EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003R2312

Kommissionens forordning (EF) nr. 2312/2003 af 29. december 2003 om åbning af en løbende licitation med henblik på salg på EF-markedet af byg fra det franske interventionsorgan

OJ L 342, 30.12.2003, p. 28–29 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2003/2312/oj

32003R2312

Kommissionens forordning (EF) nr. 2312/2003 af 29. december 2003 om åbning af en løbende licitation med henblik på salg på EF-markedet af byg fra det franske interventionsorgan

EU-Tidende nr. L 342 af 30/12/2003 s. 0028 - 0029


Kommissionens forordning (EF) nr. 2312/2003

af 29. december 2003

om åbning af en løbende licitation med henblik på salg på EF-markedet af byg fra det franske interventionsorgan

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for korn(1), særlig artikel 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I Kommissionens forordning (EØF) nr. 2131/93 af 28. juli 1993 om procedurer og betingelser for salg af korn fra interventionsorganerne er det bl.a. fastsat, at salg af korn, som interventionsorganerne ligger inde med(2), skal foregå ved licitation og på prisbetingelser, som gør det muligt at undgå markedsforstyrrelser.

(2) Frankrig har stadig interventionslagre af byg.

(3) Som følge af vanskelige vejrforhold i en stor del af Fællesskabet er produktionen af korn i høståret 2003/04 faldet stærkt. Denne situation har lokalt medført høje priser, og dette volder særlige vanskeligheder for dyreholdet og foderindustrien, der har svært ved at få forsyninger til konkurrencedygtige priser.

(4) De lagre af byg, som det franske interventionsorgan ligger inde med, bør stilles til rådighed for det indre marked. Fristen for indgivelse af bud til den sidste dellicitation inden for rammerne af Kommissionens forordning (EF) nr. 1513/2003(3) er udløbet den 18. december 2003. Der bør åbnes en ny, løbende licitation.

(5) Af hensyn til situationen på EF-markedet vil det være hensigtsmæssigt at lade Kommissionen forvalte licitationen. Der bør desuden fastsættes en tildelingskoefficient for de bud, der overholder minimumssalgsprisen.

(6) I det franske interventionsorgans meddelelse til Kommissionen er det vigtigt at bevare de bydendes anonymitet.

(7) Af hensyn til en modernisering af forvaltningen bør det fastsættes, at oplysningerne til Kommissionen skal fremsendes elektronisk.

(8) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Det franske interventionsorgan afholder løbende licitation med henblik på salg på EF's indre marked af 18367 t byg, som det ligger inde med.

Artikel 2

Det i artikel 1 nævnte salg foregår på betingelserne i forordning (EØF) nr. 2131/93.

Uanset nævnte forordning:

a) udarbejdes buddene med henvisning til den faktiske kvalitet af det parti, buddet vedrører

b) fastsættes minimumssalgsprisen på et sådant niveau, at den ikke forstyrrer markedet for korn.

Artikel 3

Uanset artikel 13, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 2131/93 fastsættes sikkerheden for buddet til 10 EUR/t.

Artikel 4

1. Fristen for indgivelse af bud til den første dellicitation fastsættes til den 8. januar 2004, kl. 9 (Bruxelles-tid).

Fristen for indgivelse af bud til de efterfølgende dellicitationer udløber hver torsdag kl. 9 (Bruxelles-tid), bortset fra den 8. april og den 20. maj 2004.

Fristen for indgivelse af bud til den sidste dellicitation udløber den 27. maj 2004, kl. 9 (Bruxelles-tid).

2. Buddene skal indgives til det franske interventionsorgan: Office national interprofessionel des céréales 21, avenue Bosquet F - 75341 Paris Cedex 07 Fax (33) 144 18 20 80.

Artikel 5

Det franske interventionsorgan underretter Kommissionen om de modtagne bud senest to timer efter udløbet af fristen for indgivelse af bud. De skal fremsendes med elektronisk post efter formularen i bilaget.

Artikel 6

Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 23 i forordning (EØF) nr. 1766/92 minimumssalgsprisen eller beslutter ikke at antage nogen af de indkomne bud. Hvis flere bud vedrører det samme parti og en større samlet mængde end den disponible mængde, kan fastsættelsen ske særskilt for hvert parti.

For de bud, der overholder minimumssalgsprisen, kan fastsættelsen ledsages af fastsættelsen af en tildelingskoefficient for de tilbudte mængder.

Artikel 7

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. december 2003.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 181 af 1.7.1992, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1104/2003 (EUT L 158 af 27.6.2003, s. 1).

(2) EFT L 191 af 31.7.1993, s. 76. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1630/2000 (EFT L 187 af 26.7.2000, s. 24).

(3) EUT L 217 af 29.8.2003, s. 20.

BILAG

Løbende licitation med henblik på salg af 18367 t byg, som det franske interventionsorgan ligger inde med

Forordning (EF) nr. 2312/2003

>PIC FILE= "L_2003342DA.002902.TIF">

Top