29.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/4

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 30. april 2004 en meddelelse (»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af bariumcarbonat med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«).

(2)

Proceduren blev indledt på baggrund af en klage indgivet i marts 2004 af Solvay Barium Strontium GmbH (»klageren«), der som den eneste producent af bariumcarbonat i Fællesskabet tegner sig for 100 % af produktionen i Fællesskabet. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med nævnte vare, og at der forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket blev anset for tilstrækkeligt til at berettige indledningen af en procedure.

(3)

Kommissionen underrettede officielt klageren, de eksporterende producenter, importører, leverandører og brugere, som den vidste var berørt af proceduren, og repræsentanterne for Kina om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4)

Klageren, eksporterende producenter, importører, brugere og brugersammenslutninger fremsatte deres synspunkter. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt mundtligt.

(5)

For at give eksporterende producenter i Kina mulighed for at anmode om markedsøkonomisk eller individuel behandling, hvis de ønskede det, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de kinesiske selskaber, som den vidste var berørt af sagen. Fem selskaber anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, eller om individuel behandling, hvis det af undersøgelsen fremgik, at de ikke opfyldte betingelserne for markedsøkonomisk behandling.

(6)

Kommissionen angav i indledningsmeddelelsen, at der på grund af det tilsyneladende store antal eksportører/producenter og importører vil kunne anvendes stikprøver i denne undersøgelse. Da antallet af eksporterende producenter i Kina samt importører og brugere i Fællesskabet, som var villige til at samarbejde, var lavere end forventet, blev det imidlertid besluttet, at stikprøver ikke var nødvendige.

(7)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt af sagen, og til alle andre selskaber, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget svar fra den klagende EF-producent, fem ikke-forretningsmæssigt forbundne importører, en leverandør af råmaterialer, seks brugere, en brugersammenslutning og fem eksporterende producenter i Kina.

(8)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en foreløbig afgørelse om dumping, den deraf følgende skade og Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:

(9)

Da det var nødvendigt at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter i Kina, der eventuelt ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende selskab med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra et referenceland:

(10)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. januar til 31. december 2003 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade omfattede perioden fra januar 2000 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(11)

Den pågældende vare er bariumcarbonat med indhold af strontium på over 0,07 vægtprocent og med indhold af svovl på over 0,0015 vægtprocent, i form af pulver, presset granulat eller brændt granulat, med oprindelse i Kina og henhørende under KN-kode 2836 60 00.

(12)

Der blev ikke fundet nogen forskelle mellem den pågældende vare og bariumcarbonat, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina og Amerikas Forenede Stater (USA), der fungerede som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for importen fra Kina. Bariumcarbonat, der fremstilles og sælges i USA, har således samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål som den vare, der eksporteres fra Kina til Fællesskabet. Der blev heller ikke fundet nogen forskelle mellem den pågældende vare og bariumcarbonat, der fremstilles af EF-erhvervsgrenen og sælges på fællesskabsmarkedet. Begge varer har samme fysiske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål. Bariumcarbonat, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina, og bariumcarbonat, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i referencelandet, samt bariumcarbonat, som EF-erhvervsgrenen fremstiller og sælger i Fællesskabet, har således de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål. Det konkluderes derfor, at alle typer af bariumcarbonat anses for at være identiske, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

(13)

I antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes den normale værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1-6, i grundforordningen for de producenter, der opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen.

(14)

Til orientering er de kriterier, som de ansøgende selskaber skal godtgøre, at de opfylder, kort beskrevet nedenfor:

(15)

Fem eksporterende producenter i Kina anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen og besvarede ansøgningsskemaet herom for eksporterende producenter.

(16)

Anmodningen fra to af selskaberne blev afvist på grundlag af en første gennemgang af deres ansøgningsskema, hvoraf det ikke fremgik, at alle kriterier var opfyldt. Disse selskaber, der enten var helt eller overvejende statsejede, og hvis bestyrelse helt eller overvejende bestod af direktører, der var udpeget af staten, kunne navnlig ikke påvise, at deres erhvervsmæssige beslutninger blev truffet uden væsentlig indgriben fra statens side. Kommissionen aflagde kontrolbesøg hos de resterende tre selskaber med henblik på at indhente og efterprøve alle de nødvendige oplysninger, som var afgivet i anmodningerne om markedsøkonomisk behandling.

(17)

Det fremgik af undersøgelsen, at to af selskaberne opfyldte alle de nødvendige kriterier, og de blev derfor indrømmet markedsøkonomisk behandling. Følgende eksporterende producenter i Kina blev således indrømmet markedsøkonomisk behandling:

(18)

Nedenstående tabel sammenfatter afgørelsen for de tre selskaber, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, med hensyn til hvert af de fem kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(19)

De pågældende selskaber fik mulighed for at kommentere ovennævnte undersøgelsesresultater.

(20)

For selskab 2’s vedkommende kunne aktiehaverne i dets forretningsmæssigt forbundne selskab ikke identificeres, og det kunne ikke afgøres, hvem der i sidste instans kontrollerede dette selskab. Det kunne derfor ikke udelukkes, at der var tale om væsentlig indgriben fra statens side. Selv om selskabet gjorde indsigelse herimod, kunne det ikke fremlægge nogen oplysninger eller beviser, som kunne vise, at det hovedsagelig var privat styret og ikke var genstand for væsentlig indgriben fra statens side. Det blev derfor konkluderet, at kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), første led, i grundforordningen ikke var opfyldt.

(21)

Det fremgik endvidere af undersøgelsen, at der var alvorlige mangler i dette selskabs reviderede regnskaber. Selskabets egne revisorer havde således forbehold til bl.a. de bogførte salgstal, værdiansættelsen og beregningen af afskrivninger. Der blev imidlertid ikke foretaget nogen korrektioner for at afhjælpe de mangler, der var konstateret af revisorerne, og selskabet kunne ikke give nogen forklaring på, hvorfor der hidtil ikke var taget hensyn til de forbehold, som revisorerne havde givet udtryk for. Set i betragtning af de pågældende mangler ville det ikke have været muligt at foretage en pålidelig dumpingberegning på dette grundlag. Selv om selskabet gjorde indsigelse mod disse konklusioner, kunne det ikke give en rimelig begrundelse for, hvorfor dets regnskaber skulle være pålidelige på trods af disse mangler. På baggrund af ovenstående kendsgerninger, der sår tvivl om regnskabernes pålidelighed, og da de problemer, der blev påpeget af revisorerne, ikke blev afhjulpet, konkluderes det, at kriteriet i artikel 2, stk. 7, litra c), andet led, i grundforordningen ikke er opfyldt.

(22)

Hvad angår erhvervelsen af aktiver kunne selskab 2 endvidere ikke redegøre for, hvilke betingelser der gjorde sig gældende for overførslen af selskabets aktiver fra det tidligere kollektivt ejede selskab. Kommissionen konkluderede derfor, at betingelserne i artikel 2, stk. 7, litra c), tredje led, i grundforordningen ikke var opfyldt. Selskab 2 var ikke enig i disse konklusioner, men fremlagde ingen oplysninger eller beviser med hensyn til de overførte aktiver, der kunne have vist, at der ikke var nogen væsentlige fordrejninger fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system. Der var således ikke belæg for selskab 2’s anmodning, og den blev derfor afvist.

(23)

Det rådgivende udvalg blev hørt, og de direkte berørte parter blev informeret herom. EF-erhvervsgrenen fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger og modsatte sig ikke den afgørelse, der var truffet om markedsøkonomisk behandling.

(24)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen fastsættes der en enhedstold for lande, der er omfattet af artikel 2, stk. 7, i grundforordningen, medmindre selskaberne i overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, kan påvise, a) at de frit kan tilbageføre kapital og fortjeneste, b) at deres eksportpriser og -mængder og salgsbetingelser fastsættes frit, og c) at størstedelen af aktierne tilhører private. Statslige tjenestemænd i bestyrelsen eller i ledende managementstillinger skal være i klart mindretal, eller det skal påvises, at selskabet er tilstrækkelig uafhængigt af statslig indgriben. Desuden skal selskaberne påvise, d) at valutaomregninger foretages til markedskursen, og e) at statens indgriben ikke er af en sådan art, at der er mulighed for omgåelse af foranstaltningerne, hvis der fastsættes forskellige toldsatser for individuelle eksportører.

(25)

De tre eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, anmodede også om individuel behandling. Kommissionen undersøgte derfor, om disse tre eksporterende producenter kunne påvise, at de opfylder de kriterier, der er fastsat i artikel 9, stk. 5, i grundforordningen.

(26)

Det blev konstateret, at to selskaber (selskab 1 og 3) var helt eller overvejende statsejede, og at deres bestyrelse helt eller overvejende bestod af direktører, der var udpeget af staten. Disse selskaber kunne ikke påvise, at de var tilstrækkelig uafhængige af statslig indgriben, og opfyldte således ikke betingelserne i artikel 9, stk. 5, litra c), i grundforordningen.

(27)

Selv om den tredje eksporterende producent (selskab 2) var delvis privatejet, kunne selskabet ikke påvise, hvem der i sidste instans kontrollerede det, og derfor kunne det ikke udelukkes, at der var tale om væsentlig indgriben fra statens side. Selskabet kunne således ikke påvise, at det opfyldte kriteriet i artikel 9, stk. 5, litra c), i grundforordningen.

(28)

Desuden blev det for alle tre selskaber konstateret, at der var en risiko for omgåelse af foranstaltningerne, hvis der blev fastsat en individuel toldsats for disse eksportører. Denne risiko er delvis forbundet med den ovennævnte statslige indgriben i driften af to af selskaberne og den kendsgerning, at den tredje eksportør heller ikke kunne påvise, at der ikke var tale om væsentlig indgriben fra statens side. I betragtning af arten af den pågældende vare, der ikke kan identificeres som værende fremstillet af en bestemt producent, blev risikoen for omgåelse af foranstaltningerne gennem eksport via et selskab med lavere told også anset for betydelig. Selskaberne opfyldte dermed ikke kriteriet i artikel 9, stk. 5, litra e), i grundforordningen.

(29)

Ingen af de tre eksporterende producenter opfyldte således samtlige betingelser i artikel 9, stk. 5, i grundforordningen. Det blev derfor konkluderet, at ingen af de eksporterende producenter, der ikke var indrømmet markedsøkonomisk behandling, kunne indrømmes individuel behandling.

(30)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen skal den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af prisen eller en beregnet værdi i et tredjeland med markedsøkonomi (referenceland).

(31)

I indledningsmeddelelsen blev USA nævnt som et egnet tredjeland med markedsøkonomi med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til dette valg.

(32)

Tre eksporterende producenter gjorde indsigelse mod valget og hævdede, at der var forskelle i det økonomiske udviklingsniveau, fremstillingsprocessen og adgangen til råmaterialer mellem USA og Kina. Det blev desuden hævdet, at konkurrenceniveauet var lavt i USA, fordi der kun var en enkelt producent af bariumcarbonat, og hjemmemarkedet var beskyttet af antidumpingtold. Sydkorea, Rusland og Indien blev foreslået som alternative referencelande.

(33)

Kommissionen indhentede oplysninger om samarbejdsviljen i andre potentielle referencelande som f.eks. Indien, Japan og Brasilien. Ingen af producenterne i disse lande var imidlertid villige til at samarbejde.

(34)

Under alle omstændigheder konkluderede Kommissionen, at Sydkorea ikke var et egnet referenceland, fordi det ikke selv rådede over baryt, som er det vigtigste råmateriale, og kun havde en ubetydelig produktion af bariumcarbonat. Kommissionen afviste desuden Rusland som et egnet referenceland, fordi det bariumcarbonat, der fremstilles i Rusland, er af en betydelig ringere kvalitet og derfor ikke kan sammenlignes med den vare, der fremstilles i Kina og Fællesskabet. Det fremgik også af undersøgelsen, at hjemmemarkedet i Brasilien er lille, og at beskyttelsesniveauet er højere end i USA. Brasilien blev derfor ikke anset for et egnet referenceland. Der var desuden ingen dokumentation for, at nogen af de lande, der blev foreslået som alternativt referenceland, var mere egnede end USA.

(35)

For USA’s vedkommende blev det konstateret, at produktionsmængden var betydelig og repræsentativ i forhold til den kinesiske eksport af bariumcarbonat.

(36)

Hvad angår det økonomiske udviklingsniveau og de forskellige produktionsprocesser blev det konstateret, at der rent faktisk kunne være tale om visse forskelle. USA er en højt industrialiseret økonomi, og producenten i USA anvendte en mere avanceret og effektiv produktionsmetode end den, der blev anvendt i Kina. Det skal imidlertid bemærkes, at selv om disse forskelle kunne påvirke den normale værdi, ville de normalt medføre en lavere normal værdi i USA og dermed være til fordel for de kinesiske eksporterende producenter. Det skal endvidere huskes på, at der om nødvendigt kan foretages en passende justering. I alle tilfælde er det, selv om det ikke kan udelukkes, at der lokalt set kan være forskelle i produktionsprocesserne, ikke blevet påvist, at produktionsprocessen i noget andet land end USA vil være mere sammenlignelig med den, der anvendes i Kina.

(37)

Med hensyn til konkurrencen på hjemmemarkedet i USA var den amerikanske producent udsat for konkurrence fra importen fra Kina, Tyskland og Mexico. Importen fra disse lande udgjorde ca. 30 % af markedet, hvilket blev anset for betydeligt. Det blev derfor konkluderet, at konkurrenceniveauet var rimeligt i USA.

(38)

Hvad angår adgangen til råmaterialer blev det konstateret, at USA sammen med Kina var en af de største barytproducenter og havde store barytreserver. Det blev derfor konstateret, at adgangen til råmaterialer og dermed deres tilgængelighed i USA kunne sammenlignes med den i Kina.

(39)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen foreløbigt, at USA ville være et egnet referenceland i overensstemmelse med artikel 2, stk. 7, i grundforordningen.

(40)

Den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke var indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev i overensstemmelse med artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen fastsat på grundlag af bekræftede oplysninger fra producenten i referencelandet om omkostninger på hjemmemarkedet og salget af den samme vare i USA for sammenlignelige varetyper.

(41)

Den normale værdi blev fastsat ved at anvende den metode, der er beskrevet nedenfor i betragtning 43 til 47 og 53 til 59. Salget på hjemmemarkedet i USA var repræsentativt, selv om visse varetyper ikke blev solgt i normal handel, idet salget var tabsgivende. For disse varetyper blev den normale værdi beregnet i henhold til artikel 2, stk. 3 og 6, i grundforordningen, dvs. på grundlag af produktionsomkostningerne plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) samt fortjeneste. Da hjemmemarkedssalget af den pågældende vare var repræsentativt, blev selskabets SA&G anset for pålidelige, og de blev dermed anvendt. Hvad angår fortjenstmargenen kunne selskabets egen fortjeneste på hjemmemarkedssalget af den pågældende vare ikke anvendes, da dette salg samlet set var tabsgivende. Da ingen andre producenter i USA udviste samarbejdsvilje, gjorde Kommissionen brug af fortjenstmargenen i forbindelse med produktion og salg af varer inden for den samme generelle kategori i henhold til artikel 2, stk. 6, litra b), i grundforordningen.

(42)

For alle andre varetyper blev den normale værdi fastsat som den vejede gennemsnitlige hjemmemarkedspris for den samarbejdsvillige, amerikanske producents salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder, justeret som beskrevet nedenfor.

(43)

For at kunne fastsætte den normale værdi fastslog Kommissionen først for hver enkelt af de samarbejdsvillige eksporterende producenter, om selskabets samlede hjemmemarkedssalg af bariumcarbonat var repræsentativt i forhold til dets samlede eksportsalg til Fællesskabet. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen blev hjemmemarkedssalget anset for repræsentativt, hvis den samlede mængde af dette salg udgjorde mindst 5 % af producentens samlede eksportsalg til Fællesskabet. På dette grundlag blev det konstateret, at det samlede hjemmemarkedssalg af den pågældende vare fandt sted i repræsentative mængder for begge eksporterende producenter i undersøgelsesperioden.

(44)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke af de typer af den pågældende vare, der solgtes på hjemmemarkedet, som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(45)

For hver af de typer, der solgtes af de eksporterende producenter på hjemmemarkedet og fandtes at være direkte sammenlignelige med den type bariumcarbonat, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet, blev det fastslået, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til artikel 2, stk. 2, i grundforordningen. Hjemmemarkedssalget af en bestemt type bariumcarbonat blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis det samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende type i undersøgelsesperioden udgjorde mindst 5 % af den samlede solgte mængde af den sammenlignelige type bariumcarbonat, der eksporteredes til Fællesskabet. Det fremgik af disse analyser, at alle varetyper på nær én blev solgt i repræsentative mængder.

(46)

Kommissionen undersøgte derefter, om hjemmemarkedssalget af hver type bariumcarbonat, der solgtes på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, kunne anses for at have fundet sted i normal handel i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, i grundforordningen, ved at fastsætte andelen af fortjenstgivende salg af den pågældende type bariumcarbonat til uafhængige kunder.

(47)

Salgstransaktionerne på hjemmemarkedet blev anset for at være fortjenstgivende, når enhedsprisen på den pågældende varetype svarede til eller lå over produktionsomkostningerne. Produktionsomkostningerne blev derfor fastlagt for hver enkelt varetype, der solgtes på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden.

(48)

En eksporterende producent anmodede om en justering for startomkostninger, idet produktionens kapacitetsudnyttelsesgrad først blev normal efter begyndelsen af undersøgelsesperioden. Selskabet begyndte først at fremstille bariumcarbonat kort før begyndelsen af undersøgelsesperioden. Selskabet hævdede, at det efter at have købt sine produktionslinjer investerede betydelige beløb i reparationer, inden først en forsøgsproduktion og endelig den normale produktion kunne påbegyndes. Det blev hævdet, at den gennemsnitlige startfase for begge produktionslinjer var 11 måneder, og at den normale produktion var påbegyndt 8 måneder efter undersøgelsesperiodens begyndelse.

(49)

I modsætning til, hvad den eksporterende producent hævdede, blev det konstateret, at den månedlige produktion og salgsmængde lå på det samme niveau i hele undersøgelsesperioden og i visse tilfælde endda oversteg de månedlige mængder, der blev fremstillet og solgt i den periode, hvor den normale kapacitetsudnyttelsesgrad angiveligt blev opnået. Da salgsmængderne var store i hele undersøgelsesperioden, tydede det ikke på, at der blot var tale om en forsøgsproduktion. Det blev derfor konkluderet, at kapacitetsudnyttelsesgraden for selskabets produktion var normal i hele undersøgelsesperioden. Endelig påviste selskabet ikke, at enhedsproduktionsomkostningerne var højere i den påståede startfase end i den periode, hvor den normale kapacitetsudnyttelsesgrad angiveligt blev opnået. Selv om omkostningerne havde være højere, ville det under alle omstændigheder ikke have været som følge af en lavere produktionsmængde, som det fremgår af nedenstående. Det blev følgelig konkluderet, at anmodningen om en justering for startomkostninger var baseret på modstridende oplysninger og ikke støttet af nogen beviser, og den blev derfor afvist.

(50)

Den samme producent hævdede, at den afskrivningsmetode, som selskabet havde anvendt for »investeringer i materielle anlægsaktiver«, ikke på rimelig vis afspejlede omkostningerne ved fremstilling og salg af den pågældende vare. De investeringer, der blev foretaget, svarede til de indledende omkostninger til reparation af produktionslinjerne efter deres erhvervelse og blev bogført i samme regnskabsår, da selskabet anslog, at de reparerede aktiver ville have en levetid på mindre end et år. Selskabet forventede at foretage yderligere investeringer efter denne periode. Da det imidlertid ikke blev nødvendigt at foretage yderligere reparationer af produktionslinjerne, havde investeringerne i praksis en længere levetid end forventet. Selskabet hævdede, at afskrivningsperioden derfor burde tilpasses i overensstemmelse med de økonomiske kendsgerninger og de omkostninger, der var bogført i regnskaberne, behørigt justeret i henhold til artikel 2, stk. 5, i grundforordningen.

(51)

Hvad angår ovennævnte påstand anses det ikke for usædvanligt, at reparationsomkostningerne er højere end normalt i det første år efter erhvervelsen af brugt udstyr, og det er normal regnskabspraksis at bogføre disse højere omkostninger i det første år. Den af selskabet valgte metode var derfor ikke urimelig, men svarede til normal praksis. At der ikke efterfølgende opstod yderligere reparationsomkostninger berettiger ikke til at afvige fra normal regnskabspraksis. Selskabets anmodning om at justere omkostningerne i denne forbindelse var derfor ikke berettiget og blev afvist.

(52)

Den anden eksporterende producent hævdede, at værdien af et biprodukt (svovl) burde trækkes fra den pågældende vares produktionsomkostninger. Svovl udvindes fra en gas (H2S), der automatisk frigøres ved produktion af bariumcarbonat. Selskabet havde imidlertid ikke nogen tekniske redskaber til at måle, hvilken gasmængde der anvendtes i svovlproduktionen, og kunne derfor ikke sætte tal på sin påstand. Desuden blev svovl og den pågældende vare behandlet som to forskellige produkter i selskabets regnskabssystem, og produktionsomkostningerne til bariumcarbonat blev fastsat uden at tage hensyn til svovlets værdi. På dette grundlag blev påstanden foreløbigt afvist.

(53)

Som nævnt i betragtning 44 blev det fastsat, hvor stor en andel af salget af den pågældende vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet der var fortjenstgivende. I de tilfælde, hvor mindst 80 % af den samlede salgsmængde af en bestemt type bariumcarbonat blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, og hvor den vejede gennemsnitspris for denne type svarede til eller lå over produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne for den pågældende type ved hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden, uanset om dette salg havde været rentabelt eller ej. I de tilfælde, hvor mængden af det fortjenstgivende salg af en bestemt type bariumcarbonat udgjorde 80 % eller mindre af den samlede salgsmængde af denne type, eller hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, blev normalværdien fastsat på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af de fortjenstgivende salgstransaktioner for den pågældende type, dog forudsat at dette salg udgjorde mindst 10 % af den samlede salgsmængde for den pågældende type.

(54)

Hvis det fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde mindre end 10 % af den samlede salgsmængde for denne type, blev den pågældende type ikke anset for at være solgt i tilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedsprisen med rimelighed kunne anvendes som grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

(55)

På grundlag af ovennævnte analyser blev det konstateret, at alle varetyper på nær én blev solgt i normal handel med hensyn til prisen.

(56)

For alle varetyper, der enten ikke blev solgt i repræsentative mængder, eller som ikke blev solgt i normal handel med hensyn til prisen, kunne den pågældende eksporterende producents hjemmemarkedspriser ikke anvendes til at fastsætte den normale værdi, og der måtte gøres brug af en anden metode.

(57)

Kommissionen anvendte i den forbindelse en beregnet normal værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3 og 6, i grundforordningen.

(58)

I henhold til artikel 2, stk. 3, i grundforordningen blev den normale værdi beregnet på grundlag af de enkelte eksporterende producenters egne produktionsomkostninger plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) samt fortjeneste.

(59)

Da hver enkelt eksporterende producents SA&G og fortjeneste på hjemmemarkedet udgjorde pålidelige oplysninger i henhold til artikel 2, stk. 6, i grundforordningen, blev de eksporterende producenters egne SA&G og fortjeneste anvendt i alle de tilfælde, hvor den normale værdi blev beregnet.

(60)

For alle de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev eksportsalget fastsat for hvert enkelt selskab. Hele eksportsalget til Fællesskabet fra de pågældende eksporterende producenter fandt sted direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet, og eksportprisen blev derfor i henhold til artikel 2, stk. 8, i grundforordningen fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales.

(61)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik i samme handelsled. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og deres sammenlignelighed, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen. Der blev i alle tilfælde foretaget justeringer, hvor dette var berettiget, korrekt og behørigt dokumenteret.

(62)

På dette grundlag blev der foretaget justeringer for forskelle i emballeringsomkostninger, kreditomkostninger, rabatter og afslag, provision, indenlandske fragtomkostninger, forsikringsomkostninger, håndteringsomkostninger, omkostninger ved kundeservice og handelsled. Hvad angår bankgebyrer blev der foretaget en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra k), i grundforordningen.

(63)

Med hensyn til handelsled blev det konstateret, at hovedparten af hjemmemarkedssalget i USA fandt sted til slutbrugere, mens eksportsalget af den pågældende vare fra Kina udelukkende skete til distributører. Justeringen blev beregnet på grundlag af den gennemsnitlige prisforskel mellem salget til slutbrugere og salget til distributører på det amerikanske hjemmemarked i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, litra d), i grundforordningen.

(64)

Det blev endvidere konstateret, at der i Kina var adgang til store mængder af det vigtigste råmateriale, baryt, uden nogen særlig udvindingsproces, mens baryt i USA enten udvindes over eller under jorden. Desuden blev råmaterialet i Kina transporteret til nærliggende fabrikker stort set uden transportomkostninger, mens der i USA var betydelige omkostninger forbundet med at transportere baryt fra miner til fabrikker.

(65)

Det var derfor nødvendigt at foretage passende justeringer af den normale værdi i USA, så vilkårene for produktionen af bariumcarbonat i USA kunne sammenlignes med dem i Kina. Den normale værdi blev således justeret ved at tage hensyn til de største forskelle i produktionsvilkårene, dvs. forskellene i omkostningerne til produktion og transport af det vigtigste råmateriale, baryt.

(66)

Endelig blev det konstateret, at der i USA skulle afholdes betydelige miljøomkostninger, mens sådanne omkostninger ikke eksisterede i Kina. Den normale værdi blev derfor justeret i overensstemmelse dermed.

(67)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen blev dumpingmargenen for hver af de eksporterende producenter fastsat på grundlag af en sammenligning mellem det vejede gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportprisen pr. varetype som fastlagt ovenfor.

(68)

De foreløbige dumpingmargener for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, udgør følgende i procent af cif-nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(69)

For at fastsætte den landsdækkende dumpingmargen for alle andre eksportører i Kina bestemte Kommissionen først graden af samarbejdsvilje. Der blev foretaget en sammenligning mellem den samlede import af den pågældende vare med oprindelse i Kina, beregnet på grundlag af tal fra Eurostat, og oplysningerne i de besvarelser af spørgeskemaerne, der blev modtaget af de eksportører i Kina, som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling. Det fremgik heraf, at graden af samarbejdsvilje var tæt på 100 %.

(70)

Derefter blev dumpingmargenen for de resterende, samarbejdsvillige eksportører, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastslået ved at sammenligne den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit for referencelandet og den vejede gennemsnitlige eksportpris, der var oplyst af de samarbejdsvillige eksportører, med det formål at nå frem til en vejet gennemsnitlig dumpingmargen for de resterende samarbejdsvillige eksportører.

(71)

På dette grundlag blev det landsdækkende dumpingniveau foreløbigt fastsat til 34,0 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse.

(72)

Den eneste samarbejdsvillige EF-producent tegnede sig for 100 % af produktionen af bariumcarbonat i Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Denne producent anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i grundforordningen.

(73)

Da EF-erhvervsgrenen således kun består af en enkelt producent, måtte alle tal vedrørende denne indekseres af fortrolighedshensyn.

(74)

Forbruget i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af EF-erhvervsgrenens salgsmængder på fællesskabsmarkedet plus importen fra Kina og andre tredjelande ifølge tal fra Eurostat. Forbruget af bariumcarbonat i Fællesskabet faldt med 10 % mellem 2000 og 2002 på grund af den vanskelige økonomiske situation i almindelighed. Derefter steg det igen til niveauet fra 2000, men samtidig voksede importen fra Kina også.

(75)

Importen af bariumcarbonat fra Kina til Fællesskabet steg fra 54 167 tons i 2000 til 63 742 tons i undersøgelsesperioden, dvs. med 18 % i løbet af den betragtede periode. Det skal bemærkes, at importen faldt til 48 900 tons i 2002, inden den hurtigt kom sig igen i undersøgelsesperioden.

(76)

Den dertil svarende markedsandel lå på ca. 40 % i 2000 og steg med 19 % i den betragtede periode, hovedsagelig som følge af den store stigning i importen fra Kina i 2003.

(77)

Gennemsnitspriserne på importen fra Kina faldt konstant fra 253 EUR/ton i 2000 til 186 EUR/ton i undersøgelsesperioden.

(78)

For at kunne undersøge prisunderbuddet blev de vejede gennemsnitlige priser for hver varetype, som EF-erhvervsgrenen solgte til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på fællesskabsmarkedet (justeret til ab fabrik), sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige eksportpriser for den pågældende import, der var fastsat på cif-basis med en passende justering for told og omkostninger efter importen. Sammenligningen blev foretaget efter fradrag af nedslag og rabatter.

(79)

Til forskel fra importen fra Kina sikrer EF-erhvervsgrenen en stabil vare, der er i overensstemmelse med kundernes ønsker og altid har den samme mængde urenheder, og tilbyder kundeservice som f.eks. laboratorieanalyser. Der blev taget hensyn til markedsværdien af denne service i prissammenligningen ved at foretage en justering på 25 % af EF-erhvervsgrenens priser, hvilket var baseret på oplysninger fra EF-erhvervsgrenen.

(80)

En række importører og brugere gjorde gældende, at EF-erhvervsgrenens priser var højere, fordi dens varer har en højere reaktivitet. Dette argument blev afvist, da de kinesiske eksportører er i stand til at levere tilsvarende varer inden for hver af de kvaliteter, som EF-erhvervsgrenen fremstiller, som følge af de tekniske fremskridt, de har gjort i de senere år. Desuden tegner den mest reaktive kvalitet af bariumcarbonat sig for mindre end 5 % af EF-erhvervsgrenens salg. Det blev derfor ikke anset for nødvendigt at foretage en justering for forskelle i reaktivitet.

(81)

Det fremgik af sammenligningen, at den pågældende vare med oprindelse i Kina i undersøgelsesperioden blev solgt i Fællesskabet til priser, der lå 28-31 % under EF-erhvervsgrenens priser (udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens priser).

(82)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i grundforordningen undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation.

(83)

Det blev undersøgt, om EF-erhvervsgrenen stadig er ved at overvinde følgerne af tidligere subsidiering eller dumping, men der fandtes ingen beviser for, at dette skulle være tilfældet.

(84)

EF-erhvervsgrenens produktion faldt med 13 % i den betragtede periode. Den var stabil mellem 2000 og 2001 og faldt derefter igen.

(85)

Kapacitetsudnyttelsen faldt med 14 % i den betragtede periode. Dette kan ikke forklares med, at der var en lille stigning på 2 % i EF-erhvervsgrenens samlede produktionskapacitet mellem 2001 og 2002 i den betragtede periode.

(86)

Salget til ikke-forretningsmæssigt forbundne parter i Fællesskabet faldt med 17 % mellem 2000 og undersøgelsesperioden (salget til forretningsmæssigt forbundne kunder udgjorde under 1 % af den samlede salgsmængde), hvorved markedsandelen faldt fra ca. 55-60 % til ca. 45-50 %. Eftersom gennemsnitsprisen pr. ton faldt med 7 %, var nedgangen i omsætningen på 23 %.

(87)

Lagerbeholdningerne af færdigvarer voksede til næsten tredobbelt størrelse mellem 2000 og 2001. De blev reduceret betydeligt i de følgende to år og lå i undersøgelsesperioden næsten på det dobbelte af i 2000.

(88)

Beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen faldt med 10 % i den betragtede periode. Samtidig steg lønningerne gradvis med 10 %. Produktiviteten målt i antallet af tons produceret pr. ansat steg først med 3 % mellem 2000 og 2002, hvorefter den faldt med næsten 6 %.

(89)

Selv om forbruget i Fællesskabet var forholdsvis stabilt mellem 2000 og undersøgelsesperioden, faldt EF-erhvervsgrenens salgsmængde med 17 %. Til gengæld steg den pågældende import med 18 %. Denne udvikling var endnu mere udtalt mellem 2002 og undersøgelsesperioden, hvor forbruget i Fællesskabet steg med ca. 10 %, EF-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med mere end 10 %, og importen fra Kina voksede med mere end 30 %. Det vil sige, at EF-erhvervsgrenens salg faldt på trods af en stigende efterspørgsel i perioden mellem 2002 og undersøgelsesperioden. Dermed faldt EF-erhvervsgrenens markedsandel med næsten 9 procentpoint, hovedsagelig på grund af importen fra Kina. I modsætning hertil voksede den kinesiske markedsandel med mere end 7 procentpoint mellem 2002 og undersøgelsesperioden.

(90)

Investeringerne blev mere end fordoblet mellem 2000 og 2001. De var stabile i 2002, inden de i 2003 faldt til niveauet fra 2000. Investeringerne tog navnlig sigte på miljøbeskyttelse og vedligeholdelse.

(91)

EF-erhvervsgrenens salg af den samme vare var ikke rentabelt i hele den betragtede periode. EF-erhvervsgrenens rentabilitet var næsten på nulpunktet i 2000, men situationen blev imidlertid forværret, og salget blev højst urentabelt i undersøgelsesperioden (mere end –10 %).

(92)

Investeringsafkastet, udtrykt som fortjeneste eller tab i forhold til den bogførte nettoværdi af aktiverne, var også negativt i hele den betragtede periode og blev forværret år for år. I undersøgelsesperioden lå investeringsafkastet på mellem –25 % og –20 %.

(93)

Likviditeten i forbindelse med den vare, der produceredes og solgtes i Fællesskabet, blev kraftigt formindsket mellem 2000 og undersøgelsesperioden. Den var stadig høj i 2000, men blev imidlertid negativ i 2001 og faldt yderligere i de følgende to år, så den i undersøgelsesperioden beløb sig til under –1 000 000 EUR.

(94)

Da investeringerne var meget begrænsede, havde EF-erhvervsgrenen ikke svært ved at rejse kapital i form af banklån eller egenkapital fra moderselskabet.

(95)

I betragtning af omfanget af og priserne på dumpingimporten fra det pågældende land kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener ikke anses for at være ubetydelige.

(96)

Undersøgelsen af de ovennævnte faktorer viser, at EF-erhvervsgrenens situation blev betydeligt forværret mellem 2000 og undersøgelsesperioden. Salgsmængden faldt med 17 % i den betragtede periode, hvorved markedsandelen blev betydeligt formindsket. Da gennemsnitspriserne også faldt, blev nedgangen i omsætningen endnu mere udtalt. Produktionsmængden og kapacitetsudnyttelsen fulgte den samme udvikling. Som følge af denne negative udvikling blev rentabiliteten, investeringsafkastet og likviditeten betydeligt forværret i den betragtede periode.

(97)

EF-erhvervsgrenens situation er således blevet forværret i en sådan grad, at det foreløbigt konkluderes, at den led væsentlig skade som omhandlet i artikel 3, stk. 1 og 5, i grundforordningen.

(98)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i grundforordningen har Kommissionen undersøgt, om dumpingimporten af bariumcarbonat med oprindelse i det pågældende land har forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 7, i grundforordningen blev andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(99)

I den betragtede periode steg dumpingimporten fra det pågældende land betydeligt, både med hensyn til mængde (fra 54 167 tons til 63 742 tons) og markedsandel (med mere end 7 procentpoint). Den største stigning i importmængden fandt sted i undersøgelsesperioden (med 30,4 % i forhold til 2002), mens importpriserne faldt i hele den betragtede periode.

(100)

Samtidig oplevede EF-erhvervsgrenen en nedgang i salget og et deraf følgende tab af markedsandele på næsten 9 procentpoint samt et fald i gennemsnitspriserne. EF-erhvervsgrenen var nødt til at sætte sine salgspriser ned, da priserne på dumpingimporten fra Kina lå betydeligt lavere. Som følge af de lave salgspriser kunne EF-erhvervsgrenen ikke dække sine produktionsomkostninger og var derfor urentabel.

(101)

I den betragtede periode steg mængden af bariumcarbonat, der blev importeret fra tredjelande, fra 6 500 tons til 8 700 tons, hvilket svarede til en markedsandel på under 10 % i undersøgelsesperioden. De andre tredjelande, der eksporterede bariumcarbonat til Fællesskabet, var hovedsagelig Brasilien og Rusland.

(102)

I undersøgelsesperioden lå gennemsnitsprisen på importen fra Rusland på 278 EUR/ton. Dermed var de russiske varer betydeligt dyrere end importen fra Kina og kun lidt billigere end de varer, der solgtes af EF-erhvervsgrenen. Ifølge importører og brugere er det bariumcarbonat, der importeres fra Rusland, af ringere kvalitet end såvel den pågældende vare, der importeres fra Kina, som den samme vare, der sælges af EF-erhvervsgrenen. Bariumcarbonat fra Rusland er ikke konkurrencedygtigt på fællesskabsmarkedet, da det er af ringere kvalitet, men dyrere end importen fra Kina. Kvaliteten af bariumcarbonat fra Rusland er betydeligt lavere i forhold til den vare, der sælges af EF-erhvervsgrenen, og dette kompenseres ikke af den lille prisforskel. Da den russiske vare ikke er konkurrencedygtig, faldt dens markedsandel i den betragtede periode. Derfor blev det foreløbigt konkluderet, at importen fra Rusland ikke kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(103)

Gennemsnitsprisen på importen fra Brasilien var på 186 EUR/ton i undersøgelsesperioden. I den betragtede periode steg markedsandelen for importen fra Brasilien med ca. 2 procentpoint. I betragtning af den lille stigning i salget og markedsandelen på under 5 % blev det foreløbigt konkluderet, at denne import ikke brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade.

(104)

Det blev foreløbigt konkluderet, at importen fra andre tredjelande ikke brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, der var påført EF-erhvervsgrenen.

(105)

Hvad angår udviklingen i efterspørgslen faldt det skønnede forbrug af bariumcarbonat mellem 2000 og 2002, men EF-erhvervsgrenen var alligevel i stand til at bevare sin markedsandel. Efterfølgende var der en nedgang i EF-erhvervsgrenens salg og markedsandel, selv om forbruget steg betydeligt i undersøgelsesperioden. Samtidig var den kinesiske import i stand til at vinde markedsandele og voksede med mere end 7 procentpoint i den betragtede periode. Den væsentlige skade, som er forvoldt EF-erhvervsgrenen, kan derfor ikke tilskrives faldende efterspørgsel på fællesskabsmarkedet.

(106)

Visse interesserede parter hævdede, at det har gavnet importen af bariumcarbonat til Fællesskabet, at USD har mistet værdi i forhold til EUR. Det er rigtigt, at langt størstedelen af importtransaktionerne fra det pågældende land til Fællesskabet faktureres i USD. EUR steg i forhold til USD fra og med midten af 2002 og derefter kraftigt i undersøgelsesperioden, hvilket har fremmet eksporten til euroområdet.

(107)

Selv på basis af valutakursen fra 2002 underbød importen fra Kina imidlertid EF-erhvervsgrenens priser. Denne gunstige valutakurs ville desuden også have haft indvirkning på importen fra andre tredjelande, da den også hovedsagelig faktureres i USD. Da valutakursudsvingene ikke havde større indvirkning på importen fra andre lande, kan de ikke anses for at være hovedårsagen til den kraftige stigning i dumpingimporten fra det pågældende land.

(108)

Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at selv om det kan have gavnet importen af bariumcarbonat til Det Europæiske Fællesskab, at EUR steg i forhold til USD, er dette ikke tilstrækkeligt til at bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(109)

Det blev fremført, at EF-erhvervsgrenen importerede bariumcarbonat fra Kina og derved bidrog til skaden. EF-erhvervsgrenen købte imidlertid ikke nogen varer fra Kina efter 2001 og havde inden da kun indført disse varer i ubetydelige mængder (svarende til ca. 1 % af egenproduktionen). Det konkluderes derfor foreløbigt, at EF-erhvervsgrenens eventuelle import af den pågældende vare fra Kina ikke kan have været en afgørende årsag til den væsentlige skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(110)

En række brugere og importører hævdede, at EF-erhvervsgrenen lider under konkurrencen fra en vandig slurry af bariumcarbonat, ved brug af hvilken der i modsætning til bariumcarbonat i pulverform ikke dannes giftigt støv. Denne slurry fremstilles af importører i Fællesskabet ved at anvende importeret pulver fra Kina, hvortil der efter importen tilsættes vand og særlige tilsætningsstoffer.

(111)

Dette argument må afvises, fordi EF-erhvervsgrenen har den nødvendige knowhow til at fremstille slurry, men ikke gør brug af den, da den ikke anser det for at være økonomisk at transportere vand. Den har derfor i samarbejde med andre europæiske selskaber udviklet noget særligt udstyr, der anvendes i teglindustrien, hvormed brugerne af bariumcarbonat kan blande pulveret med vand under produktionen og dermed også undgå, at der dannes giftigt støv. EF-erhvervsgrenen kan derfor tilbyde en vare, der kan konkurrere med slurry. Da slurryen fremstilles med bariumcarbonat, der importeres fra Kina til dumpingpriser, kan den imidlertid sælges til priser, der ligger under priserne på det pulver, der leveres af EF-erhvervsgrenen. Den kan ikke betragtes som endnu en skadesfaktor, fordi slurry i sig selv er et resultat af dumpingimporten. Hvis den pågældende vare ikke var blevet importeret til dumpingpriser, ville den vare, der sælges af EF-erhvervsgrenen, og som konkurrerer med slurryen, rent faktisk have været i stand til at konkurrere på redelige vilkår med slurryen.

(112)

Ovenstående analyse har vist, at der var en omfattende stigning i mængde og markedsandel for importen af varer med oprindelse i det pågældende land, især mellem 2002 og undersøgelsesperioden, såvel som et betydeligt fald i salgspriserne og et højt prisunderbudsniveau i undersøgelsesperioden. Stigningen i markedsandelen for lavprisimporten fra Kina faldt sammen med et betydeligt fald i EF-erhvervsgrenens markedsandel, hvilket sammen med pristrykket bl.a. førte til store tab for EF-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden. På den anden side har undersøgelsen af de andre faktorer, der kunne have påført EF-erhvervsgrenen skade, vist, at ingen af disse faktorer kan have haft en nævneværdig negativ virkning eller have brudt årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(113)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EF-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderes det foreløbigt, at importen fra Kina har forvoldt Fællesskabet væsentlig skade, jf. artikel 3, stk. 6, i grundforordningen.

(114)

Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, om der til trods for konklusionerne om skadevoldende dumping er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i dette tilfælde. Fællesskabets interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EF-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(115)

For at vurdere de mulige virkninger af, at der indføres eller ikke indføres foranstaltninger, anmodede Kommissionen om oplysninger fra alle interesserede parter. Kommissionen sendte spørgeskemaer til EF-erhvervsgrenen, 10 leverandører af råmaterialer, 18 importører og 38 brugere af den pågældende vare. EF-producenten, en leverandør af råmaterialer, fem importører, seks brugere og en brugersammenslutning besvarede spørgeskemaet.

(116)

EF-erhvervsgrenen har en fuldt automatiseret produktionslinje, der er meget omkostningseffektiv, både med hensyn til »off-spec«-materialer (dvs. materialer, der ikke opfylder specifikationerne) og antallet af ansatte pr. produceret ton. Den investerede også i udskiftning af udstyr og fortsatte med at eksportere.

(117)

Det vil kunne genskabe loyale konkurrencevilkår på markedet, hvis der indføres foranstaltninger. Hvis der indføres foranstaltninger, vil EF-erhvervsgrenen være i stand til at genvinde i det mindste en del af den tabte markedsandel med efterfølgende positive virkninger for rentabiliteten.

(118)

Som nævnt led EF-erhvervsgrenen væsentlig skade på grund af dumpingimporten af varer med oprindelse i det pågældende land. Hvis der ikke træffes foranstaltninger, vil EF-erhvervsgrenens situation kunne blive yderligere forværret. Dette vil medføre yderligere tab af arbejdspladser. De pristrykkende virkninger af dumpingimporten vil fortsat modvirke alle EF-erhvervsgrenens bestræbelser, navnlig på at genvinde et rentabelt niveau. Hvis der ikke træffes foranstaltninger, vil det bringe EF-erhvervsgrenens tilstedeværelse på længere sigt i fare, og det kan ikke udelukkes, at den eneste EF-producent vil være nødt til at lukke på grund af konkurrencen fra dumpingimporten, hvis der ikke indføres foranstaltninger.

(119)

Der blev modtaget en besvarelse af spørgeskemaet fra en leverandør af naturligt bariumsulfat til EF-erhvervsgrenen. Det er den eneste leverandør af det vigtigste råmateriale til produktionen af bariumcarbonat, der er beliggende i Fællesskabet.

(120)

Hvis der indføres foranstaltninger, og EF-erhvervsgrenen genvinder sine tabte markedsandele, vil leverandøren af råmaterialer også kunne sælge mere af sin vare. Da råmaterialet udgør størstedelen af dette selskabs omsætning, vil dette kunne forbedre råmaterialeleverandørens økonomiske situation.

(121)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil EF-erhvervsgrenens salg fortsat falde og dermed også dens efterspørgsel på råmaterialer. Dette vil påvirke råmaterialeleverandørens rentabilitet i negativ retning.

(122)

Der blev modtaget fem besvarelser fra importører, som alle var imod indførelsen af foranstaltninger.

(123)

Noget af den vare, der importeres i pulverform fra Kina, omdannes derefter til slurry ved at tilføre vand og særlige tilsætningsstoffer. Da importørernes fortjenstmargen ved salg af den pågældende vare og slurry er 6,8 % beregnet som et vejet gennemsnit, vil de være i stand til at bære en del af den eventuelle prisstigning og overvælte en anden del på deres kunder. Da toldsatsen for selskaber, der driver virksomhed under markedsøkonomiske vilkår, er forholdsvis lav, og der er andre forsyningskilder til rådighed, som ikke er omfattet af told, vil en eventuel prisstigning blive begrænset.

(124)

Set i betragtning af at salget af den pågældende vare og slurryen i gennemsnit udgør ca. 15 % af importørernes samlede omsætning, vil importørernes økonomiske situation ikke blive alvorligt påvirket af indførelsen af told.

(125)

På grundlag af ovenstående blev det foreløbigt konkluderet, at eventuelle virkninger af antidumpingforanstaltningerne sandsynligvis ikke vil blive væsentlige for importørerne.

(126)

Der blev modtaget seks besvarelser af spørgeskemaet fra brugerne og en redegørelse fra en brugersammenslutning. Der blev foretaget et kontrolbesøg hos det selskab, der købte den største mængde bariumcarbonat i undersøgelsesperioden. De seks samarbejdsvillige brugere tegnede sig for ca. 9 % af det samlede forbrug af bariumcarbonat i Fællesskabet i undersøgelsesperioden. I disse selskaber var ca. 570 ansatte direkte beskæftigede med varer, hvori der indgik bariumcarbonat. Alle samarbejdsvillige brugere, undtagen en enkelt, der køber sine varer fra EF-erhvervsgrenen, er imod indførelse af antidumpingtold af frygt for at miste en billig forsyningskilde, hvilket vil skade deres konkurrencedygtighed på senere markedstrin i forhold til konkurrenter i tredjelande.

(127)

Brugerne af bariumcarbonat er navnlig grupperet inden for produktion af glas til fjernsyn, teglindustrien, keramiksektoren og ferritproduktion. På grundlag af besvarelserne af spørgeskemaet og oplysninger, der kom frem under en høring, blev det konstateret, at bariumcarbonat i gennemsnit udgjorde mindre end 8 % af brugernes samlede produktionsomkostninger.

(128)

Told vil ikke føre til nedsat konkurrence eller forsyningsmangel. Det kan i stedet forudses, at importen fra Kina fortsat vil være til rådighed til konkurrencedygtige priser, da den individuelle told, der foreslås for de kinesiske eksporterende producenter, ligger under det konstaterede underbudsniveau. Desuden vil der også være andre forsyningskilder til rådighed fra andre tredjelande, som ikke er omfattet af told. På dette grundlag konkluderes det, at brugerne fortsat vil kunne købe bariumcarbonat til konkurrencedygtige priser, og at tolden kun forventes at få begrænsede virkninger for brugernes konkurrencedygtighed i forhold til deres konkurrenter i tredjelande.

(129)

Det blev fremført, at EF-erhvervsgrenen ikke er i stand til at dække hele efterspørgslen på bariumcarbonat i Fællesskabet. I den forbindelse skal det erindres, at foranstaltningerne ikke skal forhindre import til Fællesskabet, men sikre, at import ikke finder sted til skadevoldende dumpingpriser. Importen fra forskellige lande vil fortsat dække en betydelig del af Fællesskabets efterspørgsel. Foranstaltningerne forventes derfor ikke at medføre forsyningsmangel.

(130)

På grundlag af ovenstående blev det foreløbigt konkluderet, at eventuelle virkninger af antidumpingforanstaltningerne sandsynligvis ikke vil blive væsentlige for brugerne.

(131)

Med hensyn til virkningerne af eventuelle foranstaltninger for konkurrencen i Fællesskabet vil de berørte samarbejdsvillige eksporterende producenter i betragtning af deres stærke markedsposition sandsynligvis fortsætte med at sælge deres varer, om end til priser, som ikke er dumpingpriser. De forholdsvis lave toldsatser for de to kinesiske eksporterende producenter, der driver virksomhed under markedsøkonomiske vilkår, bør sætte dem i stand til at konkurrere på rimelige markedsvilkår i Fællesskabet. På grund af spændvidden i de toldsatser, der indføres, er det således sandsynligt, at der fortsat vil være et tilstrækkeligt antal større konkurrenter på fællesskabsmarkedet, herunder også producenterne i det pågældende land, Brasilien, Rusland og Indien. Brugerne vil derfor fortsat kunne vælge mellem forskellige leverandører af bariumcarbonat. Det ville til gengæld sætte den eneste EF-producents fremtid på spil, hvis der ikke blev indført foranstaltninger. Selskabets forsvinden ville betyde mindre konkurrence på markedet i Fællesskabet.

(132)

Af ovennævnte grunde konkluderes det foreløbigt, at der ikke er nogen tvingende grunde til ikke at indføre antidumpingtold i det foreliggende tilfælde.

(133)

På baggrund af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at der forvoldes EF-erhvervsgrenen yderligere skade ved dumpingimport.

(134)

Med henblik på fastsættelse af toldniveauet er der taget hensyn til de konstaterede dumpingmargener og det toldbeløb, der er nødvendigt til at afhjælpe den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(135)

Da EF-erhvervsgrenen har lidt under dumpingimporten siden 1999, blev den fortjeneste, der kunne have været opnået uden dumpingimporten, baseret på den vejede gennemsnitlige fortjenstmargen for den samme vare i 1996-1998. På dette grundlag blev det konstateret, at en fortjenstmargen på 7,2 % af omsætningen kunne anses for et passende minimum, som EF-erhvervsgrenen kunne have forventet at opnå uden den skadevoldende dumping. Den nødvendige prisforhøjelse blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris, der blev anvendt med henblik på beregning af prisunderbuddet, og den ikke-skadevoldende pris for de varer, som EF-erhvervsgrenen solgte på fællesskabsmarkedet. Den ikke-skadevoldende pris blev beregnet ved at justere EF-erhvervsgrenens salgspris med det faktiske tab i undersøgelsesperioden og ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen til. Alle forskelle, der fulgte af denne sammenligning, blev derefter udtrykt i procent af den samlede cif-importværdi.

(136)

Da skadestærsklen var højere end den konstaterede dumpingmargen, bør de foreløbige foranstaltninger baseres på sidstnævnte.

(137)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i grundforordningen indføres en midlertidig antidumpingtold på importen med oprindelse i Kina svarende til enten dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængig af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told. I dette tilfælde bør både de individuelle toldsatser og den landsdækkende told således svare til de konstaterede dumpingmargener.

(138)

Da varen er ombyttelig, og der ikke er betydelige prisforskelle mellem de forskellige varetyper, bør tolden indføres i form af et specifikt beløb pr. ton for at sikre, at foranstaltningerne bliver effektive, og undgå, at antidumpingforanstaltningerne overvæltes ved at sætte eksportpriserne ned. Dette beløb er opnået ved at anvende dumpingmargenen for de eksportpriser, der blev lagt til grund for beregningen af dumpingniveauet i undersøgelsesperioden.

(139)

De antidumpingtoldsatser for individuelle selskaber, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der konstateredes for disse selskaber i undersøgelsen. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre selskaber«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af de pågældende selskaber og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Varer, der er fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre selskaber«.

(140)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser for selskaber (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen (3) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer i selskabets aktiviteter i forbindelse med produktion og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Efter høring af det rådgivende udvalg ændrer Kommissionen om nødvendigt forordningen i overensstemmelse hermed ved at ajourføre listen over selskaber, som er omfattet af individuelle toldsatser.

(141)

Som nævnt er den pågældende vare ombyttelig og ikke varemærket, de individuelle toldsatser er meget forskellige, og der findes en række eksporterende producenter. Alt dette kan gøre det lettere at omdirigere eksporten gennem de traditionelle eksportører, der er omfattet af de laveste toldsatser.

(142)

Hvis eksporten fra et af de selskaber, der er omfattet af en lavere toldsats, stiger i mængde med mere end 30 %, er det muligt at de pågældende individuelle foranstaltninger kunne anses for at være utilstrækkelige til at modvirke den konstaterede skadevoldende dumping. Såfremt de nødvendige betingelser er tilstede, vil der kunne indledes en undersøgelse for at foretage de nødvendige ændringer af foranstaltningernes form eller niveau.

(143)

Af forvaltningsmæssige grunde bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er anført i indledningsmeddelelsen, kan tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det skal desuden bemærkes, at alle afgørelser, der træffes vedrørende indførelsen af told med henblik på denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat B

B-1049 Bruxelles.