EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007R1138

Kommissionens forordning (EF) nr. 1138/2007 af 1. oktober 2007 om godkendelse af en ny anvendelse af benzoesyre (VevoVitall) som fodertilsætningsstof (EØS-relevant tekst)

OJ L 256, 2.10.2007, p. 8–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 03 Volume 034 P. 108 - 110

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 05/11/2018; ophævet ved 32018R1550

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/1138/oj

2.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 256/8


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1138/2007

af 1. oktober 2007

om godkendelse af en ny anvendelse af benzoesyre (VevoVitall) som fodertilsætningsstof

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådanne godkendelser.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af det i bilaget til nærværende forordning opførte præparat. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af en ny anvendelse af præparatet benzoesyre (VevoVitall) som tilsætningsstof til foder til slagtesvin.

(4)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1730/2006 (2) blev det tilladt at anvende præparatet af benzoesyre (VevoVitall) til fravænnede smågrise.

(5)

Der er fremlagt nye oplysninger til støtte for en ansøgning om godkendelse til slagtesvin. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderede i sin udtalelse af 7. marts 2007, at benzoesyre (VevoVitall) ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet (3). Det blev endvidere konkluderet, at benzoesyre (VevoVitall) ikke udgør nogen anden risiko, der i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003 ville udelukke en godkendelse. Ifølge udtalelsen har anvendelsen af præparatet heller ikke skadelige virkninger på denne dyrekategori. EFSA anbefaler i sin udtalelse, at der træffes passende foranstaltninger vedrørende brugernes sikkerhed. EFSA mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. I udtalelsen fra EFSA gennemgås ligeledes den rapport om analysemetoden vedrørende fodertilsætningsstoffet, som er forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede EF-referencelaboratorium.

(6)

Vurderingen af præparatet viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »andre zootekniske tilsætningsstoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. oktober 2007.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 378/2005 (EUT L 59 af 5.3.2005, s. 8).

(2)  EUT L 325 af 24.11.2006, s. 9.

(3)  Udtalelse afgivet den 7. marts 2007 i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1831/2003 af Ekspertpanelet for Tilsætningsstoffer og Produkter eller Stoffer, der Anvendes i Foder, om sikkerheden og effektiviteten ved produktet VevoVitall (benzoesyre) som tilsætningsstof til foder til slagtesvin. EFSA Journal (2007) 457, s. 1-14.


BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

(handelsnavn)

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

Dyreart eller kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelsen gyldig til

mg/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: andre zootekniske tilsætningsstoffer (reduktion af urinens pH-værdi)

4d210

DSM Special Products

Benzoesyre

(VevoVitall)

 

Tilsætningsstoffets sammensætning:

Benzoesyre (≥ 99,9 %)

 

Aktivstoffets karakteristika:

Benzencarboxylsyre, phenylcarboxylsyre

C7H6O2

CAS-nr. 65-85-0

Maksimumsindhold:

Phthalsyre: ≤ 100 mg/kg

Biphenyl: ≤ 100 mg/kg

Tungmetaller: ≤ 10 mg/kg

Arsenik: ≤ 2 mg/kg

 

Analysemetode (1):

Omvendt fase-HPLC med diodearray-detektion (DAD)

Slagtesvin

5 000

10 000

I brugsvejledningen angives følgende:

 

Tilskudsfoder indeholdende benzoesyre må ikke gives rent til slagtesvin.

 

Tilskudsfoder til slagtesvin blandes grundigt med andre fodermidler i dagsrationen.

 

Brugersikkerhed: Der træffes foranstaltninger til at sikre, at tilsætningsstoffet afgiver så lidt indåndeligt støv som muligt. Der kan fås et sikkerhedsdatablad.

22.10.2017


(1)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på EF-referencelaboratoriets hjemmeside: www.irmm.jrc.be/crl-feed-additives


Top