EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005R2170

Kommissionens forordning (EF) nr. 2170/2005 af 28. december 2005 om fastsættelse af importtolden for delvis sleben eller sleben ris fra den 1. september 2005

OJ L 346, 29.12.2005, p. 6–6 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/2170/oj

29.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 346/6


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2170/2005

af 28. december 2005

om fastsættelse af importtolden for delvis sleben eller sleben ris fra den 1. september 2005

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1549/2004 om fravigelse af Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 for så vidt angår importordningen for ris og om fastsættelse af særlige overgangsbestemmelser for importen af Basmati-ris (1), særlig artikel 1b, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

På grundlag af oplysninger fremsendt af de kompetente myndigheder har Kommissionen konstateret, at der for perioden fra 1. september 2004 til 31. august 2005 er udstedt importlicenser for delvis sleben eller sleben ris henhørende under KN-kode 1006 30 for en mængde på 193 841 t. Importtolden for delvis sleben eller sleben ris henhørende under KN-kode 1006 30 bør derfor ændres.

(2)

Da toldsatsens fastsættelse skal finde sted senest 3 dage efter afslutningen af ovennævnte periode, bør nærværende forordning træde i kraft straks.

(3)

Denne ændring bør få virkning fra den 1. september 2005 for at tage hensyn til, at forordning (EF) nr. 2152/2005 finder anvendelse fra samme dato. Da denne toldsats er fastsat med tilbagevirkende kraft, bør det fastsættes, at de toldbeløb, der er opkrævet for meget, tilbagebetales efter simpel anmodning fra de pågældende erhvervsdrivende —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Importtolden for delvis sleben eller sleben ris henhørende under KN-kode 1006 30 er på 145 EUR/t.

Artikel 2

Der indrømmes godtgørelse eller fritagelse for toldbeløb, der overstiger de siden den 1. september 2005 bogførte beløb, der er skyldige efter lovgivningen.

I den forbindelse opfordres de pågældende erhvervsdrivende til at fremsætte anmodninger i henhold til bestemmelserne i artikel 236 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) og gennemførelsesbestemmelserne hertil i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (3).

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. september 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. december 2005.

På Kommissionens vegne

J. M. SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 280 af 31.8.2004, s. 13. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2152/2005 (EUT L 342 af 24.12.2005, s. 30).

(2)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 (EUT L 117 af 4.5.2005, s. 13).

(3)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 883/2005 (EUT L 148 af 11.6.2005, s. 5).


Top