32004D0277

Kommissionens beslutning

af 29. december 2003

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets beslutning 2001/792/EF, Euratom om indførelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet

(meddelt under nummer K(2003) 5185)

(EØS-relevant tekst)

(2004/277/EF, Euratom)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 2001/792/EF, Euratom af 23. oktober 2001 om indførelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet(1), navnlig artikel 8, stk. 2, litra a)-e) og g), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved beslutning 2001/792/EF oprettedes fællesskabsordningen (i det følgende benævnt "ordningen") til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet, der skal yde assistance i forbindelse med alvorlige katastrofesituationer, herunder situationer, som er omfattet af den krisestyring, der er omhandlet i afsnit V i Traktaten om Den Europæiske Union. I sidstnævnte situation tages der hensyn til Rådets og Kommissionens fælles erklæring om anvendelsen af fællesskabsordningen for indsatser på civilbeskyttelsesområdet til krisestyring jf. afsnit V i Traktaten om Den Europæiske Union.

(2) Ordningen har til formål at sikre en bedre beskyttelse af først og fremmest mennesker, men også af miljøet og personers ejendom, hvis der indtræffer en alvorlig katastrofesituation, herunder utilsigtet havforurening jf. Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2850/2000/EF af 20. december 2000 om fastsættelse af EF-rammebestemmelser for samarbejde i tilfælde af utilsigtet eller forsætlig havforurening(2).

(3) Deltagelse i ordningen er åben for medlemsstaterne, og bør også være mulig for Norge, Island og Liechtenstein på baggrund af Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 135/2002 af 27. september 2002 om ændring af EØS-aftalens protokol 31 om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder(3). De kandidatlande, som har underskrevet et aftalememorandum med Kommissionen, bør også kunne deltage i ordningen.

(4) Der bør fastlægges en procedure for fremskaffelse af ajourførte oplysninger om de disponible ressourcer i de deltagende lande med henblik på at lette mobiliseringen af indsatshold, eksperter og andre ressourcer og sikre en bedre anvendelse af disse ressourcer i en katastrofesituation.

(5) Der bør oprettes et monitorerings- og informationscenter, som kan kontaktes døgnet rundt og reagere øjeblikkeligt med bistand til de lande, der deltager i ordningen, og Kommissionen.

(6) Monitorerings- og informationscentret er et væsentligt element i ordningen, da det sikrer uafbrudt forbindelse til deltagerlandenes operationelle kontaktpunkter for civilbeskyttelse. Monitorerings- og informationscentret bør i en katastrofesituation give umiddelbar adgang til vigtige oplysninger om disponible eksperter, indsatshold og anden indsatsstøtte.

(7) Der bør etableres et fælles varslings- og informationssystem (CECIS), som gør det muligt for monitorerings- og informationscentret at kommunikere med de udpegede kontaktpunkter.

(8) CECIS er en væsentlig del af ordningen, idet det sikrer autencitet, integritet og fortrolighed af de oplysninger, der udveksles mellem deltagerlandene, både i rutinesituationer og i katastrofesituationer.

(9) CECIS bør etableres på grundlag af en global implementeringsplan (GIP) som led i PROCIV-NET-projektet, der gennemføres og finansieres inden for rammerne af et program for udveksling af data mellem administrationer, nemlig IDA-programmet som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1719/1999/EF af 12. juli 1999 om en række retningslinjer, herunder fastlæggelse af projekter af fælles interesse, for transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne (Ida)(4), senest ændret ved beslutning nr. 2046/2002/EF(5), og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/1999/EF af 12. juli 1999 om fastlæggelse af en række aktioner og foranstaltninger med henblik på at sikre interoperabilitet mellem og adgang til transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne (Ida)(6), senest ændret ved afgørelse nr. 2045/2002/EF(7).

(10) Disponible eksperter, som kan organisere og samordne indsatshold, er et vigtigt element i fællesskabsordningen. Det er vigtigt at nå til enighed om fælles udvælgelseskriterier med henblik på en effektiv udvælgelse af de nødvendige eksperter.

(11) Eksperternes opgaver bør fastlægges, og der bør fastsættes en procedure for deres udsendelse.

(12) Der bør etableres et uddannelsesprogram med henblik på at forbedre koordineringen af indsatser på civilbeskyttelsesområdet ved at sikre, at indsatsholdene komplementerer og supplerer hinanden, og ved at forbedre eksperternes kompetence. Programmet bør omfatte fælles kurser og øvelser samt en udvekslingsordning kombineret med forelæsninger, case studies, arbejdsgrupper, simulationer og praktiske øvelser afstemt efter indsatsarten. Etableringen af et sådant uddannelsesprogram er også i tråd med Rådets resolution 2002/C 43/01 af 28. januar 2002 om styrkelse af samarbejdet om uddannelse på civilbeskyttelsesområdet(8).

(13) Inden for rammerne af fællesskabsordningen er det vigtigt at fastlægge klare regler for indsatser, som sikrer en effektiv assistance i katastrofesituationer.

(14) Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 4, stk. 1, i Rådets beslutning 1999/847/EF(9) -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

KAPITEL I ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Denne beslutning fastsætter gennemførelsesbestemmelser for beslutning 2001/792/EF, Euratom for så vidt angår:

1) oplysninger om de relevante ressourcer, der er til rådighed til indsatser på civilbeskyttelsesområdet

2) oprettelse af et monitorerings- og informationscenter

3) oprettelse af et fælles varslings- og informationssystem, i det følgende benævnt "CECIS"

4) vurderings- og eller koordineringshold, herunder kriterier for udvælgelse af eksperter

5) etablering af et uddannelsesprogram

6) indsatser i og uden for Fællesskabet.

Artikel 2

I denne beslutning forstås ved:

a) "deltagerlande": EU-medlemsstaterne, de kandidatlande, som har underskrevet et aftalememorandum med Kommissionen, og Norge, Island og Liechtenstein

b) "tredjelande": lande, som ikke deltager i ordningen.

KAPITEL II DISPONIBLE RESSOURCER

Artikel 3

1. Deltagerlandene underretter Kommissionen om deres disponible ressourcer til indsatser på civilbeskyttelsesområdet, bl.a.:

a) Indsatsholdene udpeget i overensstemmelse med artikel 3, litra a), i beslutning 2001/792/EF, Euratom, og navnlig

i) holdenes størrelse og forventede mobiliseringstid

ii) om holdene er til rådighed til indsatser i deltagerlande og i tredjelande

iii) om holdene er til rådighed for korte, mellemlange eller lange indsatser

iv) holdenes transportmidler og deres selvforsyningsgrad

v) andre relevante oplysninger

b) eksperterne udvalgt i overensstemmelse med artikel 3, litra b), i beslutning 2001/792/EF, Euratom.

2. De i stk. 1 nævnte oplysninger ajourføres regelmæssigt.

3. De i stk. 1 nævnte oplysninger sammenstilles af monitorerings- og informationscentret, som oprettes i overensstemmelse med artikel 4, og gøres tilgængelige via CECIS, som oprettes i overensstemmelse med artikel 7.

4. De i stk. 1 nævnte oplysninger baseres på scenarier for indsatser i både de deltagende lande og tredjelande.

KAPITEL III MONITORERINGS- OG INFORMATIONSCENTRET

Artikel 4

Herved oprettes et monitorerings- og informationscenter, som kan kontaktes og reagere døgnet rundt, og som placeres i Kommissionens lokaler.

Artikel 5

Monitorerings- og informationscentrets daglige opgaver omfatter navnlig:

1) regelmæssig ajourføring af oplysninger fra deltagerlandene om de udpegede indsatshold og udvalgte eksperter jf. artikel 3, litra a) og b) i beslutning 2001/792/EF, Euratom samt om anden indsatsstøtte og medicinske ressourcer, der kan stilles til rådighed ved indsatser

2) indsamling af oplysninger om deltagerlandenes kapacitet med hensyn til at opretholde en produktion af serum, vaccine og andre nødvendige medicinske ressourcer og om de lagre, der i givet fald vil være til rådighed for en indsats i tilfælde af en katastrofe, og lagre oplysningerne i informationssystemet på et passende sikret niveau

3) regelmæssig opdatering af sine arbejds- og beredskabsprocedurer

4) henvendelser til deltagerlandenes kontaktpunkter for, om nødvendigt, at udarbejde rapporter om alvorlige katastrofetilfælde

5) deltagelse i det program, der opstilles på grundlag af de vundne erfaringer, og udbredelse af programmets resultater

6) deltagelse i forberedelse, tilrettelæggelse og opfølgning af uddannelseskurser

7) deltagelse i forberedelse, tilrettelæggelse og opfølgning af teoretiske og praktiske øvelser.

Artikel 6

I tilfælde af alvorlige katastrofesituationer agerer monitorerings- og informationscentret i overensstemmelse med bestemmelserne i Kapitel VII.

KAPITEL IV DET FÆLLES VARSLINGS- OG INFORMATIONSSYSTEM

Artikel 7

Herved oprettes et fælles varslings- og informationssystem (CECIS).

Artikel 8

CECIS består af følgende tre dele:

a) en netværksdel, som er det fysiske netværk, der forbinder de kompetente myndigheder, kontaktpunkterne i deltagerlandene og monitorerings- og informationscentret

b) en applikationsdel bestående af de databaser og andre informationssystemer, som er nødvendige for gennemførelsen af indsatser på civilbeskyttelsesområdet, og navnlig systemer, der er nødvendige:

i) for at sende meddelelser

ii) for at sikre kommunikation og informationsdeling mellem monitorerings- og informationscentret, de kompetente myndigheder og kontaktpunkterne

iii) for at indsamle oplysninger om serum, vacciner og andre medicinske ressourcer og lagre

iv) for at videreformidle vundne erfaringer fra indsatser

c) en sikkerhedsdel, som udgøres af de systemer, regler og procedurer, der er nødvendige for at sikre at de data, der lagres hos eller udveksles via CECIS, bevarer deres fortrolige karakter.

Artikel 9

1. CECIS oprettes og drives i overensstemmelse med beslutning nr. 1719/1999/EF og afgørelse nr. 1720/1999/EF.

2. Netværksdelen drives ved hjælp af "De transeuropæiske tjenester for telematik mellem administrationerne (TESTA)", en generisk Ida-tjeneste som beskrevet i artikel 4 i afgørelse nr. 1720/1999/EF.

3. Applikationsdelen er en nettilsluttet, flersproget database, som er tilgængelig via TESTA og forbundet med en normal SMTP e-post-funktion.

4. Sikkerhedsdelen bygger på anvendelse af den offentlige nøgleinfrastruktur for lukkede brugergrupper (IDA PKI-CUG), en generisk Ida-tjeneste som beskrevet i artikel 4 i afgørelse nr. 1720/1999/EF.

Artikel 10

CECIS' håndtering af dokumenter, databaser og informationssystemer, der er klassificeret op til "EU RESTRICTED" skal overholde bestemmelserne i Rådets afgørelse 2001/264/EF(10) og i Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom om ændring af dens forretningsorden(11).

Ved overførsel af dokumenter og oplysninger, som er klassificeret "EU CONFIDENTIAL" eller højere, skal der træffes særlige arrangementer mellem ophavsmanden og modtageren/modtagerne.

CECIS' sikkerhedsklassificering opgraderes efter behov.

Artikel 11

1. Deltagerlandene fremsender de relevante oplysninger til Kommissionen i det format (deltagerformular), der er vist i bilaget.

2. Deltagerlandene giver oplysning om kontaktpunkter i forbindelse med civilbeskyttelse og, hvor det er hensigtsmæssigt, andre beredskabstjenester, som tager sig af naturkatastrofer, teknologiske ulykker, strålingsulykker og miljøulykker, herunder utilsigtet havforurening.

3. Deltagerlandene giver straks Kommissionen meddelelse om enhver ændring af de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger.

Artikel 12

Der nedsættes en brugergruppe, som sammensættes af repræsentanter udpeget af deltagerlandene. Gruppen bistår Kommissionen i forbindelse med validering og afprøvning af CECIS.

Artikel 13

1. Herved oprettes en global implementeringsplan (GIP) for CECIS. I henhold til implementeringsplanen skal Kommissionen:

a) indgå særaftaler vedrørende implementeringen af netværks- og sikkerhedsdelen inden for rammerne af de respektive Ida-rammekontrakter

b) på grundlag af et åbent udbud indgå aftaler om udvikling og validering af applikationsdelen og om gennemførlighedsundersøgelser

c) sikre, at alle personer, som er involveret i udviklings- og valideringsfaserne samt de efterfølgende gennemførlighedsundersøgelser, har en passende sikkerhedsgodkendelse, som mindst skal omfatte oplysninger klassificeret som "EU CONFIDENTIAL", jf. afgørelse 2001/264/EF og Rådets afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom

d) sikre projektets forvaltning med henblik på endelig installering af CECIS. I denne forbindelse udarbejder og ajourfører Kommissionen den overordnede planlægning og står for koordinering af udviklings-, validerings- og gennemførelsesfaserne med deltagerlande og kontrahent(er). Kommissionen tager også hensyn til deltagerlandenes behov og krav

e) følge op på, validere og afprøve de enkelte dele og det endelige CECIS med bistand fra brugergruppen

f) sikre uddannelse af underviserne og, at deltagerlandene regelmæssigt underrettes om projektets forløb

g) sørge for projektets sikkerhed, hovedsageligt ved at sørge for, at der ikke sker uautoriseret udbredelse af følsomme oplysninger

h) ved hjælp af Kommissionens datacenter sikre, at serveren er korrekt forbundet til TESTA og er disponibel på mindst samme serviceniveau som resten af netværket

i) sikre, at PKI anvendes via telekommunikationscentret

j) levere al nødvendig støtte i projektets gennemførelsesfase og sikre den nødvendige vedligeholdelse og støtte herefter.

2. Deltagerlandene sikrer opfyldelsen af de tilsagn, der er givet på deltagerformularen, f.eks. forbindelse til TESTA II-netværket, disponible kompatible web-browsere og e-mail-klienter og gennemførelse af PKI-procedurer, i tråd med den godkendte planlægning.

KAPITEL V VURDERINGS- OG/ELLER KOORDINERINGSHOLD, HERUNDER KRITERIER FOR UDVÆLGELSE AF EKSPERTER

Artikel 14

Deltagerne fremsender og ajourfører regelmæssigt deres oplysninger om eksperterne udvalgt i overensstemmelse med artikel 3, litra b), i beslutning 2001/792/EF, Euratom.

Artikel 15

Eksperterne inddeles i følgende kategorier:

a) tekniske eksperter

b) vurderingseksperter

c) medlemmer af koordineringshold

d) chefkoordinator.

Artikel 16

1. Tekniske eksperter skal være til rådighed for indsatser og kunne rådgive om specifikke, meget tekniske emner og hermed forbundne risici.

2. Vurderingseksperter skal være til rådighed for indsatser og kunne afgive vurderinger af situationen samt rådgive om passende forholdsregler.

3. Medlemmerne af koordineringsholdet kan omfatte en stedfortrædende chefkoordinator, personer med ansvar for logistik og kommunikation samt andet personale efter behov. Efter anmodning kan de tekniske eksperter og vurderingseksperterne indlemmes i koordineringsholdene med henblik på at bistå chefkoordinatoren i hele indsatsperioden.

4. Chefkoordinatoren leder vurderings- og koordineringsholdet under en indsats. Chefkoordinatoren varetager forbindelserne til det katastroferamte lands myndigheder, til monitorerings- og informationscentret, til andre internationale organisationer, og i forbindelse med civilbeskyttelsesindsatser uden for deltagerlandene, også til den medlemsstat, der er formand for Rådet for Den Europæiske Union, eller dennes repræsentant og Kommissionens delegation i det pågældende land samt det kontor eller den person, som repræsenterer Det Europæiske Fællesskabs Kontor for Humanitær Bistand (ECHO) i det pågældende land.

Artikel 17

Kommissionen sammenstiller oplysningerne om eksperter, som lagres i en "ekpertdatabase", der er tilgængelig via CECIS.

Artikel 18

Eksperterne gennemfører efter behov det uddannelsesprogram, der er etableret i henhold til artikel 21.

Artikel 19

Ved en anmodning om assistance er deltagerlandene ansvarlige for at indkalde de disponible eksperter og sætte dem i forbindelse med monitorerings- og informationscentret.

Artikel 20

1. Monitorerings- og informationscentret skal kunne mobilisere og udsende de udpegede eksperter med meget kort varsel, efter at deltagerlandet har meddelt, at eksperterne er indkaldt.

2. Monitorerings- og informationscentret følger den udsendelsesprocedure, som bygger på Kommissionens bekræftelse af udsendelse af eksperter i katastrofesituationer, og omfatter følgende elementer:

a) skriftlig bekræftelse af udsendelsen

b) formålet med udsendelsen

c) udsendelsens forventede varighed

d) oplysninger om kontaktperson på udsendelsesstedet

e) forsikringsdækning

f) dagpenge til dækning af udgifter

g) særlige aflønningsvilkår

h) retningslinjer for tekniske eksperter, vurderingseksperter, koordineringseksperter og chefkoordinatorer.

KAPITEL VI UDDANNELSESPROGRAM

Artikel 21

1. Der oprettes et uddannelsesprogram vedrørende indsatser på civilbeskyttelsesområdet. Programmet skal omfatte almene og specifikke kurser, øvelser og en udvekslingsordning for eksperter. Programmet sigter mod de i artikel 22 anførte målgrupper.

2. Kommissionen er ansvarlig for at koordinere og tilrettelægge uddannelsesprogrammet samt for at fastlægge indholdet og tidsplanen for programmet.

Artikel 22

Uddannelsesordningens målgrupper er:

a) deltagerlandes indsatshold

b) ledere af deltagerlandes indsatshold og disses stedfortrædere samt kontaktpersoner

c) deltagerlandes eksperter som beskrevet i artikel 15

d) nationalt nøglepersonale hos kontaktpunkterne

e) tjenestemænd fra Fællesskabets institutioner.

Artikel 23

De almene og specifikke kurser målrettes mod de målgrupper, der er anført i artikel 22, litra b) til e).

Artikel 24

Navnlig med henblik på den målgruppe, der er anført i artikel 22, litra a), skal øvelserne sigte mod:

a) at forbedre indsatskapaciteten og give de hold, der opfylder kriterierne for deltagelse i indsatser på civilbeskyttelsesområdet, den nødvendige praktiske erfaring

b) at forbedre og verificere procedurerne samt fastlægge et fælles sprog for koordinering af indsatser på civilbeskyttelsesområdet med henblik på en hurtig reaktion i forbindelse med alvorlige katastrofesituationer

c) at forbedre det operationelle samarbejde mellem deltagerlandenes civilbeskyttelsesmyndigheder

d) at videreformidle de vundne erfaringer.

Artikel 25

Udvekslingsordningen skal omfatte udveksling af eksperter mellem deltagerlandene og/eller Kommissionen med henblik på at give eksperterne mulighed for:

1) at få erfaring fra andre områder

2) at blive bekendt med de forskellige anvendte teknikker og operationelle procedurer

3) at studere andre deltagende beredskabstjenesters og institutioners metoder.

Artikel 26

Hvis det er hensigtsmæssigt, gives der yderligere uddannelsesmuligheder, som tilgodeser konkrete behov i forbindelse med en gnidningsløs og effektiv afvikling af indsatser på civilbeskyttelsesområdet.

Artikel 27

1. Kommissionen sikrer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens niveau og indhold.

2. Deltagerlandene og Kommissionen udpeger deres deltagere til hvert uddannelsesforløb.

3. Kommissionen udarbejder et passende evalueringssystem for de gennemførte uddannelsesaktiviteter.

KAPITEL VII INDSATSER I OG UDEN FOR FÆLLESSKABET

Artikel 28

Varsling

1. I tilfælde af en alvorlig katastrofesituation i deltagerlande eller ved overhængende fare for en katastrofesituation, som har eller kan have grænseoverskridende virkninger, eller som kan udløse en anmodning om assistance via monitorerings- og informationscentret fra ét eller flere lande, underretter den kompetente myndighed og/eller kontaktpunktet i det land, hvor katastrofesituationen er indtrådt eller umiddelbart forestående, ufortøvet monitorerings- og informationscentret via de fastlagte kommunikationskanaler.

2. Hvis Kommissionen får underretning om en alvorlig katastrofesituation i et tredjeland, som eventuelt kan føre til en civilbeskyttelsesindsats, kontakter monitorerings- og informationscentret de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der er formand for Rådet for Den Europæiske Union, og de andre relevante kommissionstjenestegrene for at orientere dem om situationen.

3. Monitorerings- og informationscentret samler og videresender ad de fastlagte kommunikationskanaler de vigtigste oplysninger vedrørende tidlige varslinger til de kompetente civilbeskyttelsesmyndigheder i alle deltagerlande og/eller deres kontaktpunkter.

4. Katastroferamte deltagerlande holder monitorerings- og informationscentret underrettet om situationen, hvis der skulle være risiko for grænseoverskridende virkninger. Monitorerings- og informationscentret underretter herefter de andre deltagerlande og de relevante kommissionstjenestegrene og ajourfører regelmæssigt sine oplysninger om, hvordan situationen udvikler sig.

Artikel 29

Anmodning om assistance

1. Et katastroferamt deltagerland eller tredjeland fremsender, hvis der ønskes assistance via fællesskabsordningen, en formel anmodning om civilbeskyttelsesassistance til monitorerings- og informationscentret.

2. Hvis der er tale om en alvorlig katastrofesituation i et tredjeland, som eventuelt kræver civilbeskyttelsesassistance, kan Kommissionen på eget initiativ beslutte at oplyse tredjelandet om potentielle assistancemuligheder fra Fællesskabet, hvis der er behov for det. Monitorerings- og informationscentret underretter regelmæssigt den medlemsstat, der er formand for Rådet for Den Europæiske Union, om situationen.

3. Det assistancesøgende land fremsender alle relevante oplysninger om situationen til monitorerings- og informationscentret, herunder navnlig om særlige behov, den ønskede støtte og det katastroferamte sted.

Hvis der anmodes om assistance i form af eksperter og/eller indsatshold eller -udstyr, informerer det assistancesøgende land monitorerings- og informationscentret om, hvornår og hvor der ønskes assistance samt om det operationelle kontaktpunkt på stedet, som dirigerer indsatsen.

4. Efter koordinering mellem monitorerings- og informationscentret og det assistancesøgende land, fremsender monitorerings- og informationscentret anmodningen om assistance til de andre deltagerlande og konsulterer i givet fald databasen over ressourcer. Alle ændringer i den oprindelige anmodning om assistance fra det assistancesøgende land fremsendes umiddelbart til alle andre deltagerlande.

5. Efter modtagelse af den formelle anmodning underretter deltagerlandene ufortøvet monitorerings- og informationscentret om, i hvilket omfang og på hvilke betingelser de kan yde assistance.

6. Monitorerings- og informationscentret samler og videresender umiddelbart de i stk. 5 nævnte oplysninger til det assistancesøgende land og de andre deltagerlande.

7. Det assistancesøgende land underretter monitorerings- og informationscentret om, hvilke indsatshold og -udstyr det har valgt.

8. Monitorerings- og informationscentret underretter deltagerlandene om det assistancesøgende lands valg af indsatshold og -udstyr. De deltagerlande, som yder assistancen, informerer regelmæssigt monitorerings- og informationscentret om udsendelsen af indsatshold og -udstyr.

9. For så vidt angår anmodninger om eksperter, skal monitorerings- og informationscentret:

a) kontakte deltagerlandene på grundlag af oplysningerne i "ekspertdatabasen", jf. artikel 17, og spørge, hvorvidt de har eksperter, som inden for tre timer efter deres udpegelse umiddelbart er klar til at tage af sted på et hvilket som helst tidspunkt

b) efter konsultation med det assistancesøgende land, foretage en udvælgelse blandt de disponible eksperter og underrette deltagerlandene herom

c) umiddelbart kontakte eksperterne direkte og iværksætte deres udsendelse i overensstemmelse med udsendelsesproceduren i artikel 20, stk. 2

d) på grundlag af en ajourført rapport fra det assistancesøgende land forberede et orienterende møde for eksperter og ledere af indsatsholdene før deres udsendelse.

10. Hvis der er tale om en alvorlig katastrofesituation i et tredjeland, arbejder monitorerings- og informationscentret tæt sammen med den medlemsstat, der er formand for Rådet for Den Europæiske Union, og de relevante kommissionstjenestegrene.

11. Det katastroferamte land aktiverer sit eget beredskab og sørger for koordinering med den udsendte assistance på nationalt eller regionalt niveau. Det assistancesøgende land letter grænsepassage i forbindelse med indsatser og sikrer logistisk støtte.

Artikel 30

Ledelse af indsatser

1. Hvis der er tale om en alvorlig katastrofesituation i Fællesskabet, ledes assistanceindsatsen af den assistancesøgende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3 og 4, i beslutning 2001/792/EF, Euratom.

2. Hvis der er tale om en alvorlig katastrofesituation uden for Fællesskabet, udfører vurderings- og koordineringsholdene deres opgaver i overensstemmelse med artikel 16. Indsatsen koordineres af den medlemsstat, som er formand for Rådet for Den Europæiske Union, eller dennes repræsentant.

Artikel 31

Indsatser i tredjelande

I tredjelande kan Fællesskabets assistanceindsats enten gennemføres som en autonom operation mellem det katastroferamte tredjeland, monitorerings- og informationscentret og repræsentanten for den medlemsstat, der er formand for Rådet for Den Europæiske Union, eller indgå i en indsats, der ledes af Fællesskabet eller en international organisation.

Artikel 32

Udsendte eksperter

1. De udsendte eksperter varetager de opgaver, der er beskrevet i artikel 16. De aflægger regelmæssigt beretning til det assistancesøgende lands myndigheder og til monitorerings- og informationscentret.

2. Monitorerings- og informationscentret holder deltagerlandene underrettet om forløbet af ekspertudsendelsen.

3. For så vidt angår ekspertudsendelser til tredjelande, holder monitorerings- og informationscentret Kommissionens delegation i det pågældende land, repræsentanten for den medlemsstat, der er formand for Rådet for Den Europæiske Union, og de relevante kommissionstjenestegrene underrettet.

4. Det assistancesøgende land underretter jævnligt monitorerings- og informationscentret om forløbet af igangværende aktiviteter i det katastroferamte område.

5. Ved indsatser i tredjelande underretter chefkoordinatoren jævnligt monitorerings- og informationscentret om forløbet af igangværende aktiviteter i det katastroferamte område.

6. Monitorerings- og informationscentret samler alle de indkomne oplysninger og udsender dem til deltagerlandenes kontaktpunkter og kompetente myndigheder.

Artikel 33

Ophør af indsatser

1. Det assistancesøgende land eller et af de assistanceydende lande underretter monitorerings- og informationscentret og de udsendte fællesskabseksperter og indsatshold, når der ikke længere er brug for assistance eller der ikke længere kan ydes assistance. Indsatsens faktiske ophør tilrettelægges på en hensigtsmæssig måde af det assistancesøgende land og deltagerlandene. Monitorerings- og informationscentret holdes underrettet om forløbet heraf.

2. I tredjelande underretter chefkoordinatoren monitorerings- og informationscentret, når der ikke længere er brug for assistance eller der ikke længere kan ydes assistance. Monitorerings- og informationscentret videresender informationerne til Kommissionens delegation i det pågældende land, repræsentanten for den medlemsstat, der er formand for Rådet for Den Europæiske Union, og de relevante kommissionstjenestegrene. Monitorerings- og informationscentret varetager sammen med den medlemsstat, der er formand for Rådet for Den Europæiske Union, og det assistancesøgende land det faktiske ophør af assistanceindsatsen.

Artikel 34

Rapportering og vundne erfaringer

1. De kompetente myndigheder i det assistancesøgende land og i de deltagerlande, som har ydet assistance, samt de udsendte fællesskabseksperter fremsender deres konklusioner vedrørende alle indsatsens aspekter til monitorerings- og informationscentret. Monitorerings- og informationscentret udarbejder herefter en sammenfattende rapport om den ydede assistance.

2. Monitorerings- og informationscentret videreformidler de vundne erfaringer med henblik på en evaluering og forbedring af indsatser på civilbeskyttelsesområdet.

Artikel 35

Udgifter

1. Medmindre andet er aftalt, betaler det assistancesøgende land omkostningerne for assistancen fra deltagerlandene.

2. Det deltagerland, som yder assistancen, kan, navnlig under hensyntagen til katastrofens art eller omfanget af eventuelle skader, tilbyde sin assistance delvis eller helt gratis. Landet kan også på ethvert tidspunkt helt eller delvis afstå fra at få dækket sine omkostninger.

3. Hvis intet andet er aftalt, sørger det assistancesøgende land, så længe indsatsen varer, for fuld kost og logi til indsatsholdene fra deltagerlandene, og genforsyner dem for egen regning, hvis deres forsyninger og proviantering slipper op. Indsatsholdene skal dog være logistisk uafhængige og selvforsynet i en rimelig periode alt efter de anvendte hjælpemidler og underretter monitorerings- og informationscentret herom.

4. Omkostningerne i forbindelse med udsendelsen af fællesskabseksperter behandles i overensstemmelse med artikel 20. Disse omkostninger afholdes af Kommissionen.

Artikel 36

Skadeserstatning

1. Undtagen i tilfælde af behørigt bevist svindel eller alvorlig tjenesteforseelse skal det assistancesøgende land afholde sig fra ethvert krav om erstatning fra deltagerlande for skader på deres ejendom eller tjenestepersonel, hvor sådanne skader er en følge af en indsats, der er gennemført i henhold til denne beslutning.

2. I tilfælde af skader forvoldt på tredjeparter som følge af indsatsen samarbejder det assistancesøgende land og deltagerlandet om at nå frem til erstatninger for sådanne skader.

Artikel 37

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. december 2003.

På Kommissionens vegne

Margot Wallström

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 297 af 15.11.2001, s. 7.

(2) EFT L 332 af 28.12.2000, s. 1.

(3) EFT L 336 af 12.12.2002, s. 36.

(4) EFT L 203 af 3.8.1999, s. 1.

(5) EFT L 316 af 20.11.2002, s. 4.

(6) EFT L 203 af 3.8.1999, s. 9.

(7) EFT L 316 af 20.11.2002, s. 1.

(8) EFT C 43 af 16.2.2002, s. 1.

(9) EFT L 327 af 21.12.1999, s. 53.

(10) EFT L 101 af 11.4.2001, s. 1.

(11) EFT L 317 af 3.12.2001, s. 1.

BILAG

>PIC FILE= "L_2004087DA.002802.TIF">

>PIC FILE= "L_2004087DA.002901.TIF">

>PIC FILE= "L_2004087DA.003001.TIF">