af grænseværdien (0,25 µg/m3) |
5. Benzen
|
|
Årsgennemsnit |
|
Øvre vurderingstærskel |
70 % af grænseværdien (3,5 µg/m3) |
|
Nedre vurderingstærskel |
40 % af grænseværdien (2 µg/m3) |
6. Carbonmonoxid
|
|
8-timers-gennemsnit |
|
Øvre vurderingstærskel |
70 % af grænseværdien (7 mg/m3) |
|
Nedre vurderingstærskel |
50 % af grænseværdien (5 mg/m3) |
B. Bestemmelse af overskridelser af den øvre og den nedre vurderingstærskel
Overskridelse af den øvre og den nedre vurderingstærskel bestemmes på grundlag af koncentrationerne i de foregående fem år, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger. En vurderingstærskel anses for overskredet, hvis den er blevet overskredet i mindst tre enkelte år ud af de foregående fem år.
Hvis der foreligger mindre end fem års data, kan medlemsstaterne kombinere målekampagner af kortere varighed i den periode af året og på de steder, der er de mest typiske for de højeste forureningsniveauer, med de resultater, der er opnået med oplysninger fra emissionsfortegnelser og modelberegninger, for at bestemme overskridelser af øvre og nedre vurderingstærskel.
(1) Den øvre vurderingstærskel og den nedre vurderingstærskel for PM2,5 gælder ikke for de målinger, der tjener til vurdering af, om målet for reduktion af eksponering for PM2,5 med henblik på sundhedsbeskyttelse er opfyldt.
BILAG III
Vurdering af luftkvaliteten og placering af prøvetagningssteder til måling af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM10 og PM2,5), bly, benzen og carbonmonoxid i luften
A. Generelt
Luftkvaliteten vurderes i alle zoner og bymæssige områder efter følgende kriterier:
1. Luftkvaliteten vurderes på alle lokaliteter undtagen dem, der er opført i punkt 2, efter kriterierne i del B og C med henblik på at udpege prøvetagningssteder til faste målinger. Principperne i del B og C finder også anvendelse, for så vidt de tjener til at udpege de specifikke lokaliteter, hvor koncentrationen af de relevante forurenende stoffer fastsættes, og hvor luftkvaliteten vurderes ved hjælp af indikative målinger eller modelberegning.
2. På følgende lokaliteter skal det ikke vurderes, om grænseværdierne med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed er overholdt:
|
a) |
enhver lokalitet inden for et område, som offentligheden ikke har adgang til, og hvor der ikke er nogen permanent beboelse |
|
b) |
i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, på fabriksområder eller i industrianlæg, som alle relevante forskrifter om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen finder anvendelse på |
|
c) |
kørebaner samt midterrabatter, undtagen hvor fodgængere normalt har adgang til midterrabatten. |
B. Overordnet placering af prøvetagningssteder
1. Beskyttelse af menneskers sundhed
|
a) |
Prøvetagningssteder med sundhedsbeskyttelsesformål anbringes således, at der kan opnås oplysninger om følgende:
|
|
b) |
Prøvetagningssteder placeres således, at det undgås at måle meget små mikromiljøer i deres umiddelbare nærhed, hvilket indebærer, at et prøvetagningssted skal placeres således, at prøverne er repræsentative for luftkvaliteten i et gadesegment med en længde på mindst 100 m på trafikerede steder, og på mindst 250 m × 250 m i industriområder, når det er muligt. |
|
c) |
Bybaggrundsstationer placeres således, at forureningsniveauet omfatter det samlede bidrag fra alle kilder, som stationen er placeret i vindretningen af. Forureningsniveauet bør ikke være domineret af en enkelt større forureningskilde, medmindre denne situation er typisk for et større bymæssigt område. Prøvetagningssteder skal normalt være repræsentative for adskillige kvadratkilometer. |
|
d) |
Hvor formålet er at vurdere baggrundsniveauet i et landområde, må prøvetagningsstedet ikke være påvirket af bymæssige områder eller industriområder i nærheden, dvs. områder mindre end fem km væk. |
|
e) |
Hvor bidrag fra industrikilder skal vurderes, placeres der mindst ét prøvetagningssted i det nærmeste boligområde i vindretningen i forhold til kilden. Hvor baggrundskoncentrationen ikke er kendt, placeres der endnu et prøvetagningssted i den mest almindelige vindretning. |
|
f) |
Prøvetagningssteder skal så vidt muligt også være repræsentative for tilsvarende lokaliteter, som ikke ligger i deres umiddelbare nærhed. |
|
g) |
Der tages hensyn til, at det kan være nødvendigt at anbringe prøvetagningssteder på øer, hvor dette er nødvendigt for sundhedsbeskyttelsen. |
2. Beskyttelse af plantevæksten og naturlige økosystemer
Prøvetagningssteder til beskyttelse af plantevæksten og naturlige økosystemer skal placeres mere end 20 km fra bymæssige områder og mere end 5 km fra andre bebyggede områder, industrianlæg eller motorveje eller større veje med trafiktællinger på over 50 000 køretøjer om dagen, hvilket indebærer, at prøvetagningsstederne skal placeres således, at luftprøverne er repræsentative for luftkvaliteten i et omgivende areal på mindst 1 000 km2. Medlemsstaterne kan under hensyn til de geografiske forhold eller mulighederne for at beskytte særligt sårbare områder placere prøvetagningssteder inden for en kortere afstand eller regne dem for repræsentative for luftkvaliteten i et mindre udbredt område.
Der skal tages hensyn til behovet for at vurdere luftkvaliteten på øer.
C. Individuel placering af prøvetagningssteder
Følgende skal så vidt muligt opfyldes:
|
— |
strømningen omkring prøvetagningsindtaget skal være fri (i en bue på mindst 270°) uden hindringer, der påvirker luftstrømmen i nærheden af prøvetageren (normalt nogle meter fra bygninger, balkoner, træer og andre hindringer og mindst 0,5 m fra den nærmeste bygning i tilfælde af prøvetagningssteder, der repræsenterer luftkvaliteten ved bygningslinjen) |
|
— |
generelt skal indtaget for prøvetagningsstedet være mellem 1,5 m (indåndingszonen) og 4 m over jorden. Højere placeringer (indtil 8 m) kan i nogle tilfælde være nødvendig. Højere placering kan også være hensigtsmæssig, hvis målestedet er repræsentativt for et stort område |
|
— |
prøvetagerens indtag må ikke være placeret i umiddelbar nærhed af kilder for at undgå direkte indtag af emissioner, der ikke er blandet med luften |
|
— |
prøvetagerens udledning skal være placeret således, at genindtag af udledningsluften undgås |
|
— |
ved måling af alle forurenende stoffer skal trafikorienterede prøvetagningsindtag befinde sig mindst 25 m fra udkanten af større kryds, og højst 10 m fra fortovskanten. |
Følgende faktorer kan ligeledes tages i betragtning:
|
— |
forstyrrende kilder |
|
— |
sikkerhed |
|
— |
adgangsforhold |
|
— |
adgang til elkraft og telefonforbindelser |
|
— |
stedets synlighed i forhold til omgivelserne |
|
— |
offentlighedens og operatørernes sikkerhed |
|
— |
ønsket om at have samme prøvetagningssted for forskellige forurenende stoffer |
|
— |
plankrav. |
D. Dokumentation for og genovervejelse af den valgte placering
Placeringsprocedurerne bør allerede på klassificeringsstadiet ledsages af fuldstændig dokumentation i form af retningsvisende fotografier af omgivelserne og detaljerede kort. Placeringerne bør regelmæssigt tages op til fornyet overvejelse med ny dokumentation for at sikre, at kriterierne for valget fortsat er gyldige.
BILAG IV
MÅLINGER PÅ BAGGRUNDSSTATIONER I LANDOMRÅDER UDEN HENSYN TIL KONCENTRATION
A. Formål
Det vigtigste formål med sådanne målinger er at sikre, at der er tilstrækkelige oplysninger til rådighed om baggrundskoncentrationer. Disse oplysninger er væsentlige i forbindelse med bedømmelse af de højere koncentrationsniveauer i mere forurenede områder (f.eks. bybaggrund, industriområder, trafikerede områder), vurdering af et eventuelt bidrag fra luftforurenende stoffer, som transporteres over lange afstande, som støtte til kildedifferentieringsanalyser, og i forbindelse med viden om specifikke forurenende stoffer som f.eks. partikler. Det er desuden væsentligt i forbindelse med den hyppige brug af modelberegninger også for byområder.
B. Stoffer
Målinger af PM2,5 skal mindst omfatte den samlede massekoncentration og koncentrationer af passende forbindelser, som beskriver den kemiske sammensætning. Som minimum skal de kemiske stoffer på nedenstående liste være medtaget.
|
SO4 2– |
Na+ |
NH4 + |
Ca2+ |
elementært kulstof |
|
NO3 – |
K+ |
Cl– |
Mg2+ |
organisk kulstof |
C. Placering af målestationer
Der bør navnlig gennemføres målinger i landdistrikters baggrundsområder i overensstemmelse med bilag III, del A, B og C.
BILAG V
Kriterier for fastsættelse af mindste antal prøvetagningssteder til fast måling af koncentrationerne i luften af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM10 og PM2,5), bly, benzen og carbonmonoxid
Mindste antal prøvetagningssteder for fast måling med henblik på at vurdere overholdelse af grænseværdier til beskyttelse af menneskers sundhed og tærskelværdier for forureningsvarsling i zoner og bymæssige områder, hvor fast måling er den eneste informationskilde
1. Diffuse kilder
|
Befolkning i det bymæssige område eller zonen (1 000) |
Hvis de maksimale koncentrationer overskrider den øvre vurderingstærskel (1) |
Hvis de største koncentrationer ligger mellem den øvre og den nedre vurderingstærskel |
||
|
Forurenende stoffer undtagen PM |
PM (2) (summen af PM10 og PM2,5) |
Forurenende stoffer undtagen PM |
PM (2) (summen af PM10 og PM2,5) |
|
|
0-249 |
1 |
2 |
1 |
1 |
|
250-499 |
2 |
3 |
1 |
2 |
|
500-749 |
2 |
3 |
1 |
2 |
|
750-999 |
3 |
4 |
1 |
2 |
|
1 000-1 499 |
4 |
6 |
2 |
3 |
|
1 500-1 999 |
5 |
7 |
2 |
3 |
|
2 000-2 749 |
6 |
8 |
3 |
4 |
|
2 750-3 749 |
7 |
10 |
3 |
4 |
|
3 750-4 749 |
8 |
11 |
3 |
6 |
|
4 750-5 999 |
9 |
13 |
4 |
6 |
|
≥ 6 000 |
10 |
15 |
4 |
7 |
2. Punktkilder
Til vurdering af forurening i nærheden af punktkilder beregnes antallet af prøvetagningssteder for fast måling under hensyntagen til emissionstætheder, de sandsynlige spredningsmønstre for luftforurening og befolkningens potentielle eksponering.
B. Mindste antal prøvetagningssteder til fast måling med henblik på at vurdere opfyldelse af målet for reduktion af eksponering for PM2,5 til beskyttelse af menneskers sundhed
Til dette formål indrettes ét prøvetagningssted pr. million indbyggere for bymæssige områder og andre byområder med mere end 100 000 indbyggere. Disse prøvetagningssteder kan være sammenfaldende med prøvetagningsstederne i del A.
C. Mindste antal prøvetagningssteder for fast måling med henblik på at vurdere overholdelse af kritiske niveauer for beskyttelse af plantevæksten i zoner, der ikke er bymæssige områder
|
Hvis de største koncentrationer overskrider den øvre vurderingstærskel |
Hvis de største koncentrationer ligger mellem den øvre og den nedre vurderingstærskel |
|
1 station for hver 20 000 km2 |
1 station for hver 40 000 km2 |
I ø-zoner beregnes antallet af prøvetagningssteder til faste målinger under hensyntagen til de sandsynlige spredningsmønstre for luftforurening og plantevækstens potentielle eksponering.
(1) For nitrogendioxid, partikler, benzen og carbonmonoxid: Der skal være mindst en station til måling af bybaggrund og en trafikorienteret station, forudsat at dette ikke øger antallet af prøvetagningssteder. For disse forurenende stoffer må forskellen mellem det samlede antal bybaggrundsstationer og det samlede antal trafikorienterede stationer i en medlemsstat, der kræves i medfør af del A, punkt 1, ikke være mere end faktor 2. Prøvetagningssteder, hvor grænseværdien for PM10 er blevet overskredet inden for de sidste tre år, opretholdes, medmindre det er nødvendigt at flytte dem på grund af særlige omstændigheder, navnlig fysisk planlægning og udvikling.
(2) Hvis PM2,5 og PM10 måles i overensstemmelse med artikel 8 på samme overvågningsstation, formodes målingerne at være foretaget på to særskilte prøvetagningssteder. Forskellen mellem det samlede antal prøvetagningssteder for PM2,5 og PM10 i en medlemsstat, der kræves i medfør af del A, punkt 1, må ikke være mere end faktor 2, og antallet af prøvetagningssteder for PM2,5 i bymæssige områders bybaggrund og bebyggede byområder skal opfylde kravene i bilag V, del B.
BILAG VI
Referencemetoder til vurdering af koncentrationerne af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM10 og PM2,5), bly, benzen, carbonmonoxid og ozon
A. Referencemålemetoder
1. Referencemetode til måling af svovldioxid
Referencemetoden til måling af svovldioxid er den, der er beskrevet i EN 14212:2005 »Ambient air quality — Standard method for the measurement of the concentration of sulphur dioxide by ultraviolet fluorescence«.
2. Referencemetode til måling af nitrogendioxid og nitrogenoxider
Referencemetoden til måling af nitrogendioxid og nitrogenoxider er den, der er beskrevet i EN 14211:2005 »Ambient air quality — Standard method for the measurement of the concentration of nitrogen dioxide and nitrogen monoxide by chemiluminescence«.
3. Referencemetode til prøvetagning og måling af bly
Referencemetoden til prøvetagning af bly er den, der er beskrevet i dette bilags del A, punkt 4. Referencemetoden til måling af bly er beskrevet i EN 14902:2005 »Standard method for measurement of Pb/Cd/As/Ni in the PM10 fraction of suspended particulate matter«.
4. Referencemetode til prøvetagning og måling af PM10
Referencemetoden til prøvetagning og måling af PM10 er den, der er beskrevet i EN 12341:1999 »Air Quality — Determination of the PM10 fraction of suspended particulate matter — Reference method and field test procedure to demonstrate reference equivalence of measurement methods«.
5. Referencemetode til prøvetagning og måling af PM2,5
Referencemetoden til prøvetagning og måling af PM2,5 er den, der er beskrevet i EN 14907:2005 »Standard gravimetric measurement method for the determination of the PM2,5 mass fraction of suspended particulate matter«.
6. Referencemetode til prøvetagning og måling af benzen
Referencemetoden til måling af benzen er den, der er beskrevet i EN 14662:2005, del 1, 2 og 3 »Ambient air quality — Standard method for measurement of benzene concentrations«.
7. Referencemetode til måling af carbonmonoxid
Referencemetoden for måling af carbonmonoxid er dem, der er beskrevet i EN 14626:2005 »Ambient air quality — Standard method for the measurement of the concentration of carbon monoxide by nondispersive infrared spectroscopy«.
8. Referencemetode til måling af ozon
Referencemetoden til måling af ozon er den, der er beskrevet i EN 14625:2005 »Ambient air quality — Standard method for the measurement of the concentration of ozone by ultraviolet photometry«.
B. Påvisning af ækvivalens
1. Medlemsstaterne kan anvende enhver anden metode, som den pågældende medlemsstat kan påvise vil give resultater, der svarer til metoderne nævnt under del A, eller, for så vidt angår partikler, enhver anden metode, som den pågældende medlemsstat kan påvise står i et konsistent forhold til referencemetoden. I så fald skal de resultater, der er opnået ved denne metode, korrigeres, så den giver resultater, som svarer til dem, der ville være opnået ved anvendelse af referencemetoden.
2. Kommissionen kan pålægge medlemsstaterne at udarbejde og forelægge en rapport om ækvivalenspåvisningen i henhold til punkt 1.
3. Ved vurdering af, om den i punkt 2 nævnte rapport kan godtages, refererer Kommissionen til sin vejledning for ækvivalenspåvisning (offentliggøres). Hvis medlemsstaterne har anvendt midlertidige faktorer med henblik på en tilnærmet ækvivalens, skal disse faktorer bekræftes og/eller ændres med henvisning til Kommissionens vejledning.
4. Medlemsstaterne bør, hvor det er hensigtsmæssigt, sikre, at korrektionen også anvendes med tilbagevirkende kraft på tidligere målinger, så der sikres en bedre datasammenlignelighed.
C. Standardisering
Gasformige forurenende stoffer skal standardiseres ved en temperatur på 293 K og et atmosfærisk tryk på 101,3 kPa. For partikler og stoffer, som skal analyseres i partikler (f.eks. bly), henviser prøvetagningsvolumen til de omgivende forhold for så vidt angår temperatur og atmosfærisk tryk på målingsdatoen.
D. Indførelse af nyt udstyr
Alt nyt udstyr, der indkøbes med henblik på gennemførelsen af dette direktiv, skal være i overensstemmelse med referencemetoden eller tilsvarende inden den 11. juni 2010.
Alt udstyr, der anvendes til faste målinger, skal være i overensstemmelse med referencemetoden eller tilsvarende senest den 11. juni 2013.
E. Gensidig anerkendelse af data
Under gennemførelsen af typegodkendelsen til påvisning af, at udstyret opfylder præstationskravene for de referencemetoder, der er nævnt i del A, skal de kompetente myndigheder og organer, der er udpeget i henhold til artikel 3, acceptere afprøvningsrapporter, som er udarbejdet i andre medlemsstater af laboratorier, der er godkendt efter EN ISO 17025 til at foretage sådan afprøvning.
BILAG VII
MÅLVÆRDIER OG LANGSIGTEDE MÅLSÆTNINGER FOR OZON
A. Definitioner og kriterier
1. Definitioner
Med AOT40 (udtrykt i µg/m3 · h) menes summen af forskellen mellem 1-timeskoncentrationer over 80 µg/m3 (40 milliardtedele (ppb)) og 80 µg/m3 i et givet tidsrum, alene på basis af 1-timesværdier målt dagligt mellem kl. 8 og 20 CET (centraleuropæisk tid).
2. Kriterier
Følgende kriterier anvendes til kontrol af dataenes validitet i forbindelse med sammenfatning af data og beregning af statistiske parametre:
|
Parameter |
Krævet andel af gyldige data |
|
1-timesværdier |
75 % (dvs. 45 minutter) |
|
8-timersværdier |
75 % af værdierne (dvs. 6 timer) |
|
Daglig maksimal 8-timersmiddelværdi ud fra 1-timesbaserede rullende 8-timersværdier |
75 % af de 1-timesbaserede rullende 8-timersmiddelværdier (dvs. 18 middelværdier a 8 timer/dag) |
|
AOT40 |
90 % af 1-timesværdierne over det tidsrum, der er fastsat i forbindelse med beregningen af værdien for AOT40 (1) |
|
Årsgennemsnit |
75 % af 1-timesværdierne i sommermånederne (april til september) og 75 % i vintermånederne (januar til marts, oktober til december), hver for sig |
|
Antal overskridelser og maksimale værdier pr. måned |
90 % af de daglige maksimale 8-timersmiddelværdier (27 disponible daglige værdier pr. måned) 90 % af 1-timesværdierne mellem kl. 8:00 og 20:00 CET |
|
Antal overskridelser og maksimale værdier pr. år |
5 ud af 6 måneder i sommerhalvåret (april-september) |
B. Målværdier
|
Mål |
Midlingstid |
Målværdi |
Frist for overholdelse af målværdien (2) |
|
Beskyttelse af menneskers sundhed |
Daglig maksimal 8-timersmiddelværdi (3) |
120 µg/m3 må ikke overskrides i over 25 dage pr. kalenderår, målt som gennemsnit over 3 år (4) |
1.1.2010 |
|
Beskyttelse af plantevæksten |
Maj til juli |
AOT40 (beregnet ud fra 1-timesværdier) 18 000 µg/m3 · h, målt som gennemsnit over 5 år (4) |
1.1.2010 |
C. Langsigtede målsætninger
|
Mål |
Midlingstid |
Langsigtet mål |
Frist for overholdelse af det langsigtede mål |
|
Beskyttelse af menneskers sundhed |
Daglig maksimal 8-timersmiddelværdi inden for 1 kalenderår |
120 µg/m3 |
ikke fastlagt |
|
Beskyttelse af plantevæksten |
Maj til juli |
AOT40 (beregnet ud fra 1-timesværdier) 6 000 µg/m3 · h |
ikke fastlagt |
(1) Hvis ikke samtlige målte data er tilgængelige, anvendes følgende faktor til beregning af AOT40-værdierne:
|
AOT40vurderet = AOT40målt × |
størst muligt antal timer (*) |
|
antal målte 1-timesværdier |
|
(*) |
Antal timer inden for den tidsperiode, som gælder efter AOT40-definitionen (dvs. kl. 08:00-20:00 CET hvert år i tidsrummet 1. maj til 31. juli for beskyttelse af plantevækst og hvert år i tidsrummet 1. april til 30. september for beskyttelse af skove). |
(2) Overensstemmelsen med målværdierne vil blive vurderet på denne dato, dvs. at 2010 bliver det første år, hvor dataene anvendes til at beregne overensstemmelsen i de følgende 3 eller 5 år, hvis det er hensigtsmæssigt.
(3) Den daglige maksimale 8-timers koncentrationsmiddelværdi udvælges på grundlag af rullende 8 timers gennemsnit, som beregnes ud fra timedata og ajourføres en gang i timen. Hvert 8-timers gennemsnit, der er beregnet på denne måde, anføres for den dag, beregningen slutter, dvs. at den første beregningsperiode for en hvilken som helst dag vil være perioden fra kl. 17.00 den foregående dag til kl. 01.00 den pågældende dag, og den sidste beregningsperiode for en hvilken som helst dag vil være perioden kl. 16:00-24:00 den pågældende dag.
(4) Hvis 3- eller 5-årsgennemsnittene ikke kan bestemmes på grundlag af et komplet og konsekutivt sæt af årlige data, kræves der mindst følgende årlige data til kontrol med overensstemmelsen med målværdierne:
|
— |
for målværdien for beskyttelse af menneskers sundhed: kvalitetssikrede data for 1 år |
|
— |
for målværdien for beskyttelse af plantevæksten: kvalitetssikrede data for 3 år. |
BILAG VIII
Kriterier for klassificering og placering af prøvetagningssteder til vurdering af ozonkoncentrationen
Følgende betingelser gælder for faste målinger:
A. Overordnede placeringskriterier
|
Type station |
Formål med målingen |
Repræsentativitet (1) |
Generelle placeringskriterier |
|
By |
Beskyttelse af menneskers sundhed: at vurdere bybefolkningens eksponering for ozon, dvs. dér hvor befolkningstætheden og ozonkoncentrationen er relativt høj og repræsentativ for den eksponering, som hele befolkningen udsættes for |
Nogle få km2 |
Fjernt fra påvirkning fra lokale emissioner, som f.eks. trafik, tankstationer osv. Uafskærmede steder, hvor koncentrationerne er stærkt blandede. Steder som f.eks. bolig- og forretningsområder i byer, parker (ikke i nærheden af træer), brede gader eller pladser med meget begrænset eller ingen trafik, åbne områder, som f.eks. uddannelsessteder, sports- eller rekreationsanlæg. |
|
Forstad |
Beskyttelse af menneskers sundhed og af plantevæksten: at vurdere befolkningens og plantevækstens eksponering i det bymæssige områdes yderkanter, hvor der forekommer de højeste ozonniveauer, som befolkningen og plantevæksten må antages at kunne blive udsat for, enten indirekte eller direkte |
Et tocifret antal km2 |
I en vis afstand fra områder med de største emissioner, i den (de) fremherskende vindretning(er) under forhold, der er gunstige for ozondannelse. Dér, hvor befolkning, følsomme afgrøder eller naturlige økosystemer i et bymæssigt områdes yderkanter er eksponeret for høje ozonniveauer. I nødvendigt omfang: også visse forstadsstationer, som ikke placeres i vindretningen fra området med de største emissioner, til bestemmelse af de regionale baggrundsniveauer for ozon. |
|
Landdistrikt |
Beskyttelse af menneskers sundhed og af plantevæksten: at vurdere befolkningens, afgrødernes og de naturlige økosystemers eksponering for ozonkoncentrationer i subregional målestok |
Subregionale niveauer (nogle hundrede km2) |
Stationerne kan placeres i små beboelser og/eller områder med naturlige økosystemer, skove eller afgrøder. Repræsentative for ozonkoncentrationen, uden påvirkning fra nærliggende lokale emissioner som f.eks. industrianlæg og veje. I åbne områder, men ikke på toppen af højere bjerge |
|
Baggrund i landdistrikt |
Beskyttelse af plantevæksten og menneskers sundhed: at vurdere afgrøders og naturlige økosystemers eksponering for ozonkoncentrationer i regional målestok så vel som befolkningens eksponering. |
Regionalt/nationalt/ kontinentalt niveau (1 000 til 10 000 km2) |
Station placeret i områder med lavere befolkningstæthed, f.eks. med naturlige økosystemer, skove, i en afstand på mindst 20 km fra by- og industriområder og langt fra lokale emissioner. Undgå lokaliteter med lokalt forstærket skabelse af jordnære inversionsbetingelser, også høje bjergtoppe. Kystområder med stærke lokale døgnvariationer i vindforholdene anbefales ikke. |
For stationer i landdistrikter og for baggrundskoncentrationen i landdistrikter skal der i givet fald overvejes en samordning med overvågningskravene i Kommissionens forordning (EF) nr. 1737/2006 af 7. november 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2152/2003 om overvågning af skovene og af miljøvekselvirkninger i Fællesskabet (2).
B. Individuel placering
Så vidt muligt følges den procedure for individuel placering, der er fastlagt i bilag III, del C, og det sikres også, at prøvetagerens indtag er placeret fjernt fra kilder som f.eks. røgemissioner fra industriovne og forbrændingsanlæg og over 10 m fra den nærmeste vej, jo fjernere, jo tættere trafikken er.
C. Dokumentation for og genovervejelse af den valgte placering
Proceduren i bilag III, del D, følges, idet overvågningsdataene undersøges og fortolkes korrekt på baggrund af de meteorologiske og fotokemiske processer, der påvirker de ozonkoncentrationer, som måles ved en given målestation.
(1) Prøvetagningsstederne bør så vidt muligt være repræsentative for lignende steder i ikke umiddelbar nærhed.
BILAG IX
Kriterier for fastsættelse af mindste antal prøvetagningssteder til fast måling af ozonkoncentrationen
A. Mindste antal prøvetagningssteder til faste kontinuerlige målinger til vurdering af luftkvalitetens overensstemmelse med målværdier, langsigtede målsætninger og informations- og varslingstærskelværdier, hvor sådanne målinger er eneste informationskilde
|
Befolkning (× 1 000) |
Bymæssige områder (by og forstæder) (1) |
Andre zoner (bymæssig bebyggelse og landdistrikt) (1) |
Baggrund landdistrikt |
|
< 250 |
|
1 |
1 station pr. 50 000 km2 gennemsnitligt over alle zoner pr. land (2) |
|
< 500 |
1 |
2 |
|
|
< 1 000 |
2 |
2 |
|
|
< 1 500 |
3 |
3 |
|
|
< 2 000 |
3 |
4 |
|
|
< 2 750 |
4 |
5 |
|
|
< 3 750 |
5 |
6 |
|
|
> 3 750 |
1 yderligere station pr. 2 mio. indbyggere |
1 yderligere station pr. 2 mio. indbyggere |
B. Mindste antal prøvetagningssteder til faste målinger i zoner og bymæssige områder, der opfylder de langsigtede målsætninger
Antallet af prøvetagningssteder for ozon skal, kombineret med andre midler til supplerende vurdering, som f.eks. modelberegning af luftkvaliteten og sideløbende nitrogendioxidmålinger, være tilstrækkeligt stort til, at udviklingstendensen i ozonforureningen kan undersøges og overholdelsen af de langsigtede målsætninger kontrolleres. Antallet af stationer placeret i bymæssige områder eller andre zoner kan reduceres til én tredjedel af det antal, der er angivet i del A. Hvor oplysninger fra stationære målestationer er den eneste informationskilde, bør der bevares mindst 1 overvågningsstation. Hvis dette i zoner, hvor der foretages supplerende vurdering, resulterer i, at der i en zone ikke længere er nogen målestation, skal man gennem samordning med antallet af stationer i nabozoner sikre passende måling af ozonkoncentrationerne i forhold til de langsigtede målsætninger. Antallet af stationer til måling af baggrundskoncentrationer i landdistrikter bør være 1 pr. 100 000 km2.
(1) Mindst 1 station i forstæder, hvor befolkningen kan antages at blive udsat for den højeste eksponering. I bymæssige områder bør mindst 50 % af stationerne befinde sig i forstæderne.
(2) Der anbefales 1 station pr. 25 000 km2 i komplekst terræn.
BILAG X
MÅLINGER AF OZONPRÆKURSORER
A. Formål
Hovedformålet med sådanne målinger er at analysere udviklingstendensen i ozonprækursorerne, at kontrollere, om emissionsreduktionsstrategierne er effektive og om emissionsopgørelserne er korrekte, og at identificere emissionskilderne til observeret forurening.
Et yderligere formål er at forbedre forståelsen af processerne for ozondannelse og spredningen af prækursorer såvel som at fremme anvendelsen af fotokemiske modeller.
B. Stoffer
Måling af ozonprækursorer skal mindst omfatte nitrogenoxider (NO and NO2) og relevante flygtige organiske forbindelser (VOC). Nedenfor findes en liste over flygtige organiske forbindelser, der anbefales målt:
|
|
1-Buten |
Isopren |
Ethylbenzen |
|
Ethan |
trans-2-Buten |
n-Hexan |
m + p-Xylen |
|
Ethylen |
cis-2-Buten |
i-Hexan |
o-Xilen |
|
Acetylen |
1,3-Butadien |
n-Heptan |
1,2,4-trimethylbenzen |
|
Propan |
n-Pentan |
n-Octan |
1,2,3-trimethylbenzen |
|
Propen |
i-Pentan |
i-Octan |
1,3,5-trimethylbenzen |
|
n-Butan |
1-Penten |
Benzen |
Formaldehyd |
|
i-Butan |
2-Penten |
Toluen |
Hydrocarboner i alt, bortset fra methan |
C. Placering af målestationer
Der gennemføres navnlig målinger i by- eller forstadsområder ved overvågningsstationer, der er etableret i overensstemmelse med kravene i nærværende direktiv, og som betragtes som hensigtsmæssige i forhold til overvågningsmålsætningerne i del A.
BILAG XI
GRÆNSEVÆRDIER MED HENBLIK PÅ BESKYTTELSE AF MENNESKERS SUNDHED
A. Kriterier
Med forbehold af bilag I anvendes følgende kriterier til kontrol af dataenes validitet i forbindelse med sammenfatning af data og beregning af statistiske parametre:
|
Parameter |
Krævet andel af gyldige data |
|
1-timesværdier |
75 % (dvs. 45 minutter) |
|
8-timersværdier |
75 % af værdierne (dvs. 6 timer) |
|
Daglig maksimal 8-timersmiddelværdi |
75 % af de 1-timesbaserede rullende 8-timersmiddelværdier (dvs. 18 middelværdier a 8 timer/dag) |
|
24-timersværdier |
75 % af timemiddelværdierne (dvs. mindst 18-timersværdier) |
|
Årsgennemsnit |
90 % (1) af 1-timesværdierne eller (hvis ikke tilgængelige) 24-timersværdier over et år |
B. Grænseværdier
|
Midlingstid |
Grænseværdi |
Tolerancemargen |
Frist for overholdelse af grænseværdi |
|
Svovldioxid |
|||
|
1 time |
350 µg/m3, må ikke overskrides mere end 24 gange pr. kalenderår |
150 µg/m3 (43 %) |
— (2) |
|
1 døgn |
125 µg/m3, må ikke overskrides mere end 3 gange pr. kalenderår |
Ingen |
— (2) |
|
Nitrogendioxid |
|||
|
1 time |
200 µg/m3, må ikke overskrides mere end 18 gange pr. kalenderår |
50 % pr. 19. juli 1999, som lineært reduceres med lige store procentsatser, første gang den 1. januar 2001 og derefter hver 12. måned, så margenen er 0 % den 1. januar 2010 |
1. januar 2010 |
|
Kalenderår |
40 µg/m3 |
50 % pr. 19. juli 1999, som lineært reduceres med lige store procentsatser, første gang den 1. januar 2001 og derefter hver 12. måned, så margenen er 0 % den 1. januar 2010 |
1. januar 2010 |
|
Benzen |
|||
|
Kalenderår |
5 µg/m3 |
5 µg/m3 (100 %) pr. 13. december 2000, som den 1. januar 2006 og derefter hver 12. måned reduceres med 1 µg/m3, så margen er 0 % den 1. januar 2010 |
1. januar 2010 |
|
Carbonmonoxid |
|||
|
Daglig maksimal 8-timersmiddelværdi (3) |
10 mg/m3 |
60 % |
— (2) |
|
Bly |
|||
|
Kalenderår |
0,5 µg/m3 (4) |
100 % |
— (4) |
|
PM10 |
|||
|
1 døgn |
50 µg/m3, må ikke overskrides mere end 35 gange pr. kalenderår |
50 % |
— (2) |
|
Kalenderår |
40 µg/m3 |
20 % |
— (2) |
(1) Kravene til beregningen af årsgennemsnit omfatter ikke datatab, som skyldes regelmæssig justering eller normal vedligeholdelse af måleudstyret.
(2) Allerede gældende fra 1. januar 2005.
(3) Den daglige maksimale 8-timers-koncentrationsmiddelværdi udvælges på grundlag af rullende 8-timersgennemsnit, som beregnes ud fra timedata og ajourføres en gang i timen. Hvert 8-timers-gennemsnit, der er beregnet på denne måde, anføres for den dag, beregningen slutter, dvs. at den første beregningsperiode for en hvilken som helst dag vil være perioden fra kl. 17.00 den foregående dag til kl. 01.00 den pågældende dag, og den sidste beregningsperiode for en hvilken som helst dag vil være perioden kl. 16.00-24.00 den pågældende dag.
(4) Allerede gældende fra 1. januar 2005. Grænseværdien skal først nås inden den 1. januar 2010 i umiddelbar nærhed af specifikke industrikilder, der er beliggende på steder, der er forurenet af årtiers industrielle aktiviteter. I sådanne tilfælde vil grænseværdien indtil 1. januar 2010 være 1,0 μg/m3. Det område, hvor der gælder højere grænseværdier, skal ikke gå ud over 1 000 m fra specifikke kilder.
BILAG XII
INFORMATIONS- OG VARSLINGSTÆRSKELVÆRDIER
A. Varslingstærskler for andre stoffer end ozon
Måles over tre på hinanden følgende timer på steder, der er repræsentative for luftkvaliteten over mindst 100 km2 eller en hel zone eller et helt bymæssigt område, idet det mindste anvendes.
|
Forurenende stof |
Varslingstærskel |
|
Svovldioxid |
500 µg/m3 |
|
Nitrogendioxid |
400 µg/m3 |
B. Informations- og varslingstærskelværdier for ozon
|
Formål |
Midlingstid |
Tærskel |
|
Oplysninger |
1 time |
180 µg/m3 |
|
Varsling |
1 time (1) |
240 µg/m3 |
(1) Med henblik på gennemførelse af artikel 24 skal overskridelse af tærskelværdien måles eller forudsiges i tre på hinanden følgende timer.
BILAG XIII
KRITISKE NIVEAUER FOR BESKYTTELSE AF PLANTEVÆKSTEN
|
Midlingstid |
Kritisk niveau |
Tolerancemargen |
|
Svovldioxid |
||
|
Kalenderår og vinter (1. oktober til 31. marts) |
20 µg/m3 |
Ingen |
|
Nitrogenoxider |
||
|
Kalenderår |
30 µg/m3 NOx |
Ingen |
BILAG XIV
NATIONALT MÅL FOR REDUKTION AF EKSPONERING, MÅLVÆRDI OG GRÆNSEVÆRDI FOR PM2,5
A. Indikatoren for gennemsnitlig eksponering
Indikatoren for gennemsnitlig eksponering i µg/m3 (AEI) ansættes på grundlag af målinger af bybaggrund i zoner og bymæssige områder på hele medlemsstatens område. Indikatoren bør være den årlige middelkoncentration over 3 rullende kalenderår taget som gennemsnit for alle prøvetagningssteder, der etableres jf. bilag V, del B. AEI for referenceåret 2010 er middelkoncentrationen for årene 2008, 2009 og 2010.
Såfremt der ikke foreligger data for 2008, kan medlemsstaterne dog anvende middelkoncentrationen for årene 2009 og 2010 eller middelkoncentrationen for årene 2009, 2010 og 2011. Medlemsstater, der gør brug af disse muligheder, meddeler deres beslutninger til Kommissionen senest den 11. september 2008.
AEI skal for 2020 være den årlige middelkoncentration over tre rullende år taget som gennemsnit for alle disse prøvetagningssteder i årene 2018, 2019 og 2020. AEI anvendes til at undersøge, om målet for den nationale reduktion af eksponering er nået.
AEI skal for 2015 være den årlige middelkoncentration over tre rullende år taget som gennemsnit for alle disse prøvetagningssteder i årene 2013, 2014 og 2015. AEI anvendes til at undersøge, om målet for den nationale reduktion af eksponering er nået.
B. Nationalt mål for reduktion af eksponering
|
Mål for reduktion af eksponering i forhold til AEI 2010 |
Frist for overholdelse af målet for reduktion af eksponering |
|
|
Udgangskoncentration i µg/m3 |
Reduktionsmål i procent |
2020 |
|
≤ 8,5 |
0 % |
|
|
> 8,5-< 13 |
10 % |
|
|
= 13-< 18 |
15 % |
|
|
= 18-< 22 |
20 % |
|
|
≥ 22 |
Alle passende foranstaltninger for at opnå 18 μg/m3 |
|
Hvis AEI i referenceåret er 8,5 µg/m3 eller derunder, sættes målet for reduktion af eksponering til nul. Målet for reduktion sættes også til nul i de tilfælde, hvor AEI når et niveau på 8,5 g/m3 på et hvilket som helst tidspunkt mellem 2010 og 2020 og bevares på eller under dette niveau.
C. Forpligtelse vedrørende eksponeringskoncentration
|
Forpligtelse vedrørende eksponeringskoncentration |
Frist for overholdelse af forpligtelsesværdien |
|
20 µg/m3 |
2015 |
D. Målværdi
|
Midlingstid |
Målværdi |
Frist for overholdelse af målværdien |
|
Kalenderår |
25 μg/m3 |
1. januar 2010 |
E. Grænseværdi
|
Midlingstid |
Grænseværdi |
Tolerancemargen |
Frist for overholdelse af grænseværdi |
|
FASE 1 |
|||
|
Kalenderår |
25 µg/m3 |
20 % den 11. juni 2008, som reduceres med lige store årlige procentsatser, første gang den næstfølgende 1. januar og derefter hver 12. måned, så margenen er 0 % den 1. januar 2015 |
1. januar 2015 |
|
FASE 2 (1) |
|||
|
Kalenderår |
20 µg/m3 |
|
1. januar 2020 |
(1) Fase 2 — den vejledende grænseværdi revideres af Kommissionen i 2013 på grundlag af yderligere oplysninger om sundheds- og miljøvirkninger, teknisk gennemførlighed og erfaringer med målværdien i medlemsstaterne.
BILAG XV
Oplysninger, som skal være omfattet af de lokale, regionale eller nationale luftkvalitetsplaner til forbedring af luftkvaliteten
A. Oplysninger, som skal gives i henhold til artikel 23 (luftkvalitetsplaner)
1. Geografisk område, hvor overskridelsen fandt sted
|
a) |
region |
|
b) |
by (kort) |
|
c) |
målestation (kort, geografiske koordinater). |
2. Generelle oplysninger
|
a) |
zonens art (by, industriområde eller landdistrikt) |
|
b) |
skønnet forurenet areal (km2 og eksponeret befolkning |
|
c) |
relevante klimadata |
|
d) |
relevante topografiske data |
|
e) |
tilstrækkelige oplysninger om typer af målgrupper, som gør det nødvendigt at beskytte området. |
3. Ansvarlige myndigheder
Navne og adresser på personer, som er ansvarlige for udarbejdelse og gennemførelse af planer til forbedring af luftkvaliteten.
4. Forureningens art og vurdering af forureningen
|
a) |
koncentrationer, som er iagttaget tidligere år (inden afhjælpende foranstaltninger er iværksat) |
|
b) |
koncentrationer, der er målt siden projektets start |
|
c) |
teknikker, der er anvendt til vurderingen. |
5. Forureningens oprindelse
|
a) |
liste over væsentligste kilder til forureningsemissionen (kort) |
|
b) |
samlet mængde emissioner fra disse kilder (tons/år) |
|
c) |
oplysninger om forurening importeret fra andre områder. |
6. Analyse af situationen
|
a) |
udførlige oplysninger om faktorer, som bidrager til overskridelsen (f.eks. transport, herunder grænseoverskridende transport, dannelse af sekundære forurenende stoffer i atmosfæren) |
|
b) |
udførlige oplysninger om mulige foranstaltninger til forbedring af luftkvaliteten. |
7. Oplysninger om foranstaltninger eller projekter til forbedring af luftkvaliteten, som fandtes inden den 11. juni 2008, dvs.:
|
a) |
lokale, regionale, nationale, internationale foranstaltninger |
|
b) |
virkninger, som er iagttaget i forbindelse med foranstaltningerne. |
8. Oplysninger om foranstaltninger eller projekter, som er vedtaget med henblik på begrænsning af forurening efter dette direktivs ikrafttræden:
|
a) |
opregning og beskrivelse af alle foranstaltninger, som er planlagt i forbindelse med projektet |
|
b) |
tidsplan for gennemførelsen |
|
c) |
skøn over den planlagte forbedring af luftkvaliteten og af den tid, som skønnes at være nødvendig for at nå kvalitetsmålsætningerne. |
9. Oplysninger om de foranstaltninger eller projekter, som er planlagt eller som skal gennemføres på langt sigt
10. Liste over publikationer, dokumenter og andre værker osv., som anvendes for at supplere de oplysninger, der kræves i henhold til dette bilag
B. Oplysninger, som skal gives i henhold til artikel 22, stk. 1
1. Alle oplysninger, som er anført i del A.
2. Oplysninger om status for gennemførelsen af følgende direktiver:
|
1) |
Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer (1) |
|
2) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/63/EF af 20. december 1994 om forebyggelse af emissioner af flygtige organiske forbindelser (VOC) ved benzinoplagring og benzindistribution fra terminaler til servicestationer (2) |
|
3) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (3) |
|
4) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/68/EF af 16. december 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner (4) |
|
5) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie (5) |
|
6) |
Rådets direktiv 1999/13/EF af 11. marts 1999 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (6) |
|
7) |
Rådets direktiv 1999/32/EF af 26. april 1999 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer (7) |
|
8) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald (8) |
|
9) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg |
|
10) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer |
|
11) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF af 21. april 2004 om begrænsning af emissioner af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparationslakering (9) |
|
12) |
Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 2005/33/EF af 6. juli 2005 om ændring af direktiv 1999/32/EF med hensyn til svovlindholdet i skibsbrændstoffer (10) |
|
13) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/55/EF af 28. september 2005 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra motorer med kompressionstænding til fremdrift af køretøjer og emission af forurenende luftarter fra køretøjsmotorer med styret tænding, som benytter naturgas eller autogas (LPG) som brændstof (11) |
|
14) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester (12). |
3. Oplysninger om alle foranstaltninger til bekæmpelse af luftforureningen, som er overvejet på det relevante lokale, regionale eller nationale plan for at opfylde luftkvalitetsmålsætningerne, herunder:
|
a) |
nedbringelse af emissioner fra stationære kilder ved at sikre, at forurenende små og mellemstore stationære forbrændingskilder (herunder til biomasse) forsynes med emissionsbegrænsende udstyr eller udskiftes |
|
b) |
nedbringelse af emissioner fra køretøjer ved hjælp af montering af emissionsbegrænsende udstyr. Det bør overvejes at anvende økonomiske incitamenter til at fremskynde udbredelsen |
|
c) |
grønne indkøb hos offentlige myndigheder, i tråd med håndbogen om grønnere offentlige indkøb, i forbindelse med indkøb af køretøjer, brændstof og forbrændingsudstyr, så emissioner mindskes, herunder indkøb af:
|
|
d) |
metoder til at begrænse emissioner fra transport ved hjælp af trafikplanlægning og -styring (herunder højere takster i myldretiden, diffentierede parkeringsafgifter eller andre økonomiske incitamenter, indførelse af »lavemissionszoner«) |
|
e) |
metoder til at fremme et skifte af transportmåder til mindre forurenende måder |
|
f) |
foranstaltninger for at sikre, at der anvendes lavemissionsbrændstof i små, mellemstore og store stationære og mobile kilder |
|
g) |
foranstaltninger til at begrænse luftforureningen ved hjælp af godkendelsesordningen i direktiv 2008/1/EF, på grundlag af de nationale planer i henhold til direktiv 2001/80/EF og ved hjælp af økonomiske instrumenter som skatter, afgifter eller emissionshandel |
|
h) |
hvor det er relevant, foranstaltninger til beskyttelse af børns eller andre sårbare befolkningsgruppers sundhed. |
(1) EFT L 76 af 6.4.1970, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/96/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 81).
(2) EFT L 365 af 31.12.1994, s. 24. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(3) EUT L 24 af 29.1.2008, s. 8.
(4) EFT L 59 af 27.2.1998, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/105/EF.
(5) EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.
(6) EFT L 85 af 29.3.1999, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 87).
(7) EFT L 121 af 11.5.1999, s. 13. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/33/EF (EUT L 191 af 22.7.2005, s. 59).
(8) EFT L 332 af 28.12.2000, s. 91.
(9) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 87.
(10) EUT L 191 af 22.7.2005, s. 59.
(11) EUT L 275 af 20.10.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 715/2007(EUT L 171 af 29.6.2007, s. 1).
BILAG XVI
OPLYSNINGER TIL BORGERNE
1. Medlemsstaterne sørger for offentliggørelse af ajourførte oplysninger om koncentrationerne af forurenende stoffer, der er omfattet af dette direktiv.
2. Koncentrationerne i luften forelægges som gennemsnitsværdier jf. de relevante midlingstider, der er fastsat i bilag VII og bilag XI-XIV. Oplysningerne skal mindst angive de niveauer, der overskrider luftkvalitetsmålsætninger, herunder grænseværdier, målværdier, informations- og varslingstærskelværdier og langsigtede målsætninger for de regulerede forurenende stoffer. De skal også omfatte en kortfattet vurdering vedrørende luftkvalitetsmålsætningerne og passende oplysninger med hensyn til virkninger på sundheden eller, i givet fald, plantevæksten.
3. Oplysningerne om koncentrationerne i luften af svovldioxid, nitrogendioxid, partikler (i det mindste PM10), ozon og carbonmonoxid opdateres mindst én gang om dagen og, hvor det er muligt, ajourføres oplysningerne hver time. Oplysninger om koncentrationerne af bly og benzen i form af en gennemsnitlig værdi for de seneste 12 måneder ajourføres hver tredje måned eller hver måned, hvor det er muligt.
4. Medlemsstaterne sørger for, at offentligheden får rettidige oplysninger om faktiske eller forudsagte overskridelser af varslingstærskler eller informationstærskler. Oplysningerne skal mindst omfatte:
|
a) |
oplysninger om observerede overskridelser:
|
|
b) |
prognose for den følgende eftermiddag/dag(e):
|
|
c) |
oplysninger om den berørte befolkningsgruppe, mulige sundhedsvirkninger og anbefalet adfærd
|
|
d) |
oplysninger om forebyggende foranstaltninger til nedbringelse af forureningen og/eller eksponering for den, angivelse af sektorer med de vigtigste kilder, anbefalede forholdsregler til at nedbringe emissionerne |
|
e) |
i forbindelse med forudsagte overskridelser tager medlemsstaterne skridt til at sikre, at der offentliggøres så nøjagtige oplysninger, som det er praktisk muligt. |
BILAG XVII
SAMMENLIGNINGSTABEL
|
Dette direktiv |
Direktiv 96/62/EF |
Direktiv 1999/30/EF |
Direktiv 2000/69/EF |
Direktiv 2002/3/EF |
|
Artikel 1 |
Artikel 1 |
Artikel 1 |
Artikel 1 |
Artikel 1 |
|
Artikel 2, nr. 1)-5) |
Artikel 2, nr. 1)-5) |
— |
— |
— |
|
Artikel 2, nr. 6) og 7) |
— |
— |
— |
— |
|
Artikel 2, nr. 8) |
Artikel 2, nr. 8) |
Artikel 2, nr. 7) |
— |
— |
|
Artikel 2, nr. 9) |
Artikel 2, nr. 6) |
— |
— |
Artikel 2, nr. 9) |
|
Artikel 2, nr. 10) |
Artikel 2, nr. 7) |
Artikel 2, nr. 6) |
— |
Artikel 2, nr. 11) |
|
Artikel 2, nr. 11) |
— |
— |
— |
Artikel 2, nr. 12) |
|
Artikel 2, nr. 12) og 13) |
— |
Artikel 2, nr. 13) og 14) |
Artikel 2, litra a) og b) |
— |
|
Artikel 2, nr. 14) |
— |
— |
— |
Artikel 2, nr. 10) |
|
Artikel 2, nr. 15) og 16) |
Artikel 2, nr. 9) og 10) |
Artikel 2, nr. 8) og 9) |
— |
Artikel 2, nr. 7) og 8) |
|
Artikel 2, nr. 17) og 18) |
— |
Artikel 2, nr. 11) og 12) |
— |
— |
|
Artikel 2, nr. 19)-23) |
— |
— |
— |
— |
|
Artikel 2, nr. 24) |
— |
Artikel 2, nr. 10) |
— |
— |
|
Artikel 2, nr. 25) og 26) |
Artikel 6, stk. 5 |
— |
— |
— |
|
Artikel 2, nr. 27) |
— |
— |
— |
Artikel 2, nr. 13) |
|
Artikel 2, nr. 28) |
— |
— |
— |
Artikel 2, nr. 3) |
|
Artikel 3, med undtagelse af stk. 1, litra f) |
Artikel 3 |
— |
— |
— |
|
Artikel 3, stk. 1, litra f) |
— |
— |
— |
— |
|
Artikel 4 |
Artikel 2, nr. 9) og 10), artikel 6, stk. 1 |
— |
— |
— |
|
Artikel 5 |
— |
Artikel 7, stk. 1 |
Artikel 5, stk. 1 |
— |
|
Artikel 6, stk. 1-4 |
Artikel 6, stk. 1-4 |
— |
— |
— |
|
Artikel 6, stk. 5 |
— |
— |
— |
— |
|
Artikel 7 |
— |
Artikel 7, stk. 2 og 3, med ændringer |
Artikel 5, stk. 2 og 3, med ændringer |
— |
|
Artikel 8 |
— |
Artikel 7, stk. 5 |
Artikel 5, stk. 5 |
— |
|
Artikel 9 |
— |
— |
— |
Artikel 9, stk. 1, første og andet afsnit |
|
Artikel 10 |
— |
— |
— |
Artikel 9, stk. 1, 2 og 3, med ændringer |
|
Artikel 11, stk. 1 |
— |
— |
— |
Artikel 9, stk. 4 |
|
Artikel 11, stk. 2 |
— |
— |
— |
— |
|
Artikel 12 |
Artikel 9 |
— |
— |
— |
|
Artikel 13, stk. 1 |
— |
Artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1, artikel 5, stk. 1, og artikel 6 |
Artikel 3, stk. 1, og artikel 4 |
— |
|
Artikel 13, stk. 2 |
— |
Artikel 3, stk. 2, og artikel 4, stk. 2 |
— |
— |
|
Artikel 13, stk. 3 |
— |
Artikel 5, stk. 5 |
— |
— |
|
Artikel 14 |
— |
Artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, med ændringer |
— |
— |
|
Artikel 15 |
— |
— |
— |
— |
|
Artikel 16 |
— |
— |
— |
— |
|
Artikel 17, stk. 1 |
— |
— |
— |
Artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 1 |
|
Artikel 17, stk. 2 |
— |
— |
— |
Artikel 3, stk. 2 og 3 |
|
Artikel 17, stk. 3 |
— |
— |
— |
Artikel 4, stk. 2 |
|
Artikel 18 |
— |
— |
— |
Artikel 5 |
|
Artikel 19 |
Artikel 10 med ændringer |
Artikel 8, stk. 3 |
— |
Artikel 6 med ændringer |
|
Artikel 20 |
— |
Artikel 3, stk. 4, og artikel 5, stk. 4, med ændringer |
— |
— |
|
Artikel 21 |
— |
— |
— |
— |
|
Artikel 22 |
— |
— |
— |
— |
|
Artikel 23 |
Artikel 8, stk. 1-4, med ændringer |
— |
— |
— |
|
Artikel 24 |
Artikel 7, stk. 3, med ændringer |
— |
— |
Artikel 7 med ændringer |
|
Artikel 25 |
Artikel 8, stk. 5, med ændringer |
— |
— |
Artikel 8 med ændringer |
|
Artikel 26 |
— |
Artikel 8 med ændringer |
Artikel 7 med ændringer |
Artikel 6 med ændringer |
|
Artikel 27 |
Artikel 11 med ændringer |
Artikel 5, stk. 2, andet afsnit |
— |
Artikel 10 med ændringer |
|
Artikel 28, stk. 1 |
Artikel 12, stk. 1, med ændringer |
— |
— |
— |
|
Artikel 28, stk. 2 |
Artikel 11 med ændringer |
— |
— |
— |
|
Artikel 28, stk. 3 |
— |
— |
— |
— |
|
Artikel 28, stk. 4 |
— |
Bilag IX med ændringer |
— |
— |
|
Artikel 29 |
Artikel 12, stk. 2 |
— |
— |
— |
|
Artikel 30 |
— |
Artikel 11 |
Artikel 9 |
Artikel 14 |
|
Artikel 31 |
— |
— |
— |
— |
|
Artikel 32 |
— |
— |
— |
— |
|
Artikel 33 |
Artikel 13 |
Artikel 12 |
Artikel 10 |
Artikel 15 |
|
Artikel 34 |
Artikel 14 |
Artikel 13 |
Artikel 11 |
Artikel 17 |
|
Artikel 35 |
Artikel 15 |
Artikel 14 |
Artikel 12 |
Artikel 18 |
|
Bilag I |
— |
Bilag VIII med ændringer |
Bilag VI |
Bilag VII |
|
Bilag II |
— |
Bilag V med ændringer |
Bilag III |
— |
|
Bilag III |
— |
Bilag VI |
Bilag IV |
— |
|
Bilag IV |
— |
— |
— |
— |
|
Bilag V |
— |
Bilag VII med ændringer |
Bilag V |
— |
|
Bilag VI |
— |
Bilag IX med ændringer |
Bilag VII |
Bilag VIII |
|
Bilag VII |
— |
— |
— |
Bilag I, bilag III, del II |
|
Bilag VIII |
— |
— |
— |
Bilag IV |
|
Bilag IX |
— |
— |
— |
Bilag V |
|
Bilag X |
— |
— |
— |
Bilag VI |
|
Bilag XI |
— |
Bilag I, del I, bilag II, del I, og bilag III (med ændringer); bilag IV (uændret) |
Bilag I, bilag II |
— |
|
Bilag XII |
— |
Bilag I, del II, bilag II, del II |
— |
Bilag II, del I |
|
Bilag XIII |
— |
Bilag I, del I, bilag II, del I |
— |
— |
|
Bilag XIV |
— |
— |
— |
— |
|
Bilag XV, del A |
Bilag IV |
— |
— |
— |
|
Bilag XV, del B |
— |
— |
— |
— |
|
Bilag XVI |
— |
Artikel 8 |
Artikel 7 |
Artikel 6 med ændringer |
ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN
Kommissionen noterer sig teksten til direktivet om luftkvalitet og renere luft for Europa, som Rådet og Europa-Parlamentet har vedtaget. Kommissionen konstaterer navnlig, at Europa-Parlamentet og medlemsstaterne i direktivets artikel 22, stk. 4, og betragtning 16 tillægger fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af luftforurenende emissioner ved kilden stor betydning.
Kommissionen er klar over, at emissionerne af skadelige luftforurenede stoffer skal mindskes, hvis der skal gøres væsentlige fremskridt hen imod de mål, der er opstillet i det sjette miljøhandlingsprogram. Kommissionens meddelelse om en temastrategi for luftforurening opstiller et stort antal mulige fællesskabsforanstaltninger. Der er siden vedtagelsen af strategien gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen af disse og andre foranstaltninger:
|
— |
Rådet og Parlamentet har allerede vedtaget ny lovgivning, der begrænser udstødningen fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer. |
|
— |
Kommissionen har vedtaget et forslag til ny lovgivning med sigte på at effektivisere Fællesskabets lovgivning om industriemissioner, herunder fra intensive landbrugsanlæg, og foranstaltninger med specielt sigte på mindre industrielle forbrændingskilder. |
|
— |
Kommissionen har vedtaget et forslag til ny lovgivning med sigte på at begrænse udstødningen fra motorer på tunge erhvervskøretøjer. |
|
— |
For 2008 har Kommissionen planer om nye lovgivningsforslag, som:
|
|
— |
Der gøres også forberedelser til at undersøge muligheden for:
|
|
— |
Kommissionen vil endvidere inden for rammerne af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) fortsat slå til lyd for mærkbare reduktioner i emissionerne fra skibe og har forpligtet sig til at fremsætte forslag til fællesskabsforanstaltninger, hvis IMO ikke som forudset fremsætter tilstrækkeligt ambitiøse forslag i 2008. |
Kommissionen holder imidlertid fast på sit initiativ om bedre lovgivning og kravet om, at nye forslag underbygges af en omfattende vurdering af virkninger og fordele. I overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab vil Kommissionen derfor fortsat vurdere, om det er nødvendigt at fremsætte nye lovgivningsforslag, idet den forbeholder sig ret til at afgøre, hvorvidt og hvornår det vil være hensigtsmæssigt at forelægge sådanne forslag.
ERKLÆRING FRA NEDERLANDENE
Nederlandene er altid gået ind for udvikling af en ambitiøs og effektiv europæisk luftkvalitetspolitik og vil fortsat gøre det fremover. Nederlandene er derfor glad for, at Rådet og Europa-Parlamentet er nået frem til et kompromis, og det lykønsker såvel Europa-Parlamentet som Kommissionen og formandskabet med det opnåede resultat. Med det nu vedtagne direktiv om luftkvalitet er der opnået fremskridt både for miljøet og for sundheden!
Som Nederlandene allerede påpegede ved udarbejdelsen af den fælles holdning, er luftkvaliteten i Nederlandene som følge af den grænseoverskridende karakter stærkt afhængig af en effektiv europæisk tilgang og vil drage stor fordel heraf. For Nederlandene har det været vigtigt, at direktivet er en velafbalanceret pakke af europæiske og nationale foranstaltninger kombineret med frister, der også gør målene realistiske. Kun da er det muligt for medlemsstaterne også virkelig at nå de ambitiøse mål, der er fastsat.
Nederlandene noterer sig med tilfredshed, at Kommissionen vil fremlægge fællesskabsforanstaltninger i god tid. Hvis målene skal nås i hele EU til tiden, er det nødvendigt med en forsvarlig europæisk politik baseret på forureningsforebyggelse ved kilden. Nederlandene peger i den forbindelse bl.a. på manglen på data og usikkerheden omkring emissioner og koncentrationer af især fine partikler (PM2,5). Nederlandene vil naturligvis gøre sit yderste for at opfylde målene i direktivet til den fastsatte tid. Med den viden, der foreligger på nuværende tidspunkt, skulle dette i det store hele være muligt. Nederlandene er i færd med at udvikle et nationalt samarbejdsprogram for luftkvalitet, som skal gøre det muligt at nå disse mål til den fastsatte tid også på de områder, hvor emissionsgrænserne endnu overskrides.
Nederlandene er glad for, at Rådet og Europa-Parlamentet kunne afslutte andenbehandlingen af direktivet om luftkvalitet så betids, at direktivet kan træde i kraft i begyndelsen af 2008. Det er vigtigt for vores nationale indsats, men også for indsatsen i landene omkring os. Nederlandene vil naturligvis arbejde energisk for at sikre, at det ved hjælp af det nationale samarbejdsprogram og alle de lokale og regionale foranstaltninger vil være muligt også virkelig at realisere de europæiske mål for luftkvaliteten.