6.2.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 32/130

(1)

Ved brev af 2. juni 2006 fra Kongeriget Danmarks faste repræsentation ved Den Europæiske Union underrettede den danske regering under henvisning til artikel 9, stk. 3, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 (1) Kommissionen om sine nationale bestemmelser om regulering af visse industrielle drivhusgasser, som den anser for nødvendige at opretholde efter vedtagelsen af denne forordning, samt om grundene hertil.

(2)

I dette brev påpeger den danske regering, at Kongeriget Danmark i overensstemmelse med artikel 9. stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 842/2006 har til hensigt at opretholde sine nationale bestemmelser, som er strengere end dem, der er fastsat i forordningen.

(3)

Det hedder i EF-traktatens artikel 95, stk. 4, at »Hvis en medlemsstat, efter at Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt at opretholde nationale bestemmelser, som er begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i artikel 30, eller som vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet, giver den Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og om grundene til deres opretholdelse.«

(4)

Ifølge artikel 95, stk. 6, bekræfter eller forkaster Kommissionen inden seks måneder efter meddelelsen de pågældende nationale bestemmelser efter at have konstateret, om de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, og om de udgør en hindring for det indre markeds funktion.

(5)

Formålet med forordning (EF) nr. 842/2006 om visse fluorholdige drivhusgasser (f-gasser) er at forebygge og standse emissionerne af visse f-gasser (HFC, PFC og SF6), der er omfattet af Kyoto-protokollen.

(6)

Forordningen rummer også et begrænset antal markedsførings- og anvendelsesrestriktioner, hvis der på fællesskabsplan findes alternativer til rimelige omkostninger, og hvis forbedring af indeslutning og genvinding ikke er mulig.

(7)

Forordningen har et dobbelt retsgrundlag, EF-traktatens artikel 175, stk. 1, hvad angår alle bestemmelser med undtagelse af artikel 7, 8 og 9, som bygger på EF-traktatens artikel 95 på grund af deres indvirkning på varers frie bevægelighed i EF's indre marked.

(8)

Forordningens artikel 9 rummer bestemmelser om markedsføring, og nærmere bestemt forbydes det at markedsføre en række produkter og udstyr, som indeholder, eller hvis drift afhænger af f-gasser, der er omfattet af forordningen. Det fastsættes i stk. 3, litra a), at medlemsstater, som inden den 31. december 2005 har vedtaget nationale foranstaltninger, der er strengere end dem, der følger af denne artikel, og som falder inden for denne forordnings anvendelsesområde, kan opretholde disse nationale foranstaltninger indtil den 31. december 2012. Ifølge stk. 3, litra b), skal Kommissionen underrettes om disse foranstaltninger og grundene hertil, og de skal være i overensstemmelse med traktaten.

(9)

Forordningen anvendes fra den 4. juli 2007 med undtagelse af artikel 9 og bilag II, der anvendes fra den 4. juli 2006.

(10)

De nationale bestemmelser, som Danmark har givet meddelelse om, blev indført ved bekendtgørelse nr. 552 af 2. juli 2002.

(11)

Bekendtgørelsen vedrører tre drivhusgasser, der er omfattet af Kyoto-protokollen, og de fleste af disse har et højt drivhuspotentiale: hydrofluorkarboner (HFC), perfluorkarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6).

(12)

I bekendtgørelsen fremsættes et generelt forbud mod import, salg og anvendelse af nye produkter, som indeholder de ovennævnte drivhusgasser, efter den 1. januar 2006, og import, salg og anvendelse af disse gasser, både nye og genvundne, forbydes ligeledes efter den 1. januar 2006.

(13)

Det generelle forbud mod nye produkter, som indeholder de pågældende f-gasser, ledsages af undtagelsesbestemmelser i bekendtgørelsens bilag I.

(14)

Miljøstyrelsen kan ifølge bekendtgørelsen »i ganske særlige tilfælde« tillade, at reglerne fraviges. Meddelelsen indeholder en beskrivelse af, hvornår en sådan undtagelsesproces i praksis kan tages op, og der peges f.eks. på uforudsete, uproportionalt alvorlige konsekvenser af forbuddet, situationer, hvor det konstateres, at der ikke findes alternativer, eller at alternativerne er uegnede, eller situationer, hvor det samlede udslip af drivhusgasser omregnet til CO2-ækvivalenter bliver mindre for et system, der indeholder f-gasser. Meddelelsen indeholder også en vejledning fra Miljøstyrelsen til aktører, der ønsker at ansøge om dispensation. I dette dokument anføres de kriterier, som Miljøstyrelsen anvender, når den skal give eller afslå en dispensation, samt en kortfattet gennemgang af de ansøgninger, der hidtil er indgivet, og Miljøstyrelsens tilsvarende beslutninger.

(15)

Ved brev af 26. oktober 2006 meddelte Kommissionen den danske regering, at den havde modtaget meddelelsen, og at den periode på seks måneder, som Kommissionen har til at undersøge den i henhold til artikel 95, stk. 6, startede den 9. juni 2006, dvs. dagen efter modtagelsen af meddelelsen.

(16)

Ved brev af 19. september 2006 underrettede Kommissionen de øvrige medlemsstater om meddelelsen og gav dem 30 dage til at fremsætte deres bemærkninger. Kommissionen offentliggjorde også en bekendtgørelse om meddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende  (2) for at underrette de øvrige interesserede parter om Danmarks nationale bestemmelser samt begrundelserne herfor.

(17)

Artikel 95, stk. 4, vedrører tilfælde, hvor en medlemsstat, efter at der er vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt at opretholde nationale bestemmelser, som er begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i artikel 30, eller som vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet.

(18)

Den danske meddelelse angår nationale bestemmelser, der afviger fra bestemmelserne i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 842/2006. Disse nationale bestemmelser blev vedtaget og trådte i kraft i 2002, altså før vedtagelsen af denne forordning.

(19)

Markedsføring af produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder visse f-gasser, er harmoniseret på EF-plan ved forordning (EF) nr. 842/2006, særlig artikel 9 og bilag II.

(20)

Den danske bekendtgørelse er mere vidtgående end bestemmelserne i forordning (EF) nr. 842/2006, idet den indeholder et generelt forbud mod import, salg og anvendelse af nye produkter, der indeholder f-gasser, efter den 1. januar 2006, samt et forbud mod import, salg og anvendelse af f-gasser, både nye og genvundne, efter den 1. januar 2006, mens forordningen indeholder et begrænset forbud mod markedsføring, eftersom det kun gælder for produkter opført i bilag II.

(21)

I medfør af ovenstående, herunder artikel 9, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 842/2006 skal medlemsstaterne underrette Kommissionen om deres foranstaltninger og om grundene hertil. Disse foranstaltninger skal være i overensstemmelse med traktaten.

(22)

Foreneligheden med bestemmelserne undersøges ved hjælp af proceduren i artikel 95, stk. 4, og artikel 95, stk. 6, under hensyntagen til forordning (EF) nr. 842/2006. Det fastsættes i artikel 95, stk. 4, at meddelelsen skal ledsages af en beskrivelse af begrundelserne i relation til et eller flere af de vigtige behov, hvortil der henvises i artikel 30, eller i relation til miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet.

(23)

På baggrund af ovenstående mener Kommissionen, at den anmodning, som Danmark har indgivet med henblik på at få tilladelse til at opretholde sine nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, kan accepteres efter EF-traktatens artikel 95, stk. 4.

(24)

I henhold til EF-traktatens artikel 95, stk. 4, og stk. 6, første afsnit, skal Kommissionen forvisse sig om, at alle betingelser for, at en medlemsstat kan opretholde sine nationale bestemmelser, som afviger fra en fællesskabsharmoniseringsforanstaltning, der er omhandlet i denne artikel, er til stede. De nationale bestemmelser skal navnlig være begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i artikel 30, eller som vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet, må ikke være et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne og må ikke udgøre en urimelig eller unødvendig hindring for det indre markeds funktion.

(25)

Når Kommissionen undersøger, om de nationale foranstaltninger, der er givet meddelelse om i henhold til artikel 95, stk. 4, er berettigede, skal den basere sig på de »grunde«, der er fremført af den medlemsstat, der har givet meddelelsen. Dette betyder, at i henhold til bestemmelserne i EF-traktaten ligger ansvaret for at bevise, at de nationale foranstaltninger er berettigede, hos den anmodende medlemsstat, som ønsker at opretholde dem.

(26)

Det er op til den medlemsstat, der har givet meddelelsen, at fremføre tilstrækkelige begrundelser, kendsgerninger og videnskabelige beviser, således at den kan få tilladelse til at opretholde en strengere national lovgivning. Det er således i medlemsstatens interesse at vedlægge meddelelsen alle materielle eller juridiske elementer, som kan støtte anmodningen (3). Manglende medtagelse af sådanne elementer i meddelelsen medfører, at Kommissionen anser meddelelsen for ubegrundet.

(27)

Som begrundelse for opretholdelsen af deres nationale bestemmelser har de danske myndigheder forelagt en redegørelse, som indeholder følgende begrundelser.

(28)

Bekendtgørelse nr. 552 af 2. juli 2002 vedrører regulering af visse industrielle drivhusgasser (HFC'er, PFC'er og SF6), som alle er kraftige drivhusgasser. F.eks. svarer 1 kg af de to mest anvendte HFC-gasser i Danmark (HFC-134a og HFC-404A) til henholdsvis 1 200 og 3 780 kg CO2, mens 1 kg SF6 svarer til over 22 000 kg CO2.

(29)

I henhold til Kyoto-protokollen forpligtede EU sig samlet til at nedbringe udslippet fra medlemsstaterne med mindst 8 % i 2008-2012 sammenlignet med 1990. Ved de efterfølgende forhandlinger i EU [Rådets beslutning 2002/358/EF af 25. april 2002 om godkendelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, byrdefordelingsaftalen (4)] har Danmark forpligtet sig til at nedbringe det samlede danske udslip med 21 % i denne periode.

(30)

I deres meddelelse anfører de danske myndigheder målsætningen om miljøbeskyttelse og især behovet for med alle mulige midler at nå målet for nedbringelse af udslip af drivhusgasser som fastlagt i beslutning 2002/358/EF.

(31)

For så vidt angår denne bekendtgørelse er målet at bidrage til nedbringelsen af udslippet af drivhusgasser gennem forebyggelse af udslip af fluorholdige drivhusgasser.

(32)

De danske myndigheder påpeger, at formålet med den danske bekendtgørelse om industrielle drivhusgasser er at begrænse anvendelsen og dermed udslippet af de industrielle drivhusgasser mest muligt, således at Danmark kan bidrage til at nedsætte udslippet af disse og derved leve op til de forpligtelser, der er indgået i international sammenhæng. De danske myndigheder mener, at de ambitiøse mål for nedbringelse af udslip af drivhusgasser, som Danmark forpligtede sig til at nå i henhold til beslutning 2002/358/EF, nødvendiggør en samlet indsats over for alle kilder til udslip af drivhusgasser.

(33)

HFC bruges i Danmark hovedsageligt som kølemidler i køleanlæg. PFC bruges ikke mere i Danmark. SF6 anvendtes tidligere i støjisolerende termoruder og inden for elsektoren i visse afbrydere. I dag er kun den sidstnævnte anvendelse aktuel med kun ganske få tons om året.

(34)

I deres meddelelse henviser de danske myndigheder til fremskrivninger uden regulering, som viser en fordobling i 2010 svarende til et udledningsniveau, der er 0,5- 0,7 mio. t CO2-ækvivalenter højere end med de anmeldte lovgivningsforanstaltninger.

(35)

De danske myndigheder anfører, at de principper, der med forordning (EF) nr. 842/2006 er indført på fællesskabsplan for at nedbringe udslippene gennem indeslutning, blev indført i den danske lovgivning for over 50 år siden, og siden da har været gældende for anvendelser af f-gasser og derfor sandsynligvis ikke vil medføre yderligere nedbringelser.

(36)

I sin meddelelse giver Danmark en kort beskrivelse af nogle af de anvendelsesområder, hvor der er udviklet alternative løsninger, og som derfor er medtaget i den danske regulering. Set med danske øjne er det tydeligt, at der findes alternativer til de industrielle drivhusgasser i de anvendelser, der blev forbudt fra 1. januar 2006 eller bliver forbudt fra 1. januar 2007.

(37)

Det generelle forbud mod import, salg og anvendelse af nye produkter, der indeholder f-gasser, er ledsaget af en række undtagelser, som er nærmere angivet i bilag I til bekendtgørelsen. Disse undtagelser vedrører en række meget specifikke anvendelser, og er for en række mere almindelige anvendelser baseret på mængden af drivhusgasser, der anvendes i de respektive systemer, hvorved f.eks. køleanlæg, varmepumper eller airconditionanlæg med fyldninger mellem 0,5 kg og 10 kg samt kølesystemer til varmegenvinding med en fyldning mindre end eller lig med 50 kg er undtaget. Produkter til anvendelse om bord på skibe og til militær anvendelse samt anvendelse af SF6 i højspændingsanlæg er undtaget.

(38)

Foruden ovennævnte undtagelser indeholder den danske bekendtgørelse en mulighed for »i ganske særlige tilfælde« at dispensere fra det generelle forbud. Formålet med dispensationsadgangen er at forhindre, at forbuddet i konkrete tilfælde får uproportionalt alvorlige konsekvenser (i tilfælde, der ikke var forudset ved bekendtgørelsens udstedelse, i specifikke situationer, hvor installationen af køleudstyr baseret på alternativerne til HFC vil påføre installatør/ejer ekstraordinære og urimelige ekstraomkostninger, eller i situationer, hvor den samlede emission af drivhusgasser omregnet til CO2-ækvivalenter vil være lavere for et system indeholdende f-gasser).

(39)

Dispensationsadgangen skal anvendes således, at den miljømæssige forbedring med forbuddet opnås på den bedste og mest effektive måde ud fra et miljømæssigt synspunkt, herunder ud fra et energimæssigt synspunkt.

(40)

Ifølge paragraf 8 i Lov om kemiske stoffer og produkter, nr. 21 af 16.1.1996 gælder forbuddet ikke import, produktion og salg af produkter udelukkende til eksport.

(41)

Det er således ikke forbudt at importere industrielle drivhusgasser til produktion af et givet produkt, der skal eksporteres.

(42)

Den danske regering er af den opfattelse, at den danske bekendtgørelse har til formål at beskytte miljøet, og at den er nødvendig og proportional i forhold til forebyggelse og nedbringelse af udledninger af fluorholdige gasser. Den mener derfor, at den er i overensstemmelse med traktaten.

(43)

Efter at have gennemgået de oplysninger, der er indsendt af Danmark, mener Kommissionen, at anmodningen om at opretholde strengere foranstaltninger end dem, der er indeholdt i forordning (EF) nr. 842/2006, kan anses for at være i overensstemmelse med traktaten af følgende grunde.

(44)

Bekendtgørelsen er et led i en bredere strategi, som Danmark har indført for at opfylde sit mål for nedbringelse af udledninger i henhold til Kyoto-protokollen og den efterfølgende byrdefordelingsaftale, som er vedtaget på fællesskabsplan. Ifølge denne fællesskabsordning skal Danmark nedbringe sine udledninger af drivhusgasser med 21 % i perioden 2008-2012 sammenlignet med referenceåret 1990.

(45)

I betragtning af ovenstående er Danmark ved at indføre en klimastrategi, der skal opfylde dets forpligtelser, og som omfatter alle kilder til udslip af drivhusgasser. Foranstaltninger vedrørende f-gasser er derfor et led i den samlede danske indsats for at opfylde landets forpligtelser. Det skal bemærkes, at udslippene af disse f-gasser anslås at fordobles i 2010 uden yderligere regulering med stigende brug af køling og også som et resultat af den kommende udfasning af HCFC'er fra køling i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 af 29. juni 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (5).

(46)

Forordning (EF) nr. 842/2006 forventes at resultere i store nedbringelser af udslip af f-gasser i hele Fællesskabet, først og fremmest i de medlemsstater, hvor der endnu ikke er indført hensigtsmæssige foranstaltninger til nedbringelse af emissionerne af f-gasser, især gennem foranstaltninger, der tager sigte på at forbedre indeslutning og genvinding af f-gasser i bestemte anvendelser. Den danske lovgivning indførte imidlertid allerede tilsvarende bestemmelser (indeslutningspolitik baseret på bl.a. obligatoriske uddannelsesprogrammer, regelmæssig kontrol af lækager) for over 50 år siden, og disse har derefter været gældende for anvendelser indeholdende f-gasser, og det er derfor ikke sandsynligt, at de vil medføre yderligere nedbringelser, som i væsentlig grad kan modvirke den forventede stigning i det danske udslip af f-gasser.

(47)

På baggrund af ovenstående mener Kommissionen, at den miljømæssige begrundelse, som Danmark har givet, nemlig nedbringelse og forebyggelse af fluorholdige gasudslip, er gyldig.

(48)

På denne baggrund og for yderligere at nedbringe og forebygge udslip af f-gasser besluttede Danmark allerede i 2002 at indføre selektive markedsføringsforbud for nyt udstyr. Udvælgelsen var baseret på undersøgelser, som bl.a. skulle kontrollere eksistensen af og adgangen til alternativer, der er fri for f-gasser.

(49)

Baseret på disse undersøgelser indeholder bekendtgørelsen et generelt forbud mod import, salg og anvendelse af nye produkter indeholdende f-gasser fra den 1. januar 2006 med et stort antal undtagelser og dispensationer, hvorved visse produkter og visse typer udstyr automatisk undtages eller kan undtages på visse betingelser, eller hvorved tidsplanen for forbuddet fremskyndes eller udskydes. Bilag I til bekendtgørelsen indeholder specifikke undtagelser for et antal meget specifikke anvendelser (f.eks. medicinske spraydåser, laboratorieudstyr) og for nogle mere almindelige anvendelser, undtagelser, som er baseret på mængden af fluorholdige gasser, der anvendes i de respektive systemer; dermed undtages køleanlæg, varmepumper eller airconditionanlæg med fyldninger mellem 0,15 kg og 10 kg samt kølesystemer til varmegenvinding med en fyldning mindre end eller lig 50 kg. Produkter til anvendelse om bord på skibe og til militær anvendelse samt anvendelse af SF6 i højspændingsanlæg er ligeledes undtaget.

(50)

Bekendtgørelsen indeholder endvidere en adgang til, at Miljøstyrelsen »i ganske særlige tilfælde« kan give undtagelser, nemlig i tilfælde, som ikke kunne forudses, da bekendtgørelsen trådte i kraft, i situationer, hvor det viser sig, at der ikke findes alternativer, eller disse ikke er egnede, eller i situationer, hvor den samlede emission af drivhusgasser (herunder »direkte emissioner« som følge af energiforbrug) omregnet til CO2-ækvivalenter ville være beviseligt lavere for et system indeholdende f-gasser.

(51)

Den procedure, som Miljøstyrelsen anvender, er beskrevet tydeligt, og det samme gælder for de kriterier, der ligger til grund for beslutningerne om at give eller afslå dispensation. Disse kriterier tager højde for proportionalitetsprincippet.

(52)

I den sammenhæng skal det påpeges, at den danske bekendtgørelse tillader brug af f-gasser til servicering og vedligeholdelse af eksisterende udstyr, således at unødig udskiftning af udstyr undgås.

(53)

Samtidig med at det konstateres, at bekendtgørelsen har betydning for den frie omsætning af varer inden for Fællesskabet, drager Kommissionen ikke desto mindre på grundlag af ovenstående analyse den konklusion, at bekendtgørelsen er berettiget ud fra et miljømæssigt synspunkt og tager hensyn til de påtænkte forbuds indvirkning på det indre marked, og derudover rummer mulighed for at give individuelle dispensationer.

(54)

Der skal også gøres opmærksom på, at artikel 9, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 842/2006 kun tillader nationale foranstaltninger at blive opretholdt indtil den 31. december 2012, og eftersom der i meddelelsen fra Kongeriget Danmark henvistes til denne artikel i forordningen, følger det, at bekendtgørelsen gælder i en begrænset periode.

(55)

Ifølge EF-traktatens artikel 95, stk. 6 bekræfter eller forkaster Kommissionen de pågældende nationale bestemmelser efter at have konstateret, om de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne.

(56)

Der gøres opmærksom på, at en anmodning efter EF-traktatens artikel 95, stk. 4, skal vurderes på baggrund af de betingelser, der er fastlagt i såvel dette stykke som i stk. 6 i denne artikel. Hvis en af disse betingelser ikke er opfyldt, skal anmodningen afvises, uden at det er nødvendigt at undersøge de øvrige betingelser.

(57)

De nationale bestemmelser, der er givet meddelelse om, er generelle og gælder for såvel nationale som importerede produkter. Der er ikke noget, der tyder på, at de bestemmelser, der er givet meddelelse om, kan anvendes som et middel til vilkårlig forskelsbehandling mellem økonomiske aktører i Fællesskabet.

(58)

Målsætningen for bekendtgørelsen er miljøbeskyttelse, og der er ikke noget, der tyder på, at bekendtgørelsen — med hensyn til intention eller gennemførelse — skulle resultere i en vilkårlig forskelsbehandling eller skjult handelsbegrænsning.

(59)

I betragtning af de miljømæssige risici, der er forbundet med anvendelsen af visse f-gasser, finder Kommissionen, at der ikke er noget, der tyder på, at de nationale bestemmelser, som er meddelt af de danske myndigheder, udgør en urimelig hindring for det indre markeds funktion i forhold til de forfulgte mål.

(60)

I lyset af ovenstående, og under hensyntagen til bemærkninger fra medlemsstaterne og andre tredjeparter om meddelelsen fra de danske myndigheder, mener Kommissionen, at den anmodning, som Danmark indsendte den 2. juni 2006 om tilladelse til indtil den 31. december 2012 at opretholde sin nationale lovgivning, som er strengere end forordning (EF) nr. 842/2006 med hensyn til markedsføring af produkter og udstyr indeholdende, eller hvis funktion afhænger af, f-gasser, kan accepteres.

Kommissionen finder desuden, at de nationale bestemmelser:

Kommissionen mener derfor, at de kan godkendes —