19.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 227/46

(1)

Tyskland gav i brev af 31. januar 2001 Kommissionen meddelelse om en foranstaltning vedrørende støtte til de bayriske maskinringe. Yderligere oplysninger blev fremsendt ved brev af 11. maj 2001, registreret den 16. maj 2001, og ved brev af 9. oktober 2001, registreret den 11. oktober 2001.

(2)

Tyskland meddelte ved brev af 9. oktober 2001, at foranstaltningen har været anvendt siden 1970, og at den hidtil ikke er blevet anmeldt. Støtten er derfor blevet registreret i registret over ikke-anmeldte støtteforanstaltninger.

(3)

Kommissionen underrettede ved brev af 7. februar 2003 Tyskland om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, med hensyn til denne foranstaltning. I beslutningen om indledning af den formelle procedure henviste Kommissionen til, at man ikke havde nogen indvendinger mod en del af støtteforanstaltningen (social bedriftshjælp), da denne del er i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 14 i EF-rammebestemmelserne for statsstøtte i landbrugssektoren (2) (i det følgende omtalt som »rammebestemmelserne«), og som derfor efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c) er forenelig med EF-rammebestemmelserne.

(4)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (3). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til de omhandlede foranstaltninger.

(5)

Kommissionen har modtaget bemærkninger fra interesserede parter ved brev af 29. april 2003, som er registreret den 2. maj 2003, ved brev af 5. maj 2003, som er registreret den 6. maj 2003, ved brev af 26. maj 2003, som er registreret den 28. maj 2003, samt ved e-mail af 12. februar 2003, som er registreret den 14. februar 2003.

(6)

Tyskland har ved brev af 4. april 2003, som er registreret den 8. april 2003, fremsendt en bemærkning til Kommissionen. Derudover har Tyskland ved brev af 29. august 2003, som er registreret den 3. september 2003, fremsat en bemærkning til de interesserede parters bemærkninger.

(7)

Den 19. maj 2004 blev processen opdelt, og Kommissionen traf en endelig beslutning (4), hvor den pro futuro godkendte den registrerede støtte, som Tyskland agtede at give i tidsrummet 2001-2005.

(8)

Tyskland fremsendte ved brev af 14. september 2004, som blev registreret den 16. september 2004, yderligere oplysninger om den ikke-registrerede del af foranstaltningen, som krævet af Kommissionen ved brev af 24. maj 2004.

(9)

Nærværende beslutning vedrører udelukkende støtteforanstaltninger, som Tyskland lovstridigt har givet de bayriske maskinringe i tidsrummet inden 2001; (undtaget herfra er støtte i form af social bedriftshjælp).

(10)

Formålet med denne foranstaltning er at fremme et omfattende samarbejde mellem landbrugs- og skovbrugsbedrifter i Bayern ved at give støtte til de såkaldte maskinringe (»Maschinen- und Betriebshilferinge«). Foranstaltningen gennemføres på grundlag af loven om støtte til det bayriske landbrug (LwFöG) af 8. august 1974.

(11)

Støttemodtagerne under foranstaltningen er de bayriske maskinringe og organisationen Kuratorium Bayerischer Maschinen- und Betriebshilferinge e.V. (KBM).

(12)

Maskinringene er organisationer, som landmændene har oprettet som hjælp til selvhjælp på lokalt eller regionalt plan. I henhold til artikel 9 i loven om støtte til landbruget (LwFöG) må disse organisationer kun arbejde inden for følgende områder:

(13)

Maskinringene fungerer kun som formidlere. De egentlige ydelser — såsom anvendelse af maskiner og indsættelse af arbejdskraft — ydes af landmændene, som får deres betaling, svarende til markedsprisen, af den virksomhed (landmand), som gør brug af ydelserne. Som modydelse for maskinringenes arbejde betaler landmændene et medlemsbidrag samt betaling for den pågældende ydelse.

(14)

Ikke alle maskinringenes aktiviteter støttes af staten. Især koordineringen af ferieboliger er således udelukket fra støtten og skal bogføres særskilt.

(15)

I henhold til loven er maskinringenes aktiviteter begrænset til de i betragtning 12 anførte kerneopgaver (5), til hvilke der (bortset fra begrænsede undtagelser) gives støtte. Hvis maskinringene imidlertid opretter juridisk uafhængige datterselskaber, kan disse også udføre andre aktiviteter (artikel 10, litra c, i LwFöG), såfremt gennemførelsen af kerneopgaverne ikke hindres heraf. Som »ikke-kerneopgaver«, der regnskabsmæssigt skal behandles særskilt (artikel 12 i LwFöG), hører:

(16)

KBM er maskinringenes paraplyorganisation. I tidsrummet 1994-2000 var 83-90 maskinringe tilsluttet KBM, og disse bestod af ca. 100 000 landbrugs- og skovbrugsbedrifter. KBM fik midler til gennemførelse af følgende opgaver:

(17)

Tyskland har oplyst, at der siden 1974 er givet støtte til KBM og maskinringene. I henhold til artikel 15, stk. 1 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastsættelse af regler for anvendelse af EF-traktatens artikel 93 (6) forældes Kommissionens beføjelser til at kræve tilbagebetaling af støtte efter 10 år. Kommissionens revisionsprocedure blev indledt 2001, hvilket indebærer, at 10-årsperioden går tilbage til 1991 i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2. Derfor vil støtte udbetalt inden dette tidsrum ikke blive undersøgt yderligere.

(18)

De af Tyskland fremlagte og i følgende tabel anførte oplysninger om budgettet vedrører kun betalinger til KBM og maskinringene i tidsrummet 1992-2000.

(19)

Foranstaltningen er blevet finansieret med midler fra delstaten Bayern. Støtten blev givet i form af direkte tilskud til KBM, maskinringenes paraplyorganisation. KBM ledte en del af midlerne videre i form af udbetalinger og tjenesteydelser til maskinringene, som er tilknyttet KBM. Støtten til maskinringene blev beregnet som en procentuel andel af de samlede udgifter til gennemførelsen af kerneopgaverne.

(20)

Efter en foreløbig undersøgelse var det ikke klart, om betalinger med offentlige midler til KBM udgjorde en betaling for de ydelser, som KBM gav maskinringene uden at ligge over markedsprisen for sådanne ydelser, eller om disse betalinger lå over markedsprisen og dermed udgjorde en støtte til KBM's driftsudgifter. Det var uklart, om en sådan formodet støtte falder ind under anvendelsesområdet for Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de-minimis-støtte (7). Kommissionen havde heller ingen oplysninger om, at en sådan støtte var bundet til investeringer eller andre støtteberettigede udgifter eller faldt inden for anvendelsesområdet for Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder (8). Derfor skulle disse støtteforanstaltninger muligvis klassificeres som driftsstøtte, hvilket er uforeneligt med fællesmarkedet (9).

(21)

Noget lignende gjaldt for betalinger til maskinringene. Det var især uklart, om de offentlige midler, der blev givet fra det offentlige via KBM til maskinringene, udelukkende blev anvendt til at mindske omkostningerne for ydelsen til landmændene, således at der kun kunne tales om støtte til landmænd, eller om maskinringene som virksomheder selv havde fået en del af midlerne som endelig modtager og således havde fået støtte.

(22)

Derudover viste en foreløbig kontrol af foranstaltningen, at støtten i det mindste delvist kom land- og skovbrugsvirksomheder til gode. Kommissionen betvivlede alvorligt, om den økonomiske driftsstøtte og støtten til maskinsamarbejde kunne godkendes på grundlag af afsnit 14 i rammebestemmelserne, eller om det her snarere drejede sig om driftsstøtte til fordel for landbrugsproducenter.

(23)

Endvidere skulle det afklares, om de forskellige aktivitetsområder for maskinringene kunne adskilles klart fra hinanden, og om udbetalt statslig støtte til maskinringene ikke førte til konkurrenceforvridning inden for andre økonomiske sektorer (dvs. inden for aktivitetsområder uden for maskinringenes officielle kerneområder).

(24)

Der er indgået en række klager til Kommissionen. Klagerne påstod, at maskinringene ikke kun er aktive inden for de i betragtning 12 beskrevne kerneområder, men at de herudover også har tilbudt andre tjenester, såsom kommunale tjenester (f. eks. snerydning, vejbygning/-vedligeholdelse, opførelse af rensningsanlæg), vedligeholdelse af haver og landskabspleje og anlæggelse af golfbaner og andre sportsfaciliteter i konkurrence med andre kommercielle virksomheder.

(25)

Det er klagernes opfattelse, at det ikke er muligt at skelne effektivt mellem de med statslige midler støttede aktivitetsområder og de ikke-støttede områder, da maskinringene og deres datterselskaber personalemæssigt og geografisk er snævert forbundet, og da maskinringenes egentlige kerneområder ikke er tilstrækkeligt afgrænset fra deres andre aktiviteter. Klagerne gav udtryk for den opfattelse, at støtten kunne bruges til krydssubsidiering af andre økonomiske aktiviteter og således også virke konkurrenceforvridende uden for landbrugssektoren.

(26)

Kommissionen modtog under den formelle undersøgelsesprocedure fire bemærkninger. De interesserede parter gav ikke udtryk for betænkeligheder med hensyn til støtte til maskinringenes kerneopgaver, dvs. den sociale og økonomiske driftsstøtte og støtten til udveksling af maskiner mellem bedrifterne.

(27)

Bemærkningerne drejer sig om de aktiviteter, som ikke er kerneområder, og som maskinringene står for gennem deres datterselskaber, f.eks. snerydning om vinteren eller vedligeholdelse af haver og landskabspleje for tredjemand. I nogle tilfælde kan der ikke sondres mellem disse datterselskaber og maskinringene, da de optræder under samme navn og beskæftiger det samme personale. De oplysninger, som de interesserede parter har fremlagt, tyder desuden på, at maskinringene muligvist selv optræder på markedet som udbyder af visse ydelser (f.eks. salg af grovvarer). I én bemærkning blev der fremlagt detaljerede oplysninger, som viser, at en maskinring har tilbudt plantebeskyttelsesmidler til priser, som muligvis ligger under producentens pris og i hvert fald under den normale pris på markedet. Ifølge de interesserede parters udsagn har kommercielle datterselskaber i andre tilfælde optrådt som byder, f.eks. ved offentlige licitationer, men leveringen af ydelserne er så blevet givet til underleverandører — bl.a. maskinringene. Det er derfor i henhold til de interesserede parters opfattelse umuligt at sondre klart mellem maskinringenes kerneopgaver og andre kommercielle aktiviteter.

(28)

Da maskinringene, KBM og deres datterselskaber, personalemæssigt og geografisk er snævert forbundet, er det ikke muligt at forhindre den i betragtning 25 omtalte krydssubsidiering. Derudover er én interesseret part af den opfattelse, at maskinringene misbruger deres dominerende stilling på markedet som defineret i EF-traktatens artikel 82, og at de indgår konkurrenceforvridende aftaler og har en konkurrenceforvridende praksis som defineret i EF-traktatens artikel 81.

(29)

Det skal bemærkes, at den dokumentation, som de interesserede parter har fremlagt for deres beskyldning, ikke specielt vedrører tidsrummet inden 2001, som nærværende beslutning omhandler. Kommissionen mener, at en sådan dokumentation alligevel er relevant, når man skal bedømme, om der også i tidsrummet inden 200l var mulighed for at gennemføre krydssubsidiering og at agere konkurrencefordrejende uden for landbrugssektoren.

(30)

I brev af 4. april 2003 gav Tyskland udtryk for den opfattelse, at hverken KBM eller maskinringene kan betragtes som virksomheder i henhold til lovgivningen om støtte. I sagen om KBM tilbydes der ikke nogen varer eller tjenesteydelser på et bestemt marked, og med hensyn til maskinringene skal deres aktiviteter inden for det statsligt støttede område (kerneopgaver) ikke klassificeres som økonomiske aktiviteter, da der ikke tilstræbes noget udbytte.

(31)

I de supplerende oplysninger, som blev fremlagt ved brev af 14. september 2004, gav Tyskland udtryk for den opfattelse, at det, at maskinringene i henhold til deres vedtægter ikke må udøve økonomiske aktiviteter, er tilstrækkeligt bevis for, at støtten udelukkende kan komme landmændene til gode, således at det ikke er nødvendigt at fremlægge yderligere dokumentation herfor. Tyskland har fremlagt tal, hvoraf det fremgår, at en meget stor del af de beløb, som maskinringene giver videre til landmændene, vedrører social bedriftshjælp. Tyskland konkluderer, at man kan gå ud fra, at det beløb, som delstaten Bayern har udbetalt til KBM og maskinringene, i fuldt omfang er blevet givet videre til landmændene som eneste modtagere.

(32)

I brev af 4. april 2003 fremfører Tyskland, at den støtte, der er givet til landmændene via maskinringene, falder ind under definitionen af blød støtte i afsnit 14 i rammebestemmelserne, og at bestemmelserne i henhold til omtalte punkt 14 blev overholdt. Støtten kan derfor anses for at være forenelig med fællesmarkedet.

(33)

I brev af 4. april 2003 omtaler Tyskland Domstolens dom af 24. juli 2003 i sagen C-280/00 (Altmark Trans GmbH og Regierungspräsidium Magdeburg) (10), hvor der står, at statsstøtte under visse forudsætninger ikke falder ind under begrebet støtte, hvis det kun drejer sig om en kompensation for de med offentlig tjeneste forbundne forpligtelser. Tyskland hævder, at disse forudsætninger kan anses for at være opfyldt i det pågældende tilfælde.

(34)

Med hensyn til de betænkeligheder, de interesserede parter har givet udtryk for vedrørende virkningen af foranstaltningen på visse af maskinringenes aktiviteter uden for landbrugsområdet og kritikken af krydssubsidiering til andre økonomiske sektorer har Tyskland meddelt følgende:

(35)

I brev af 14. september 2004 omtalte Tyskland, at der i tidsrummet 1994-2000 blev etableret 13 uafhængige datterselskaber til gennemførelse af de aktiviteter, der er omtalt i betragtning 15.

(36)

KBM, maskinringene og alle datterselskaberne har i henhold til artikel 12, femte punktum i LwFöG altid været forpligtet til at have særskilt bogføring. De bayriske myndigheder har i henhold til reglerne kontrolleret, at dette er blevet overholdt.

(37)

Da KBM og maskinringene kun har haft lov til at udøve de kerneaktiviteter, som er omtalt i deres vedtægter, og de kommercielle datterselskaber kun har måttet udøve de i loven omtalte »ikke-kerneaktiviteter«, mente man i Tyskland ikke, at det var nødvendigt at registrere arbejdstimer.

(38)

Tyskland hævder, at der er gennemført omfattende foranstaltninger, og at der er indført en kontrolmekanisme for at sørge for, at støtten udelukkende anvendes til maskinringenes tre kerneopgaver, således at risikoen for en krydssubsidiering af ikke-landbrugsmæssige områder er udelukket, nemlig:

(39)

I henhold til artikel 87, stk. 1, i EF-traktaten er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder og visse produktioner, forbudt i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(40)

Disse forudsætninger er, som det påvises i det følgende, opfyldt.

(41)

Den foreliggende støtteforanstaltning finansieres med statslige midler.

(42)

KBM’s aktiviteter vedrører ikke produktion, forarbejdning og markedsføring af produkter, som er anført i bilag I i EF-traktaten.

(43)

Tyskland har fremlagt en liste med de aktiviteter, KBM har gennemført (jf. betragtning 16). I nogle tilfælde drejer det sig om ikke-økonomiske aktiviteter. Især KBM’s aktiviteter som central kontakt i forhold til det bayriske landbrugsministerium (Bayerisches Staatsministerium für Landwirtschaft und Forsten), det tjenstlige og faglige tilsyn med maskinringenes forretningsførere og administrationen af de offentlige midler til maskinringene kan ikke betegnes som ydelser, der udbydes på et bestemt marked. De kan således ikke kvalificeres som økonomiske aktiviteter. KBM skal således ikke klassificeres som en virksomhed som defineret i artikel 87, stk. 1, i EF-traktaten med hensyn til disse aktiviteter.

(44)

Betalinger til dækning af KBM’s administrative udgifter opfylder ikke alle de i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, omtalte krav. Følgelig drejer det sig ikke om statslig støtte som defineret i den omtalte artikel.

(45)

Men KBM udøver også økonomisk virksomhed:

(46)

Da disse varer og tjenesteydelser udbydes på et bestemt marked, og da det her drejer sig om økonomisk virksomhed, skal KBM klassificeres som en virksomhed i henhold til definitionen i EF-traktatens artikel 87, stk. 1 (11).

(47)

Med hensyn til KBM's rådgivning og uddannelses- og efteruddannelseskurser, så kommer disse ydelser først og fremmest maskinringene og deres datterselskaber til gode, da de får stillet ydelserne til rådighed uden betaling eller mod et bidrag til udgifterne, som ligger under markedsprisen. Tyskland har imidlertid ikke fremlagt oplysninger, der viser, om de årligt til KBM udbetalte bidrag svarer til de udgifter, som KBM faktisk har til gennemførelsen af disse aktiviteter, og om bidragene således kan betragtes som betaling til markedspriser for de ydelser, som KBM giver maskinringene på vegne af delstaten Bayern, eller om disse bidrag eventuelt overstiger udgifterne. Hertil kommer, at tildelingen af offentlige midler til KBM ikke udtrykkeligt er betinget af, at alle de omfattede støtteelementer fuldt ud skal videregives til maskinringene og deres datterselskaber. Det kan derfor på grundlag af de foreliggende oplysninger ikke fuldstændigt udelukkes, at den foreliggende foranstaltning omfatter et støtteelement til fordel for KBM.

(48)

Det kan heller ikke fastslås, om denne støtte eventuelt er af så ringe omfang, at den på grundlag af forordning (EF) nr. 69/2001 ikke udgør en statslig støtte, fordi den ikke anses for at opfylde alle kriterierne i EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(49)

Man må gå ud fra, at foranstaltningen til fordel for KBM’s økonomiske virksomhed kan have virkninger for handelen mellem medlemsstaterne. I henhold til Domstolens praksis jf. sagen Altmark Trans GmbH/Regierungspräsidium Magdeburg  (12) findes der ikke en grænseværdi eller en procentsats, hvorunder samhandelen mellem medlemsstater formodentlig ikke vil blive påvirket. Den omstændighed, at en støtte er forholdsvis ubetydelig, eller at den støttemodtagende virksomhed er af beskeden størrelse, udelukker således ikke på forhånd, at samhandelen mellem medlemsstaterne kan være påvirket.

(50)

Derfor skal støtten til KBM klassificeres som statslig støtte til fordel for KBM som defineret i EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(51)

Maskinringene udøver økonomisk virksomhed, da de mod betaling tilbyder tjenesteydelser (koordinering af maskinudlejning, udveksling af arbejdskraft og lign.) på et eksisterende eller potentielt marked. Maskinringene skal således klassificeres som en virksomhed som defineret i EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(52)

Maskinringene ejer ikke maskinerne. De ansætter heller ikke selv den arbejdskraft, de formidler. Deres kerneaktivitet er således af ren formidlende karakter, der kan sammenlignes med en ejendomsmægler eller et vikarbureau, som matcher udbud og efterspørgsel. Maskinringene er ikke aktive inden for området produktion, forarbejdning og markedsføring af produkter jf. bilag I i EF-traktaten.

(53)

Ved udførelsen af maskinringenes kerneaktiviteter opstår der typisk drifts- og personaleudgifter, f.eks. lønninger til personalet, kontorleje og andre kontorudgifter. Hvis der ikke blev givet nogen statslig støtte, ville disse udgifter blive finansieret via medlemsbidrag og engangsbetalinger fra landmændene for arbejdskraften og/eller maskinerne. Tildeling af statslig støtte til maskinringene medvirker principielt til en sænkning af medlemsbidragene og engangsbetalingerne. Man kan gå ud fra, at den støtte, der er udbetalt til maskinringene, i det mindste delvist videregives til landmændene, som er medlem af maskinringene, og det fremgår af de kvitteringer, man råder over, at der faktisk er sket en overførsel af en stor del af den støtte, som maskinringene har fået via KBM, til landmændene.

(54)

Tyskland har imidlertid ikke fremlagt et fuldgyldigt bevis for, at en del af støtten ikke er forblevet hos maskinringene, da disse ikke ved lov er forpligtet til at videregive et modtaget støttebeløb fuldt ud i form af tjenesteydelser til nedsatte priser til landmændene.

(55)

Maskinringene og deres datterselskaber modtog også en økonomisk fordel i form af de tjenesteydelser, som KBM gav i form af rådgivning samt uddannelse og videreuddannelse af maskinringenes personale, da disse ydelser enten blev givet gratis eller for en betaling, som lå under markedsprisen.

(56)

Tyskland har ikke over for Kommissionen fremlagt oplysninger, som sætter denne i stand til at undersøge, hvor stor en del af støtten maskinringene har modtaget i denne form.

(57)

Derfor kan man ikke konstatere, om den støtte, som maskinringene evt. har fået fra KBM i form af betalinger og tjenesteydelser, er af så ringe omfang, at den kan klassificeres som de-minimis-støtte jf. forordning (EF) nr. 69/2001.

(58)

På grundlag af de foreliggende oplysninger må man gå ud fra, at foranstaltningen begunstiger visse virksomheder (maskinringene) i Bayern.

(59)

Desuden må man gå ud fra, at foranstaltningen til fordel for maskinringene kan fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne negativt, fordi nogle af de ydelser, maskinringene tilbyder, også kan tilbydes grænseoverskridende. I henhold til Domstolens praksis findes der ikke en grænseværdi eller en procentsats, hvorunder samhandelen mellem medlemsstater ikke vil blive påvirket. Den omstændighed, at en støtte er forholdsvis ubetydelig, eller at den støttemodtagende virksomhed er af beskeden størrelse, udelukker således ikke på forhånd muligheden for, at samhandelen mellem medlemsstaterne kan være påvirket (13).

(60)

Derfor drejer det sig i denne foranstaltning om en støtte til maskinringene som defineret i EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(61)

En undersøgelse af problemer vedrørende næringsret eller skatteret i medlemsstaterne samt de i denne sammenhæng fremlagte klager fra økonomisk interesserede parter hører principielt ind under medlemsstaternes kompetenceområde. I det foreliggende tilfælde kunne den af Tyskland givne støtte imidlertid fordreje konkurrencen. Derfor har Kommissionen undersøgt støtten ud fra dette synspunkt.

(62)

De bemærkninger, der er fremkommet fra de interesserede parter, tyder på, at den støtte, der er givet til maskinringene og KBM, muligvis kan have ført til en krydssubsidiering af maskinringenes datterselskaber med hensyn til deres ikke-kerneaktiviteter.

(63)

Såfremt det ikke på overbevisende måde kan dokumenteres, at der er en klar faktisk og juridisk adskillelse mellem moderselskabets (maskinringenes) aktiviteter og datterselskabet, kan det ikke udelukkes, at en del af de offentlige midler, der er givet til moderselskabet, eventuelt er tilflydt datterselskabet.

(64)

Det er derfor nødvendigt at undersøge den faktiske og juridiske situation i tidsrummet 1994 til 2000 med hensyn til de forpligtelser og forebyggende foranstaltninger, som Tyskland har gennemført for at undgå krydssubsidiering af maskinringenes datterselskaber.

(65)

Tyskland hævder i sine bemærkninger, at der har været en fuldstændig regnskabsmæssig, fysisk, personalemæssig og faglig adskillelse mellem maskinringene og deres datterselskaber. Den foreliggende dokumentation giver imidlertid et andet billede.

(66)

I artikel 12, stk. 1, i LwFöG er det fastlagt, at der skal være en adskillelse mellem maskinringene og deres datterselskaber med hensyn til bogføring og regnskaber. Denne forpligtelse synes at være blevet opfyldt og kontrolleret af delstaten Bayern.

(67)

Logistisk er maskinringene åbenbart meget nært knyttede til datterselskaberne. I mange tilfælde blev der åbenbart brugt de samme lokaler. F.eks. havde KBM, datterselskabet MR Bayern GmbH og datterselskabet »meinhof.de AG« samme postadresse og telefonnummer og brugte de samme kontorlokaler.

(68)

Der er i LwFöG ikke fastlagt et krav om opdeling af personalet. Normalt deler KBM, maskinringene og deres datterselskaber det samme personale. Især maskinringenes personale var for det meste ansat i datterselskaberne. Formanden for KBM's bestyrelse var og er således samtidig formand for bestyrelsen for »meinhof.de AG«, og direktøren for MR Bayern GmbH var samtidigt direktør i »meinhof.de AG«.

(69)

Det virker, som om Tyskland havde kendskab til sammenfletningen mellem maskinringene og deres datterselskaber. I et brev fra det bayriske landbrugsministerium fra 1997 gøres der rede for de principper, som skal følges ved kontrol af maskinringenes regnskaber. I brevet fremhæves det, at det arbejde, som maskinringenes personale udfører for de kommercielle datterselskaber, skal faktureres til markedspriser, og at betalinger for de ydelser, som maskinringene står for, skal trækkes fra de »nødvendige udgifter«, som udgør beregningsgrundlaget for statsstøtten til maskinringene.

(70)

Da der imidlertid ikke foreligger udførlige registre over arbejdstimerne, hvoraf man ville kunne se, hvor mange timer medarbejderne har arbejdet for henholdsvis maskinringene og deres datterselskaber, og da man kunne bruge de samme lokaler, ville det have været umuligt præcist at undersøge, hvor meget maskinringenes medarbejdere har arbejdet for datterselskaberne.

(71)

Det, at statsstøtten automatisk blev nedsat med 10 %, hvis en maskinring udøvede aktiviteter uden for kerneområdet via et kommercielt datterselskab, tyder ligeledes på, at adskillelsen af aktiviteterne ikke kan have været fuldstændig, for et virkeligt adskilt kommercielt datterselskab ville ikke have haft nogen virkning for »de nødvendige omkostninger«, som maskinringene skal dække for at kunne udøve deres kernevirksomhed.

(72)

Hertil kommer, at der i 2001 blev indført et system med omfattende registreringer af arbejdstimerne i Tyskland, og i henhold hertil skal enhver maskinring for en periode af seks måneder registrere, hvor mange timer personalet har arbejdet henholdsvis for maskinringen (kerneopgaver) og for de kommercielle datterselskaber (ikke-kerneopgaver). Systemet blev indført for at registrere, hvor stor en del af deres arbejdstid maskinringenes medarbejdere bruger på aktiviteter uden for kerneområdet. Indførelsen af et sådant system tyder imidlertid indirekte på, at det var berettiget, når Kommissionen antog, at der ikke var en fuldstændig personalemæssig og arbejdsmæssig adskillelse i tidsrummet inden 2001.

(73)

Reklamer i pressen og på websteder var ligeledes fælles, og det fremgår af den foreliggende dokumentation, at de kommercielle datterselskaber i stor udstrækning anvendte maskinringenes logo. F.eks. anvendte datterselskabet »meinhof.de AG« logoet »MR« — altså maskinringenes logo — på bestillingsformularer, i information til medlemmerne og på selskabets internetside. I annoncer i den lokale presse kan læserne ikke se forskellen mellem maskinringene og deres datterselskaber. Det er heller ikke klart, hvorledes udgifterne til reklamefremstød fordeles mellem maskinringene og datterselskaberne.

(74)

Det er derfor Kommissionens opfattelse, at Tyskland ikke havde et system, som ville have været i stand til på forhånd effektivt at udelukke en krydssubsidiering mellem maskinringene og deres datterselskaber. Følgelig kan det ikke udelukkes, at en del af den statsstøtte, som maskinringene eller KBM har fået, er gået til datterselskaberne — f.eks. i form af personale eller tjenesteydelser, som datterselskabet fik stillet til rådighed uden betaling eller til priser under markedsprisen.

(75)

På grundlag af de foreliggende oplysninger kan man ikke konstatere, om et sådant støtteelement til fordel for datterselskaberne eventuelt er så lille, at det ikke kan klassificeres som statsstøtte på grundlag af forordning (EF) nr. 69/2001.

(76)

Tyskland har i sine bemærkninger givet udtryk for et forbehold med hensyn til, om den foreliggende foranstaltning ikke kan falde ind under begrebet støtte som følge af domstolens dom i sagen Altmark Trans GmbH/Regierungspräsidium Magdeburg  (14), men Kommissionen gør opmærksom på, at ikke alle i Altmark-dommen omtalte forudsætninger umiddelbart er opfyldt. For det første udgør formidling af maskiner og arbejdskraft til landmænd — som beskrevet — en normal økonomisk aktivitet og er derfor ikke en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse, som er knyttet til en nøje defineret forsyningspligt. For det andet har man ikke på forhånd fastlagt de parametre, på grundlag af hvilke omfanget af kompensationen beregnes. For det tredje har Tyskland ikke dokumenteret, at kompensationens omfang ikke overstiger det beløb, som er nødvendigt for at dække alle eller dele af de påløbne omkostninger, når der tages hensyn til indtægterne herfra og et rimelig overskud for ydelsen af den offentlige forsyningspligt.

(77)

Også landbrugsbedrifter fik støtte gennem foranstaltningen. De kunne gøre brug af et net af maskinringe, som dækker hele delstaten, og som organiserede formidling af maskiner og arbejdskraft mod betaling af henholdsvis et medlemsbidrag og en pris, som ikke dækkede de samlede omkostninger.

(78)

Tyskland har oplyst, at andelen af den støtte, som blev givet til maskinringene, lå på ca. 50 % af de »nødvendige omkostninger« i det pågældende tidsrum. I betragtning af støttens samlede omfang (ca. 5 mio. EUR pr. år) og i betragtning af antallet af landmænd, som er medlemmer af maskinringene og kan gøre brug af deres tjenester (ca. 100 000), kan man konstatere, at den enkelte landmand i gennemsnit ikke ville få udbetalt mere end 50 EUR pr. år, hvis støtten fuldt ud blev givet videre til landmændene.

(79)

I artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1860/2004 af 6. oktober 2004 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på den de-minimis-støtte i landbrugs- og fiskerisektoren (15), som bygger på Kommssionens erfaringer inden for dette område, er det fastlagt, at meget lave støttebeløb, der gives i landbrugssektoren, under visse forudsætninger anses for foranstaltninger, som ikke opfylder alle kriterier i EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Kommissionen har særligt fastlagt, at en støtte, som beregnet for et tidsrum på tre år ikke overstiger 3 000 EUR, ikke fordrejer konkurrencen eller truer med at fordreje den og falder således ikke ind under EF-traktatens artikel 87, stk. 1 — forudsat at den samlede sum for støtten til virksomheder i landbrugssektoren ikke overstiger 0,3 % af værdien af den årlige landbrugsproduktion, beregnet for et tidsrum på tre år, (hvor den samlede sum for støtte i landbrugssektoren i Tyskland lå på 133 470 000 EUR i 2001).

(80)

I artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1860/2004 er det fastlagt, at denne forordning også gælder for støtte, som er bevilget inden forordningens ikrafttrædelse, hvis støtten opfylder de i forordningen omtalte betingelser. I det foreliggende tilfælde er det Kommissionens opfattelse, at disse betingelser er opfyldt; det støttebeløb, som blev udbetalt til den enkelte, var nemlig meget lille, det samlede beløb, som blev udbetalt af Tyskland, udgjorde ca. 5 mio. EUR pr. år, støtten vedrørte ikke eksportrelaterede aktiviteter, var ikke afhængig af, at der blev anvendt indenlandske produkter frem for importvarer og var ikke relateret til markedsførte produkters pris eller mængde. Den i forordningen krævede økonomiske analyse er allerede blevet udarbejdet af Kommissionen i forbindelse med beslutningen vedrørende støtte N 145/2004 (16).

(81)

Det skal bemærkes, at Kommissionen i sin beslutning om at godkende en sådan støtte til landmændene fremover (17) gennemgik den samme foranstaltning med henblik på at konstatere, om den er forenelig med afsnit 14 i EF-rammebestemmelserne, og at man nåede frem til, at støtteforanstaltningen er forenelig med EF-traktaten i betragtning af de særlige forhold ved den. I det her foreliggende tilfælde, som skal undersøges, følger imidlertid af de principper, der er beskrevet i forordning (EF) nr. 1860/2004, at en undersøgelse i henhold til afsnit 14 i rammebestemmelserne er overflødig.

(82)

Den støtte, som landmændene har fået i form af tjenesteydelser fra maskinringene til lavere priser, er således ikke en statslig støttet som defineret i EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(83)

Af alle disse grunde konkluderer Kommissionen, at den foreliggende foranstaltning udgør en støtte som defineret i EF-traktatens artikel 87, stk. 1 til KBM, de enkelte maskinringe samt deres datterselskaber. Der er ikke tale om en støtte til landmænd.

(84)

Det skal derfor undersøges, om en af undtagelserne henholdsvis dispensationerne fra det principielle forbud mod støtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, kan anvendes. I den konkrete foranstaltning drejer det sig hverken om støtte af social karakter, jf. EF-traktatens artikel 87, stk. 2, litra a), eller støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder, jf. EF-traktatens artikel 87, stk. 2, litra b), eller om støtteforanstaltninger i forbindelse med Tysklands deling, jf. EF-traktatens artikel 87, stk. 2, litra c. Heller ikke de særlige faktorer i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a, b, d eller e kan anvendes. Tyskland har heller ikke henholdt sig til nogle af disse bestemmelser. I EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c) findes den eneste undtagelse, som muligvis kan anvendes.

(85)

Som omtalt i betragtning 42-50 er det uklart, om støtten til KBM falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 69/2001. Ifølge de foreliggende oplysninger er de udbetalte støttebeløb ikke bundet til investeringer, og de falder ikke ind under forordning (EF) nr. 70/2001. Der er heller ikke blevet henvist til andre faktorer, der giver anledning til støtteberettigelse.

(86)

Derfor skal det beløb, der er givet til KBM, i henhold til fast retspraksis klassificeres som driftsstøtte (18), der ikke er foreneligt med fællesmarkedet, såfremt midlerne ikke er givet videre til maskinringene, og såfremt beløbet overstiger de maksimumsbeløb, der er fastsat i forordning (EF) nr. 69/2001.

(87)

Som anført i betragtning 42-60 har maskinringene og deres datterselskaber fået en fordel med de tjenesteydelser, som KBM har givet i form af rådgivning samt uddannelse og efteruddannelse af personalet. Sådanne foranstaltninger skal i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på uddannelsesstøtte klassificeres som støtte til uddannelse og efteruddannelse (19). De oplysninger, som Tyskland har fremsendt til Kommissionen, er imidlertid ikke tilstrækkelige til at vurdere, om bestemmelserne i disse forordninger er overholdt.

(88)

Med hensyn til de beløb, KBM umiddelbart har givet videre til maskinringene, gælder de i betragtning 85 og 86 omtalte overvejelser mutatis mutandis. Det kan ikke udelukkes, at en del af støtten er blevet tilbageholdt af maskinringene på grund af en utilstrækkelig opdeling mellem maskinringene og deres datterselskaber, og at denne del muligvis er blevet givet videre til datterselskaberne.

(89)

På den anden side har Tyskland fremlagt tal, der viser, at en stor del af støtten faktisk er blevet givet videre til landmændene. Det er Kommissionens opfattelse, at man kan gå ud fra, at de betalinger, delstaten Bayern har givet til maskinringene via KBM, er blevet givet videre til landmændene, for så vidt som de svarer til de gennemsnitlige udgifter til tjenesteydelserne, jf. de fremlagte oplysninger.

(90)

Deraf følger, at betalinger ud over det beløb, der dokumenteret er givet videre til landmændene, som er beregnet på grundlag af de gennemsnitlige udgifter til den pågældende serviceydelse, og som overstiger den øvre grænse på 100 000 EUR pr. modtager i et tidsrum på tre år, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 69/2001, skal klassificeres som værende i strid med fællesmarkedet.

(91)

Det er fastlagt i LwFÖG, at kun én organisation af denne art kan anerkendes og støttes i Bayern. Anerkendelsen af KBM skete allerede i 1972. Tyskland har i sine bemærkninger oplyst, at det drejer sig om en selvhjælpsorganisation, der består af landmænd i Bayern, og at den indtager en vis form for særstilling, da der ikke findes lignende konkurrerende organisationer.

(92)

Udvælgelsen af KBM synes derfor ikke umiddelbart at være i strid med fællesskabsbestemmelserne om koordinering af procedurer vedrørende tildeling af offentlige kontrakter for tjenesteydelser. Kommissionen forbeholder sig imidlertid ret til at gennemføre endnu en analyse af foranstaltningen på baggrund af fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter.

(93)

Kommissionen konkluderer, at Tyskland gennemfører den foranstaltning, som er omhandlet i nærværende beslutning, uretmæssigt, og at man hermed har overtrådt EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Ud fra ovennævnte grunde har Kommissionen følgende opfattelse:

(94)

Den støtte, som landmændene får i form af formidling af maskiner og arbejdskraft, er ikke en statslig støtte som defineret i EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(95)

Støtten til KBM er ikke forenelig med fællesmarkedet, hvis støtten ikke gives videre til maskinringene. Det skal derfor henstilles til Tyskland, at man kræver den støtte tilbage, som er uforenelig med fællesmarkedet, jf. artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999, såfremt støtten ikke falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 69/2001.

(96)

Støtte til maskinringene og deres datterselskaber er ikke forenelig med fællesmarkedet, medmindre støtten er blevet givet videre til landmændene. Det er Tysklands opgave at dokumentere, i hvilket omfang støtten er blevet givet videre til landmændene. Som beregningsgrundlag skal anvendes de gennemsnitlige udgifter til de ydelser, som maskinringene har givet uden deres kommercielle datterselskaber for at undgå, at beløb, som muligvis er kommet datterselskaberne til gode, indgår i beregningen.

(97)

Det skal henstilles til Tyskland, at man kræver den støtte tilbage, som ikke er forenelig med fællesmarkedet, jf. definitionen i artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999, såfremt støtten ikke falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 69/2001 —