1.

Kommissionen og Office vétérinaire fédéral meddeler hinanden, hvis de har til hensigt at iværksætte nødvaccination. I yderste nødsfald meddeles det, hvilken afgørelse der er truffet, og hvilke regler der gælder for iværksættelsen af den. Under alle omstændigheder føres der hurtigst muligt konsultationer i Den Blandede Veterinærkomité.

2.

I henhold til artikel 97 i bekendtgørelse om epizootier har Schweiz en beredskabsplan, der er offentliggjort på Office vétérinaire fédéral's websted.

3.

Det fælles referencelaboratorium til identifikation af mund- og klovesygevirus er: The Institute for Animal Health, Pirbright Laboratory, England. Schweiz afholder de udgifter, som påhviler landet til de foranstaltninger, som følger af denne udpegning. Laboratoriets funktioner og opgaver er beskrevet i bilag XVI til direktiv 2003/85/EF.

1.

Kommissionen og Office vétérinaire fédéral meddeler hinanden, hvis de har til hensigt at iværksætte nødvaccination. Der føres hurtigst muligt konsultationer i Den Blandede Veterinærkomité.

2.

I henhold til artikel 117, stk. 5, i bekendtgørelse om epizootier udsteder Office vétérinaire fédéral om nødvendigt tekniske gennemførelsesbestemmelser om stempling og behandling af kød fra beskyttelses- og overvågningszoner.

3.

I henhold til artikel 121 i bekendtgørelse om epizootier forpligter Schweiz sig til at iværksætte en plan for udryddelse af klassisk svinepest hos vildsvin i overensstemmelse med artikel 15 og 16 i direktiv 2001/89/EF. Der føres hurtigst muligt konsultationer i Den Blandede Veterinærkomité.

4.

I henhold til artikel 97 i bekendtgørelse om epizootier har Schweiz en beredskabsplan, der er offentliggjort på Office vétérinaire fédéral's websted.

5.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. især artikel 21 i direktiv 2001/89/EF og artikel 57 i lov om epizootier.

6.

I henhold til artikel 89, stk. 2, i bekendtgørelse om epizootier udsteder Office vétérinaire fédéral om nødvendigt tekniske gennemførelsesbestemmelser for serologisk kontrol af svin i beskyttelses- og overvågningszoner i overensstemmelse med kapitel IV i bilaget til beslutning 2002/106/EF (EFT L 39 af 9.2.2002, s. 71).

7.

Det fælles referencelaboratorium for klassisk svinepest er: Institut für Virologie der Tierärztlichen Hochschule Hannover, 15 Bünteweg 17, D-30559 Hannover, Tyskland. Schweiz afholder de udgifter, som påhviler landet til de foranstaltninger, som følger af denne udpegning. Laboratoriets funktioner og opgaver er beskrevet i bilag IV til direktiv 2001/89/EF.

1.

EF-referencelaboratoriet for afrikansk svinepest er: Centro de Investigación en Sanidad Animal, 28130 Valdeolmos (Madrid), Spanien. Schweiz afholder de udgifter, som påhviler landet til de foranstaltninger, som følger af denne udpegning. Laboratoriets funktioner og opgaver er beskrevet i bilag V til direktiv 2002/60/EF.

2.

I henhold til artikel 97 i bekendtgørelse om epizootier har Schweiz en beredskabsplan, der er offentliggjort på Office vétérinaire fédéral's websted.

3.

I henhold til artikel 89, stk. 2, i bekendtgørelse om epizootier udsteder Office vétérinaire fédéral om nødvendigt tekniske gennemførelsesbestemmelser i overensstemmelse med bestemmelserne i beslutning 2003/422/EF (EUT L 143 af 11.6.2003, s. 35), for så vidt angår diagnosticeringsprocedurerne for afrikansk svinepest.

4.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. især artikel 20 i direktiv 2002/60/EF og artikel 57 i lov om epizootier.

1.

Hvis der i Schweiz udvikler sig en epizooti, som er af særlig alvorlig karakter, mødes Den Blandede Veterinærkomité for at undersøge situationen. De schweiziske myndigheder forpligter sig til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige på baggrund af resultaterne af undersøgelsen.

2.

Det fælles referencelaboratorium for hestepest er: Laboratorio de Sanidad y Producción Animal, Ministerio de Agricultura, Pesca y Alimentación, 28110 Algete (Madrid), Spanien. Schweiz afholder de udgifter, som påhviler landet til de foranstaltninger, som følger af denne udpegning. Laboratoriets funktion og opgaver er beskrevet i bilag III til direktiv 92/35/EØF.

3.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. især artikel 16 i direktiv 92/35/EØF og artikel 57 i lov om epizootier.

4.

I henhold til artikel 97 i bekendtgørelse om epizootier har Schweiz en beredskabsplan, der er offentliggjort på Office vétérinaire fédéral's websted.

1.

Det fælles referencelaboratorium for aviær influenza er: Central Veterinary Laboratory, New Haw, Weybridge, Surrey KT15 3NB, Det Forenede Kongerige. Schweiz afholder de udgifter, som påhviler landet til de foranstaltninger, som følger af denne udpegning. Laboratoriets funktion og opgaver er beskrevet i bilag V til direktiv 92/40/EØF og i bilag VII, punkt 2, til direktiv 2005/94/EF.

2.

I henhold til artikel 97 i bekendtgørelse om epizootier har Schweiz en beredskabsplan, der er offentliggjort på Office vétérinaire fédéral's websted.

3.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. især artikel 18 i direktiv 92/40/EØF, artikel 60 i direktiv 2005/94/EF og artikel 57 i lov om epizootier.

1.

Det fælles referencelaboratorium for Newcastle disease er: Central Veterinary Laboratory, New Haw, Weybridge, Surrey KT15 3NB, Det Forenede Kongerige. Schweiz afholder de udgifter, som påhviler landet til de foranstaltninger, som følger af denne udpegning. Laboratoriets funktioner og opgaver er beskrevet i bilag V til direktiv 92/66/EØF.

2.

I henhold til artikel 97 i bekendtgørelse om epizootier har Schweiz en beredskabsplan, der er offentliggjort på Office vétérinaire fédéral's websted.

3.

De oplysninger, der omhandles i artikel 17 og 19 i direktiv 92/66/EØF, sorterer under Den Blandede Veterinærkomité.

4.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. især artikel 22 i direktiv 92/66/EØF og artikel 57 i lov om epizootier.

1.

For øjeblikket er lakseopdræt ikke tilladt, og arten findes ikke i Schweiz. Schweiz betragter infektiøs lakseanæmi som en sygdom, der skal udryddes, jf. bekendtgørelse om epizootier.

2.

For øjeblikket opdrættes der ikke flade østers i Schweiz. Hvis der udbryder bonamiose eller marteiliose, forpligter Office vétérinaire fédéral sig til at træffe de nødvendige hasteforanstaltninger i overensstemmelse med EF-reglerne på grundlag af artikel 57 i lov om epizootier.

3.

I de tilfælde, der er nævnt i artikel 7 i direktiv 93/53/EØF, foregår underretningen i Den Blandede Veterinærkomité.

4.

Det fælles referencelaboratorium for sygdomme hos fisk er: Statens Veterinære Serumlaboratorium, Landbrugsministeriet, Hangøvej 2, 8200 Århus, Danmark. Schweiz afholder de udgifter, som påhviler landet til de foranstaltninger, som følger af denne udpegning. Laboratoriets funktioner og opgaver er beskrevet i bilag C til direktiv 93/53/EØF.

5.

I henhold til artikel 97 i bekendtgørelse om epizootier har Schweiz en beredskabsplan, der er offentliggjort på Office vétérinaire fédéral's websted.

6.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. især artikel 16 i direktiv 93/53/EØF, artikel 8 i direktiv 95/70/EF og artikel 57 i lov om epizootier.

7.

I de tilfælde, der er nævnt i artikel 5 i direktiv 95/70/EØF, foregår underretningen i Den Blandede Veterinærkomité.

8.

EF-referencelaboratoriet for sygdomme hos bløddyr er: Laboratoire IFREMER, BP 133, 17390 La Tremblade, Frankrig. Schweiz afholder de udgifter, som påhviler landet til de foranstaltninger, som følger af denne udpegning. Laboratoriets funktioner og opgaver er beskrevet i bilag B til direktiv 95/70/EØF.

1.

EF-referencelaboratoriet for transmissible spongiforme encephalopatier er: The Veterinary Laboratories Agency, Woodham Lane, New Haw, Addlestone, Surrey KT15 3NB, Det Forenede Kongerige. Schweiz afholder de udgifter, som påhviler landet til de foranstaltninger, som følger af denne udpegning. Laboratoriets funktioner og opgaver er beskrevet i kapitel B i bilag X til forordning (EF) nr. 999/2001.

2.

I henhold til artikel 57 i lov om epizootier har Schweiz en beredskabsplan for gennemførelse af foranstaltningerne til bekæmpelse af TSE.

3.

I henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 999/2001 indføres der i EF's medlemsstater officielle begrænsninger med hensyn til flytning af ethvert dyr, som mistænkes for at være smittet med en TSE, indtil resultaterne af en klinisk og epidemiologisk undersøgelse, der udføres af den kompetente myndighed, er kendt, eller dyret aflives med henblik på laboratorieundersøgelse under officielt tilsyn.

I henhold til artikel 179b og 180a i bekendtgørelse om epizootier forbyder Schweiz slagtning af dyr, der er mistænkt for at være smittet med en transmissibel spongiform encephalopati. Dyr under mistanke skal slås ned uden blodsudgydelse og forbrændes, og deres hjerne skal undersøges på det schweiziske referencelaboratorium for TSE.

I henhold til artikel 10 i bekendtgørelse om epizootier identificerer Schweiz kvæg ved hjælp af et permanent identifikationssystem, så hvert enkelt kreaturs mor og oprindelsesbesætning kan spores, og det kan fastslås, at dyrene ikke er direkte afkom af hundyr, der mistænkes for at være smittet med, eller køer, der er smittet med TSE.

I henhold til artikel 179c i bekendtgørelse om epizootier slår Schweiz dyr, der er smittet med BSE, og afkom af køer, som er smittet med BSE, og som er født inden for de sidste to år, før diagnosen blev stillet, ned. Siden den 1. juli 1999 er der også foretaget slagtning af hele kohorter (i perioden fra den 14. december 1996 til den 30. juni 1999 slagtedes der hele besætninger).

4.

I henhold til artikel 180b i bekendtgørelse om epizootier slår Schweiz dyr, der er smittet med scrapie, deres mødre, direkte afkom af smittede mødre samt alle andre får og alle andre geder i flokken ned, med undtagelse af:

Hvis det drejer sig om racer bestående af få dyr, kan man i undtagelsestilfælde undlade at slå flokken ned. I så fald sættes flokken under officielt veterinærtilsyn i 2 år, og der foretages en klinisk undersøgelse af dyrene i flokken to gange om året. Hvis der i denne periode er dyr, der sendes til slagtning, undersøges deres hoveder og tonsiller på referencelaboratoriet for transmissible spongiforme encephalopatier.

Disse foranstaltninger revideres ud fra resultaterne af sundhedsovervågningen af dyrene. Overvågningsperioden forlænges især i tilfælde af, at der påvises et nyt tilfælde af sygdom i flokken.

Hvis man finder BSE hos et får eller en ged, forpligter Schweiz sig til at anvende foranstaltningerne i bilag VII til forordning (EF) nr. 999/2001.

5.

I henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 999/2001 forbyder EF's medlemsstater, at husdyr, der holdes, opfedes eller opdrættes med henblik på produktion af fødevarer, fodres med forarbejdede animalske proteiner. EF's medlemsstater håndhæver et totalforbud mod at anvende animalske proteiner i foder til drøvtyggere.

I henhold til artikel 18 i bekendtgørelse om bortskaffelse af animalske biprodukter (OESPA) har Schweiz indført totalforbud mod at anvende animalske proteiner i foder til husdyr, og dette forbud trådte i kraft den 1. januar 2001.

6.

I henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 999/2001 og i henhold til kapitel A i bilag III til samme forordning gennemfører EF's medlemsstater et årligt program for overvågning af BSE. Planen indbefatter en hurtigtest for BSE, som skal foretages på alle kreaturer på over 24 måneder, der nødslagtes, er døde på bedriften eller konstateret syge ved det levende syn, og på alle dyr på over 30 måneder, der slagtes til konsum.

De hurtigtest for BSE, som Schweiz anvender, er nævnt i kapitel C i bilag X til forordning (EF) nr. 999/2001.

I henhold til artikel 179 i bekendtgørelse om epizootier foretager Schweiz obligatorisk en hurtigtest for BSE på alle kreaturer på over 30 måneder, der nødslagtes, er døde på bedriften eller konstateret syge ved det levende syn, og på en stikprøve af de kreaturer på over 30 måneder, der slagtes til konsum. Endvidere gennemfører de erhvervsdrivende et frivilligt program for overvågning af kreaturer på over 20 måneder, der slagtes til konsum.

7.

I henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 999/2001 og i henhold til kapitel A i bilag III til samme forordning gennemfører EF's medlemsstater et årligt program for overvågning af scrapie.

I henhold til bestemmelserne i artikel 177 i bekendtgørelsen om epizootier har Schweiz indført et program til overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier hos får og geder på over 12 måneder. Dyr, der nødslagtes, er døde på bedriften eller konstateret syge ved det levende syn, og dyr, der slagtes til konsum, er blevet undersøgt i perioden fra juni 2004 til juli 2005. Da alle prøver har vist sig at være negative, for så vidt angår BSE, foregår der fortsat en overvågning på stikprøvebasis af de klinisk mistænkte dyr, de nødslagtede dyr og de dyr, der er døde på bedriften.

Anerkendelse af ligheden af lovgivningerne på området for overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier hos får og geder vil blive taget op til fornyet overvejelse i Den Blandede Veterinærkomité.

8.

De oplysninger, der omhandles i artikel 6 og i kapitel B i bilag III og i bilag IV (3.III) til forordning (EF) nr. 999/2001, skal meddeles Den Blandede Veterinærkomité.

9.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. især artikel 21 i forordning (EF) nr. 999/2001 og artikel 57 i lov om epizootier.

1.

Siden den 1. januar 2003 har Schweiz i henhold til bekendtgørelse af 20. november 2002 om tilskud til dækning af omkostningerne ved bortskaffelse af animalsk affald i 2003 (RS 916.406) indført et tilskud til bedrifter, hvor der fødes kvæg, og slagterier, hvor der slagtes kvæg, når de overholder den gældende lovgivnings procedurer for anmeldelse af flytninger af dyr.

2.

I henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 999/2001 og i henhold til punkt 1 i bilag XI til samme forordning fjerner og destruerer EF's medlemsstater specificeret risikomateriale.

På listen over specificeret risikomateriale, der fjernes hos kvæg, står kraniet uden underkæbe og med hjerne og øjne og rygmarv fra kvæg på over 12 måneder, rygsøjlen uden halens ryghvirvler, lænde-, bryst- og halshvirvlernes torn- og tværtappe og crista sacralis mediana og korsbensvingerne, men inklusive dorsalrodsganglier og rygmarv fra kvæg på over 24 måneder samt tonsillerne, tarmene fra duodenum til rektum og mesenterium fra kvæg uanset alder.

På listen over specificeret risikomateriale, der fjernes hos får og geder, står kraniet med hjerne og øjne, tonsiller og rygmarv fra får og geder på over 12 måneder, eller som har en frembrudt, blivende fortand, samt milt og ileum fra får og geder uanset alder.

I henhold til artikel 179d i bekendtgørelse om epizootier og artikel 4 i bekendtgørelse om animalske fødevarer sørger Schweiz for at fjerne specificeret risikomateriale fra fødevare- og foderkæden. På listen over specificeret risikomateriale, der fjernes hos kvæg, står bl.a. rygsøjlen på dyr på over 30 måneder, tonsiller, tarmene fra duodenum til rektum og mesenterium fra dyr uanset alder.

I henhold til artikel 180c i bekendtgørelse om epizootier og artikel 4 i bekendtgørelse om animalske fødevarer sørger Schweiz for at fjerne specificeret risikomateriale fra fødevare- og foderkæden. På listen over specificeret risikomateriale, der fjernes hos får og geder, står bl.a. hjernen med hjerneskal, rygmarv med dura mater og tonsiller fra dyr på over 12 måneder, eller som har en frembrudt, blivende fortand, milt og ileum fra dyr uanset alder.

3.

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 fastsættes sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum i EF-medlemsstaterne.

I henhold til artikel 13 i bekendtgørelse om bortskaffelse af animalsk affald forbrænder Schweiz animalsk affald i kategori 1, herunder specificeret risikomateriale og dyr, der er døde på bedriften.

1.

EF-referencelaboratoriet for bluetongue hos får er: AFRC, Institute for Animal Health, Pirbright Laboratory, Ash Road, Pirbright, Woking, Surrey GU24ONF, Det Forenede Kongerige. Schweiz afholder de udgifter, som påhviler landet til de foranstaltninger, som følger af denne udpegning. Laboratoriets funktioner og opgaver er beskrevet i bilag II, kapitel B, til direktiv 2000/75/EF.

2.

I henhold til artikel 97 i bekendtgørelse om epizootier har Schweiz en beredskabsplan, der er offentliggjort på Office vétérinaire fédéral's websted.

3.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. især artikel 17 i direktiv 2000/75/EF og artikel 57 i lov om epizootier.

1.

EF-referencelaboratorierne er:

2.

Schweiz afholder de udgifter, som påhviler landet til de foranstaltninger, som følger af disse udpegninger. Laboratoriernes funktioner og opgaver er beskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1).

3.

Hvert år inden udgangen af maj forelægger Schweiz Kommissionen en rapport om tendenser i og kilder til zoonoser, zoonotiske agenser og antimikrobiel resistens, som omfatter de data, der i henhold til artikel 4, 7 og 8 i direktiv 2003/99/EF er indsamlet i løbet af det foregående år. Rapporten skal også indeholde de oplysninger, der er nævnt i artikel 3, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 2160/2003. Kommissionen fremsender rapporten til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet med henblik på offentliggørelse af den sammenfattende rapport om tendenser i og kilder til zoonoser, zoonotiske agenser og antimikrobiel resistens i Fællesskabet.

1.

I de tilfælde, der er nævnt i artikel 6 i direktiv 92/119/EØF, foregår underretningen i Den Blandede Veterinærkomité.

2.

Det fælles referencelaboratorium for smitsom blæreudslet hos svin er: AFRC, Institute for Animal Health, Pirbright Laboratory, Ash Road, Pirbright, Woking, Surrey GU24ONF, Det Forenede Kongerige. Schweiz afholder de udgifter, som påhviler landet til de foranstaltninger, som følger af denne udpegning. Laboratoriets funktion og opgaver er beskrevet i bilag III til direktiv 92/119/EØF.

3.

I henhold til artikel 97 i bekendtgørelse om epizootier har Schweiz en beredskabsplan. Denne plan er omfattet af teknisk gennemførelsesbestemmelse nr. 95/65 udstedt af Office vétérinaire fédéral.

4.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. især artikel 22 i direktiv 92/119/EØF og artikel 57 i lov om epizootier.

1.

I henhold til artikel 297, stk. 1, i bekendtgørelse om epizootier godkender Office vétérinaire fédéral samlesteder som defineret i artikel 2 i direktiv 64/432/EØF. Ved anvendelsen af dette bilag opstiller Schweiz i overensstemmelse med artikel 11, 12 og 13 i direktiv 64/432/EØF en liste over godkendte samlesteder samt over transportfirmaer og handlende.

2.

Den underretning, der er nævnt i artikel 11, stk. 3, i direktiv 64/432/EØF, finder sted i Den Blandede Veterinærkomité.

3.

Ved anvendelsen af dette bilag anerkendes det, at Schweiz opfylder betingelserne i del II, punkt 7, i bilag A til direktiv 64/432/EØF med hensyn til kvægbrucellose. For at bevare kvægbestandens status som officielt brucellosefri forpligter Schweiz sig til at opfylde følgende betingelser:

Der indgives detaljerede oplysninger om de positive besætninger samt en epidemiologisk rapport til Den Blandede Veterinærkomité. Hvis Schweiz ikke længere opfylder en af betingelserne i del II, punkt 7, første afsnit, i bilag A til direktiv 64/432/EØF, underretter Office vétérinaire fédéral straks Kommissionen herom. Situationen undersøges i Den Blandede Veterinærkomité med henblik på ændring af dette punkts bestemmelser.

4.

Ved anvendelsen af dette bilag anerkendes det, at Schweiz opfylder betingelserne i del I, punkt 4, i bilag A til direktiv 64/432/EØF med hensyn til kvægtuberkulose. For at bevare kvægbestandens status som officielt tuberkulosefri forpligter Schweiz sig til at opfylde følgende betingelser:

Der indgives detaljerede oplysninger om smittede besætninger samt en epidemiologisk rapport til Den Blandede Veterinærkomité. Hvis Schweiz ikke længere opfylder en af betingelserne i del I, punkt 4, første afsnit, i bilag A til direktiv 64/432/EØF, underretter Office vétérinaire fédéral straks Kommissionen herom. Situationen undersøges i Den Blandede Veterinærkomité med henblik på ændring af dette punkts bestemmelser.

5.

Ved anvendelsen af dette bilag anerkendes det, at Schweiz opfylder betingelserne i kapitel I.F. i bilag D til direktiv 64/432/EØF med hensyn til enzootisk kvægleukose. For at bevare kvægbestandens status som officielt fri for enzootisk kvægleukose forpligter Schweiz sig til at opfylde følgende betingelser:

Hvis der er konstateret enzootisk kvægleukose i 0,2 % af besætningerne, underretter Office vétérinaire fédéral straks Kommissionen herom. Situationen undersøges i Den Blandede Veterinærkomité med henblik på ændring af dette punkts bestemmelser.

6.

Ved anvendelsen af dette bilag anerkendes Schweiz som officielt fri for infektion med smitsom bovin rhinotracheitis. For at bevare denne status forpligter Schweiz sig til at opfylde følgende betingelser:

Som følge af anerkendelsen af Schweiz' status finder bestemmelserne i beslutning 2004/558/EF (EUT L 249 af 23.7.2004, s. 20) anvendelse med de fornødne ændringer.

Office vétérinaire fédéral underretter straks Kommissionen om enhver ændring af de betingelser, som har dannet grundlag for anerkendelsen af denne status. Situationen undersøges i Den Blandede Veterinærkomité med henblik på ændring af dette punkts bestemmelser.

7.

Ved anvendelsen af dette bilag anerkendes Schweiz som officielt fri for Aujeszkys sygdom. For at bevare denne status forpligter Schweiz sig til at opfylde følgende betingelser:

Som følge af anerkendelsen af Schweiz' status finder bestemmelserne i beslutning 2001/618/EF (EFT L 215 af 9.8.2001, s. 48), senest ændret ved beslutning 2005/768/EF (EUT L 290 af 4.11.2005, s. 27), anvendelse med de fornødne ændringer.

Office vétérinaire fédéral underretter straks Kommissionen om enhver ændring af de betingelser, som har dannet grundlag for anerkendelsen af denne status. Situationen undersøges i Den Blandede Veterinærkomité med henblik på ændring af dette punkts bestemmelser.

8.

Hvad angår overførbar gastroenteritis (TGE) hos svin og Porcin Reproduktions- og Respirationssygdom (PRRS) vil spørgsmålet om eventuelle supplerende garantier blive behandlet hurtigst muligt i Den Blandede Veterinærkomité. Kommissionen underretter Office vétérinaire fédéral om udviklingen.

9.

I Schweiz varetager Institut de bactériologie vétérinaire ved Berns universitet den officielle kontrol af tuberkuliner, jf. punkt 4 i bilag B til direktiv 64/432/EØF.

10.

I Schweiz varetager Institut de bactériologie vétérinaire ved Berns universitet den officielle kontrol af antigener (brucellose), jf. afsnit A, punkt 4, i bilag C til direktiv 64/432/EØF.

11.

Kvæg og svin, der handles mellem EF's medlemsstater og Schweiz, skal ledsages af sundhedscertifikater som vist i bilag F til direktiv 64/432/EØF. Der foretages følgende ændringer:

—

—

12.

Ved anvendelsen af dette bilag skal kvæg, der handles mellem EF's medlemsstater og Schweiz, ledsages af supplerende sundhedscertifikater med følgende erklæringer:

1.

Ved anvendelsen af artikel 3, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 91/68/EØF foregår underretningen i Den Blandede Veterinærkomité.

2.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. især artikel 11 i direktiv 91/68/EØF og artikel 57 i lov om epizootier.

3.

Ved anvendelsen af dette bilag anerkendes Schweiz som officielt fri for brucellose hos får og geder. For at bevare denne status forpligter Schweiz sig til at iværksætte de foranstaltninger, der er fastsat i kapitel I, punkt II.2, i bilag A til direktiv 91/68/EØF.

Ved udbrud eller genopblussen af brucellose hos får og geder underretter Schweiz Den Blandede Veterinærkomité, for at der kan træffes de nødvendige foranstaltninger, afhængigt af udviklingen.

4.

Får og geder, der handles mellem EF's medlemsstater og Schweiz, skal ledsages af sundhedscertifikater som vist i bilag E til direktiv 91/68/EØF.

1.

Ved anvendelsen af artikel 3 i direktiv 90/426/EØF foregår underretningen i Den Blandede Veterinærkomité.

2.

Ved anvendelsen af artikel 6 i direktiv 90/426/EØF foregår underretningen i Den Blandede Veterinærkomité.

3.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. især artikel 10 i direktiv 90/426/EØF og artikel 57 i lov om epizootier.

4.

Bestemmelserne i bilag B og C til direktiv 90/426/EØF gælder med de fornødne ændringer for Schweiz.

1.

Ved anvendelsen af artikel 3 i direktiv 90/539/EØF forelægger Schweiz Den Blandede Veterinærkomité en plan over de foranstaltninger, som påtænkes iværksat med henblik på godkendelse af schweiziske virksomheder.

2.

Det nationale referencelaboratorium for Schweiz er Institut de bactériologie vétérinaire ved Berns universitet, jf. artikel 4 i direktiv 90/539/EØF.

3.

Opholdsbetingelsen i artikel 7, stk. 1, første led, i direktiv 90/539/EØF gælder med de fornødne ændringer for Schweiz.

4.

Ved afsendelse af rugeæg til EF forpligter de schweiziske myndigheder sig til at overholde mærkningsreglerne i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1868/77. Forkortelsen for Schweiz er »CH«.

5.

Opholdsbetingelsen i artikel 9, litra a), i direktiv 90/539/EØF gælder med de fornødne ændringer for Schweiz.

6.

Opholdsbetingelsen i artikel 10, litra a), i direktiv 90/539/EØF gælder med de fornødne ændringer for Schweiz.

7.

Opholdsbetingelsen i artikel 11, stk. 2, første led, i direktiv 90/539/EØF gælder med de fornødne ændringer for Schweiz.

8.

Ved anvendelsen af dette bilag anerkendes det, at Schweiz opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 2, i direktiv 90/539/EØF med hensyn til Newcastle disease og derfor har status som »vaccinerer ikke mod Newcastle disease«. Office vétérinaire fédéral underretter straks Kommissionen om enhver ændring af de betingelser, som har dannet grundlag for anerkendelsen af denne status. Situationen undersøges i Den Blandede Veterinærkomité med henblik på ændring af dette punkts bestemmelser.

9.

Henvisningerne til medlemsstatens navn i artikel 15 i direktiv 90/539/EØF gælder med de fornødne ændringer for Schweiz.

10.

Fjerkræ og rugeæg, der handles mellem EF's medlemsstater og Schweiz, skal ledsages af sundhedscertifikater som vist i bilag IV til direktiv 90/539/EØF.

11.

Ved forsendelser fra Schweiz til Finland eller Sverige forpligter de schweiziske myndigheder sig til at give de garantier med hensyn til salmonella, som er fastsat i EF-retsforskrifterne.

1.

Den underretning, der er fastsat i artikel 4 i direktiv 91/67/EØF, foregår i Den Blandede Veterinærkomité.

2.

Spørgsmålet om den eventuelle anvendelse af artikel 5, 6 og 10 i direktiv 91/67/EØF over for Schweiz sorterer under Den Blandede Veterinærkomité.

3.

Spørgsmålet om den eventuelle anvendelse af artikel 12 og 13 i direktiv 91/67/EØF over for Schweiz sorterer under Den Blandede Veterinærkomité.

4.

Ved anvendelsen af artikel 15 i direktiv 91/67/EØF forpligter de schweiziske myndigheder sig til at indføre prøveudtagningsplaner og diagnosticeringsmetoder, som er i overensstemmelse med EF-retsforskrifterne.

5.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. især artikel 17 i direktiv 91/67/EØF og artikel 57 i lov om epizootier.

6.

1.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. især artikel 15 i direktiv 89/556/EØF og artikel 57 i lov om epizootier.

2.

Kvægembryoner, der handles mellem EF's medlemsstater og Schweiz, skal ledsages af sundhedscertifikater som vist i bilag C til direktiv 89/556/EØF.

1.

Ved anvendelsen af artikel 4, stk. 2, i direktiv 88/407/EØF bemærkes det, at alle tyrestationer i Schweiz kun omfatter dyr, der har reageret negativt på en serumneutralisationsprøve eller en ELISA.

2.

Den underretning, der er nævnt i artikel 5, stk. 2, i direktiv 88/407/EØF, finder sted i Den Blandede Veterinærkomité.

3.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. især artikel 16 i direktiv 88/407/EØF og artikel 57 i lov om epizootier.

4.

Tyresæd, der handles mellem EF's medlemsstater og Schweiz, skal ledsages af sundhedscertifikater som vist i bilag D til direktiv 88/407/EØF.

1.

Den underretning, der er nævnt i artikel 5, stk. 2, i direktiv 90/429/EØF, finder sted i Den Blandede Veterinærkomité.

2.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. især artikel 16 i direktiv 90/429/EØF og artikel 57 i lov om epizootier.

3.

Ornesæd, der handles mellem EF's medlemsstater og Schweiz, skal ledsages af sundhedscertifikater som vist i bilag D til direktiv 90/429/EØF.

1.

Ved anvendelsen af dette bilag omfatter dette punkt handel med levende dyr, der ikke falder ind under punkt I-V, og sæd, æg og embryoner, der ikke falder ind under punkt VI-VIII.

2.

EF og Schweiz forpligter sig til ikke at forbyde eller begrænse handelen med levende dyr, sæd, æg og embryoner, som omhandlet i punkt 1, af dyresundhedsmæssige årsager bortset fra dem, der følger af anvendelsen af dette bilag, særlig de beskyttelsesforanstaltninger, der eventuelt træffes i henhold til artikel 20.

3.

Andre hovdyr end de i punkt I, II og III nævnte, der handles mellem EF's medlemsstater og Schweiz, skal ledsages af sundhedscertifikater som vist i del 1 i bilag E til direktiv 92/65/EØF sammen med den attestering, der er fastsat i artikel 6, litra A, nummer 1 e), i direktiv 92/65/EØF.

4.

Dyr af hareordenen, der handles mellem EF's medlemsstater og Schweiz, skal ledsages af sundhedscertifikater som vist i del 1 i bilag E til direktiv 92/65/EØF, eventuelt med den attestering, der er fastsat i artikel 9, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 92/65/EØF.

De schweiziske myndigheder kan tilpasse denne attestering for at anføre kravene i artikel 9 i direktiv 92/65/EØF i deres helhed.

5.

Den underretning, der er nævnt i artikel 9, stk. 2, fjerde afsnit, i direktiv 92/65/EØF, foregår i Den Blandede Veterinærkomité.

6.

7.

Sæd, æg og embryoner fra får og geder, der handles mellem EF's medlemsstater og Schweiz, skal ledsages af certifikater som vist i beslutning 95/388/EF, senest ændret ved Kommissionens beslutning 2005/43/EF af 30. december 2004 (EUT L 20 af 22.1.2005, s. 34).

8.

Hingstesæd, der handles mellem EF's medlemsstater og Schweiz, skal ledsages af et certifikat som vist i beslutning 95/307/EF.

9.

Æg og embryoner fra dyr af hestefamilien, der handles mellem EF's medlemsstater og Schweiz, skal ledsages af et certifikat som vist i beslutning 95/294/EF.

10.

Æg og embryoner fra svin, der handles mellem EF's medlemsstater og Schweiz, skal ledsages af et certifikat som vist i beslutning 95/483/EF.

11.

Bifamilier (stader eller dronninger med arbejdere), der handles mellem EF's medlemsstater og Schweiz, skal ledsages af sundhedscertifikater som vist i anden del af bilag E til direktiv 92/65/EØF.

12.

Dyr, sæd, embryoner og æg fra organer, institutter og centre, som er godkendt i henhold til bilag C i direktiv 92/65/EØF, og som handles mellem EF's medlemsstater og Schweiz, skal ledsages af sundhedscertifikater som vist i tredje del i bilag E til direktiv 92/65/EØF.

13.

Ved anvendelsen af artikel 24 i direktiv 92/65/EØF foregår den underretning, der er nævnt i stk. 2, i Den Blandede Veterinærkomité.

1.

Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF (EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54), senest ændret ved Rådets direktiv 2004/68/EF af 26. april 2004 om dyresundhedsbestemmelser for import til og transit gennem Fællesskabet af visse levende hovdyr, om ændring af direktiv 90/426/EØF og 92/65/EØF og om ophævelse af direktiv 72/462/EØF (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 320).

2.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 af 26. maj 2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr og om ændring af Rådets direktiv 92/65/EØF (EUT L 146 af 13.6.2003, s. 1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 590/2006 af 12. april 2006 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 for så vidt angår listen over lande og områder (EUT L 104 af 13.4.2006, s. 8).

a)

Rådets direktiv 90/427/EØF af 26. juni 1990 om zootekniske og genealogiske betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med enhovede dyr (EFT L 224 af 18.8.1990, s. 55)

b)

Rådets direktiv 90/428/EØF af 26. juni 1990 om samhandelen med enhovede dyr bestemt til konkurrencer og om fastsættelse af betingelserne for deltagelse i disse konkurrencer (EFT L 224 af 18.8.1990, s. 60).

(1)

Handel mellem EF's medlemsstater og Schweiz med animalske produkter bestemt til konsum sker udelukkende på samme betingelser som for handel mellem EF's medlemsstater med animalske produkter bestemt til konsum. Disse produkter ledsages i givet fald af de sundhedscertifikater, der anvendes i forbindelse med handel mellem EF's medlemsstater, eller som er omfattet af dette bilag og tilgængelige i Traces-systemet.

(2)

Schweiz opstiller i overensstemmelse med artikel 31 (registrering/godkendelse af virksomheder) i forordning (EF) nr. 882/2004 en liste over godkendte virksomheder.

(3)

For så vidt angår import, anvender Schweiz de samme bestemmelser som dem, der anvendes på området på EF-plan.

(4)

De schweiziske myndigheder har ikke adgang til fritagelse fra trikinundersøgelsen, jf. artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2075/2005. Hvis de schweiziske myndigheder får adgang til denne fritagelse, forpligter de sig til ved skriftlig procedure til at indsende en liste til Kommissionen over de regioner, hvor trikinrisikoen hos tamsvin officielt anerkendes som værende ubetydelig. EF's medlemsstater har en frist på tre måneder fra modtagelsen af denne liste til skriftligt at fremsætte deres kommentarer til Kommissionen. Hvis der ikke kommer indsigelse fra Kommissionen eller en medlemsstat, anerkendes regionen som en region med ubetydelig trikinrisiko, og tamsvin fra den pågældende region fritages for trikinundersøgelse på slagtetidspunktet. Bestemmelserne i artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2075/2005 finder derfor anvendelse med de fornødne ændringer.

(5)

De påvisningsmetoder, der er beskrevet i kapitel I og II i bilag I til forordning (EF) nr. 2075/2005 finder anvendelse i Schweiz i forbindelse med undersøgelser, der har til formål at påvise tilstedeværelsen af trikiner. Derimod finder trikinoskopiske undersøgelser, jf. kapitel III i bilag I til forordning (EF) nr. 2075/2005, ikke anvendelse.

(6)

De schweiziske myndigheder har ikke adgang til fritagelse fra trikinundersøgelsen af slagtekroppe og kød af tamsvin, der er blevet holdt med henblik på opfedning og slagtning på små slagterier.

Denne bestemmelse anvendes indtil den 31. december 2009.

I medfør af bestemmelserne i artikel 8, stk. 3a, i bekendtgørelsen fra DFE om slagtehygiejne (RS 817.190.1) og artikel 9, stk. 7, i bekendtgørelse fra DFI om animalske fødevarer (RS 817.022.108) forsynes disse slagtekroppe og kød af tamsvin, der er blevet holdt med henblik på opfedning og slagtning, og forarbejdede kødvarer, kødprodukter og forarbejdede kødprodukter heraf med et særligt sundhedsstempel i overensstemmelse med den i bilag 9, stk. 2, i bekendtgørelse fra DFE om slagtehygiejne (RS 817.190.1) definerede model. Handel med EF's medlemsstater med disse produkter kan ske i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 9a et 14a i bekendtgørelse fra DFI om animalske fødevarer (RS 817.022.108).

(7)

Handel mellem EF's medlemsstater og Schweiz med slagtekroppe og kød af tamsvin, der er blevet holdt med henblik på opfedning og slagtning, fra:

i forbindelse med hvilke der ikke er blevet foretaget en trikinundersøgelse, jf. bestemmelserne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2075/2005, sker udelukkende på samme betingelser som for handel mellem EF's medlemsstater.

(8)

I medfør af bestemmelserne i artikel 2 i bekendtgørelsen om hygiejne (RS 817.024.1) kan de schweiziske myndigheder i særlige tilfælde foretage ændringer i artikel 8, 10 og 14 i bekendtgørelsen om hygiejne (RS 817.024.1):

(9)

Kommissionen orienterer Schweiz om de fravigelser og ændringer, der finder anvendelse i EF's medlemsstater i henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 852/2004, artikel 10 i forordning (EF) nr. 852/2003, artikel 13 i forordning (EF) nr. 854/2003 og artikel 7 i forordning (EF) nr. 2074/2005.

(10)

Indtil der er foretaget en tilnærmelse imellem EF-lovgivningen og den schweiziske lovgivning, for så vidt angår listen over specificeret risikomateriale, forpligter Schweiz sig ved internt teknisk direktiv til ikke at handle med EF's medlemsstater med slagtekroppe af kvæg på over 24 måneder, der omfatter rygsøjlen, og produkter heraf.

1.

I sektorer med gensidig anerkendelse af ligestilling opkræves følgende gebyrer:

1,5 EUR/t, dog mindst 30 EUR og højst 350 EUR pr. parti.

2.

I andre sektorer end dem, der er omfattet af punkt 1, opkræves følgende gebyrer:

3,5 EUR/t, dog mindst 30 EUR og højst 350 EUR pr. parti.

1.

Animalske produkter med oprindelse i Schweiz, som skal passere EU's område, er i givet fald underlagt kontrolbestemmelserne i punkt A og B ovenfor. Bestemmelserne i artikel 11, stk. 2, litra c), d) og e), i direktiv 97/78/EF finder ikke anvendelse på produkter med gensidig anerkendelse af ligestilling, som er beregnet til eksport uden for EU's område, forudsat at den veterinærkontrol, som finder sted i henhold til punkt A ovenfor, er positiv.

2.

Animalske produkter med oprindelse i EU, som skal passere Schweiz' område, er i givet fald underlagt kontrolbestemmelserne i punkt A og B ovenfor.

1.

Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1).

2.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 688/2006 af 4. maj 2006 om ændring af bilag III og XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier og specificeret risikomateriale fra kvæg i Sverige (EUT L 120 af 5.5.2006, s. 10).

3.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 17. november 2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser (EUT L 325 af 12.12.2003, s. 1).

4.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF af 21. april 2004 om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af Rådets direktiv 89/662/EØF og 92/118/EØF og Rådets afgørelse 95/408/EF (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 33).

5.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2005 af 5. december 2005 om overgangsordninger i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004, (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004 og om ændring af forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 (EUT L 338 af 22.12.2005, s. 83).

6.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (EUT L 139 af 30.4.2004, senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2005 af 5. december 2005 om overgangsordninger i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004, (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004 og om ændring af forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 (EUT L 338 af 22.12.2005, s. 83).

1.

Rådets direktiv 91/67/EØF af 28. januar 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for afsætning af akvakulturdyr og -produkter (EFT L 46 af 19.2.1991, s. 1), senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 806/2003 af 14. april 2003 om tilpasning til afgørelse 1999/468/EF af bestemmelserne vedrørende de udvalg, der bistår Kommissionen i forbindelse med udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i retsakter vedtaget af Rådet efter høringsproceduren (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

2.

Rådets direktiv 93/53/EØF af 24. juni 1993 om minimumsfællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse fiskesygdomme (EFT L 175 af 19.7.1993, s. 23), senest ændret ved akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union — Bilag II: Liste omhandlet i artikel 20 i tiltrædelsesakten — 6. Landbrug — B. Veterinær- og plantesundhedslovgivning — I. Veterinærlovgivning (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 381).

3.

Rådets direktiv 92/118/EØF af 17. december 1992 om dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af produkter, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser, som omhandlet i bilag A, kapitel I, i direktiv 89/662/EØF, og for så vidt angår patogener, i direktiv 90/425/EØF (EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF af 21. april 2004 om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af Rådets direktiv 89/662/EØF og 92/118/EØF og Rådets afgørelse 95/408/EF (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 33).

4.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 688/2006 af 4. maj 2006 om ændring af bilag III og XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier og specificeret risikomateriale fra kvæg i Sverige (EUT L 120 af 5.5.2006, s. 10).

5.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 208/2006 af 7. februar 2006 om ændring af bilag VI og VIII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår forarbejdningsnormer for biogas- og komposteringsanlæg og krav til gylle (EUT L 36 af 8.2.2006, s. 25).

6.

Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11).