30.9.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 255/11

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2005/35/EF

af 7. september 2005

om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Fællesskabets politik for sikkerhed til søs har et højt niveau for sikkerhed og miljøbeskyttelse som mål og har som forudsætning, at alle parter, der er involveret i godstransport ad søvejen, bærer en del af ansvaret for, at skibe, der sejler i Fællesskabets farvande, overholder gældende regler og standarder.

(2)	Alle medlemsstaternes lovgivning om udtømning af forurenende stoffer fra skibe bygger på Marpol 73/78-konventionen; Disse regler tilsidesættes imidlertid dagligt af et meget stort antal skibe, der sejler i Fællesskabets farvande, uden at der skrides ind.

(3)

Marpol 73/78-konventionen er ikke ensartet gennemført i alle medlemsstaterne, og der er derfor behov for at harmonisere gennemførelsen på fællesskabsplan. Især er der betydelig forskel på, hvilken praksis medlemsstaterne følger, når de pålægger sanktioner for udtømning af forurenende stoffer fra skibe.

(4)

Afskrækkende foranstaltninger er en integrerende del af Fællesskabets politik for sikkerhed til søs, da de sikrer sammenhæng mellem ansvaret hos hver enkelt part, der er involveret i transport af forurenende gods ad søvejen, og dennes risiko for at få pålagt sanktioner. For en effektiv beskyttelse af miljøet er der derfor behov for sanktioner, der er effektive, har afskrækkende virkning og står i rimeligt forhold til overtrædelsen.

(5)

Med henblik herpå er det vigtigt, at der ved hjælp af passende retlige instrumenter foretages en indbyrdes tilnærmelse af eksisterende lovgivning, og især at der fastlægges en præcis definition af den pågældende overtrædelse, undtagelser herfra, minimumsregler for sanktioner, ansvar og jurisdiktion.

(6)

Dette direktiv suppleres af detaljerede bestemmelser om strafbare handlinger og sanktioner såvel som andre bestemmelser i Rådets rammeafgørelse 2005/667/RIA af 12. juli 2005 om skærpelse af de strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen til bekæmpelse af forurening fra skibe (3).

(7)

De internationale ordninger for civilretligt ansvar og kompensation for olieforurening og for forurening med andre farlige eller skadelige stoffer har ikke en tilstrækkelig afskrækkende virkning til, at de parter, der er involveret i transport af farligt gods ad søvejen, afholder sig fra at handle ukorrekt. Den nødvendige afskrækkende virkning kan kun opnås ved, at der indføres sanktioner, som finder anvendelse på enhver, der er årsag til eller medvirker til havforurening. Sanktionerne bør ikke blot finde anvendelse over for rederen og skibsføreren, men også over for ejeren af lasten, klassifikationsselskabet og andre involverede personer.

(8)	Udtømning af forurenende stoffer fra skibe bør betragtes som overtrædelser, hvis de begås forsætligt, hensynsløst eller groft uagtsomt. Disse overtrædelser betragtes som strafbare handlinger i henhold til og under forhold fastsat i rammeafgørelse 2005/667/RIA, der supplerer dette direktiv.

(9)

Sanktioner for udtømning af forurenende stoffer fra skibe er ikke knyttet til de pågældende parters civilretlige ansvar og falder således uden for regler, som måtte begrænse eller videregive det civilretlige ansvar, og de begrænser heller ikke effektiviteten ved kompensation af ofrene for forurening.

(10)

Der er behov for yderligere effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne for at sikre, at udtømning af forurenende stoffer fra skibe spores i tide, og at lovovertræderne bliver fundet. Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 (4), bør derfor spille en vigtig rolle ved at samarbejde med medlemsstaterne om at udvikle tekniske løsninger og yde teknisk bistand ved gennemførelsen af dette direktiv og ved at bistå det med at udføre opgaver, som pålægges Kommissionen med henblik på en effektiv gennemførelse af dette direktiv.

(11)

For bedre at forebygge og bekæmpe havforurening bør der skabes synergi mellem håndhævende myndigheder og nationale kystvagter. Kommissionen bør i denne forbindelse foretage en forundersøgelse om en europæisk kystvagt med ansvar for forureningsforebyggelse og -beredskab og oplyse om omkostninger og fordele. Denne undersøgelse bør i givet fald følges op af et forslag om en europæisk kystvagt.

(12)

Når der foreligger klare objektive beviser for en udtømning, der forvolder større skade eller truer med at forvolde større skade, forelægger medlemsstaterne sagen for deres kompetente myndigheder med henblik på at indlede retsforfølgning i overensstemmelse med artikel 220 i De Forenede Nationers havretskonvention af 1982.

(13)	Håndhævelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe (5) udgør sammen med dette direktiv et vigtigt instrument i rækken af foranstaltninger til forebyggelse af forurening fra skibe.

(14)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (6).

(15)

Målene for dette direktiv, nemlig at gøre de internationale regler for forurening fra skibe til fællesskabsret og indføre sanktioner, herunder strafferetlige eller administrative sanktioner, for overtrædelse heraf for at opnå et højt sikkerheds- og miljøbeskyttelsesniveau inden for søtransport, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(16)	Dette direktiv er i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Personer, der er mistænkt for at have begået en overtrædelse, må sikres en redelig og uafhængig behandling af deres sag, og sanktionerne skal være forholdsmæssige —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål

1.   Formålet med dette direktiv er at gøre de internationale regler for forurening fra skibe til fællesskabsret og sikre, at der for at forbedre sikkerheden til søs og øge beskyttelsen af havmiljøet mod forurening fra skibe kan benyttes hensigtsmæssige sanktioner, jf. artikel 8, mod personer, der gør sig skyldige i udtømninger.

2.   Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne anvender strengere bestemmelser til bekæmpelse af forurening fra skibe i overensstemmelse med folkeretten.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1)	»Marpol 73/78«: den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe, og 1978-protokollen hertil, i den gældende affattelse

2)	»forurenende stoffer«: stoffer, der er omfattet af bilag I (olie) og II (skadelige flydende stoffer i bulk) til Marpol 73/78

3)	»udtømning«: enhver udledning fra et skib, jf. artikel 2 i Marpol 73/78

4)	»skib«: et søgående fartøj, uanset flag, af en hvilken som helst type, der opererer i havmiljøet, inklusive hydrofoilbåde, luftpudefartøjer, undervandsfartøjer og flydende materiel.

Artikel 3

Anvendelsesområde

1.   Dette direktiv anvendes i overensstemmelse med folkeretten på udtømning af forurenende stoffer i:

a)	en medlemsstats indre farvande, herunder havne, for så vidt Marpol-ordningen finder anvendelse

b)	en medlemsstats territorialfarvande

c)	stræder benyttet i international sejlads, som er omfattet af bestemmelserne om transitpassage i kapitel III, afsnit 2, i De Forenede Nationers havretskonvention af 1982, for så vidt som sådanne stræder hører under en medlemsstats jurisdiktion

d)	en medlemsstats eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende zone som fastlagt i overensstemmelse med folkeretten, og

e)	det åbne hav.

2.   Dette direktiv anvendes på udtømning af forurenende stoffer fra alle skibe, uanset flag, dog ikke krigsskibe, marinehjælpeskibe og andre skibe, som ejes eller drives af en stat, og som på det pågældende tidspunkt udelukkende benyttes i ikke-kommerciel statstjeneste.

Artikel 4

Overtrædelser

Medlemsstaterne sikrer, at udtømning af forurenende stoffer i alle de områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, betragtes som overtrædelser, hvis de begås forsætligt, hensynsløst eller groft uagtsomt. Disse overtrædelser betragtes som strafbare handlinger i henhold til og under forhold fastsat i rammeafgørelse 2005/667/RIA, der supplerer dette direktiv.

Artikel 5

Undtagelser

1.   En udtømning af forurenende stoffer i de områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, betragtes ikke som en overtrædelse, hvis den opfylder betingelserne i bilag I, regel 9, 10 eller regel 11, litra a) eller c), eller i bilag II, regel 5 eller regel 6, litra a) eller c), i Marpol 73/78.

2.   En udtømning af forurenende stoffer i de områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c), d) og e), betragtes ikke som en overtrædelse fra ejerens, førerens eller besætningens side, når de handler på skibsførerens ansvar, hvis den opfylder betingelserne i bilag I, regel 11, litra b), eller i bilag II, regel 6, litra b), i Marpol 73/78.

Artikel 6

Håndhævelse over for skibe i en medlemsstats havn

1.   Hvis der som følge af uregelmæssigheder eller oplysninger opstår mistanke om, at et skib, der frivilligt befinder sig i en havn eller ved en offshore-terminal i en medlemsstat, har foretaget eller foretager udtømning af forurenende stoffer i et af de områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, sikrer medlemsstaten, at der i overensstemmelse med den nationale lovgivning iværksættes en behørig kontrol under iagttagelse af de relevante retningslinjer fra Den Internationale Søfartsorganisation (IMO).

2.   Hvis kontrollen i stk. 1 afdækker kendsgerninger, som kunne tyde på en overtrædelse som omhandlet i artikel 4, underrettes de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat og i flagstaten.

Artikel 7

Kyststaters håndhævelse over for skibe i transit

1.   Hvis den formodede udtømning af forurenende stoffer er foregået i de områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), c), d) eller e), og hvis det mistænkte skib ikke anløber en havn i den medlemsstat, der er i besiddelse af oplysningerne om den formodede udtømning, finder følgende bestemmelser anvendelse:

a)	Hvis skibets næste anløbshavn er i en anden medlemsstat, arbejder de pågældende medlemsstater tæt sammen om den kontrol, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, og om passende foranstaltninger vedrørende en sådan udtømning.

b)

Hvis skibets næste anløbshavn er i en stat uden for Fællesskabet, tager medlemsstaten de nødvendige skridt til at sikre, at skibets næste anløbshavn er underrettet om den formodede udtømning, og medlemsstaten anmoder den stat, som den næste anløbshavn ligger i, om at træffe passende foranstaltninger vedrørende en sådan udtømning.

2.   I tilfælde, hvor der foreligger klart objektivt bevis for, at et skib, der befinder sig i et af de områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b) eller d), har begået en overtrædelse i det område, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra d), hvorved der er sket en udtømning, som har medført betydelig skade eller trussel om betydelig skade på den pågældende medlemsstats kystlinje eller beslægtede interesser eller på nogen ressourcer i de i artikel 3, stk. 1, litra b) eller d), omhandlede områder, skal denne stat — med forbehold af kapitel XII, afsnit 7, i De Forenede Nationers havretskonvention af 1982 — såfremt beviserne berettiger dertil, forelægge sagen for sine kompetente myndigheder med henblik på at indlede retsforfølgning, herunder tilbageholdelse af skibet, i overensstemmelse med sin nationale lovgivning.

3.   Flagstatens myndigheder underrettes under alle omstændigheder.

Artikel 8

Sanktioner

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de overtrædelser, der er omhandlet i artikel 4, fører til sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, og som kan omfatte strafferetlige eller administrative sanktioner.

2.   Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de i stk. 1 omhandlede sanktioner finder anvendelse over for enhver, der er ansvarlig for en af de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 4.

Artikel 9

Overensstemmelse med folkeretten

Medlemsstaterne anvender bestemmelserne i dette direktiv uden formel eller reel forskelsbehandling af fremmede skibe og i overensstemmelse med folkeretten, herunder afsnit 7 i kapitel XII i De Forenede Nationers havretskonvention af 1982, og de underretter straks skibets flagstat og alle andre berørte stater om foranstaltninger, der træffes i henhold til dette direktiv.

Artikel 10

Ledsageforanstaltninger

1.   I forbindelse med dette direktiv arbejder medlemsstaterne og Kommissionen alt efter behov tæt sammen med Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur og under hensyntagen til handlingsprogrammet for indsats i tilfælde af utilsigtet eller forsætlig havforurening som fastsat i beslutning nr. 2850/2000/EF (7) og i givet fald under hensyntagen til gennemførelsen af direktiv 2000/59/EF med henblik på at:

a)	udvikle de informationssystemer, der er nødvendige for effektiv gennemførelse af dette direktiv

b)

fastsætte fælles praksis og retningslinjer på grundlag af den praksis og de retningslinjer, der gælder på internationalt plan, navnlig for: — overvågning og hurtig identifikation af skibe, der i strid med dette direktiv udtømmer forurenende stoffer, herunder i givet fald for overvågningsudstyr om bord — pålidelige metoder til at henføre forurenende stoffer i havet til et bestemt skib, og — effektiv håndhævelse af dette direktiv.

2.   Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur skal i overensstemmelse med sine opgaver, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1406/2002

a)	samarbejde med medlemsstaterne om at udvikle tekniske løsninger og yde teknisk bistand i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv ved foranstaltninger som f.eks. sporing af udtømninger ved hjælp af satellitovervågning og -tilsyn

b)	bistå Kommissionen med gennemførelsen af dette direktiv, herunder i givet fald ved hjælp af besøg i medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EF) nr. 1406/2002.

Artikel 11

Forundersøgelse

Kommissionen forelægger inden udgangen af 2006 Europa-Parlamentet og Rådet en forundersøgelse om en europæisk kystvagt med ansvar for forureningsforebyggelse og -beredskab og oplyser om omkostninger og fordele.

Artikel 12

Rapportering

Hvert tredje år sender medlemsstaterne Kommissionen en rapport om de kompetente myndigheders anvendelse af dette direktiv. På baggrund af disse rapporter forelægger Kommissionen en fællesskabsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet. I denne rapport vurderer Kommissionen bl.a., om det er ønskeligt at udvide anvendelsesområdet eller tage direktivet op til fornyet overvejelse. Den skal også beskrive udviklingen inden for den relevante retspraksis i medlemsstaterne og behandle muligheden for at oprette en offentlig database, hvor denne retspraksis registreres.

Artikel 13

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af det udvalg for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe (USS), der er nedsat ved artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 (8).

2.   Når der henvises til denne artikel anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.

Artikel 14

Underretning

Kommissionen underretter regelmæssigt det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 4 i beslutning nr. 2850/2000/EF, om alle forslag til foranstaltninger og andre relevante tiltag mod havforurening.

Artikel 15

Ændringsprocedure

I overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 2099/2002 og efter proceduren i nærværende direktivs artikel 13, kan USS lade ændringer til Marpol 73/78 undtage fra direktivets anvendelsesområde.

Artikel 16

Gennemførelse

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. marts 2007. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 17

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 18

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

---

(1)  EUT C 220 af 16.9.2003, s. 72.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 13.1.2004 (EUT C 92 E af 16.4.2004, s. 77), Rådets fælles holdning af 7.10.2004 (EUT C 25 E af 1.2.2005, s. 29), Europa-Parlamentets holdning af 23.2.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 12.7.2005.

(3)  Se side 164 i denne EUT.

(4)  EFT L 208 af 5.8.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 724/2004 (EUT L 129 af 29.4.2004, s. 1).

(5)  EFT L 332 af 28.12.2000, s. 81. Ændret ved direktiv 2002/84/EF (EFT L 324 af 29.11.2002, s. 53).

(6)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2850/2000/EF af 20. december 2000 om fastsættelse af EF-rammebestemmelser for samarbejde i tilfælde af utilsigtet eller forsætlig havforurening, (EFT L 332 af 28.12.2000, s. 1). Ændret ved beslutning nr. 787/2004/EF (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 12).

(8)  EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 415/2004 (EUT L 68 af 6.3.2004, s. 10).

---

---