EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R0417

Kommissionens forordning (EF) nr. 417/2004 af 5. marts 2004 om udstedelse af eksportlicenser af type B for frugt og grøntsager (appelsiner og æbler)

OJ L 68, 6.3.2004, p. 14–14 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/417/oj

32004R0417

Kommissionens forordning (EF) nr. 417/2004 af 5. marts 2004 om udstedelse af eksportlicenser af type B for frugt og grøntsager (appelsiner og æbler)

EU-Tidende nr. L 068 af 06/03/2004 s. 0014 - 0014


Kommissionens forordning (EF) nr. 417/2004

af 5. marts 2004

om udstedelse af eksportlicenser af type B for frugt og grøntsager (appelsiner og æbler)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager(1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1961/2001 af 8. oktober 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår eksportrestitutioner for frugt og grøntsager(2), særlig artikel 6, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) De vejledende mængder, for hvilke der kan udstedes eksportlicenser af type B, er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2214/2003(3).

(2) I betragtning af de oplysninger, som Kommissionen råder over dags dato, er de vejledende mængder for appelsiner og æbler, som er fastsat for den igangværende eksportperiode, snart ved at blive overskredet. Denne overskridelse vil skade ordningen for eksportrestitutioner for frugt og grøntsager.

(3) For at råde bod på denne situation bør der ske en afvisning af ansøgninger om licenser af type B for appelsiner og æbler, der udføres efter den 5. marts 2004, indtil udgangen af den igangværende eksportperiode -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For appelsiner og æbler afvises de ansøgninger om eksportlicenser af type B, der indgives efter artikel 1 i forordning (EF) nr. 2214/2003, og for hvilke produkternes udførselsangivelse blev antaget efter den 5. marts, men inden den 16. marts 2004.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 6. marts 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. marts 2004.

På Kommissionens vegne

J. M. Silva Rodríguez

Generaldirektør for landbrug

(1) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 47/2003 (EFT L 7 af 11.1.2003, s. 64).

(2) EFT L 268 af 9.10.2001, s. 8. Ændret ved forordning (EF) nr. 1176/2002 (EFT L 170 af 29.6.2002, s. 69).

(3) EUT L 332 af 19.12.2003, s. 7.

Top